Viser resultater 1 til 11 af 11

Emne: Lukkeloven

  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    72
    Indlæg
    5,271

    Standard Lukkeloven

    Da jeg første gang hørte forslag om Lukkelovens afskaffelse - har jeg taget mig til hovedet af bekymring for, hvad det ville afstedkomme af nye problemer for folk, der hidtil dog kunne halse afsted på indkøb på bestemte dage og indenfor bestemte tidsrum. Resten af tiden, var Familien Danmark (iflg. mine forestillinger) tvunget til at holde fri for pligter og afbræk i den fritid, de fleste af os har for lidt af i forvejen, når husholdningspligter tælles med. Jeg var - kort sagt - en modstander af, at Lukkeloven skulle afskaffes.

    Jeg tror, at det, der har bidraget til min holdning var billederne af de hidsige, forjagede familier, med børn løbende rundt eller siddende i indkøbsvogne. Og det er det samme billede, jeg fik op på nethinden, da jeg skulle forestille mig at Lukkeloven var afskaffet og som følge deraf - skulle jeg nu opleve danskere rende på indkøb i samlede flokke, som hidtil, bare fra nu af - 24/7 eller næsten. Sikke et frygteligt billede at betragte.... Det måtte aldrig ske, vel?

    Jamen, nu er jeg blevet klogere, efter at min søn bosatte sig i Sverige, hvor der ikke findes en lukkelov (ja, ja.... jeg ved det godt: "Forbudssverige", men vi har altså overhalet svenskere for længst i antallet af forbud!).

    Lad mig sige det på den måde: når man handler i Sverige, ånder alt fred, fred og atter fred. Fred for at køre i endeløse cirkler for at finde en ledig parkeringsplads; fred for at vælte over folk i supermarkederne; fred for at opdage at alle indkøbsvogne er "udsolgt"; fred for at blive torpederet af andres speedende indkøbsvogne fulgt tæt op af galopperende familier med højlydt plagende børn på slæb; fred for at skulle trænges om kølediske og hylder med dagligvarer; fred for at skulle stå i ålelange køer til kassen hvis man er uheldig og skal handle i myldretiden og fred for at skulle vente i bilkø, før man kan få lov til igen at forlade indkøbsområdet.

    I Sverige kan man tage på indkøb når det passer een. Dette betyder også, at man er ikke pinedød tvunget til at forsøge handle alting ind på en gang, men kan faktisk sprede indkøbene efter behov, hvilket også betyder, at man ikke er så sårbar over for impulskøb "nu, vi alligevel er her".

    I Sverige kan man i fred og ro overveje sin indkøbsseddel, afhængigt af om der er et knaldtilbud på noget, man ellers ikke havde tænkt på...

    I Sverige er der sjældent flere end 4-5 mennesker før èn selv i køen til kassen samt en dejligt ustresset kassemedarbejder til at betjene os.

    Det, som jeg før troede kun kunne være kilden til et forøget stress for folk på indkøb - åbningstider til kl. 22 24/7 - viser sig at virke modsat, fordi man kan handle når det passer bedst i ens hverdag, hvilket kan være også efter aftensmaden, i stedet for, som vi kender til - når alt skal nås inden aftensmaden, hvorefter vi ligger trætte og mætte som strandede hvaler fordi - vi var tvunget til at komprimere alle dagens husholdningsrelaterede opgaver i tidsrummet fra fyraften og inden aftenmåltidet på hverdage. Eller - på lørdage, dvs. et tvungent afbræk i weekendsfreden.... hvem kender ikke det?

    I lyset af de svenske erfaringer, jeg havde samlet på i snart 2 år - er jeg ikke længere bleg for at forkynde højt og tydeligt: få Lukkeloven afskaffet i Danmark og det kan kun gå for langsomt!

    Jeg vil dog tro, at der vil gå et rum tid, inden danskere kan omstille sig fra frygten for "ikke at kunne nå det" til friheden til "ikke at skulle skynde sig", men når det er sket - vil freden og roen sænke sig også over os, som de allerede har sænket sig over svenskere.


    Læs også om en "herlig" lørdag "Lukkelov-eftermiddag" i Bilka HER!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Jan 2006
    Lokation
    Sjælland
    Alder
    55
    Indlæg
    677

    Standard Re: Lukkeloven

    Ja ja ja den kan jeg kun tilslutte mig helt og aldeles og det siger jeg endda som tidligere medarbejde i div butikker...

    Ikke kun for kunder er der frihed forbundet med det, men også for de ansatte ..

    I Danmark har man ulvetimerne i div forretninger det er fra kl ca 15:30 til kl 17:30 det er timer der er rædselsfulde både for kunder og for ansatte ...

    Alle har travlt er er trætte alle er sure og ungerne skriger...

    Ved at udvide åbningstiderne så vil vi kunne få et meget roligere tempo, jeg er en af dem der hver dag lover mig selv at jeg skal ned og handle inden kl 14 for at undgå alt det stress og jag, men jeg er også en af dem der aldrig når det alligevel ...

    Jeg er en af dem, der mens jeg var rask og ungerne var små , havde så dårlige arbejdstider at jeg for at nå tingene måtte træde hårdt på speederen for at hente min datter og derefter over i brugsen med stor huj og hast for at, med en sur grædende unge, få købt det mest nødvendige (og alligevel altid glemte halvdelen) og så hjem og lave mad, ungen i bad og så lige en lille times tid med hende og så putte hende .. og så kollapsede man i sofaen og duede ikke til mere den dag....

    Jeg har også været modstander af at afskaffe lukkeloven, men jeg må indrømme at jeg snart kan se flere fordele end ulemper ved afskaffelse af den lukkelov, ud over dem Anina omtaler , så tror jeg heller ikke på, at det bliver så svært. Jeg har selv to drenge, der har klaret sig igennem uddannelse via arbejde i forretninger og jeg ved at de også er tilhænger af at få fjernet lukkeloven...

    Her hvor jeg bor har vi en brugs i en nærliggende by og de har altid haft åbent til kl 20 og i weekender og det længe før Fakta og Aldi måtte holde åbent om søndagen .. i den brugs har de en målsætning om at KUN studernede kan få job hos dem i weekender og de har en alenlang liste med studerende, der søger job der, så jeg tror på at det kan lade sig gøre ... så klart afskaf den lukkelov og sæt så lige lønningerne op for kasse medarbejder

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Standard Re: En lørdag eftermiddag i Bilka

    Anina du glemte en vigtig ting. I Sverige hilser personen i kassen altid på en - og de fleste hilser igen

    I Sverige har supermarkederne i en storby som Malmø typisk åbent fra 8 til 20, hvis de altså ikke er store som coop forum, der har åbent fra 8 til 22. Glemte jeg at sige, at dette var hver dag? Også i weekenden.

    Det første der slog mig ved den svenske indkøbsoplevelse, var at der var så stille og ingen synlig stressen rundt. Tænk at det kunne løbe rundt, var min første tanke! Men det kan det, da kunderne kommer dryssende mere jævnt pg.a. de længere åbningstider. Den svenske husfar og husmor skal heller ikke tænke på at servere varm mad til aftenen, for det har man jo fået til frokost, hvor pausen typisk er en time lang. Så om aftenen står den på det kolde bord, som jo unægteligt er lidt lettere at anrette ;-). Bagefter kan man altid hoppe ud og købe ind.

  4. #4
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Lukkeloven

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch
    Anina du glemte en vigtig ting. I Sverige hilser personen i kassen altid på en - og de fleste hilser igen
    Gør man ikke det i København?
    Her på Fyn bliver man altid (eller næsten altid) mødt af en sød og smilende kassemedarbejder med et "hej" og "ha en god dag" eller "god weekend"!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Standard Re: Lukkeloven

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Gør man ikke det i København?
    Her på Fyn bliver man altid (eller næsten altid) mødt af en sød og smilende kassemedarbejder med et "hej" og "ha en god dag" eller "god weekend"!

    Anne
    Desværre er det ikke alle steder i København man hilser. Måske, har jeg bare været uheldig, for jeg følte det virkelig som noget nyt, da jeg første gang blev opmærksom på det i Sverige.

  6. #6
    Registreringsdato
    Jul 2006
    Lokation
    Kbh
    Alder
    59
    Indlæg
    863

    Standard Re: Lukkeloven

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Gør man ikke det i København?
    Her på Fyn bliver man altid (eller næsten altid) mødt af en sød og smilende kassemedarbejder med et "hej" og "ha en god dag" eller "god weekend"!

    Anne
    Ja da vi var på ferie på Fyn overraskede det mig de første par dage at folk hilste og ønskede os en god dag unaset hvor vi var inde... Det gør de sørme ikke i Kbh, der skal man være ret så heldig HVIS folk siger farvel og tak
    Knus fra Helle

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2008
    Lokation
    Sydsjælland
    Alder
    60
    Indlæg
    154

    Standard Re: Lukkeloven

    Der er jo alligevel næsten allerede nu, mulighed for at man kan handle ind de fleste steder inden for forholdsvis kort afstand, selvom vi stadig har lukkeloven.

    Jeg tror det må være udviklingen i vores samfund der gør at vi føler det stressende at få købt ind. Tiderne må have ændret sig, ligeså folks metalitet ? Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan min mor f.eks oplevede tingene, eller min mormor som jeg boede hos et stor del af min barndom, men jeg oplevede ikke at nogen af dem følte sig stressede over at skulle handle ind inden en bestemt tid.

    Mormor gik hjemme, så for hende har det selvfølgelig ikke været det store problem, hun kunne handle ind fra morgenstunden eller om formiddagen hvis hun ville. Kun min mor har sikkert været nødt til at nå det inden kl 17:30 op hverdage undtagen Torsdag eller Fredag som var længe åben til kl 19:00. Lørdag lukkede de alle kl 13:00 måske kl 14:00 hvis man var heldig.

    Så et eller andet sted forstår jeg ikke med de åbningstider vi faktisk allerede har nu, at det skal være så stressende ? Men på den anden side kan jeg da godt se at man ligeså godt kan ophæve den helt, for der er jo alligevel åben mange steder til kl 20, selvom jeg ikke kan se de 2 timer fra eller til skulle gøre så meget.

    Og når man så alligevel er ved det, så synes jeg nok mere man burde udvide åbningstiden på alle offentlige kontorer, kommuner, banker etc.etc. De må da også kunne finde ud af at have skiftende arbejdstider ? Åbningstid er jo ikke det samme som arbejdstid. Og mange privat ansatte når jo stort set ikke at komme i banken eller på kommunen for ikke at tale om åbningstiderne i børnehaver og vuggestuer, fordi disse altid lukker næsten inden folk får fri.

    Jeg ved godt at mange ordner deres bankforretninger via nettet, men det er da alligevel rart om man kunne få kontakt med en bankrådgiver af kød og blod, uden at man lige skal vente til den ene dag om ugen hvor de har længe åbnen.

    Ja vores lokale bank har ikke engang længe åben mere. De har slået 2 bankfilialer sammen, således at vores har åben Tirsdag og Torsdag fra 10 - 16 og den anden filial 25 km væk har åben Mandag - Onsdag og fredag 10 - 16. Det vil sige at de 2 bankers personale alle er hhv. i den ene filial eller i den anden. Men der er altså ikke åben længere end til kl 16. Banker burde også have åben om Lørdagen som minimum, og hvis butikkerne skal holde åben til kl 20 eller 22 så bør bankerne og komunekontorerne det også.

    Et eller andet sted, hvornår holder vi så snart fri ?

    Kærlig hilsen
    Carmen der et eller andet sted er overbevist om at det ville være sundt for os med tvunget fri / lukket ind imellem, så vi bliver tvunget til at slappe af og gå en tur og nyde de gratis glæder i stedet.
    Husk, når du sender kærlighed ud, at ramme dig selv først.

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    72
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Lukkeloven

    Citer Oprindeligt indsendt af Carmen Se indlæg
    Kærlig hilsen
    Carmen der et eller andet sted er overbevist om at det ville være sundt for os med tvunget fri / lukket ind imellem, så vi bliver tvunget til at slappe af og gå en tur og nyde de gratis glæder i stedet.
    Hej Carmen

    Præcis mine egne ord - indtil min søn bosatte sig i et land uden Lukkelov. Jeg ville ellers have forsvoret, at ingen Lukkelov = stress og jag i døgnets fleste timer og alle ugens dage.

    Nu ser det dog ud til, at netop fordi alle ikke skal på en gang flokkes om indkøbspligter - at folk har fået mere frihed, også i fritiden - til selv at bestemme hvornår de vil handle og hvornår de vil hygge, idet der nu ikke er bestemte tidsrum de skal indrette dem efter.

    Jeg er enig i, at alle andre øvrige samfundsfunktioner burde tilpasse sig borgernes muligheder for at kunne møde op med deres ærinder. Det ville ikke være helt ved siden af, hvis både banker, offentlige kontorer og lægekonsultationer havde en B-åbningstid f.eks. fra kl. 12:00 til kl. 20:00 på alle hverdage. Og uden en Lukkelov, ville selv bank- og offentligt ansatte kunne ordne deres ærinder inkl. at handle ind både før og efter deres egen arbejdstid.

    Meeen, Carmen - jeg tror, at denne, borgervenlige åbningstid har meget lange udsigter. Af en eller anden mystisk grund foretrækker de fleste halse halvsovende og morgentrætte afsted til jobbet, hvor, for manges vedkommende, de første par timer går med at "blive ordentlig vågen" inden man er kommet i omdrejninger nok til, at det også kan mærkes på effektiviteten.

    Tænk bare på det løft deres livskvalitet ville have fået, hvis man kunne aftenhygge med venner, teaterbesøg eller byture på hverdagsaftener, hvis man ikke var pinedød tvunget til, hele tiden at indrette sig efter sure pligter fra morgenstunden dagen efter og en Lukkelov, som endnu en hindring for den spontane livsførelse, der hidtil er forbeholdt kun de velhavende.... der selv bestemmer både deres opgaver og deres arbejdstider.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2008
    Lokation
    Sydsjælland
    Alder
    60
    Indlæg
    154

    Standard Re: Lukkeloven

    Jeg er såmænd også ret stor tilhænger af det frie valg sådan generelt

    Og jeg kan også sagtens se, at sådan som udviklingen har været, og de fleste butikker alligevel har åben til kl 19 eller 20 hele ugen, ja så kan man vel lige så godt gå planken helt ud og lade det være helt frit hvornår butikkerne holder åbent.

    Jeg forstår bare ikke helt hvorffor vi er blevet så stressede i forbindelse med indkøb og familieliv i almindelighed, når vi rent faktisk allerede nu har meget længere åbningstid end i gamle dage hvor alle dagligvarebutikker lukkede kl 17:30 på hverdage og kl 13 om Lørdagen. Kun bageren og tankstationer havde åbent i weekenden, og tankstationer kunne man kun købe det der naturligt havde med biler at gøre. Nu er tankstationer jo hele små mini supermarkeder ??

    Jeg tror vores stressede tilstand bunder i at vi alle vil det hele på den halve tid. Alle vi vi både karrierre børn og familie, og alt skal helst være så perfekt som muligt, det kan jo ikke lade sig gøre. Det har aldrig været muligt både at blæse og have mel i munden.

    Men jeg vil da ikke udelukke at en total afskaffelse af lukkeloven kan have en positiv virkning. Vi er jo ikke ens ( heldigvis ) Nogle er gode til at stå tidligt op, andre fungerer bedst langt op af dagen.

    Du har nok ret at når vi taler om det offentlige, samt banker, læger, tandlæger etc.etc at så er de nok ikke meget for også at følge med der, selvom det da ville være indlysende.

    Kærlig hilsen
    Carmen
    Husk, når du sender kærlighed ud, at ramme dig selv først.

  10. #10
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Lukkeloven

    Jeg er sådan set ligeglad med, om lukkeloven bliver ophævet eller ej, for jeg har jo i sagens natur ingen problemer med at få tid til at købe ind.

    Jeg har ALDRIG haft problemer med at købe ind - heller ikke da jeg havde fuldtidsjob og 2 mindre børn. Dertil kommer, at min daværende mand ALDRIG købte ind og ALDRIG deltog i husholdningen derhjemme (en af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte i kvitte mit ægteskab).

    Dengang var der ingen forretninger, der til dagligt havde åbent længere end til kl. 17.30. Om fredagen til kl. 19 og om lørdagen til kl. 12. Med lidt planlægning har jeg nået det hele, og ordet "stress" var ganske ukendt. Jeg vil også vove at påstå, at jeg har haft nøjagtig lige så travlt på mit job, som man har i dag - i de første år af mit ægteskab, havde vi ikke en gang lørdagsfri!

    Hvorfor er hverdagen så blevet så forjaget og fortravlet for folk i dag, at det er "stressende" at købe ind? Hvad er det, folk skal nå i dag i forhold til før?

    Jeg vil dog give Carmen medhold i, at banker, posthuse og offentlige myndigheder burde ændre åbningstider, for det har altid været et stort problem at ordne de nødvendige ærinder der.

    Børnehaver ligeså. Her bør der også være mulighed for at få børnene passet, såfremt man ikke lige har et 8-4 job.

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  11. #11
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    72
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Lukkeloven

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Jeg er sådan set ligeglad med, om lukkeloven bliver ophævet eller ej, for jeg har jo i sagens natur ingen problemer med at få tid til at købe ind.
    Jeg er fuldt beskæftiget, men da ungen er fløjet, har heller ikke jeg problemer med at handle, bare jeg handler tidligt om eftermiddagen. Men det handler nu ikke så meget om mig og om hvad der passer mig. Det er ikke på egne vegne at jeg piver. Jeg tænker mest på den næste generation, deres børn og deres vilkår.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Jeg har ALDRIG haft problemer med at købe ind - heller ikke da jeg havde fuldtidsjob og 2 mindre børn. Dengang var der ingen forretninger, der til dagligt havde åbent længere end til kl. 17.30. Om fredagen til kl. 19 og om lørdagen til kl. 12. Med lidt planlægning har jeg nået det hele, og ordet "stress" var ganske ukendt. Jeg vil også vove at påstå, at jeg har haft nøjagtig lige så travlt på mit job, som man har i dag.
    Jeg har også altid klaret det fornødne, men det var langt fra uden omkostninger. Og jeg vil vove påstanden, at en hel del af mit helbred forsvandt forever sammen med indsatsen i dagligdagen den gang. Jeg er nok ikke skabt af så stærkt og velorganiseret et stof, som du

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Hvorfor er hverdagen så blevet så forjaget og fortravlet for folk i dag, at det er "stressende" at købe ind? Hvad er det, folk skal nå i dag i forhold til før?
    Det ved jeg ikke. Det er dog en kendsgerning, at de slider og maser, så det ville være rart, hvis de kunne mase lidt mindre. Men ellers er jeg ikke den rette at spørge. Vi må hellere IRL spørge dem, der er i klemme. Tror jeg
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind