Viser resultater 1 til 1 af 1
-
04-11-08, 13:44 #1
Influenza kan stoppes - hvis man er hurtig!
Her er en anvisning på metoden til at undgå den helt store infuenza-tur i sengen. Det er de "ulydige" læger bag Vitalrådet, der har udsendt denne information til alle
modtagere af deres Nyhedsbreve.
***
Vi nærmer os influenzasæsonen, og Vitalrådet skal derfor ikke holde sig tilbage med gode råd, der er mindst lige så ringe dokumenteret, som dem vi præsenteres for i de sædvanlige medier. Men de er da et forsøg værd. Vi har derfor indhentet er par råd fra erfarne klinikere om forebyggelse og behandling.
Forebyggelse
Hygiejne. Vær flittig med håndvask, og hold afstand til de hostende og nysende. Forkæl dit immunforsvar. Sørg for at få din søvn og gå en tur i frisk luft hver dag.
D-vitamin. Hvis du ikke er den helt store sol-dyrker, så tag 25-50 mikrogram om dagen. Det er 1-2000 IE, og skulle dække dig ind.
Selen. I Danmark indtager vi alt for lidt selen i den daglige kost, og mangler derfor en vigtig brik i vort forsvar, nemlig selenoproteinerne, herunder glutationperoxidase og thioredoxin reduktase. Hvis du ikke spiser en pose paranødder om dagen, så tag 200 mikrogram organisk selen, så er du dækket godt ind.
C-vitamin. Med mindre du spiser 1 kg frugt og grønt hver dag, så tag 500-1000 mg om dagen. Ikke som erstatning for frugt og grønt, men så får du da det.
Behandling - Vær hurtig
For alle behandlingerne gælder det, at man skal starte inden for få timer efter det første symptom, som ofte er almen utilpashed, kulderystelser (feber) og muskelømhed.
Den ene kur er en kombinationsbehandling af tre ting: Selen (organisk) 100µg 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage.C-vitamin 750mg 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage.OregaResp 2 kapsler 5 gange om dagen i 3-4 dage.
OregaResp er kapsler med vild oregano. Det gavner ved at hæmme influenzavirus og er derfor ikke tilladt i Danmark, men kan fuldt lovligt bestilles i andre EU-lande, som f.eks. Holland på: www.vivanatura.nl [Link: http://www.vivanatura.nl/ )
En anden mulighed er:
Sambucol (hyldebær) 10 ml 5 gange om dagen i 3-4 dage.Echinacea (Rød solhat) 20 dråber 5 gange om dagen i 3-4 dage.Kan Jang (Andrographis panniculata) 4 tabletter 3 gange om dagen i en uge.
Sammen med begge kure skal man sørge for at få sovet og hvilet så meget som muligt, samt drikke rigeligt med væske. Hvis du har hoste, så dæmpes den bedst med mørk chokolade.
Vedholdende rygter promoverer også en cocktail med whisky, varmt vand og puddersukker, men selv om den gør influenzaen mere udholdelig, så forkorter den os bekendt ikke forløbet.
Vitalrådets nyhedstjeneste 31. oktober 2008
Yderligere oplysninger:
Speciallæge Claus Hancke
Speciallæge Niels Hertz
Speciallæge Carsten Vagn-Hansen
Vitalrådet - Hjemmeside: http://www.vitalraadet.dk/ )
Lyngby Hovedgade 37 2800 Kgs. Lyngby
Hverken Vitalrådet eller forfatterne har nogen økonomisk interesse i ovennævnte produkter eller kosttilskudsindustrien.
• Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
• Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
• Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.
Lignende emner
-
Super-hurtig mad til hede dage: kylling og ærter
By Anina W. in forum Sund mad, god mad og økologiSvar: 1Nyeste indlæg: 06-06-08, 10:13 -
Norske opskrifter på hurtig mad
By admin in forum Sund mad, god mad og økologiSvar: 5Nyeste indlæg: 30-03-08, 23:32 -
Tid for influenza -og virus og andet
By Fleur in forum Ældre kvinders sundhed og sygdomSvar: 1Nyeste indlæg: 28-02-06, 08:40 -
Mobning skal stoppes tidligt!
By Anina W. in forum MobningSvar: 0Nyeste indlæg: 05-12-05, 00:13
Bookmarks