Viser resultater 1 til 2 af 2
-
26-01-18, 14:14 #1
Kvinde, kend dit eget værd - Ulla Nicolai
Kvinde, kend dit eget værd
Ulla Nicolai og Ole Bundgård
Tekst - læs her
Sangen Kvinde, kend dit værd er komponeret i 1970'erne på Christiania (?), første gang omtalt på skrift i tidsskriftet Kvinder nr. 7. Apr./maj 1976.
Om Ulla Nicolaisen skriver KarmaMusic.dk i introduktionen til CD-en Kom og flyd på mine Bølger:
"En rigtig dejlig CD fra en af Christianias nok så kendte sanger og troubadur Ulla Nicolai. Ulla som desværre er død nu, var med alle vegne i Christianias meget omskiftelige skæbne. Altid med en guitar og en sang. Kort før Ulla's død blev denne CD lavet. Medvirkende er et stort udsnit af Ullas venner fra Christiania og omegn. Det er en CD der varmer og det er om ikke andet, et flot eftermæle Ulla får her. Fem stjerner til troubaduren Ulla Nicolai!"
Man siger, at man ikke er (rigtig) død før man er glemt.
Hvem husker Ulla Nicolai i dag?
Ud over i omtalen af den fine CD, Karma Music har udgivet og sælger via hjemmesiden, fandt jeg ikke andre spor efter Ulla Nicolai på Nettet, end et par enkelte citater på Books.google.dk fra Nina Rasmussens bog Solvognen, og ellers på Kvinfo.dk, der kun viser barberet tekst til Kvinde, kend dit eget værd.
Andre søgninger på Kvinfo's hjemmeside resulterede i lige nøjagtig 0 hits. Mon Ulla Nicolai ikke var intellektuel nok til Kvinfo? Hun har i hvert fald trukket mange "almindelige" kvinder ud af intetheden, hvilket er så umådelig meget mere, end man kan sige om Kvinfo's (åbenbart) foretrukne "omtale-værdige" kvindeportrætter?"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
26-01-18, 14:19 #2
Re: Kvinde, kend dit eget værd - Ulla Nicolai
Kvinde, kend dit eget værd
Tekst, guitar og sang: Ulla Nicolai
Musik: Ole Bundgård
I går var du fyldt med komplekser og angst
du følte du ikke slog til
du var bange for spørgsmål for handling for brud
du tænkte: hvad er det jeg vil?
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
kvinde kæmp for at det sker!
I går var du splittet af mistro og håb
du tabte al kraft i din gråd
du stod så alene med hele din tvivl
hvor kunne du hente et råd
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
kvinde kæmp for at det sker!
Du søgte din viden i mændenes kreds
forsøgte at gøre som de
blev skræmt af en aggressiv voldelig form
et albuernes galleri
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
kvinde kæmp for at det sker!
Overalt har kvinder det samme problem
vi bliver knust og slået ihjel
vi har brug for hinanden, nedbryd din bås
til kamp for at blive dig selv
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
kvinde kæmp for at det sker!
Menneske kend dit eget værd
menneske rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
menneske kæmp for at det sker!
menneske kæmp for at det sker!
Menneske
kæmp for
at det
sker!"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
Lignende emner
-
"Kvinde på 50 - kend dit eget værd" af Birthe Witt
By Libri in forum Om overgangsalderSvar: 0Nyeste indlæg: 21-09-06, 18:40 -
Kend din vare - kenddinvare.dk
By admin in forum Blandede - LinksSvar: 1Nyeste indlæg: 17-09-06, 07:37
Bookmarks