Julekalender 2005

... veldækkede bord og mærkede med tungen om hendes tænder var på plads nu hun snart skulle til at spise af flæskestegen og specielt de sprøde svær.... Tænderne havde jo været en lang tur et par dage efter hendes ankomst til datterens hus og selv om hun ledte og ledte - var det som om tænderne havde sit eget liv og hver gang hun var lige ved at "fange" dem - forsvandt de lige pludseligt igen og igen. Tanken føltes så skrækkelig, at Fru Frederikke kneb munden ekstrahårdt sammen til hun var sikker på, at tænderne også blev hvor de skulle.... og således sammenbidt gik hun hen for at åbne døren når det ringede på dørklokken. Udenfor stod .....

.... landposten og missede med øjne i det skarpe lys fra lanternen lige udenfor døren. Han kiggede op på Fru Frederikke, som var mindst et hoved højere end ham og Fru Frederikke mærkede febrilsk en ekstra gang, om hendes tænder var på plads før hun turde bryde ud i et kæmpe smil og vinkede landposten indenfor.

I samme øjeblik fru Frederikke så Landposten udenfor døren forstod hun, at den ekstra tallerken hun stillede på julebordet kom hun ikke til at sætte forgæves og ydermere.... at når miraklernes tid endnu ikke var forbi - kunne de lige så godt allesammen invitere Nisserne til at sidde ved bordet sammen med familien.

Når hun, gammel kone fik lov til at have en fremtid, var der ingen grænser for hendes taknemmelighed også ander end lige netop de nærmeste skulle have lov til at nyde godt af. Fru Frederikke mente ikke længere, at der var så meget mere endnu hun havde tilgode og derfor var tiden inde til at vende blikket mod alle de øvriges ønsker. Mon hun ikke kunne hjælpe skæbnen lidt med på vejen og sørge for, at det hun kunne udrette - ville hun også gøre, for tanken om at flere ville sidde glade ved deres fælles Julebord var den næstbedste gave hun kunne få nu hendes første ønske gik i opfyldelse.

Fru Frederikke kiggede kærligt på landposten og....

...med et sad hun nærmest oppe i loftet efter at et kæmpe brag lød udenfor og alle husets ruder klirrede og vibrerede efter eksplosionen. Igen var det naboens yngste søn, Hans Christian som glemte at braget af et kanonslag ver mere passende Nytårsaften end Juleaften.... men da knægten frekventerede den lokale kro syv dage om ugen.... kom han også denne gang til at forveksle datoer og var vildt meget tilfreds over sin bedrift indtil....Lars for ud af huset med en golfkølle hævet højt over hovedet og spruttende alt andet end fromme Julevendinger.... han skulle i hvert fald ikke nyde noget af, at få sin anden ankel forstuvet nu den første lige er blevet god igen.

Hans Christian fornemmede med det samme, at julefreden var på ingen måde ensbetydende med straffriheden for det uventede brag og skarpt forfulgt af den frådende Lars tog Hans Christian benene på nakken og forsvandt i fuld fart i retning af det nærmeste værtshus.

Triumferende vendte Lars hjem og kom ind i den varme stue tilfreds og velfornøjet over sin bedrift.... han var helt anderledes medgørlig og foreslog drengene, at de smuttede op på loftet og inviterede hele Nisseboet ned i stuerne, så Julemiddagen kunne begynde med høj sang og i gald fælleskab. Han "glemte" fuldstændigt at endnu et par dage forinden eksisterede der ikke den kraft i verden, som kunne få ham til at tilkendegive at Nisser ikke blot var eventyrvæsener.... Lige siden han stod med den lille, våde Nisse efter turen i vaskemaskinnen har Lars følt et sælsomt ansvar for det lille væsen og dettes slægtninger oppe på loftet.

De skulle bare huske at tage deres skåle og skeer med, da selv de mindste tallerkener var for store til Nisserne.... drengene skulle i hvert fald ikke komme tilbage før de overtalte Nisserne til at være med.

Efter nogen snak frem og tilbage lykkedes det drengene at overbevise de endnu absintsløve Nisser og Margo med Sofie til at komme med ned. Det krævede en del selvovervindelse og et krav om, at der ingen billeder er blevet taget af Nisserne ved julebordet, men ellers var der frit slag og ingen anledning til fælles hygge var for lille...

Omsider sad alle omkring Julebordet og fadene er blevet båret ind...

Julebordet bugnede af den gode mad. Der var fade med andesteg, stegt gås med frugtfyld og selvfølgelig flæskesteg med sprødt svær. Kæmpe skål med brune kartofler, Waldorfsalat og rødkål. Julekartofler stegt med gåsefedt og laubær. Ris à l`amande var endnu gemt på køl sammen med kirsebærsauce og mandelgaven..... alene synet af disse herligheder var næsten mere end man kunne bære.... og den liflige duft....

Oppe under loftet svævede Kaptajnen og så kærligt ned på Kloge Margo, siddende sammen med resten af Nissefamilien på et sølvfad midt på bordet. Landposten kiggede diskret på Fru Frederikke som lod som om hun ikke så det og Lisa med Lars sad begge to for enden af det store bord, tilfredse med dagens afslutning, denne fine julemiddag de snart skulle til at begynde på at nyde.... de mange flotte gaver under træet og drengene, der var ved at gå til af nysgerrighed...

... når Julemiddagen engang var spist, gaverne åbnet og man var færdig med dansen om juletræet - var tiden inde til at pakke sig ind i det varme tøj og begive sig afsted til Julegudstenesten i kurken oppe på bakken i landsbygen. Og selv om dagen endnu var langtfra tæt på sin afslutning - følte alle de tilstedeværende allerede, hvor speciel og særlig denne dag er blevet trods alle de forudgående dage, hvor den glade forventning afløstes af en del problemer, misforståelder og ufred - var alt dette nu fortid og der var intet andet end glæde at se frem til for resten af denne dag....

Juleaften år 2005
:juleklokke: