Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    73
    Indlæg
    5,272

    Standard Ny Saxo Alliance i hus i dansk politik

    "Saxo Bank har købt et politisk parti."

    "Naser Khader og Anders Samuelsen sikret forsørgelse i dansk politik."

    Den nye Ny Alliance er det nye, ultraliberale parti i dansk politik."

    "Den nye, ultraliberale Ny Alliance har til hensigt at tiltrække (kidnappe) de mange utilfredse unge fra Venstres Ungdom og fra Den Konservative Ungdom."

    "Som følge af Ny Alliances nye liberalistiske linie, er partierne Venstre og De konservative nu uden arvtagere til den fremtidige generationsskifte."

    "Anders Fogh Rasmussen nu sat skak mat af den nye Ny Alliance, der har tyndet ud i partiet Venstres ungdomsgenerationen."

    .... hmmm... sådan kommer overskrifterne nok se ud i fremtiden. Om det bliver snart eller lidt senere vil tiden vise. Men det er sikkert , at det vil ske.... måske først efter at Naser Khader er blevet hyttet ud på sidespor eller helt ud af Ny Alliance, når Saxo Bank vurderer (til den tid), at hans rolle er udspillet og at denne ultraliberale linie tiltrækker langt færre indvandrerstemmer, end man har (for)regnet (sig) med.... At Naser Khader ikke kan høste indvandrerstemmerne var ikke til at komme udenom allerede i juni, hvor meningsmålinger var helt nede på 0,2%

    Nu, begge de herrer - Anders Samuelsen og Naser Khader har i den grad bevist, hvor lidt de dur til det politiske håndværk på egen hånd, uden en partifar eller partimor til at holde dem i hånden, hvilket tyder på, at vi snart hilser en ny partiformand for Ny Alliance velkommen - og det kan næsten kun være den dygtige, gode CEPOS-støtte og en driftige vekseler, medejeren af Saxo Bank Lars Seier Christensen (ham med, I ved - "det er bare heeeeelt vildt" fra sidegaden den gang, man endnu var en lille pengebiks). Der er simpelt hen ikke andre, der kan løfte en så stor en opgave, som et partiførerskab....

    O.K. måske i fremtiden, når de ultraliberale, forhenværende VU-er og KU-er har fået fjer på og er blevet voksne, kunne det ske, at der iblandt dem vil en ny politisk Fugl Fønix stige op af asken og blive en oplagt kandidat til posten, men indtil det sker - kan jeg ikke se andre end Lars Seier Christensen på posten som partiformand for Ny Alliance. Og til den tid er Naser Khader vist nok tilbage i Syrien, hvor han ikke er jo så kendt og kan derfor leve med det tabte ansigt, der for en muslim er noget af det værste en mand kan udsættes for.

    Hmm.... jeg har faktisk næsten ondt af Anders Fogh Rasmussen nu. Først har Irerne stukket en kæp i hjulet og ved at stemme nej til Lisabon Traktaten, havde de flyttet rundt på Statsministerens fremtidsplaner, der ellers var forbundet med en høj eller højeste EU-post; så kom den famøse EU-domstolens dom om den manglende lovlighed omkring den danske udlændingepolitik og Birthe Rønn Hornbechs tvivlsomme duelighed, hvor hun viste sig at være en lige så dårlig Integrationsminister, som hun ellers var et fremragende folketingsmedlem..... Og nu vil også Dansk Folkeparti ind i EU-varme, for så vidt angår indflydelsen på dansk EU-politik. Og som alt dette ikke var nok - kupper nu Ny Alliance sig til en fremtidig overtagelse af de borgerliges ungdomsgenerationer, der allerede længe havde utilfredse ulmet i krogene over "de gamles" svagheder, for så vidt angår den fraværende militante liberalisme, disse VU- og KU-ungersvende længe har efterlyst i dansk borgerlige politik. Uha! Det er altså ikke så fantastisk at være Statsminister lige i disse dage.... medmindre en NATO-post lige kommer sejlende forbi og træt af dansk politik, vil Statsministeren gribe chancen for at få fred at last....

    Nå... men tilbage til den nye Ny Alliance.... grunden til at jeg greb kuglepennen er faktisk dagens artikel i Politiken, under overskriften: Ny Alliance smider partiprogrammet ud - introduceret med følgende ord: "Det stormomsuste parti erstatter sit partiprogram med fem principper. »Der er velfærdsnarkomaner nok«, siger Anders Samuelsen."

    Hmm... Anders Samuelsen må sørme regne med, at der er modstandere af velfærd nok til, at bære hans parti igennem stormen og ud på den anden side, hvor drømmen om en statsministerpost allerede vinker til ham. Det vil jeg altså se, før jeg tror på det. Godt nok har adskillige vendekåber lykkedes at opnår høje politiske poster i verdenshistorien, men disse menneskelige vendekåber har altså alligevel, et eller andet sted været personligheder med karisma. Og netop karisma kendetegner hverken Naser Khader eller Anders Samuelsen. De kan højst bruges som klatreskuldre for andre, der skal op til magten i dansk politik. F.eks. èn som Lars Seier Christensen.... som trods alt allerede har skudt 1.000.000 saxokroner i foretagendet Ny Alliance. Når de to herrer så har udtjent deres rolle, er det så afsted med dem og ud i kulden. Det har vi set før og det vil vi se igen.... Sådan er politik. Så er man ovenpå, så er man nede eller ude... Det bliver "ude" for de to herrer - Naser Khader og Anders Samuelsen. Det er kun spørgsmål om tid.

    O.K. Hvad rager det så altsammen en gammel hejre som jeg? Og har jeg overhovedet noget at sige om så avancerede, forfinnede og vigtige problemstillinger, som politik f.eks.? Hvad gør det mig, hvem der regerer landet og hvorfor overhovedet kommer det mig ved? Der er jo så mange, mange modne og ældre kvinder i landet her og i resten af verden.... hvor de ikke interesserer dem en hujende fis for politik og endda ser skævt til de få kvindemennesker, der gør - med god grund faktisk, idet de fleste kvindelige politikere er nogle sølle efterligninger af de mandlige og spiller med på den maskuline måde/metode, så hvis man ikke så billederne - ville man faktisk tro, at det var en af drengene, der førte sig politisk frem.... ja, hvad rager det mig?

    Jooooo.... hmm... hvordan kan man finde på, overhovedet at spørge om det? Jo, det kan man. Det kan man fordi man glemmer (også vi kvinder gør!!!!), at når vi en dag lander to meter under jorden eller ud gennem skorstenen i krematoriet - den dag og alle de efterfølgende LEVER vores børn og børnebørn fortsat i den verden VI (!!!) efterlader til dem!! Og dette gælder også den politiske tilstand, med alt det dette medfører og medbringer -som vores børn og børnebørn skal leve med og UNDER, fordi VI, kvinderne, VI lod det ske gennem vores enorme politiske PASSIVITET!

    Og her taler jeg slet ikke om dem der, i det hele taget gider stemme ved Folketingsvalg, uanset om de stemmer til højre eller til venstre for midten. De og det er DET MINDSTE problem.

    De kvinder, de uansvarlige mødre og bedstemødre, eller vordende bedstemødre og oldemødre - det er dem, der ikke gider tænke på politik, der bare sidder i sofaen ogf lader Husherren, Manden, Ægtemanden eller Samleveren om at politisere bag en ølflaske til frokost på jobbet eller for enden af middagsbordet derhjemme - det er disse kvinder, der er skyld i, at vi ikke i dag kan være sikre på, om den verden vi efterlader til vores børn og deres børn - overhovedet er sikker nok til en overlevelse som mennesker!! Det er vores passivitet og vores tilbageholdenhed, der er skyld i det!! Og derved gør vi, modne og ældre kvinder os skyldige i den ultimative uansvarlighed, idet vi bare lader stå til, mens vores samfund ødelægges og vores børns chancer for en almindelig og anstændig overlevelse i fremtiden - FORRINGES for øjnene af os.

    Alligevel er frikadellerne vigtigere! Alligevel er tøjvask og dagens tibud vigtigere! Alligevel er vores egen hovedpine vigtigere, end hvad der venter vores børn den dag Danmark er blevet lige så ultraliberal som tilfældet bliver når Saxo Bankens Direktør Lars Seier Christensen får magt som han har agt!

    For de damer tror vel forhåbentlig ikke, at denne mand bare keder sig og skal have lidt fritidsunderholdning at nyde i den nye Ny Alliance, vel? Jamen, jeg kan forsikre de damer om, at det er dødelig alvor og at denne alvor er lige begyndt, for alvor! Og at denne tid er ved at være forbi hvor det almindelige menneske havde pligter og rettigheder. Fremover (og dette ER begyndt allerede), kommer det til kun at være pligter, mens rettiggheder - ja, disse bliver kun tilkendt de priviligerede.

    De, der gerne i forvejen er velhavende og ellers dem, der har potentiale og evner til at blive det. Og vores børn og børnebørn, ja, vores efterkommere, de der ikke er så heldige eller dygtige til at skabe deres egne jobs eller virksomheder - ja, de bliver dem, der kommer til at knokle for et stykke brød og et glas vand til.... på nåde og barmhjertighed af alle dem, der i dag drømmer om en liberalistisk land uden sikkerhedsnet og uden de samfundsgoder, der ellers holdt os ved godt helbred og nogenlunde mætte. Hvad Faen mand - der er kinesere nok i verden eller indere, ikk`? Hvorfor skulle man kære sig specielt om den danske arbejdsstyrke, når man har så mange sultne i den tredje verden, der bare står på spring og vil knokle uden at stille krav eller betingelser....

    For hvis man er i tvivl endnu - ja, da kan jeg forsikre alle de enfoldige madammer, der sover i timen i dag - at der findes intet der bare ligner en nationel stat og et folk, når den liberalistiske fane først bliver hejst over det ganske land. Hvorfor? Ja, fordi selv den fortidens USSR-totalitarisme med Lenin og Stalin i spidsen er vand i sammenligning med den totalitarisme, der helt naturligt skabes og følger med i kølvandet på liberalismen, der kun og udelukkende adlyder pengemagten og denne pengemagt - er netop det store og allestedsnærværende i den globale forening af den liberalistiske tanke, der taler samme sprog - uanset hvor i verden den får fodfæste. Landegrænserne bliver kun administrative, folkeslag bliver slået sammen, traditioner bliver enten fælles eller afskaffet..... i den totalitære globaliseringens hellige navn, idet penge kan ikke overleve uden.

    Tal bliver sprog og sprog bliver tal - på bundlinien og hele vejen rundt om kloden!

    Fordi mødre, bedstemødre og oldemødre har hellere bekymret sig om dagens tilbud og nullermænd end de bekymrede sig om deres børns fremtid. Fordi vi kvinder er så dumme, at vi reelt tror på, at for vores børns vedkommende bliver det som for vores - at det er altid naboen, at ulykken rammer, arbejdsløshed, sygdom, dødsfald , sult og fattigdom! Wroong de damer!! Alle disse ting kan og vil ske for alle - og til den tid har vi ikke længere en sikkerhedsnet for vores efterkommere, fordi vi i dag sidder i sofaerne på valgdagen eller bare følger trop som en stupid fåreflok, andre fortæller hvad vi skal mene og derved pisser vi selv på og svækker bevarelsen af en fremtidssikring af et rimeligt liv for dem vi efterlader efter os! I-n-g-e-n vil gøre noget ved det, hvis vi, kvinder, ikke gør det!

    Det er en matematisk kendsgerning, at alle kan ikke blive rige; at alle kan ikke fødes som genier; at alle kan ikke skabe virksomheder; at alle kan ikke blive ledere; at alle kan ikke blive direktører og at alle kan ikke blive født på den grønne gren! Men det er kun DEN SLAGS, den liberalistiske tanke respekterer, hylder og beskytter. Og til Helvedet og til junglen med alle, der er mindre værd end det!

    Fat det dog!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    610

    Standard Re: Ny Saxo Alliance i hus i dansk politik

    Ny Alliance skal måske have et nyt navn.

    Hvis man skifter mening, kan man vel også skifte navn.

    Der er allerede indsendt en masse forslag til partiets nye navn: (Jeg har ikke fantasi til at finde noget mere passende.)

    Politisk Idealistisk Selvmord, PIS

    Liberalt Organiseret Rigmands Tænketank, LORT

    Saxo Bank-Cepos-allianc

    Sammenslutningen af Enegængere
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/polit...cle1047714.ece

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  3. #3
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    78
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Ny Saxo Alliance i hus i dansk politik

    Det er da et totalt latterligt parti, der med de sidste krampetrækninger forsøger at blive "seriøse" - hrmpf!

    Jeg er nu ikke så bange for alliancen med Saxo-manden, for et er, at danskerne er så blåøjede at stemme V og K ind med et sygt samfund til følge. Der er forhåbentlig ingen med den fulde forstand, der kan finde på at stemme på Khader-Saxo-Partiet!

    Måske er jeg naiv, men jeg tror ikke et øjeblik, at Khader og hans rigmandsslæng får et ben til jorden ved næste folketingsvalg!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    73
    Indlæg
    5,272

    Standard Re: Ny Saxo Alliance i hus i dansk politik

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Og som alt dette ikke var nok - kupper nu Ny Alliance sig til en fremtidig overtagelse af de borgerliges ungdomsgenerationer, der allerede længe havde utilfredse ulmet i krogene over "de gamles" svagheder, for så vidt angår den fraværende militante liberalisme, disse VU- og KU-ungersvende længe har efterlyst i dansk borgerlige politik. Uha! Det er altså ikke så fantastisk at være Statsminister lige i disse dage....
    Mon vores allesammens Søren Pind er allerede ved at kridte skoene til et partiskifte, mod Seier Christensens nyomstillet parti, hvor de liberale dyder skal varetages for fremtiden?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Dansk - ? Ordbøger
    By Libri in forum Ordbøger og leksikoner på Nettet
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 04-12-06, 12:19
  2. Ordbogen.com dansk/engelsk - engelsk/dansk
    By admin in forum Ordbøger og leksikoner på Nettet
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 30-04-06, 11:38

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind