Pointen for livet

[Tante Ana]

I går formiddags var jeg på vej op til femte etage med elevator. De andre "passagerer" var en ældre kvinde og to børn. En stor dreng og en mindre pige.

De skulle af samme sted som jeg og da jeg var den, der kom ind sidst ind - gik jeg først ud. Bag mig hørte jeg pigen spørge kvinden: "farmor, hvorfor trykker du altid på knappen ned til stuen, når vi går ud af elevatoren?"

Farmoderen svarede, at det var lettere for folk at komme straks ind i elevator, nede i stueetagen, og derfor sendte hun elevatoren ned, så de ikke behøvede at vente på den dernede.

Drengestemmen belærte farmoderen om, at hvis nogen på de andre etager skulle ned med elevator, ville de være nødt til at vente, fordi hun sendte den ned.... Og så var det pigen, der brød ind og forklarede, at "det var meget nemmere, at skulle gå NED ad trappen, end at skulle OP på gåben."

Farmoderen lo og jeg.....? Ja, i dag har jeg, for første, men ikke sidste gang, sendt elevatoren ned, da jeg var nået op til mit bestemmelsessted. Det kalder jeg for - pointen for livet.

[Zuzan]

Sikken sød historie.

Børn er bare kloge og dejlige, og hvornår er det så lige, at deres sunde fornuft bliver ødelagt undervejs?!

Børn burde jo inddrages, når man fabrikerer elevatorer og andre ting.

Hvor svært kan det være?