Beregn dine biorytmer her...

[admin]

EDIT/19. november 2017: Bemærk, at dette emne blev publiceret for over 11 år siden. I mellemtiden "døde" de fleste links/kildehenvisninger. Så vidt muligt er de "døde" links nu erstattet med andre, der leder til lignende indhold, fortrinsvis arkiveret på Web.Archive.org. Ønsker gæsterne at klikke på disse links, vær opmærksom på at langsomt upload hyppigt forekommer, foruden at materiale hentet fra Web.Archive bedst læses med tablets (vendt "landscape") og PC'er.

Bemærk, at biorytmer er anbragt af videnskaben i kategorien "pseudovidenskab", med henvisninger som "videnskabelige konsensus understøtter ikke eksistensen af..." eller "ingen ekspertudsagn baseret på videnskabelig konsensus bekræfter at...". På den anden side, videnskabernes historie rummer et overflod af alskens "videnskabelige konsensus", der med tiden viste sig at være det rene nonsens, så information om biorytmer får lov til at bestå på vores hjemmeside, indtil fænomenet bliver definitivt modbevist, en gang for alle.

---

Beregn dine BIORYTMER

Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)

Hvad ER biorytmer?
Af Leif Pedersen

Fra tidernes morgen har naturen været styret af rytmer og cykluser, som regulerer alt liv. Dag følger efter nat. Om foråret stiger safterne, og knopperne springer ud. Om efteråret visner bladene og falder af træerne. Alle skabninger, lige fra Havålen til Statsministeren, følger det gentagne biologiske mønster med aktivitet og hvile. Allerede for 2500 år siden gjorde videnskabsmænd i det gamle Grækenland optegnelser over de regelmæssige rytmer i kroppens basisfunktioner, for eksempel åndedræt, nyreaktivitet, pulshastighed og naturligvis den kvindelige menstruationscyklus. De fleste mennesker skænker dem næppe en tanke, men disse rytmiske cykluser påvirker selv den mindste celle i organismen lige fra den dag, vi fødes, og til vi dør.

Den berømte Græske læge Hipokrates bemærkede, at gode og dårlige dage varierede i cykluser hos både syge og raske mennesker. Det er imidlertid først for forholdsvis nylig, at man i vores samfund har anerkendt teorien om de tre indre cykluser, der har afgørende virkning på adfærdsmønstre, og mange mennesker i alle sociale lag nyder godt af dens anvendelse i praksis.

De tre cykluser - den fysiske, den følelsesmæssige og den intellektuelle - kaldes samlet 'Biorytmer'. Selv om de er svære at bevise ved laboratorieprøver, mener mange, at de rummer hemmeligheden bag den tilsyneladende tilfældige forekomst af vores 'gode' og 'dårlige' dage. Og alt lige fra fysiske præstationer til flystyrt er blevet tilskrevet deres påvirkning. Hver rytme er noget enestående for individet og begynder den dag, det fødes og fortsætter liver igennem. Den fysiske cyklus varer 23 dage og påvirker udholdenhed, hurtighed, koordinationsevne, modstandskraft over for infektioner og generel vitalitet. Den følelsesmæssige cyklus varer 28 dage og styrer humør, følsomhed og kreativitet. Den intellektuelle rytme strækker sig over 33 dage og påvirker hukommelsen, koncentrations-evnen, tankens klarhed og evnen til at tilegne sig nye informationer.

KRITISKE DAGE
Hver cyklus opdeles i to halvdele: en positiv og en negativ. Den positive halvdel opbygger gradvis vores selvtillid og evne til en toppræstation, og flader derefter ud. Den negative halvdel af cyklusen er genopladende. Når den har nået det laveste punkt, bliver den stærkere igen og gentager cyklusen. De punkter, hvor cykluserne krydser hinanden fra positiv til negativ og omvendt betegnes som 'kritiske' dage. Når vi først forstår, hvordan de påvirker os, kan vi planlægge vores liv efter dem, udnytte højdepunkterne i vore energi og udvise speciel forsigtighed på 'kritiske' dage.

Alle tre cykluser passerer gennem 'positive' (opadgående) og 'negative' (nedadgående) faser. Der findes tre kritiske dage i hver cyklus, og det er statistisk bevist, at der sker flere ulykker på disse dage end på noget andet tidspunkt indenfor cyklusen. En gennemgang af ulykker inden for den Amerikanske indenrigsflyvning viste, at 80% af ulykkerne indtraf enten når pilotens eller copilotens biorytmer befandt sig på et kritisk niveau. Siden midten at 1960'erne har det Schweiziske Swissair undersøgt sine piloters kritiske dage, og adskillige Amerikanske flyselskaber har brugt biorytmer for at forbedre deres sikkerhedsstatistik

NEDARVEDE EVNER
Den relative styrke i de fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle rytmer varierer i henhold til individets nedarvede karakteristika. En atlet er måske især opmærksom på sin fysiske cyklus, mens en lærer er mere optaget af den intellektuelle. Men de tre cykluser tilsammen udgør en helhed. Derfor er mange mennesker, der har fået lagt biorytmer, særlig opmærksom på kritiske dage, fordi de er klar over, at de ikke er på højdepunktet og bruger derfor ekstra energi på den foreliggende opgave.

MULIG ADFÆRD
Biorytmer er ikke orakler. De kan heller ikke forudsige noget om ulykker, kuller eller geniale øjeblikke på specielle dage. De lader os imidlertid vide i forvejen, hvilke dage, vi vil være på højde-punktet. Ligegyldigt om vores bekymring angår et jobinterview, seksuel harmoni eller påbegyndelse af en ny sport, kan vi bruge den viden på den mest produktive måde.

Hvis man er opmærksom på stigninger og fald i sine biorytmer, kan man udnytte dem, når det gælder om at planlægge både arbejde og selskabelighed. Hvis man ved, hvornår man vil komme ud for kritiske dage, vil man kunne være ekstra omhyggelig og opmærksom og handle med stor omtanke hvad angår den opgave, man er i færd med.

Selv om man kan få sine biorytmer udregnet ved at henvende sig til en specialist på området eller måske købe en særlig biorytme-beregner, er det uhyre let selv at gøre det. Man skal bruge et stykke gennemsigtigt papir, tre kuglepenne i forskellig farve og en almindelig lommeregner. Den fysiske kurve tegnes traditionelt med rødt, den følelsesmæssige med blåt og den intellektuelle med grønt. (...)

FORTOLKNING
Den vandrette linje i midten af hvert diagram er median-linien. Når kurven ligger over linjen, er cyklusen i en positiv fase. Når den er under, er den i en negativ fase. Når kurven krydser median-linien fra positiv til negativ og omvendt, kommer der kritiske dage. I den fysiske cyklus topper den positive periode ved dag 7, den følelsesmæssige ved dag 8 og den intellektuelle ved dag 9. Rose Marshall begynder måneden med den intellektuelle kurve i positiv fase og vil være i stand til at klare mentale udfordringer. Fysisk og følelsesmæssigt er hun imidlertid på vej ned. Den 4. 16. og 27. er fysisk kritiske dage. Den 7. og 24. intellektuelt kritiske dage, og den 10. og 24. følelsesmæssigt kritiske dage.

Af de tre biorytme-cykluser er den fysiske direkte forbundet med kropsfunktionen. Men ud over at påvirke vitalitet, styrke og udholdenhed har den også indflydelse på de to andre cykluser. Hvis dit energi-niveau er lavt, er det sværere at klare følelsesmæssige og intellektuelle problemer. På samme måde har depressioner en tendens til at blive værre i negative faser. Selv om der kan være tidspunkter, hvor man knap nok ænser højde- eller lavpunkterne, viser de sig på andre. Der findes de såkaldte kritiske dage, hvor positive ting bliver negative og omvendt.

DEN POSITIVE FASE
Under den positive fase føler man sig godt tilpas næsten lige fra det øjeblik, man står op. Der løber en livskraft gennem en, som gør morgen-rutinen samt alle de andre ting, man foretager sig, til en leg. Man spadserer til stationen eller busstoppestedet i spændstig gang og er endog parat til at løbe for at nå bussen eller toget. Følelsen af fysisk velvære får også en til at stråle: huden bliver klarere og friskere, håret blankere og mere strålende, og øjnene tindrer. Selv syge mennesker føler sig raskere.

De negative side er, at al denne energi skal have udløb, og hvis den ikke får det, kan man blive irritabel uden nogen klar grund. Den positive fase er derfor det ideelle tidspunkt til at afslutte gamle gøremål i hjemmet, gøre haven i stand eller gå sig en lang og forfriskende tur. Det er indlysende, at mange bemærkelsesværdige sportssucceser forekommer på positive højdepunkter. Folk, der arbejder med deres hænder, og folk med fysisk krævende arbejde kan også konstatere en bedring i deres uholdenhed og effektivitet på dette tidspunkt. Navnlig småbørns-mødre er glade for det energitilskud, der følger med denne fase! Men ligegyldigt hvad ens livsstil kræver, synes de fleste mennesker ved dagens slutning, at de stadig har energi til at glæde sig til aftenen.

DEN NEGATIVE FASE
Under den negative fase er situationen den omvendte. Man kan næsten ikke hive sig selv ud af sengen, man krymper sig ved synet af sig selv i spejlet og knurrer ved tanken om vejen til skole eller arbejde. En mangel på 'op-og-afsted' er typisk for, hvordan man føler, og midt på formiddagen begynder man at tælle timerne til, at man skal hjem.

På kritiske dage smerter kroppen, maden smager ikke rigtigt og selv aspiriner er en evighed om at virke. Folk, der lider af rygsmerter, fordøjelses-vanskeligheder og menstruationssmerter synes, at det hele pludseligt bliver ti gange værre. Undersøgelser viser, at folk der er blevet opereret i den negative fase - især på kritiske dage - er længere tid om at komme sig. Modstandskraften over for forkølelser og andre infektioner er også ringere.

Det kan derfor betale sig at være opmærksom på sine fysiske begrænsninger: lægge fødderne op efter frokost eller udsætte tapetseringen. Det er den rigtige indstilling, når alt arbejde er en byrde, og selv den letteste opgave virker overvældende.

INGEN STIMULANSER
Alt for mange mennesker er tilbøjelige til at reagere på svigtende udholdenhed ved at søge tilflugt i nervøs energi, hvilket kan være farligt, fordi det tømmer kroppens energireserver, så der ikke er noget at bruge af i en krisesituation. Nikotin, alkohol og koffein - de mest almindelige stimulanser - hjælper ikke. Deres virkning er kortvarig og i sidste ende blot endnu en nedbrydende tapning af energierne.

Atletikfolk og alle andre, der regelmæssigt dyrker fysisk aktivitet, skal være særligt omhyggelige i den negative fase. Der er risiko for forstrakte muskler og ødelagte senebånd, men dette kan dog minimeres ved grundig opvarmning og forsigtigt tempo, efterhånden som man går igennem sin normale rutine.

Nogle sportsledere tror, at det giver ekstra energi i den positive fase, hvis man slapper af med træning i den negative. Men atletik-udøver eller ej, så kan vi alle komme i bedre harmoni med vores krop og føre et sundere og mere vibrerende liv.

FLOYD I FIN FORM
Et berømt eksempel på, hvordan biorytmer kan påvirke et menneskes fysiske adfærd, indtraf i juni 1959, da Floyd Patterson kæmpede mod Ingemar Johansson om verdensmesterskabet i sværvægts-boksning. Denne dag var Johanssons fysiske cyklus nået til en kritisk dag i den positive fase, mens Pattersons næsten var i bund af den negative fase.

Selv om Patterson var klar favorit, blev han knock-outet i et af boksehistoriens største nederlag - kun mennesker med kendskab til biorytmer var ikke overraskede. Men da de to mødtes igen i juni 1960, var faserne for deres fysiske cykluser direkte omvendt. Amerikaneren knock-outede sin svenske modstander i femte runde![/quote]

---

Beregn dine BIORYTMER

Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)

[admin]

Livets rytmer

Professor Ole Didrik Lærum intervjuet av Gudrun Vinsrygg.

I løpet av de siste par årene er det kommet nye og spennende kunnskaper om biorytmer; dvs. hvordan vi mennesker og alle andre levende organismer har ”urverk” som svinger med døgn og årstider, og om de fine mekanismene som er med å styre disse forhåndsprogrammerte prosessene.

Fra tidenes morgen har vi mennesker vært utsatt for jordens rytmiske bevegelse, rundt seg selv og rundt solen, og dette har medført naturlige skiftninger for alt som lever. Om dagen er det lyst og varmt, om natten mørkt og kaldt – og dette har alle levende vesener måttet tilpasse seg, hvis ikke gikk de til grunne.

- Vi påvirkes av to forskjellige rytmer, de ytre og de indre, sier Ole Didrik Lærum, medisinprofessor og forfatter av flere bøker om biorytmer. – De ytre rytmene er bl.a. vekslinger i naturen mellom dag og natt og mellom årstidene. De indre rytmene er bl.a. pulsen vår, kroppstemperaturen og hormonsvingningene.

Genene bestemmer
I løpet av de siste årene har man funnet ut at biorytmer ikke bare handler om disse ytre og indre rytmene. Det nye er at forskere har gått helt ned på celle- og gennivå og oppdaget at vi har egne gen i arvestoffet med egenskaper som et urverk. Forskere har også klart å finne metoder for å måle hvordan rytmene i cellene svinger – og de er i ferd med å identifisere stadig flere gener som bestemmer disse svingningene. Dermed er det som kalles tidsbiologi blitt en viktig del av forskningen. I cellene skjer det tusenvis av kjemiske prosesser, og de skjer ikke tilfeldig – alle er nøye samordnet som produksjonen i en stor bedrift. Det gjelder både på cellenivå, i kroppens organer og i kroppen sett under ett. Og alt er samordet i forhold til tid, dvs. at hver celle har sine egne små urverk som måler tiden og tilpasser all ”produksjon” i cellen etter det. Med moderne metoder har forskere greidd å finne det ene tidsgenet etter det andre, og i dag er 30 – 40 ulike gener som har til oppgave å passe på tiden i cellene identifisert, og listen blir stadig lengre. Det arbeides stadig videre for å finne hvilke gener som er involvert og hvordan disse biologiske klokkene virker.

Hos alle planter og dyr, fra encellede organismer til mennesket, reguleres tiden i cellene på samme måte – ikke identisk, men på tilsvarende måte. Ut fra denne kunnskapen har man prøvd å regne tilbake i tid hvor tidlig denne tidsreguleringen i cellene oppstod – og kommet til at det er ca. 700 millioner år siden. Det viser hvor viktig tilpasningen til dag og natt, kulde og varme har vært under utviklingen av alt liv på jorda. Mennesker og planter har et ganske stort fellesskap når det gjelder tid, noe det stadig kommer mer dokumentasjon på. Så vi kan jo filosofere litt over hvorfor vi liker å omgi oss med planter i hjemmene i hagene våre, og hvordan det for eksempel har seg at noen har ”grønne fingre”. Er årsaken at vi føler harmoni og velvære fordi det er ett eller annet mellom mennesker og planter som svinger i takt?

Bananfluene som mistet sangen
Bananfluer er lette å studere fordi de har kort livssyklus og formerer seg rask. Når bananfluene får brunstperiode, lager hannen en slags sang ved hjelp av raske vingebevegelser for å tiltrekke seg hunnen. Denne sangen går opp og ned en gang i minuttet – og etter hvert blomstrer kjærlighetslivet.

Men for noen år siden fant forskere ut at noen bananfluehanner hadde en forandring i dette rytmiske sangmønsteret. Årsaken var at det hadde skjedd noe med arvestoffet (genene) i cellene til disse dyrene. Sangen kunne bli for kort eller for lang, og de stakkars bananflueguttene som hadde arvet denne feilen både fra mor og fra far, hadde ingen sangrytme i det hele tatt. Og ikke nok med det, døgnrytmen til disse dyra var helt forstyrret, de greidde ikke å tilpasse seg dag og natt. I stedet virret de rundt hele døgnet, og siden de ikke fikk til parringssangen, ble det naturligvis ingen skikk på kjærlighetslivet deres heller.

- Når forandring i samme arvestoffet kunne lage forvirring både i sang- og døgnrytmen, tydet det på at kroppens urverk var ansvarlig for begge deler, sier professor Ole Didrik Lærum. – Det er som med et armbåndsur som viser både sekund, minutt, time, døgn og dato. Men den mest sensasjonelle oppdagelsen når det gjaldt bananfluesangen var at det fantes egne gen i arvestoffet som styrte slike rytmer i kroppen, og at det syntes å være flere av dem. Og bananfluen var ikke den eneste med feil på ett eller flere tidsgen. Det ble funnet lignende former for genforandring hos gjærsopp som har bare en celle, ja, til og med hos planter og pattedyr.

Innebygde vikarklokker

- Når begynte forskere å interessere seg for dette med biorytmer?

- Kunnskapen om biologiske klokker går helt tilbake til 1700-tallet da den franske astronom Jean Jacques d’Ortous di Mairan fant på å sette mimosablomster i en mørk hule med konstant lys og temperatur. Mimosa senker bladene om kvelden og strekker dem opp om morgenen – og dette fortsatte plantene med i flere uker som om de fortsatt stod ute i skiftende lys. Men så begynte bevegelsene å avta. Andre forskere oppdaget at hvis de satte mimosa i konstant mørke eller konstant lys, kom døgnsvingningene etter hvert ut av takt med jorddøgnet.

- Betyr det at blomsten hadde sine egne innebygde klokker som var uavhengige av lyset?

- Ja, nettopp. Men klokkene syntes ikke å være gode for mer enn en kortvarig vikartjeneste hvis dagslyset ikke var til stede.

Det livgivende lyset
Lyset er altså den viktigste tidsgiveren. Lenge trodde man at det var bare øynene som tok imot lyset, men forsøk med blinde personer tyder på at de tar imot lysimpulser fra omgivelsene på andre måter også. Og nylig kom det en artikkel i ”Science” som bokstavelig talt satte det hele i et nytt lys. Forskere hadde satt kraftig lys på knehasene til friske forsøkspersoner og oppdaget da at kroppen reagerte på samme måte som om det var øynene som hadde tatt imot lyset. Med lys på knehasene kunne de faktisk forandre forsøkspersonenes døgnrytme. I knehasene ligger store blodårer like under huden, og man mente at kanskje virker lyset direkte på blodet som sender meldinger til hjernen? En stund etterpå kom det imidlertid en ny artikkel hvor andre forskere hadde gjentatt forsøket uten å ha greidd å forandre forsøkspersonenes døgnrytme. Så kanskje var den første studien bare en stor flopp?

Månefasene som styrer tidevannet er en annen tidsgiver. Både insekter og dyrelivet i sjøen svinger med månefasene. Forsøk med sjødyr viser at cellene deres svinger med månefasene, dvs. tidevannet. De synes å fått innprogrammert tidevannets bevegelser i urverket sitt på samme måte som mimosaen hadde døgnrytmen.

- Alle mener at månen har noe den skulle sagt til oss, men så greier vi ikke å finne ut hva det er, sier Ole Didrik Lærum. – I det aller siste er det kommet en teori som går ut på at den tid da man brukte stearinlys og parafinlamper, måtte man spare på lyset. Da brukte man mer naturlig lys, og folk var mye mer lysfølsomme enn nå når vi har mange lamper i hvert rom. Så når månefasene tilsynelatende ikke påvirker dagens mennesker, kan det skyldes at vi omgir oss med mer lys enn tidligere. Månelyset blir sjanseløst, det finnes ikke beviser for at det har noen virkning på oss – med unntak av det rent romantiske! Det finnes også holdepunkter for at variasjoner i det magnetiske feltet som omgir jorden kan virke inn på kroppsrytmene både hos mennesker og dyr.

- Kunnskapen om hva som styrer disse svingningene er bare noen få år gammel, derfor har vi ikke oversikt over hele urverket, sier Ole Didrik Lærum. – Likevel begynner vi å få et godt bilde av hvordan cellene påvirkes av de periodiske variasjonene i lys og klima og hvordan det hele er bygget opp.

Når kroppens urverk går i stykker

- Hva skjer hvis noe går galt i cellenes urverk?

- For at vi skal være i balanse og leve normalt, er det helt avgjørende at de biologiske klokkene fungerer. Sykdommer i selve urverket, eller sykdom som forstyrrer eller ødelegger urverket, kan gi svært alvorlige utslag. For eksempel kan rytmene bli forstyrret ved alvorlig hjerneskade, pga. sykdom eller ulykker. Personer med demenssykdom kan snu opp ned på døgnet og gjøre dag til natt.

Progressiv familiær insomni er en arvelig lidelse. I voksen alder får de som har disse ødelagte genene, økende problem med å sove. Etter en del år kan de ikke sove i det hele tatt, og da dør de pga. utmattelse og søvnmangel. Forskere har funnet denne sykdommen hos mus også. Når søvnrytmen er kommet ut av fase pga. slik sykdom, lar den seg ikke bringe tilbake til en normal 24 timers rytme.

Det finnes også en annen sykdom som fører til at man blir ekstreme B-mennesker, noe man kan være arvelig disponert for. I det aller siste har man funnet ut at dette har å gjøre med en avart av hvordan tidsgenene svinger, altså en defekt i urverket i cellene.

- Finnes det medisiner mot ”urverks-forstyrrelser”?

- Ikke foreløpig. Når det gjelder ekstreme B-mennesker er det viktigste å omstille (”sette i fase”) urverket ved hjelp av lysbehandling – og stramme livsvaner. Å være vanlig B-mennesker regner jeg som en dyd og en verdifull egenskap, for det er jeg selv. Men disse uheldige personene vil, hvis de ikke passer uhyre godt på, begynne å drifte rundt døgnet og de får et fælt strev med å sovne om kvelden og forsover seg stort sett alltid om morgenen.
- Med større kunnskaper om livsrytmene, oppdages stadig flere tidssykdommer, de fleste av dem er heldigvis svært sjeldne, sier Ole Didrik Lærum.

Vil du lese mer:
Ole Didrik Lærum: Mennesket og tida. Samlaget 1999.

Publisert: 26.07.02 HelseNytt-forAlle: http://www.helsenytt.no/

Beregn dine BIORYTMER

1. Personlig biorytmeberegning: Beregn dine biorytmer. Klik HER

2. Sammenlign biorytmer for to personer: Sammenlign biorytmer for to personer. Klik HER

[Libri]

Bøger om Biorytmer

Politikens bog om biorytmer
- sådan tilrettelægger du dit liv efter dine fysiske, psykiske og intellektuelle rytmer
af Alice Laursen

Pris: DKK 149,00
Levering: Desværre udsolgt og forventes ikke genoptrykt.
Sideantal: 127
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politiken
Udg./opl.: 1. udgave, 2. oplag
ISBN: 87-567-4679-2

***

Bio-rytmikken
De tre livsrytmer som dikterer "plus" og "minus" dage
Af Walter A.Appel
Oversat af Ole Kragh efter Walter A. Appel: Bio-rhythmik

Pris: ?
Levering: søg i antikvariater
Sideantal: 136
Indbinding: Hæfte
Forlag: Bogan 1983
ISBN: 87-7466-040-3

Gå til www.antikvariat.net , vælg "dansk" (klik på dannebrog), søg på ordet: biorytmer og du vil netop i dag finde 10 bøger om biorytmer til rimelige priser og som kan sendes med posten for en almindelig porto vedlagt et girokort (de fleste antikvarboghandlere gør). Udvalget ændrer sig fra dag til dag, men skulle man en dag komme ud for, at der ingen bøger om biorytmer er "på hylderne" - kan man oprette sin egen ønskeliste og man bliver kontaktet via e-mail lige så snart den pågældende bog dukker op hos een af de mange, tilsluttede antikvarboghandlere.

Det står sløjt til nyudgivelser for tiden.... gudskelov har vi Antikvariat.net

[Anina W.]

Hmmm.... ikke helt så ringe, som jeg ellers troede:

- Fysisk = 98%
- Følelser = 62%
- Intellektuelt = 76%
- Spirituelt = 12%
- Selvbevisthed = 30%
- Æstetik = 29%
- Intuition = 61%
- Lidenskab = 80%
- Visdom = 69%
- Overblik = 87%

- Generelt = 79%

.... og om halvanden uge er det næsten lige omvendt.... jeg ved nu, hvornår jeg ikke skal på kundebesøg for at genforhandle en af aftalerne

[Anne]

Uha, mine er ikke gode i dag!

Fysisk = 52%
Følelser = -62%
Intellektuelt = -10%
Spirituelt = 88%
Selvbevidsthed = -61%
Æstetisk = -61%
Intuition = 84%
Lidenskab = -5%
Visdom = -36%
Overblik = 21%

Generelt = -7%

Det er vist ikke min dag i dag! :mrgreen:
Måske skulle jeg blive under dynen!

[Anina W.]

Det er vist ikke min dag i dag! :mrgreen:
Måske skulle jeg blive under dynen!

Med det score du har på Intuition (84%) og Spirituelt (88%) burde du nok lave noget andet end de du (sikkert) gør.... det er nemlig hele humlen.... at tilrettelægge sine gøremål lidt mere i samklangen med sin egen kropsrytme.

Der var tider, hvor man mente, at det var det rene humbug (osse mig )... men det mener man ikke mere....

[Helle]

Kan da godt forstå at jeg er "nede" i de her dage, normalt regner jeg ikke med biorytmer, men skulle lige prøve, og sikken en overraskelse

Fysisk: -39 %
Følelser: -100 %
Intellekt: -45 %
Generelt: -61 %

DAGENS TYDNING:
Der er ikke det store følelsesmæssige overskud i disse dage.
Du er følelsesmæssigt helt i bund, men det går opad igen om nogle dage
Du er i en periode hvor du bare bør lade op, og ikke yde for meget

Nu er jeg så spændt på om det går frem i løbet af nogle dage, det håber jeg det gør

Hmmm.... skulle lige trække et tarotkort


10 stave

Du er ved at løbe surt i det, og overvejer at give op. Du føler du har kæmpet hårdt, og at der er lang vej endnu. Der er dog langt kortere vej til målet, end der er tilbage. Så bliv ved, hæng i, og få sagen afsluttet.


Jeg tror jeg går i seng igen

[Anina W.]

Nåh... det var der ikke så slemt, Halle Nu har man i det mindste en forklaring på hvorfor noget føles trægere end andre gange.

Personligt har jeg megen nytte af biorytmer - uanset om "man" tror på det eller ej.... Det har i hvert fald altid betalt sig at trimme forventningerne ned i perioder, så man undgik alt for mange nederlag. Og tilfældigvis passer disse periodeskift nogenlunde med velbefindendet... også når mange kurver er nede eller for nedadgående... Man udskyder de ekstra-vigtige ting en dag eller to - hvis muligt. Hvis ikke muligt - forberedder man sig bare det grundigere og så går den alligevel.

Faktisk har jeg kun gode erfaringer med biorytmer og tænk en gang.... selv mine migræner passer nogenlunde med resultaterne. En af mine fortidens venners biorytme (Generelt) passede altid således, at når jeg var "oppe" - var hun "nede" og på denne måde var der altid èn til at opmuntre og hjælpe den anden. Slet ikke så ringe endda.

[Helle]

Jeg har nu altid set det som noget "hokus pokus" men på den anden side så lurer man jo alligevel lidt, når det passer
Nu glæder jeg mig bare til det går frem igen

[Yvette]

Huff huff! Jeg bør IKKE skrive noe mer i dag!

Fysisk 40
Følelser - 78
Intellektuelt -0 !!!
Spirituelt -78
Selvbevissthet -0
Æstetikk 29
Intuisjon 97
Lidenskap -19
Visdom -39
Overblikk 20
Generelt -13

IKKE min dag i dag!

Intellektet kommer på topp den 4. mars, så da ser dere meg igjen da.. tjihi Gøy dette da!

[Carmen]

Har aldrig prøvet at beregne/få beregnet mine biorytmer. Kunne heller ikke finde nogen skriftlig fortolkning af alle tallene og kurverne ? så må vel antage at jo højere + tal jo bedre og minus tal må være knap så gode ?

Men for mig og min kære mand så det sådan ud i dag den 28/2 08

mig / Claus

Fysisk 99/99
Følelser 74/100
Intellektuelt 72/49
Spirituelt -100/-71
selvbevidsthed -68/91
Æstetik -25/100
Intuition 65/-12
Lidenskab 87/100
Visdom 73/25
Overblik 86/25
Generelt 82/50

Er da helt vild med lidenskaben den ser da ok ud, i sær da for Claus. ligesådan fysikken selvom jeg seriøst ikke føler at jeg fysisk skulle ligge på 99 ?

Og noget af en forskel på ham og mig hvad angår æstetik

Nå, kan være jeg må læse noget mere om biorytmer for helt at forstå hvordan det hænger sammen.

Kærlig hilsen
Carmen

[Heidi]

He he tænkte at det ville jeg da også lige prøve og jeg havde jo lidt svært ved at finde ud af de streger i disse dage....

Nå men jeg skal en tur op og snakke med kommunen i dag bare sådan en af de samtaler der gør om man har mad resten af måneden og hvad opdager jeg , jo jo det eneste jeg sådan lige topper med i dag det er lidenskab he he ...

så det må blive en lidenskabelig diskussion
og mi overblik det er noget nær væk
og forstanden ja den har det heller ikke så godt ...

Så det var da en god dag, kunne være man lige skulle prøve et tarot kort i stedet for

fysik= 71
følelser= 100
intellektuelt = -94
spirituelt = 64
selvbevidsthed= 34
æstestik= -80
intution= -56
lidenskab= 85
visdom= 3
overblik= -11
generelt= 26

[Heidi]

Og så trak jeg lige et tarot kort og he he kom til at grine lidt , tænkte selvfølgelig alt for mange tanker men mest får jeg snart en rolig periode

Her er svaret

Skæbnehjulet
Skæbnehjulet er et gammelt symbol på livets foranderlighed, at livet altid veksler, altid har sine op- og nedture.

Forudsigelse: En ny begyndelse. Store begivenheder, som man ikke kan øve indflydelse på. At høste hvad der er blevet sået. Når du har trukket dette kort tyder det på at du står overfor et gennembrud.

Jaaaa så kan det da ikke gå helt galt vel