Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
For at kunne besvare det efterfølgende Rosas indlæg, uden at highjacke emnet - har jeg kopieret nedenstående indlæg fra tråden "Kan man skrive kritisk om læger?".
***
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 8. september 2009 kl. 03:17 (ikke postet på bloggen)
Citer:
@ rosa urenholt nielsen 7. september 2009 kl. 12:07 :
"Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende."
Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en "ikke behandlingskrævende" struma på. Men det ville ikke undre mig hvis dine laboratiorietal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal "afventes" eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års "funktionelle lidelser". De "nye" og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så "nye" endda... Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?
Jeg er engang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer... Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:
***
Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvi8lket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS.
***
Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme... Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem...
Alt dette kan forebygges, hvis man er en fritænkende læge! En fritænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.
I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.
Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge... Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest "hypokondere" med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og "lærer at leve med" den "indbildte" sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med...
Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser.... falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., "endogene" depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi.... bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau.... Tidlig alderdomsforfald... forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps..... forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi... et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!
Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige.... Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - "funktionelle" eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden "medicinsk årsag" eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten.... Så vigtigt er det for læger, at "tallet passer", at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien "funktionelle lidelser".
Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen... De er "udsatte" fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes.
Hvorfor er der denne forskel? Fordi netop i anledning af disse "helbredstilstande" bliver kvinderne tørret af med, at "sådan kan det gå" når man er gravid eller "det er bare overgangsalderens skyld altsammen"! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet "F" for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger "hovsa".
Allerede i 2001 (Ugeskr Læger 2001;163(20):2770) har man opfordret til en skærpet opmærksomhed på thyreoidea:
***
"En lav tærskel for måling af S-TSH baseret på case-finding anbefales. Screening kan være hensigtsmæssig blandt geriatriske patienter og bør overvejes hos kvinder med uspecifikke klager, patienter med depression, demens, atrieflimren eller uforklarligt vægttab. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt hos patienter i behandling med cordarone eller lithium, ved tidligere strålebehandling af halsregionen, tilstedeværelse af autoimmun sygdom eller tidligere thyreoidealidelse (21, 26). Screening bør overvejes også hos patienter med hyperkolesterolæmi (26)."
***
Mig bekendt, samler denne artikel støv, som så mange andre videnskabelige konstateringer indenfor thyreoidea-endokrinologi. Og i mellemtiden fortsættes folk med at blive behandlet for alt mellem himmel og jord... alt - undtagen det de i virkeligheden fejler.... et sygt stofskifte. Hvis de da overhovedet bliver behandlet.... Mange bliver parkeret ubehandlede på sidelinien som TERM-patienter med hypokonder-diagnoser, eller bliver sendt på førtidspension med en psykiatriske diagnoser....
Læs mere om forbindelsen mellem stofskiftesygdom Lavt stofskifte -> Fibromyalgi og KTS ?
Og her (!) kan du læse om en "genstridig" fibromyalgi-patient, der ikke veg tilbage for udfordringen, men tog kampen op mod sygdommen, trodsende alle vedtagne (af læger og endokrinologer) normer og regler for, hvordan fibromyalgi skal håndteres. Husk "hatten af" mens du læser. Det har hun - Karina - i den grad fortjent!
Re: Velfærdsstaten fremmer sygeligheden?
Lige lidt tanker jeg har gjort mig, efter at have læst dit indlæg...
Tankevækkende. Tågen letter... fordi jeg her begynder at se den klare linje , den grønne tråd.
Er det simpelthen af den enkle årsag, at det moderne danske velfærdssamfund er blevet den store killer. På mere end én måde ?
Lad mig kort ridse hovedpunkterne i min brainstorm ind:
- At der er en stor sammenhæng imellem disse sygdomme er åbenlys.
- Symptomerne ligner hinanden til forveksling
- I hovedtræk er det yderlige enslignenede tilfælde: ME/CFS bliver ofte forvekslet med Fibromyalgi. Diagnosen forekommer ofte at være tilfældigt stillet, afhængig af hvilken ”specialist” patienten først blev henvist til.
Ved denne gennemgang kommer jeg så til at tænke videre: hvorfor bliver de betegnet som de ”Nye” sygdomme, og især: Hvorfor er de ikke blevet synlige før nu, til trods for at de egentlig altid har eksisteret ? Hvad er sket i mellemtiden, der har gjort at de nu er så synlige ?
Tidligere gik kvinderne hjemme. Ved arbejdet udenfor hjemmet, foregik dette som oftest ved, at børnene blev medbragt, så de kunne ammes i dagens løb.
Dette blev ødelagt ved kvinderne ud på arbejdsmarkedet,. Nu skulle kvinder pludselig have et indtægtsgivende arbejde. Selv pleje/omsorg blev til et lønnet job. Konsekvens: Børnene skulle i institution, altså ingen amning. Og igA dannes fra modermælken.
Dette medfører i sagens natur, at mange i dag mangler igA, som er kroppens naturlige beskyttelse mod infektioner. Det beskytter normalt i tarm, luftveje osv.
Og, mange med træthedssyndrom har marginalt lav igA… det vil give mening i forhold til Carsten Vagn Hansens meldinger om de utætte tarme.
I det tilfælde vil kroppen blive langsomt forgiftet, ligesom der kommer til at mangle næring til de normale funktioner i systemet. Bl.a. Bugspytkirtlen, som er det organ hvorfra hele fordøjelsessystemet kører, og hvor de forskellige hormoner dannes. Jeg vil kalde den kroppens kemiske fabrik og biologiske styrecentral.
Ved denne proces må stofskiftet automatisk blive forstyrret, og derved med til at give grobund for disse kvinders træthed ? Giver dem de mange smerter, fordi kroppen ikke får de nødvendige vitaminer og mineraler, samtidig med at den mangler næringen?
Når disse kvinder efterfølgende kommer til at døje med at passe job og hjem, får de pr. automatik udleveret smertestillende præparater, som nu igen går ind og forstyrrer stofskiftet.
Går dette forhold dem på, bliver de ordineret antidepressiva, og er hjertet f.eks. begyndt at opføre sig uregelmæssigt, kan de yderligere få sig en gang Betablokkere eller Calciumhæmmere..
Som så igen giver nedsat næring og energi til muskelaktiviteten. Samtidig med at mange får påduttet en gang kolesterol-sænkende medicin.
Denne træthed og kroppen på overarbejde har bevirket, at den normale ”medicin” i form af kosten også bliver forstyrret, idet en stor del af maden nu kommer fra præfabrikeret mad, med alskens tilsætningsstoffer. Og igen: ingen kender længere indholdet af vitaminer osv selv i friske grønsager, fordi en så stor del af processen er blevet ødelagt i forskningens hellige navn. Eller nærmere: hvordan får vi så stort et udbytte som muligt ud af det.
Det er vist ofte tilfældigt, hvor og hvornår kroppens egen kemiske fabrik bliver saboteret, især af den tilførte kemi og især, på hvilket tidspunkt det bliver opdaget..
Det kan have været allerede i forstertilstanden, måske i den tidlige barndom. Måske først i et arbejdsforhold, men:
Det er lidt som at trække et lod i tombolaen. Men at vi er ofre er der ingen tvivl om, for ingen kan længere komme udenom. Det sørger velfærdssamfundet for.
Da kvinderne begyndte på P-piller kom den første bølge af overvægt. Nu er der så kommet mange flere kg på i kraft af antidepressiva og neuroleptika.
Jeg kan godt forstå, hvorfor læger og politikere er gået over til at ville pådutte overvægt som personens eget ansvar. Regningen vil vist blive for høj til at de vil kunne påføre samfundet denne regning, selv om det er staten og samme læger, dem der har påført skaderne, som vil skulle af med erstatninger en masse for tabte liv…. Fortjenesten har været megastor, og vi kvinder især har måttet betale prisen.
Konsekvenserne er fatale for alle. Især med TERM som skal stoppe al udredning, og dermed forsøge at finde en forklaring / årsag....
Det er lige før jeg kunne overveje at blive Amish.
Re: Velfærdsstaten fremmer sygeligheden?
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Rosa
Er det simpelthen af den enkle årsag, at det moderne danske velfærdssamfund er blevet den store killer. På mere end én måde ?
Ved denne gennemgang kommer jeg så til at tænke videre: hvorfor bliver de betegnet som de ”Nye” sygdomme, og især: Hvorfor er de ikke blevet synlige før nu, til trods for at de egentlig altid har eksisteret ? Hvad er sket i mellemtiden, der har gjort at de nu er så synlige ?
Tidligere gik kvinderne hjemme. Ved arbejdet udenfor hjemmet, foregik dette som oftest ved, at børnene blev medbragt, så de kunne ammes i dagens løb.
Dette blev ødelagt ved kvinderne ud på arbejdsmarkedet,. Nu skulle kvinder pludselig have et indtægtsgivende arbejde. Selv pleje/omsorg blev til et lønnet job. Konsekvens: Børnene skulle i institution, altså ingen amning. Og igA dannes fra modermælken.
Enig i alt undtagen "velfærdssamfund"-vinklen, Rosa.
Glem ikke - Rosa - at disse sygdomme er ikke opstået i Danmark efter 1960-erne. Disse sygdomme er iagttaget og observeret endnu længere tilbage og frem til i dag - i lande og verdensdele der ligger så langt fra en velfærdsmodel som overhovedet muligt.
Hvis man nu skal finde tilbage til Adam og Ewa - jamen, hvad er mere nærliggende end overgangen fra feudalismen til industrialisering (Den Industrielle Revolution), som har fundet sted længe før både kommunismen, socialismen eller velfærds-koncept for driften af et samfund.
Det er altså ikke velfærdsstaten, som forhindrer unge mødre i at amme.... De fattige unge mødre, der var nødt til at arbejde for føden, var nødt til at stå ved maskinerne i 16 af døgnets timer i 1800-tallet og helt frem til 20-erne sidste århundrede - var ikke jaget på arbejdsmarked af velfærdsstaten, men af alle dem, der lever af andre.
Hvis man oplever velfærdsstaten som værende en forbandelse eller et direkte problem for et samfund - hvad vil man så sige til et par tidsbilleder hvoraf det ene stammer fra litteraturen, mens det andet er gengivelse af en række kommentarer, som stammer fra et geografisk område i Europa i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den liberalistiske samfundstanke og økonomisk koncept angriber den spæde kommunistiske statsdannelse.... Dette vel at mærke uden at vælge det ene frem for det andet.
Ikke for at gøre denne snak til en politisk u-fredelighed, men udelukkende for at illustrere den yderste konsekvens af fravær af velfærdskoncept i driften af et samfund.... Min helt egen begrundelse for, hvorfor jeg ikke kan støtte det, som jeg kalder for en "uvidenheds-betingede romatiserende liberalisme" kan læses her.
Noget lignende oplever vi i dag i f.eks. Spanien, hvor den internationale finanskrise har udløst en så gennemgribende økonomisk deroute for den menige spanier - at de mest "driftige" udviser en så grotesk "opfindsomhed" (i mangel af andre muligheder), at de begynder at udbyde egne nyrer til salg på internettet.... Spanien har ikke en velfærdsstat som vores og den spanske hammer falder lige på stedet, efter blot en kortere tid uden indtægt - uanset hvor flittige og arbejdsomme spaniere er.... Kan læses nærmere om her.
Man kan således ikke komme uden om, at begrebet "velfærdsstaten" er et politisk værktøj til bevarelse af roen og balancen i samfundet - ikke for de fattiges skyld, men netop mest for at bevare det politiske system, hvor den private ejendomsret er dermed sikret og beskyttet. Den samme private ejendomsret der var afskaffet i de kommunistiske lande og den samme private ejendomsret, der altid er truet i et liberalistisk samfund, hvor overgrebene på den private ejendomsret sker mellem individer.... Præcis som vi så sidst med sagen om IT-Factory samt alle de "bobler" - de frie markedskræfter har fostret og fostrer til skade og sult til de almindelige mennesker, der ikke ejer andet end sin arbejdskraft at sælge for et stykke brød og tag over hovedet....
Allerede romerne har fattet pointen og sørgede for brød, vin og cirkus for at holde de romerske frie borgere i ro... og for at sikre Romerrigets beståen. Og det bestod immervæk flere tusinde år længere end vores egen, vestlige civilisation har eksisteret.... Enhver smart og visionær magthaver ved, at hans/hendes magt består kun så længe der er ro på bundlinien, hvilket øjensynligt er en "nyhed" for vor tids romantiserende liberalister.
Uden velfærdsstaten - Rosa - sad mange mennesker i Danmark, i dag på ryggen af deres voksne børn, i nødens stund. Som så sker for så mange i USA og andre liberalistisk-orienterede lande. Og således ville den frihed, liberalisterne synger om - ville med èt blive berøvet vores børn, idet fra at arbejde, spare og investere - ville de være nødt til at forsørge deres gamle eller syge slægtninge, betale lægeregninger og sammen - i fælleskab gå nedenom hus og hjem, hvis de gamle og de syge da ikke dør hurtigt nok, inden resten af familien ender i Bushville eller værre....
Re: Velfærdsstaten fremmer sygeligheden?
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Anina
Hvis man nu skal finde tilbage til Adam og Ewa - jamen, hvad er mere nærliggende end overgangen fra feudalismen til industrialisering
(Den Industrielle Revolution), som har fundet sted længe før både kommunismen, socialismen eller velfærds-koncept for driften af et samfund.
Det er altså ikke velfærdsstaten, som forhindrer unge mødre i at amme.... De fattige unge mødre, der var nødt til at arbejde for føden, var nødt til at stå ved maskinerne i 16 af døgnets timer i 1800-tallet og helt frem til 20-erne sidste århundrede - var ikke jaget på arbejdsmarked af velfærdsstaten, men af alle dem, der lever af andre.
Enig.
Og især, at dette netop er en del af den viden, vi gerne skulle have frem. For der er uanede varianter. Endda med en fælles problemstilling. Uanset, hvor på kloden vi befinder os er hovedessensen den samme: udnyttelsen af de svageste, til fordel for økonomisk vinding.
Grunden til, at det først er blevet fremlagt som et problem nu efter især 60-erne er først og fremmest, at de nu ikke længere kunne udnytte denne del af befolkningen. For nu var der i DK den forskel fra mange andre lande, at man kunne opnå sygedagpenge og pension, samt evt. hjælp til at få tilværelsen til at fungere, trods alt.
Nu begyndte det at koste penge i stedet for indtjening. Det gav store problemer. For "samfundet" havde haft en forventning om, at alle ville blive ved, uden hensyn til helbred. Nu manglede denne indtjening.
Og især efter at flere og flere kom ind under denne gruppe: uarbejdsdygtige. Det var en bombe under deres forventninger om en samfundsindtjening af højeste klasse. Især fordi DK, trods alt, var rimeligt godt med i forhold til at presse den ansatte. Dengang kom der nu tidsstudiemænd omkring på virksomhederne for at presse flere dråber ud af citronen. Tempoet blev skruet afsindigt i vejret overalt.
I kraft af, at flere i DK samtidig fik en stadig højere uddannelse, blev der færre, som nu skulle tjene ind til flere. Og da især, når den gruppe, som disse især kvinder nu skulle forsørge, skulle have meget højere løn og bedre levevilkår end den, der indtjente pengene. På denne baggrund fandt denne udnyttende det katastrofalt, når der nu skulle til at tages hensyn til... Det havde de aldrig haft grund til før.
De ansatte fik trumfet mere og mere ind i form af arbejderbeskyttelse, sikkerhed i ansættelsen, love om hvornår og hvilke rettigheder de havde. Ja, selv barselsorlov (for dem, som kunne opnå det) Og op igennem 70-erne og firserne blev alle på eksempelvis AMU-kurser oplyst om rettigheder i forhold til hvad samfundet skyldte dem, altså at de var ligeværdige partnere i samfundet.
Jeg opfatter dette som den altoverskyggende årsag til, at "de" i halvfemserne gik til angreb med mistænkeliggørelse. Simpelthen som et TAK for sidst, for vi, kvinderne, havde ikke opført os som forventeligt. Nu havde vi jo endda tilladt os at få facts frem om vores virkelige helbredstilstand, hvor de i andre verdensdele, og indtil da også herhjemme havde været "vant" til, at kvinderne blev ved til de styrtede.
Vi havde tilkæmpet os rettigheder i lighed med mændene, og hvor den udnyttende part endda blev truet på indtjeningen.
Det var først da vi blev opfattet som en trussel, ligesom vores helbred blev udstillet, at angrebene blev så organiserede. Og derfor, at de nu har været nødt til at opfinde alle mulige og umulige produkter, som overfladisk set skal forstille at være en "hjælp" til os. Medicin, som skal få os til at glemme alt om virkeligheden og i stedet få os til at fungere som robotter. For Zombier (robotter) brokker sig ikke, ligeså lidt som de forlanger at blive undersøgt, behandlet og helbredt for sygdomme. "De" vil med andre ord gøre alt, hvad de kan, uden skelen til etik og moral, til fordel for den økonomiske indtjening.
Måske ikke tilfældigheder, når medicinforsøg typisk bliver udført på sunde, raske unge mænd med en gennemsnitlig vægt på 70 kg. Der er hidtil ikke foretaget forsøg, som viser hvilke konsekvenser samme medicin vil have på syge kvinder eller børn.
Hvordan vil en kvinde med en hormonforstyrrelse eller en stofskiftelidelse reagere. Selv hjertesygdomme, som rammer flere kvinder end mænd, har hidtil været overset hos kvinder. Er det tilfældigt ? Jeg tror det ikke.
Så, det er et fælles problem, men et problem som blev totalt overset indtil industrialiseringen og derved det store samfundsøkonomiske perspektiv kom ind i det. Indtil da var alle "bare" hysteriske.
Kvinder og de særlige sårbare mænd har alle dage været tabere i deres øjne, og som følge heraf: mindreværdige. Hvorfor ingen var vant til at tage dem højtideligt. Nøjagtigt lige som nu. Intet er ændret, der er bare mange flere penge på spil for magthaverne. Og i kraft af flere penge: mere og mere beskidte metoder.
Ikke tilfældigt, at det har været, og er, tradition for at mænd skulle have højere indtjening, og når der blev noget i vejen: højere pension. Samt hurtigere adgang til at få den, ligesom pensionerne fra de private pensionskasser typisk også er højere.
Eftersom flere kvinder end mænd får tildelt pension, bl.a. som en konsekvens heraf, er kravene strammet betydeligt til den syge? Hvor mange arbejdsprøvninger bliver en mand tvunget igennem, sammenlignet med en kvinde? Bliver han sendt til somatiseringseksperten ? osv.
Ikke tilfældigt, at Temaet kom til at hedde: DE SYGE KVINDER.
Igen: er de tilfældigt, at lovgivningen nu igen er rettet ind efter, at mændene ikke længere skal dele denne kapitalopsparing med kvinderne ved skilsmisse ?
