Viser resultater 1 til 2 af 2
-
17-09-08, 17:41 #1
"Kvinder i Danmarkshistorien" af Grethe Jensen
Kvinder i Danmarkshistorien
Af Grethe Jensen
Sideantal: 317
Udgivet: 2004
Forlag: Politiken
ISBN10: 8756770111
FAUST: 25425804
DK5: 99.1, 96
Folkeskolen.dk / Niels Chr. Hebsgaard skriver:
»Den kvinde har ingen huller i sin uvidenhed«. Således citerer forfatteren og historikeren Grethe Jensen en udtalelse om en af de nulevende fem kvinder, der fortælles om i denne bog.
Her fortælles 48 bemærkelsesværdige danske kvinders historie gennem de sidste 1.000 år.
De 48 personer har ikke andet til fælles, end at de er kvinder, og at de som sagt på hver sin måde er bemærkelsesværdige. Bogen begynder med dronning Thyra fra 900-tallet og fortæller herefter om andre dronninger, adelskvinder, en enkelt heks, elskerinder, forfattere, skuespillere, politikere, videnskabsfolk med flere.
Forfatteren skriver i sin indledning, at de udvalgte kvinder alle har været med til at tegne vort billede af Danmarks politiske historie og kulturhistorie. Som kvinder har de været underlagt særlige vilkår og har måttet foretage nogle valg og fravalg, som også kvinder i dag sikkert kan genkende og spejle sig i. Endvidere skriver forfatteren, at ingen af de omtalte kvindeskæbner får lov til at blive sat til doms alene. De er nøje sammenvævet med den historiske scene, de optrådte på.
Det er denne sammenvævning af politisk historie, kulturhistorie og biografiskrivning, der er lykkedes, og som gør bogen så læseværdig.
Den bør have en naturlig plads på skolernes lærerbiblioteker. Mange af biografierne vil kunne genfortælles for eleverne i folkeskolen.
Og hvilken kvinde er det så, der ingen huller har i sin uvidenhed? Det skal ikke røbes her, men det drejer sig om enten dronning Margrethe den anden, politikeren Ritt Bjerregaard, forfatteren Suzanne Brøgger, politikeren Pia Kjærsgaard eller fysikeren Lene Vestergaard Hau. (Kilde)Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net, Findbogen.dk
, Antikvarisk.dk
, Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk
, Brugte bøger via Saxo.cm
, eller Antikvariat.net
-
18-09-08, 14:29 #2
Re: "Kvinder i Danmarkshistorien" af Grethe Jensen
Stærke kvinder i skarpe portrætter er titlen på boganmeldelsen i Berlingske Tidende d. 6. november 2004. Den anmeldte bog er, ja, netop »Kvinder i Danmarkshistorien«. (Link til anmeldelsen (så længe den findes på denne adresse))
Jeg læser og læser, og ser bl.a. de samme (kvinde)navne om og om igen, utallige gange bearbejdet før. Dronning Thyra, Dronning Margrethe 2., Elsa Gress, Karen Blixen m.fl. Hvis denne bog var af de få, og de biografiske oplysninger ikke allerede havde været tærsket igennem igen og igen, ville jeg måske blive interesseret og nysgerrig? Men rent ud sagt - jeg er dødtræt af at blive tørret af i de samme navne på de samme kvinder, der årene igennem bliver mig påtvunget som symboler på Kvindens Fortræffelighed.
Ellers ville jeg klart foretrække at læse endnu mere om Suzanne Brøgger, og meget mere om flere af de 150 andre betydelige danske kvinder, ellers forviste til et lille kvindebiografisk leksikon, bagest i bogen.Verden bliver lykkelig den dag, magten er i hænderne på dem, der ikke ønsker den.(Vaclav Havel)
Lignende emner
-
Fluor bedraget. Af Dorte Krog Jensen
By Tante Ana in forum FluorSvar: 2Nyeste indlæg: 08-01-17, 15:15 -
"Kvinder i Danmarkshistorien" af Grethe Jensen
By Madamen in forum Bøger vi har læst, læser eller bør (?) læseSvar: 0Nyeste indlæg: 18-09-08, 14:29 -
DR2 tema - kvinder møder kvinder
By Anne in forum Kvindeliv og andet kvindestofSvar: 2Nyeste indlæg: 19-07-08, 18:37 -
Bedstemor Jensen
By adminVB in forum Kvindeliv og andet kvindestofSvar: 0Nyeste indlæg: 14-06-08, 12:38 -
Lille Grethe
By Libri in forum Julehistorier, juledigte og juleskikkeSvar: 0Nyeste indlæg: 11-12-07, 22:34
Bookmarks