Julekalender 2005
:juleklokke:
Om fem dage begynder vi fri digtning af årets julekalender.
Alle bidrager med en stump, og ingen ved på forhånd,
hvor historien ender den 24. december 2005.
:smi209
Printable View
Julekalender 2005
:juleklokke:
Om fem dage begynder vi fri digtning af årets julekalender.
Alle bidrager med en stump, og ingen ved på forhånd,
hvor historien ender den 24. december 2005.
:smi209
1. december 2005 december1
Det var natten til den 1 december og Lisa havde travlt, meget travlt, hun var ikke færdig med at pakke ungernes julekalender ind endnu for der havde været så mange andre ting der skulle ordnes i november måned.
Nu sad hun og klippede og klistrede medens tænkte på at det var det samme hvert år, december kom bare lige pludselig selvom hun havde haft et helt år til at forberede sig.
Hvad var det? hun lyttede, var det mus der puslede inde bag vægen? Hun syntes hun så et strejf af rødt , var det? kunne det være ? :D
Lisa sad helt stille... har vi mus? - tænkte hun... Nu så hun et lille hurtigt glimt af noget rødt der pillede afsted langs gulvpanelet... og forsvandt rundt om hjørnet ind til stuen... Lisa rystede på hovedet... Jeg er så træt at jeg begynder at se syner - tænkte hun.
Endelig var Lisa færdig med at pakke ungernes julekalender ind, hun kiggede ud af vinduet. Natten var mørk og kold, hun kiggede op mod himlen, stjernerne lyste som små glimtende diamanter på den sorte vinterhimmel. Lisa gabte og strakte sig - Åh, hvor er jeg dog træt, tænkte hun. Nu må jeg se at få sovet lidt, der venter jo en hård dag i morgen.
Lisa tog de færdig indpakkede julekalendere under armen og begav sig hen mod børneværelset. Forsigtigt lukkede hun døren op ind til børneværelset. Mads og Mette lå i hver deres senge og sov tungt. Lisa lagde julekalendere i fodenden af Mads og Mettes seng. De sov trygt. Lisa smilede, ved tanken om hvor glade de ville blive når de vågnede op her til morgen, og fandt en overraskelse i sengen.
Ak ja - tænkte Lisa - idet hun lukkede døren til børneværelset, og stille gik hen af gangen til soveværelset, - så er det 1. December - hvor får jeg travlt. Lisa stoppede op lige ud for soveværelset, - hvad var det? Hun hørte igen en underlig lyd...
Nåhhh. det var bare Lars, hendes mand der snorkede højlydt inde i sengen...
Lisa sukkede, ja du har det godt, - tænkte hun du ligger bare der og snorker, mens det er mig der skal sørge for julekalender til ungerne midt om natten. Lisa lagde sig ved siden af Lars, og hurtigt faldt hun i søvn til lyden af hans rytmiske snorken....
...pludselig hørte hun en lyd og åbnede øjne, blot for at lukke dem igen bestyrtet over hvad hu så. Hun befandt sig i....
Et varehus fuld af travle mennesker, der asede og masede, og skubbede til hinanden, i kampen for at komme hen til kassen for at betale for alle deres juleindkøb. Hold da op - tænkte Lisa bag sine lukkede øjne, jeg har simpelthen julestress allerede... Jeg ser og hører syner.... Lisa drog et dybt suk... og hendes krop og tanker faldt til ro... Lisa faldt i søvn igen...
Udenfor var det stadig mørkt...
Men heller ikke denne gang fik hun nattero. Lars begyndte at røre på sig og forsigtigt steg ud af sengen. På listefødder gik han ud af soveværelset. Kort stund efter kom han tilbage og lagde noget tungt i fodenden af sengen.
Gennem de lukkede øjne kunne Lisa skimte et lysskær, der bevægede sig lige som i vinden. Hun åbnede øjne og så at Lars holdt et levende lys i hånden og så kærligt på hende.....
"Du troede vist nok, at jeg vil lade dig slide med kalendergaverne alene igen i år" - sagde han og så underfundigt på hende, mens hans blik bevægede sig hen mod en stor bylt liggende på sengen ved hendes fødder. Lisa satte sig op og skulle til at række efter bylten da han greb hendes hånd og puttede en lille pakke ind i den. "Dette er, hvad jeg burde have gjort for længe siden" - sagde han - "men indtil sidste uge havde jeg ikke været opmærksom på mange ting".
Lisa kiggede spørgende skiftevis på den lille pakke liggende i hendes hånd og på ham. Lars fortsatte - "jeg har mødt en barndomsven jeg ikke har set de siden vi var drenge og det bragte minder frem fra min egen barndom og mine egne juleminder. Ikke mindst min mors store anstrengelser for at give os børn en god Jul, den første efter min far døde, og den Jul der gjorde mig voksen før tid. Jeg vil ikke have, at vores børn skal undvære en fælles juleglæde med sin far, som jeg gjorde dengang."
Lisa mærkede en, ellers for længst glemt følelse af stille glæde, samhørighed og taknemmelighed. Følelserne hun troede var borte for altid, efter at dagligdagen har gjort sit indtog i deres liv, efter at deres første barn var født. Men nej. Disse følelser var her jo. Hun mærkede varmen fra det levende lys og den lune følelse i hånden. Hun så ned på sin gave og turde ikke åbne den lille pakke, men Lars så så forventningsfuld ud, at hun ikke ventede længere.
I en lille æske lå en forgyldt firkløver. "Husker du den?" Det er den samme firkløver du fandt og gav til mig, dengang oppe på bakketoppen hvor vi havde vores første stævnemøde."
Lisa var tavs, kunne ikke sige noget. Tårerne løb ned af hendes kinder.
Endelig udbrød hun med halvkvalt stemme. Åhhhh Lars... Jo, jeg husker bakketoppen og firkløveret.... Tænk, engang hvor tiden er gået, min elskede....
I det samme brød det grå dagslys gennem nattemørket udenfor.... Det var blevet 1. december... en ny dag ...
Lisa rakte ned mod fodenden af sengen, stadig med tårer i øjene, og det lille firkløver i den ene hånd. Hun kiggede kærligt op på Lars, - hvad er der i pakken? spurgte hun.... Må jeg åbne den nu?
Han så lidt usikkert ud og begyndte at binde bylten op. Inde lå der ti små pakker med drengenes navne på. "Jeg har pakket nogle kalendergaver ind til dem også" sagde han og kiggede forlegent i gulvet. Han har aldrig før gjort noget lignende.
Lisa sprang ud af sengen, slog armene om Lars, og gav ham et KÆMPE smækkys på den ubarberede hage. Lars smilede, og strøg Lisa over håret, og så kærligt ned på hende. I det samme hørte Lars og Lisa drengene råbe højt inde fra deres værelse...
Mor, far - kom, skynd jer!
Citer:
Oprindeligt indsendt af admin
Se, det sner, hurra det sner, nu kan vi kælke til skole og bygge snemænd, og og og. Lisa kiggede på drengene og sagde" nu skal I først lige spise morgenmad og så kan I tage jeres skidragter frem og husk halstørklæde, vanter og huerne".
Lidt utålmodige gik de ud i køkkenet hvor Lars var i gang...
...med pandekagerne til morgenmad.
Alene på drengenes værelse blev 2 nisser tilbage i deres lodne, røde huer og så mismodigt på den nu lukkede dør. Nu har de det meste af natten, og tidligt på morgenen gjort hvad de kunne for at påkalde sig opmærksomheden, men forgæves...
Rolig nu, sagde den ældre nisse. Der er hele 24 dage tilbage til Jul. Juleaften kommer selv de voksne til at tro på os og Julemanden igen.
Fra køkkenet lød...
...muntre glade stemmer. Ihhhh sagde den yngste nisse og rystede på sin hue - de mennesker har så travlt, - de halser altid af sted, til det ene eller det andet, de lægger slet ikke mærke til os. Og dog tror jeg Lisa fik et glimt af mig i går nat, men, hi hi, - hun troede jeg var en mus.
Ja, sagde den ældre nisse, sukkede dybt og kradsede sig i det lange skæg.... Nåh, men der er jo 24 dage tilbage til Juleaften og meget kan endnu nå at ske.
Ude i køkkenet var der gang i pandekagerne. Børnene var ellevilde, pandekager med syltetøj og sukker, og så om morgenen. Det havde de ikke prøvet før, og slet ikke at det var Lars der stod i køkkenet så tidligt på dagen.
De spiste så mange pandekager, at de næste fik ondt i maven, men heldigvis skulle de jo ud og lege i sneen, og Lise sagde "nu har I godt af lidt frisk luft og lidt motion". Hun så spørgende øjne til Lars, og han nikker.
Lars og Lise går også ud og tager varmt tøj på. De skulle lege sammen alle fire.
Lars leder og leder, han kan ikke finde sin ene sok og sin ene vante......
Nej!!! For det havde de små nisser nemlig taget, da de hundefrøs. Nu havde de jo planlagt at de ville tage med ud og kælke og lege i sneen, sammen med drengene, men de skulle lige finde ud af hvordan de kunne gøre det uden at blive set. Nu ved jeg det sagde den yngste nisse...
- som egentlig hed Nis junior. Vi gemmer os i Lisas lomme for den er stor og varm, og som sagt så gjort, de listede sig hen langs panelerne, op af frakkesnoren og ned i Lisas lomme. Her sad de musestille for ikke at blive opdaget. Men Nis Senior havde et andet forslag....
Du tager en vante og hopper i og jeg tager en sok, og så skal det blive sjovt at se, når Lars farer rundt og leder efter sine ting. Vi skal nok få dem overbevist om, at der FINDES nisser.
Lars kan ikke forstå, hvor hans vante og den ene sok er blevet af. Pludselig får han øje på sokken henne under trappen, men bliver forkert i hovedet. Han synes sokken flyttede sig. Lars kigger på døren for at se om den står åben, men han synes ikke han kunne mærke nogen vind, og døren var også lukket. Han kommer til at tænke på, at Lisa tidligere snakkede om en mus.
Lars kan ikke lide mus inde i huset, så han sætter fingrene ned for at tage sokken, men ak ak, den flyttede sig igen Lars siger "vi skal altså have fanget den mus". Der blev et virvar ude i gangen og Lisa hylede op og børnene morede sig.
Nissen tænkte, det var lidt for tidligt at blive opdaget, den 1 december, så den måtte finde en løsning, og det skulle gå hurtig. Nissen svedte inde i den varme sok. "Bare Lars ikke træder på den"...
Lars! Unger!
Lisa's stemme lød højt og klart. Nu er der ikke tid til mere pjat, tiden går og I skal i skole, unger. Og Lars, kom nu - du kommer for sent på arbejde.
Lars vendte sig om og det var heldigt. Vupti, var nissen løbet i skjul...
Lars rystede på hovedet, men opgav at finde en forklaring og skyndte sig ud til Lisa og ungerne...
I mellemtiden var Lisas mor, fru Frederikke, på vej til landsbyen, på et uanmeldt besøg hos sin datter. Fru Frederikke havde et mindre problem med hukommelsen samt et ualmindelig dårlig stedsans, og det hjalp ikke på det hele, at hun netop den dag glemte sine briller derhjemme.
Netop derfor lagde hun ikke mærke til, at det ikke var hendes egen frakke hun har taget på, men en gammel sømandsfrakke, hendes salige far efterlod i en brandert hos sin datter, i sin tid.
I denne frakke boede Kloge Margo i den forvisning, at denne museumsgenstand til en frakke fik lov til at hænge på sin plads i skabet til evig tid.. Kloge Margo var Nis-seniorens søster og en tante til Junior. Og nu var hun i færd med at blive transporteret på et uventet og højst uanmeldt besøg hos sin modvillige familie. Nis-senioren har nemlig aldrig glemt at
Citer:
Oprindeligt indsendt af admin
Citer:
Oprindeligt indsendt af Fie
... da han var nissedreng var Margo (dengang endnu ikke "Kloge") efter ham hver gang Julen stod for døren og sang en gruk til en hjemmelavet melodi om og om igen.... "Julens glæder ere tvende: først dens indtog, så dens ende."
Han fik aldrig et ben til jorden og begyndt først at kunne uhindret glæde sig til Jul igen, efter at han flyttede hjemmefra, da han var en ung knægt på 87 år.
Hvordan det mon vil gå nu, julehadende Kloge Margo, uvidende om det, på vej til det lille hjem på landet, som bare summer af juleglæde og forventninger, og masser af kalendergaver alle vegne.... ?
Fru Frederikke stavrede afsted, hun var nu kommet væk fra vejen, hun missede med de nærsynede øjne, brillerne havde hun jo glemt!
Nede i lommen på den gamle udtjente frakke, som jo havde tilhørt Fru Frederikkes saglige far, som jo aldrig havde sagt nej til en god dram,- ja der sad jo kloge Margo. Hun var godt knotten, for min søde grød, hvor Fru Frederikke slingrede afsted, Kloge Margo var helt søsyg, og sad med hovedet stikkende op af lommen. Ved min grødske - udbrød hun - madammen slinger jo som en gammel drukken sømand. Stakkels, stakkels Kloge Margo, helt uvidende om hvad der ventede hende, sad hun nu og gylpede ud af frakkelommen...
Der var faldet ro over det lille hjem. Lars var på arbejde og ungerne i skole. Lisa stod og vaskede op. Hun kiggede ud af køkkenvinduet. Lisa gned sine øjnene og tænkte - nej hva' er nu det, ser jeg nu syner igen! Hun stirrede ud af vinduet, udenfor midt i sneen og helt væk fra vejen, stavrede en skikkelse rundt... rundt og rundt i store cirkler...
Lisa blev nysgerrig og løb ud af huset, i bare arme. Udenfor susede vinden, men Lisa lod sig ikke standse, målbevidst begav hun sig hen i mod skikkelsen, der slingrede rundt midt ude i sneen.
Da hun kom nærmere, stoppede hun op, gned sine øjne endnu engang....
2. december 2005 december1
Natten havde sænket sig over familiens hus i landsbyen. Lisa kunne ikke sove, hun lå og vendte og drejede sig, ved siden af Lars, der som sædvanlig snorkede højlydt. Tankerne myldrede rundt i hendes hoved. Sikke en forunderlig og mærkelig dag det havde været.
Lisa lå og tænkte på hendes ”syner” – på røde mus der puslede og derefter forsvandt som i et glimt. Hun tænkte på Lars' vanter og sokker, der var pist væk. Og ikke mindst på hendes mors meget overraskende og uventede besøg i saglige morfars gamle sømandsfrakke, med store pletter ved den ene lomme.
Stakkels mor Frederikke – tænkte Lisa, det var godt jeg fandt hende derude i sneen. Uden briller og med hendes manglede stedsans, kunne hun jo nemt være gået i åen… Endelig faldt Lisa i søvn…
Inde i børneværelset sov drengene trygt og godt, små smil spillede om deres læber. Måske de lå og drømte om kalendergaver og kælketur i sneen…
I gæsteværelset lå Enkefru Frederikke og sov med halvåben mund, og tænderne sirligt anbragt i et glas lige indenfor rækkevidde. Hun skulle jo være sikker på at kunne finde sine tænder straks i morgen tidlig, for hun var jo kommet hjemmefra uden sine briller…
Ude på badeværelset, i den store vasketøjskurv lå den gamle slidte sømandsfrakke, som Fru Frederikke jo havde iklædt sig da hun tog hjemmefra, det var jo ikke hendes frakke, men allerede hjemmefra havde hun forlagt sine briller, og ved en fejltagelse iført sig sin fars gamle udtjente sømandsfrakke.
Kloge Margo som jo var Nis-seseniors søster og Nissejuniors tante, og som for øvrigt hadede alt der bare ligner jul – boede i den ene dybe frakkelomme. Kloge Margot sov dybt i sin lomme, der ikke lugtede helt så godt længere, da hun jo var blevet frygtelig søsyg af at sidde der, mens Enkefrue Frederikke stavrede af sted i blinde. Kloge Margo var helt udvidende om at Frederikke havde bragt hende og den gamle frakke, til huset hvor hendes juleglade familie har deres nissebo…
Inde bag panelet i familiens gamle hus sov de to nisser varmt og godt, pakket ind i Lars's sok og vante. De smaskede begge lidt i søvne… måske drømte de om risengrød med smørklat?
Udenfor var natten stille, stjerner blinkede på den klare himmel.
Snart vil en ny dag oprinde…
Hvad mon 2. December vil bringe?
Klokken var 6.00 og det var den 2 december.
Stille vågnede huset og i dag var Lisa udhvilet, så hun stod først op og satte kaffe over, gik ind i badeværelset og begyndte at sortere vasketøjet.
Hendes moder Fru Frederikke havde jo haft denne temmelig nussede sømands frakke på og nu ville Lisa vaske den for den var faktisk temmelig fæl at lugte til, så Lisa puttede den i vaskemaskinen, men forinden følte hun lige efter i lommen, hvor Kloge Margo lå og sov i sin sødeste søvn.
Lisa mærkede noget småt og varmt og tænkte igen straks på mus, hvad var dog det ? Havde moderen taget mus med sig hjemmefra?
Lisa trak hånden til sig med et lille skrig, og styrtede ud fra badeværelset. Hun ville vække Lars, var der mus i den gamle frakke, måtte han fjerne den. Imellem tiden var Kloge Margo vågnet op af sin søvn ved at mærke Lisas fingre klemme om hendes trinde mave, og ved lyden af Lisa's skrig. Hun kravlede fortumlet ud af lommen,heldigvis stod vaskemaskinens låge stadig åben, så hun lod sig dratte ned på gulvet. Hurtigt pilede hun om bag toiletkummen i skjul.
Stakkels Kloge Margo var helt forpustet, og meget bange, og tog sig til huen. Åh nej udbrød Margo - min hue, min hue er røget af, den ligger i frakkelommen. Nu var Kloge Margo helt panikslagen, at miste sin hue, var noget at det værste der kan ske for en værdig nissedame.
I det samme trådte Lisa og Lars ind på badeværelset....
Lars rystede på hovedet, men trak alligevel den ildelugtende gamle sømands frakke ud af vaskemaskinen, og stak hånden ned i først den ene lomme, og derefter i den anden. I den sidste lomme, mærkede han noget blødt og loddent. Hurtigt trak han hånden op, og kiggede på den lille røde tingest… En mus er det i hvert fald ikke… sagde han grinende til Lisa og rakte hende det lille stykke røde stof. Føj hvor den frakke stinker, forsatte han, og smed den ind i maskinen og startede vaskeprogrammet.
Lisa stod og vendte og drejede den lille røde hue… Hvad er dog det her, sagde hun undrende til Lars - det ligner da en lille nissehue?
Bag toiletkummen stod Kloge Margo og spruttede og hvæsede. Hold jeres store modbydelige klumpefingre fra min hue, - hun var meget arrig nu, ikke nok med at hendes hjem var endt i en stor larmende maskine, men at store modbydelige mennesker gramsede på hendes kære hue… Det var for galt…
Ved min sure julegrød - udbrød Kloge Margot, nu skal de dælme få med mig at bestille, min hue vil jeg ha'. Her må jeg bruge snilde og lidt nissemagi, ingen vej udenom!
Og vupti, fløj huen ud af Lisas hånd og landene nok så fint ovenpå Kloge Margo’s grå strit hår.
Hovsa - udbrød Lisa - hvor blev huen af… den forsvandt!!
I det samme lød der et højt brag inde fra gæsteværelset. Lisa og Lars kiggede bestyrtede på hinanden, og løb ud på gangen hen til Fru Frederikkes soveværelse. De tog i døren men den var låst indefra…
Inde bag den låste dør var der sket følgende… Enkefru Frederikke var våget op, havde halvt i søvne rakt ud efter sit vandglas der jo indeholdt hendes tænder, men da synet ikke var så godt - hun havde jo glemt sine briller hjemme hos sig selv - ja så væltede hun glas og tænder ned på gulvet med et ordentligt brag. Nu kravlede hun rundt på alle fire, og famlede efter de dyrebare tænder. Hele tandsættet var røget langt ind under hendes seng, helt hen til væggen, lige ud for et lille hul i gulvpanelet.
Fru Frederikke var så optaget af sin søgen efter de famøse tænder, at hun slet ikke hørte Lisa og Lars råbe uden for døren, eller måske hun ikke alene havde problemer med synet og stedsansen, men også med hørelsen?
Inde bag panelet i Nissebo, var de to nisser vågnet op ved det store brag. Senior og Junior var sprunget ud af sok og vante, helt fortumlede og forskrækkede over det høje knald. Hva’ var det? råbte Junior nissen, han snurrede rundt om sig selv, så huekvasten stod op i vejret. Senior
kløede sig betænksom i skægget… Åh, ungnisse, du er så let til bens, smut du fluks hen til hullet, og se hvad der sker derude. Men vær forsigtig, hører du, man ved jo aldrig hvad de tossede mennesker nu har fundet på.
Junior smuttede straks ud af hullet i panelet, kiggede sig forsigtigt til højre og til venstre, så lige ud, og… han stirrede på Fru Frederikkes smilende tænder. Både overmund og undermund. Det gav et ordentligt spjæt i Ungnissen, så forskrækket blev han. Men tænderne lå helt stille og smilede til ham…
Nøj, - udbrød han og rystede på huen, - de skøre mennesker de smider da også rundt med de mærkeligste ting. Hmmm, tænder, ja ja, hvorfor ikke - sagde han smågrinende til sig selv. Det er her da noget af det mest spændende jeg endnu har fundet, - forsatte han småsnakkende med sig selv, mens han asede og masede med at presse Fru Frederikkes tandsæt ind igennem hullet i panelet…
Endnu et højt brag lød, så højt at hele huset rystede… Lars fløj ind gennem døren, og landede med et ordentligt bump lige midt i Fru Frederikkes seng, der straks gav efter for vægten, og bundbrædderne knækkede med en knagende lyd. Enkefruen kigge overasket op, med sine missende øje, og et forundret udtryk ansigtet. Hun havde ikke hørt hvordan hendes datter og Lars havde banket hårdt på døren til soveværelset og bedt hende om at lukke døren op. Måske som sagt, kneb det lidt med hørelsen for den gode Frederikke, eller måske hun var så optaget af at lede efter sine tænder at hun intet hørte, før Lars på Lisa’s opfordring sprængte døren med et gevaldigt drøn…
Begge drenge var selvfølgelig også vågnet op nu, ikke mindst ved det sidste kæmpe brag, der forplantede sig helt ind på børneværelset. De stod nu i døråbningen - der ikke havde nogen dør længere, for den lå nemlig på gulvet midt inde i deres mormor soveværelse - og kiggede med store forundrede øjne.
Farmor lå på alle fire nede på gulvet og smilede op til dem med et temmelig tandløst smil, deres far lå midt på farmor sammenbrasede seng, og deres mor stod lidt chokeret, men smilende og knugede det lille firkløver hun bar om halsen i en kæde, mens hun kiggede måbende på Lars, og udbrød: Åh Lars altså, hvor er du stærk, tænk at du kan sprænge en dør, det troede jeg ikke om dig!!! Hun slog hænderne sammen og kiggede beundrende på Lars der bare sad og smilede fjoget i den nedstyrtet seng…
Ihhh… hvor er I skøre, sagde drengene i munden på hinanden. Det skulle lige være os der lavede den slags ballade - forsatte den ældste af drengene - Kom lillebror, - han tog sin bror i armen - lad os gå ind til os selv, og hygge os med vores gavekalender. De rystede begge på hovedet af de skøre voksne, og daffede ind på deres værelse…
I hullet, med hovedet stikkende lidt ud, stod Junior og skraldgrinede, og rystede på huen af de skøre mennesker. Indenfor i Nisseboet, spankulerede Seniornissen rundt om Fru Frederikkes tandsæt, alt imens han nu og da bankede på tænderne.
Han fandt Juniors sidste fund vældig spændende…
Seniornissen... Ja, det er jeg vel, tænkte han og puffede blidt til Fru Frederikkes hvide tandsæt. Støvet hvirvlede op og dalede langsomt ned rundt omkring i hullet.
Ja, fru Seniornisse havde ikke været alt for flittig med støvkluden her på det sidste, mumlede han ved sig selv.
Hr. Seniornisse var en tænkende størrelse - oftest for tænkende når fru. Seniornisse selv skulle sige det. Og det var hverken værre eller bedre end at hun netop så den gamle nisse side og kigge ud i luften og tælle støvfnug. Kom nu gamle nissefar, vi har brug for din hjælp sagde hun - grøden skal smages til.
I virkeligheden kunne hun sagtens selv gøre det, men han bliver jo altid så glad når han kunne være til gavn.
Nissefar sendte hende et varmt blik. Pustede til støvet i luften og sendte alle fnug i en vild hurlumhej og tog det lille stearinlys, han havde taget med sig og trissede efter nissemor.
Natten var klar og kold, stjernerne funklede på den sorte himmel, månen sendte sit matte lys ned over by og land.
Lisa lå og kiggede op i loftet, alt imens hun gennemgik alle dagens oplevelser i tankerne. Sikke en kaotisk dag! Nåh, men drengene har jo haft en fin dag i skolen, og bygget en snemand udenfor i haven i eftermiddags - tænkte hun, så de har da haft en dejlig dag. Lars fik heldigvis repareret døren til gæsteværelset og sat nye bundbrædder i mors seng, her til aften - forsatte hun sin tankerække.
Stakkels mor, hvor mon hendes tænder er blevet af? Nåh, vi må lede videre i morgen. Lars’s vante og sok, ja dem må vi også se at finde. Lisa vendte sig om på siden og kiggede på Lars’s ansigt, der var helt fredfyldt, han trak vejet roligt og snorkede højt som altid. I morgen må jeg altså tale med Lars om den lille hue vi fandt i morfars gamle sømandsfrakke, han så jo også hvad der skete. Det var så underligt. Der foregår altså et eller andet her i huset, man skulle næsten tro der var nisser på spil. Lisa smilede lidt ved tanken, kiggede kærligt på sin mands ansigt, og faldt endelig i søvn, med hånden knyttet om det lille firkløver som Lars havde givet hende om morgen d.1. December.
Inde på børneværelset sov begge drenge tungt, med rosenrøde kinder af den megen friske luft, de havde fået ude i haven om eftermiddagen…
I gæsteværelset sov Enkefru Frederikke meget tungt ovenpå de nye bundbrædder, der knagede faretruende….
Ude på badeværelset, nede på bunden af gulvspanden, indrullet i en heldigvis tør gulvklud, der ikke lugtede det mindste af jul - havde den stakkels, nu hjemløse Kloge Margo fundet et sted at sove. Hun lå i søvne og holdt med begge hænder på sin hue… den ville hun i hvert fald ikke tabe igen, heller ikke i søvne….
Bag panelet i familiens gamle hus, sov Senior, hans dejlige og glade nissekone Sofie - og selvfølgelig Junior, ham må vi ikke glemme. Senior, også kaldet nissefar - og junior slumrede henholdsvis i sok og vante. Sofie, det kære væsen lå blødt og godt under en dækserviet, forøvrigt også et af Juniors bedre fund.
Midt på gulvet i nissestuen stod Fru Frederikkes tandsæt, smukt pyntet med bitte små guirlander, som Junior egenhændigt havde klippet og klistret. Tænderne smilede og glimtede, for de var nemlig grundigt støvet af, dette store arbejde havde hr. og fru Seniornisse udrettet i fællesskab. Og flot så det ud….
Alt åndede fred og ro i det lille hjem. Udenfor begyndte sneen at dale stille ned fra den mørke nattehimmel….
Nu er denne dag til ende… Hvad mon vil i morgen hænde???
3. december 2005 december1
I den kolde morgenluft, medens sneen dalede stille ned, lød der pludselig et brag fra nabohuset.
Det var naboens yngste søn, Hans Christian, der kom hjem fra fredagsbal på kroen og nu syntes han lige alle på vejen skulle have en tidlig morgenhilsen i form af et kanonslag. Det var godt nok ulovligt men det var han ligeglad med så længe det kunne skabe lidt gang i gaden, man var vel kun ung engang. Inde i Lisas og Jørgens hus vågnede de alle med et sæt, hvad var nu det? Kunne man nu ikke engang sove længe på en højhellig lørdag, det var da for galt.
Jørgen sprang raskt ud af sengen, lidt for raskt, for da han trådt ned på gulvet mærkede han et smertefuldt jag i venstre fod. Han var landet på en meget uheldig måde og nu måtte han sande at det somme tider kunne gå for stærkt. Han ømmede sig højlydt og satte sig på sengen igen. Lisa spurgte hvad der var galt og Jørgen svarede...
... jeg tror jeg har forstuvet min fod. Foden var ganske rigtig både meget hævet og ved at blive helt blå. Med et stort suk kravlede de begge i seng igen. Lars og Lisa faldt langt om længe i søvn.
Ved morgenbordet sad drengene, Fru Frederikke, der kæmpede bravt med en bolle, hun havde jo ikke fundet sine tænder, og Lisa, - da Lars kom humpede ind i køkkenet. Fru Frederikke der ikke have verdens skarpeste blik, må have haft et af sine lyse øjeblikke, for af en eller anden grund lagde hun mærke til at Lars humpede meget.
Hvad er der med dig - spurgte hun med høj røst. Frederikke var jo lidt døv, og talte derfor meget højt. - Har du mon fået det forkerte ben ud af sengen? Kom her hen min dreng - forsatte hun. Lars humpede hen til sin svigermor, som løftede op i hans bukseben. Nåh, - er det ikke andet end en forstuvning, sådan en lille bagatel ordner jeg snildt, - lød hendes høje stemme. Lars og Lisa kiggede på hinanden, og tænkte at nu rablede det da helt for den gode Frederikke….
Men Fru Frederikke, missede lidt nærsynet med øjnene, og forsøgte at fokusere blikket på den blå og ømme fod, alt i mens hun strøg med sin ene hånd op og ned af foden, og til alle overraskelse, forsvandt den blå farve og hævelsen straks. Så er du så god som ny, - sagde Frederikke og gav sig til at gnaske på den næste genstridige bolle med sine tandløse gummer… Jo Fru Frederikke havde skam healende evner…
Sådan startede den lille families lørdag morgen, men dagen var jo lige begyndt, og meget kunne ske endnu.
Fru Frederikke savnede sine tænder, men hele familien havde ledt og søgt efter tænderne, og den forsvundne vante og sok. Men nej, intet spor af hverken tænder, vante eller sok.
ÅÅÅÅhhh jeg tror det er nisserne der har taget mit gebis, - udbrød Enkefru Frederikke til sidst, da hele familien sad udmattet ved frokostbordet efter den store gennemsøgning af hele huset. Det grinede drengene lidt af, men Lars og Lisa sad og tænkte på den mærkelige oplevelse ude på badeværelset, med den lille nissehue, der forsvandt ud i det blå, som ved et trylleslag.
Jeg vil give nisserne grød hver eneste dag i julen, - forsatte Frederikke med høj stemme, hvis de da bare ville give mig mine tænder tilbage. Frederikke kæmpede med en høj belagt sildemad og kunne helt sikkert godt bruge nogle tænder i sin tandløse mund.
Bag panelet, med store lytteører stod Junior. Han havde hørt hvert et ord Fru Frederikke have sagt med sin høje stemme. Han smilede bredt, ved tanken om at få god risengrød hver dag i julen. Junior styrtede af sted, så hurtigt hans nisseben kunne bære ham gennem de hule murgange, og kom helt forpustet farende ind i nissestuen, hvor Sofie og Senior sad og småblundede i hver sin gyngestol.
Nu skal i bare høre, råbte Junior glædestrålende, og så begyndte han at fortælle, hvad han havde hørt bag panelet i køkkenet…
De blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte aflevere fru Frederikkes gebis. Det er trods alt bedre at få en gang god risengrød med en dejlig smørklat i, " istedet for at sulte". Som sagt så gjort. Junior fik æren at aflevere fru Frederikkes gebis uden ikke at blive set, men det var lettere sagt en gjort, for lige pludselig hørte junior en mærkelig lyd. Inde i enkefru Frederikkes soveværelse!!! Han var så bange, at han ikke turde gå ind og lægge hendes gebis på natbordet, men til sin store forbavselse var det bare fru enkefru Frederikkes ...
