Viser resultater 1 til 13 af 13
-
21-06-06, 20:19 #1
Beregn dine biorytmer her...
EDIT/19. november 2017: Bemærk, at dette emne blev publiceret for over 11 år siden. I mellemtiden "døde" de fleste links/kildehenvisninger. Så vidt muligt er de "døde" links nu erstattet med andre, der leder til lignende indhold, fortrinsvis arkiveret på Web.Archive.org. Ønsker gæsterne at klikke på disse links, vær opmærksom på at langsomt upload hyppigt forekommer, foruden at materiale hentet fra Web.Archive bedst læses med tablets (vendt "landscape") og PC'er.
Bemærk, at biorytmer er anbragt af videnskaben i kategorien "pseudovidenskab", med henvisninger som "videnskabelige konsensus understøtter ikke eksistensen af..." eller "ingen ekspertudsagn baseret på videnskabelig konsensus bekræfter at...". På den anden side, videnskabernes historie rummer et overflod af alskens "videnskabelige konsensus", der med tiden viste sig at være det rene nonsens, så information om biorytmer får lov til at bestå på vores hjemmeside, indtil fænomenet bliver definitivt modbevist, en gang for alle.
Beregn dine BIORYTMER
Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)
Hvad ER biorytmer?
Af Leif Pedersen
Fra tidernes morgen har naturen været styret af rytmer og cykluser, som regulerer alt liv. Dag følger efter nat. Om foråret stiger safterne, og knopperne springer ud. Om efteråret visner bladene og falder af træerne. Alle skabninger, lige fra Havålen til Statsministeren, følger det gentagne biologiske mønster med aktivitet og hvile. Allerede for 2500 år siden gjorde videnskabsmænd i det gamle Grækenland optegnelser over de regelmæssige rytmer i kroppens basisfunktioner, for eksempel åndedræt, nyreaktivitet, pulshastighed og naturligvis den kvindelige menstruationscyklus. De fleste mennesker skænker dem næppe en tanke, men disse rytmiske cykluser påvirker selv den mindste celle i organismen lige fra den dag, vi fødes, og til vi dør.
Den berømte Græske læge Hipokrates bemærkede, at gode og dårlige dage varierede i cykluser hos både syge og raske mennesker. Det er imidlertid først for forholdsvis nylig, at man i vores samfund har anerkendt teorien om de tre indre cykluser, der har afgørende virkning på adfærdsmønstre, og mange mennesker i alle sociale lag nyder godt af dens anvendelse i praksis.
De tre cykluser - den fysiske, den følelsesmæssige og den intellektuelle - kaldes samlet 'Biorytmer'. Selv om de er svære at bevise ved laboratorieprøver, mener mange, at de rummer hemmeligheden bag den tilsyneladende tilfældige forekomst af vores 'gode' og 'dårlige' dage. Og alt lige fra fysiske præstationer til flystyrt er blevet tilskrevet deres påvirkning. Hver rytme er noget enestående for individet og begynder den dag, det fødes og fortsætter liver igennem. Den fysiske cyklus varer 23 dage og påvirker udholdenhed, hurtighed, koordinationsevne, modstandskraft over for infektioner og generel vitalitet. Den følelsesmæssige cyklus varer 28 dage og styrer humør, følsomhed og kreativitet. Den intellektuelle rytme strækker sig over 33 dage og påvirker hukommelsen, koncentrations-evnen, tankens klarhed og evnen til at tilegne sig nye informationer.
KRITISKE DAGE
Hver cyklus opdeles i to halvdele: en positiv og en negativ. Den positive halvdel opbygger gradvis vores selvtillid og evne til en toppræstation, og flader derefter ud. Den negative halvdel af cyklusen er genopladende. Når den har nået det laveste punkt, bliver den stærkere igen og gentager cyklusen. De punkter, hvor cykluserne krydser hinanden fra positiv til negativ og omvendt betegnes som 'kritiske' dage. Når vi først forstår, hvordan de påvirker os, kan vi planlægge vores liv efter dem, udnytte højdepunkterne i vore energi og udvise speciel forsigtighed på 'kritiske' dage.
Alle tre cykluser passerer gennem 'positive' (opadgående) og 'negative' (nedadgående) faser. Der findes tre kritiske dage i hver cyklus, og det er statistisk bevist, at der sker flere ulykker på disse dage end på noget andet tidspunkt indenfor cyklusen. En gennemgang af ulykker inden for den Amerikanske indenrigsflyvning viste, at 80% af ulykkerne indtraf enten når pilotens eller copilotens biorytmer befandt sig på et kritisk niveau. Siden midten at 1960'erne har det Schweiziske Swissair undersøgt sine piloters kritiske dage, og adskillige Amerikanske flyselskaber har brugt biorytmer for at forbedre deres sikkerhedsstatistik
NEDARVEDE EVNER
Den relative styrke i de fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle rytmer varierer i henhold til individets nedarvede karakteristika. En atlet er måske især opmærksom på sin fysiske cyklus, mens en lærer er mere optaget af den intellektuelle. Men de tre cykluser tilsammen udgør en helhed. Derfor er mange mennesker, der har fået lagt biorytmer, særlig opmærksom på kritiske dage, fordi de er klar over, at de ikke er på højdepunktet og bruger derfor ekstra energi på den foreliggende opgave.
MULIG ADFÆRD
Biorytmer er ikke orakler. De kan heller ikke forudsige noget om ulykker, kuller eller geniale øjeblikke på specielle dage. De lader os imidlertid vide i forvejen, hvilke dage, vi vil være på højde-punktet. Ligegyldigt om vores bekymring angår et jobinterview, seksuel harmoni eller påbegyndelse af en ny sport, kan vi bruge den viden på den mest produktive måde.
Hvis man er opmærksom på stigninger og fald i sine biorytmer, kan man udnytte dem, når det gælder om at planlægge både arbejde og selskabelighed. Hvis man ved, hvornår man vil komme ud for kritiske dage, vil man kunne være ekstra omhyggelig og opmærksom og handle med stor omtanke hvad angår den opgave, man er i færd med.
Selv om man kan få sine biorytmer udregnet ved at henvende sig til en specialist på området eller måske købe en særlig biorytme-beregner, er det uhyre let selv at gøre det. Man skal bruge et stykke gennemsigtigt papir, tre kuglepenne i forskellig farve og en almindelig lommeregner. Den fysiske kurve tegnes traditionelt med rødt, den følelsesmæssige med blåt og den intellektuelle med grønt. (...)
FORTOLKNING
Den vandrette linje i midten af hvert diagram er median-linien. Når kurven ligger over linjen, er cyklusen i en positiv fase. Når den er under, er den i en negativ fase. Når kurven krydser median-linien fra positiv til negativ og omvendt, kommer der kritiske dage. I den fysiske cyklus topper den positive periode ved dag 7, den følelsesmæssige ved dag 8 og den intellektuelle ved dag 9. Rose Marshall begynder måneden med den intellektuelle kurve i positiv fase og vil være i stand til at klare mentale udfordringer. Fysisk og følelsesmæssigt er hun imidlertid på vej ned. Den 4. 16. og 27. er fysisk kritiske dage. Den 7. og 24. intellektuelt kritiske dage, og den 10. og 24. følelsesmæssigt kritiske dage.
Af de tre biorytme-cykluser er den fysiske direkte forbundet med kropsfunktionen. Men ud over at påvirke vitalitet, styrke og udholdenhed har den også indflydelse på de to andre cykluser. Hvis dit energi-niveau er lavt, er det sværere at klare følelsesmæssige og intellektuelle problemer. På samme måde har depressioner en tendens til at blive værre i negative faser. Selv om der kan være tidspunkter, hvor man knap nok ænser højde- eller lavpunkterne, viser de sig på andre. Der findes de såkaldte kritiske dage, hvor positive ting bliver negative og omvendt.
DEN POSITIVE FASE
Under den positive fase føler man sig godt tilpas næsten lige fra det øjeblik, man står op. Der løber en livskraft gennem en, som gør morgen-rutinen samt alle de andre ting, man foretager sig, til en leg. Man spadserer til stationen eller busstoppestedet i spændstig gang og er endog parat til at løbe for at nå bussen eller toget. Følelsen af fysisk velvære får også en til at stråle: huden bliver klarere og friskere, håret blankere og mere strålende, og øjnene tindrer. Selv syge mennesker føler sig raskere.
De negative side er, at al denne energi skal have udløb, og hvis den ikke får det, kan man blive irritabel uden nogen klar grund. Den positive fase er derfor det ideelle tidspunkt til at afslutte gamle gøremål i hjemmet, gøre haven i stand eller gå sig en lang og forfriskende tur. Det er indlysende, at mange bemærkelsesværdige sportssucceser forekommer på positive højdepunkter. Folk, der arbejder med deres hænder, og folk med fysisk krævende arbejde kan også konstatere en bedring i deres uholdenhed og effektivitet på dette tidspunkt. Navnlig småbørns-mødre er glade for det energitilskud, der følger med denne fase! Men ligegyldigt hvad ens livsstil kræver, synes de fleste mennesker ved dagens slutning, at de stadig har energi til at glæde sig til aftenen.
DEN NEGATIVE FASE
Under den negative fase er situationen den omvendte. Man kan næsten ikke hive sig selv ud af sengen, man krymper sig ved synet af sig selv i spejlet og knurrer ved tanken om vejen til skole eller arbejde. En mangel på 'op-og-afsted' er typisk for, hvordan man føler, og midt på formiddagen begynder man at tælle timerne til, at man skal hjem.
På kritiske dage smerter kroppen, maden smager ikke rigtigt og selv aspiriner er en evighed om at virke. Folk, der lider af rygsmerter, fordøjelses-vanskeligheder og menstruationssmerter synes, at det hele pludseligt bliver ti gange værre. Undersøgelser viser, at folk der er blevet opereret i den negative fase - især på kritiske dage - er længere tid om at komme sig. Modstandskraften over for forkølelser og andre infektioner er også ringere.
Det kan derfor betale sig at være opmærksom på sine fysiske begrænsninger: lægge fødderne op efter frokost eller udsætte tapetseringen. Det er den rigtige indstilling, når alt arbejde er en byrde, og selv den letteste opgave virker overvældende.
INGEN STIMULANSER
Alt for mange mennesker er tilbøjelige til at reagere på svigtende udholdenhed ved at søge tilflugt i nervøs energi, hvilket kan være farligt, fordi det tømmer kroppens energireserver, så der ikke er noget at bruge af i en krisesituation. Nikotin, alkohol og koffein - de mest almindelige stimulanser - hjælper ikke. Deres virkning er kortvarig og i sidste ende blot endnu en nedbrydende tapning af energierne.
Atletikfolk og alle andre, der regelmæssigt dyrker fysisk aktivitet, skal være særligt omhyggelige i den negative fase. Der er risiko for forstrakte muskler og ødelagte senebånd, men dette kan dog minimeres ved grundig opvarmning og forsigtigt tempo, efterhånden som man går igennem sin normale rutine.
Nogle sportsledere tror, at det giver ekstra energi i den positive fase, hvis man slapper af med træning i den negative. Men atletik-udøver eller ej, så kan vi alle komme i bedre harmoni med vores krop og føre et sundere og mere vibrerende liv.
FLOYD I FIN FORM
Et berømt eksempel på, hvordan biorytmer kan påvirke et menneskes fysiske adfærd, indtraf i juni 1959, da Floyd Patterson kæmpede mod Ingemar Johansson om verdensmesterskabet i sværvægts-boksning. Denne dag var Johanssons fysiske cyklus nået til en kritisk dag i den positive fase, mens Pattersons næsten var i bund af den negative fase.
Selv om Patterson var klar favorit, blev han knock-outet i et af boksehistoriens største nederlag - kun mennesker med kendskab til biorytmer var ikke overraskede. Men da de to mødtes igen i juni 1960, var faserne for deres fysiske cykluser direkte omvendt. Amerikaneren knock-outede sin svenske modstander i femte runde![/quote]
Beregn dine BIORYTMER
Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!
-
22-06-06, 13:56 #2
Livets rytmer
Professor Ole Didrik Lærum intervjuet av Gudrun Vinsrygg.
Oprindeligt indsendt af Gudrun Vinsrygg
Beregn dine BIORYTMER
1. Personlig biorytmeberegning: Beregn dine biorytmer. Klik HER
2. Sammenlign biorytmer for to personer: Sammenlign biorytmer for to personer. Klik HERAlle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!
-
22-06-06, 14:07 #3
Bøger om Biorytmer
Politikens bog om biorytmer
- sådan tilrettelægger du dit liv efter dine fysiske, psykiske og intellektuelle rytmer
af Alice Laursen
Pris: DKK 149,00
Levering: Desværre udsolgt og forventes ikke genoptrykt.
Sideantal: 127
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politiken
Udg./opl.: 1. udgave, 2. oplag
ISBN: 87-567-4679-2
***
Bio-rytmikken
De tre livsrytmer som dikterer "plus" og "minus" dage
Af Walter A.Appel
Oversat af Ole Kragh efter Walter A. Appel: Bio-rhythmik
Pris: ?
Levering: søg i antikvariater
Sideantal: 136
Indbinding: Hæfte
Forlag: Bogan 1983
ISBN: 87-7466-040-3
Gå til www.antikvariat.net , vælg "dansk" (klik på dannebrog), søg på ordet: biorytmer og du vil netop i dag finde 10 bøger om biorytmer til rimelige priser og som kan sendes med posten for en almindelig porto vedlagt et girokort (de fleste antikvarboghandlere gør). Udvalget ændrer sig fra dag til dag, men skulle man en dag komme ud for, at der ingen bøger om biorytmer er "på hylderne" - kan man oprette sin egen ønskeliste og man bliver kontaktet via e-mail lige så snart den pågældende bog dukker op hos een af de mange, tilsluttede antikvarboghandlere.
Det står sløjt til nyudgivelser for tiden.... gudskelov har vi Antikvariat.netVelkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net, Findbogen.dk
, Antikvarisk.dk
, Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk
, Brugte bøger via Saxo.cm
, eller Antikvariat.net
-
22-06-06, 15:44 #4
Hmmm.... ikke helt så ringe, som jeg ellers troede:
- Fysisk = 98%
- Følelser = 62%
- Intellektuelt = 76%
- Spirituelt = 12%
- Selvbevisthed = 30%
- Æstetik = 29%
- Intuition = 61%
- Lidenskab = 80%
- Visdom = 69%
- Overblik = 87%
- Generelt = 79%
.... og om halvanden uge er det næsten lige omvendt.... jeg ved nu, hvornår jeg ikke skal på kundebesøg for at genforhandle en af aftalerne"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
22-06-06, 16:08 #5
Uha, mine er ikke gode i dag!
Fysisk = 52%
Følelser = -62%
Intellektuelt = -10%
Spirituelt = 88%
Selvbevidsthed = -61%
Æstetisk = -61%
Intuition = 84%
Lidenskab = -5%
Visdom = -36%
Overblik = 21%
Generelt = -7%
Det er vist ikke min dag i dag! :mrgreen:
Måske skulle jeg blive under dynen!Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!
-
22-06-06, 16:24 #6
Oprindeligt indsendt af Anne
Der var tider, hvor man mente, at det var det rene humbug (osse mig)... men det mener man ikke mere....
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
26-02-08, 09:06 #7
Re: Beregn dine biorytmer her...
Kan da godt forstå at jeg er "nede" i de her dage, normalt regner jeg ikke med biorytmer, men skulle lige prøve, og sikken en overraskelse
Fysisk: -39 %
Følelser: -100 %
Intellekt: -45 %
Generelt: -61 %
DAGENS TYDNING:
Der er ikke det store følelsesmæssige overskud i disse dage.
Du er følelsesmæssigt helt i bund, men det går opad igen om nogle dage
Du er i en periode hvor du bare bør lade op, og ikke yde for meget
Nu er jeg så spændt på om det går frem i løbet af nogle dage, det håber jeg det gør
Hmmm.... skulle lige trække et tarotkort
10 stave
Du er ved at løbe surt i det, og overvejer at give op. Du føler du har kæmpet hårdt, og at der er lang vej endnu. Der er dog langt kortere vej til målet, end der er tilbage. Så bliv ved, hæng i, og få sagen afsluttet.
Jeg tror jeg går i seng igenKnus fra Helle
-
26-02-08, 13:05 #8
Re: Beregn dine biorytmer her...
Nåh... det var der ikke så slemt, Halle
Nu har man i det mindste en forklaring på hvorfor noget føles trægere end andre gange.
Personligt har jeg megen nytte af biorytmer - uanset om "man" tror på det eller ej.... Det har i hvert fald altid betalt sig at trimme forventningerne ned i perioder, så man undgik alt for mange nederlag. Og tilfældigvis passer disse periodeskift nogenlunde med velbefindendet... også når mange kurver er nede eller for nedadgående... Man udskyder de ekstra-vigtige ting en dag eller to - hvis muligt. Hvis ikke muligt - forberedder man sig bare det grundigere og så går den alligevel.
Faktisk har jeg kun gode erfaringer med biorytmer og tænk en gang.... selv mine migræner passer nogenlunde med resultaterne. En af mine fortidens venners biorytme (Generelt) passede altid således, at når jeg var "oppe" - var hun "nede" og på denne måde var der altid èn til at opmuntre og hjælpe den anden. Slet ikke så ringe endda."Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
26-02-08, 15:18 #9
Re: Beregn dine biorytmer her...
Jeg har nu altid set det som noget "hokus pokus" men på den anden side så lurer man jo alligevel lidt, når det passer
Nu glæder jeg mig bare til det går frem igenKnus fra Helle
-
26-02-08, 20:52 #10
Re: Beregn dine biorytmer her...
Huff huff!
Jeg bør IKKE skrive noe mer i dag!
Fysisk 40
Følelser - 78
Intellektuelt -0 !!!
Spirituelt -78
Selvbevissthet -0
Æstetikk 29
Intuisjon 97
Lidenskap -19
Visdom -39
Overblikk 20
Generelt -13
IKKE min dag i dag!
Intellektet kommer på topp den 4. mars, så da ser dere meg igjen da..tjihi
Gøy dette da!
The Law of attraction: “Du bliver hvad du tænker”!
-
28-02-08, 20:59 #11
Re: Beregn dine biorytmer her...
Har aldrig prøvet at beregne/få beregnet mine biorytmer. Kunne heller ikke finde nogen skriftlig fortolkning af alle tallene og kurverne ? så må vel antage at jo højere + tal jo bedre og minus tal må være knap så gode ?
Men for mig og min kære mand så det sådan ud i dag den 28/2 08
mig / Claus
Fysisk 99/99
Følelser 74/100
Intellektuelt 72/49
Spirituelt -100/-71
selvbevidsthed -68/91
Æstetik -25/100
Intuition 65/-12
Lidenskab 87/100
Visdom 73/25
Overblik 86/25
Generelt 82/50
Er da helt vild med lidenskabenden ser da ok ud, i sær da for Claus. ligesådan fysikken selvom jeg seriøst ikke føler at jeg fysisk skulle ligge på 99 ?
Og noget af en forskel på ham og mig hvad angår æstetik
Nå, kan være jeg må læse noget mere om biorytmer for helt at forstå hvordan det hænger sammen.
Kærlig hilsen
Carmen
-
05-03-08, 10:58 #12
Re: Beregn dine biorytmer her...
He he tænkte at det ville jeg da også lige prøve og jeg havde jo lidt svært ved at finde ud af de streger i disse dage....
Nå men jeg skal en tur op og snakke med kommunen i dag bare sådan en af de samtaler der gør om man har mad resten af måneden og hvad opdager jeg , jo jo det eneste jeg sådan lige topper med i dag det er lidenskab he he ...
så det må blive en lidenskabelig diskussion
og mi overblik det er noget nær væk
og forstanden ja den har det heller ikke så godt ...
Så det var da en god dag, kunne være man lige skulle prøve et tarot kort i stedet for
fysik= 71
følelser= 100
intellektuelt = -94
spirituelt = 64
selvbevidsthed= 34
æstestik= -80
intution= -56
lidenskab= 85
visdom= 3
overblik= -11
generelt= 26
-
05-03-08, 11:03 #13
Re: Beregn dine biorytmer her...
Og så trak jeg lige et tarot kort og he he kom til at grine lidt , tænkte selvfølgelig alt for mange tanker men mest får jeg snart en rolig periode
Her er svaret
Skæbnehjulet
Skæbnehjulet er et gammelt symbol på livets foranderlighed, at livet altid veksler, altid har sine op- og nedture.
Forudsigelse: En ny begyndelse. Store begivenheder, som man ikke kan øve indflydelse på. At høste hvad der er blevet sået. Når du har trukket dette kort tyder det på at du står overfor et gennembrud.
Jaaaa så kan det da ikke gå helt galt vel
Bookmarks