Julekalender 2005

Der lå en tom flaske rom inden ude i gangen, som den gamle Søulk havde taget i soveværelset, da der ikke var nogen derinde. Han nynnede og var godt tilpas, nu havde han taget fo4r sig af den gode rom. " Ærgerligt at der kun var en flaske tilbage". Han svævede som på lyserøde skyer op på loftet, hvor jeg tog sig en ordentlig lur.

Nede i køkkenet var der " Ragnarok" Lars blødte og påstod han havde set et spøgelse danse med ginen på loftet. Lise var bange for at Lars var ved at blive tosset af alt det mystisker der skete og som han ikke kunne finde en forklaring på. Lars havde det ikke godt, når han ikke kunne finde logikken i det der skete omkring ham.

Børnene stod med den tomme flaske og de synes heller ikke det var sjovt mere. De blev enige om, hvis det var på den måde, det skulle være, hvis der var nisser, ville de ikke mere sætte grød på loftet. Det var ikke sjovt længere.

Frederikke sag og stirrede ud i luften. Hun var vred på sin gamle far, der lavede så meget hulumhej. Det var synd for hendes børnebørn og hendes datter og svigersøn.
" HVad skal jeg gøre - hvad skal jeg gøre" Hun tænkte så det knagede og hun fik store dybe panderynker i sit i forvejen lidt forældede men smukke ansigt.
Inderst inde synes hun, det var lidt synd for hendes gamle fordrukne far. Han var ulykkelig, fordi han kunne ikke finde Pjuske, men det værste var dog, at han var en ulykkelig sjæl, der ikke kunne få fred. Han kunne ikke rigtig komme over på den anden side, han søgte og søgte men fandt ikke fred nogen steder. Frederikke tænkte, at der måtte være nogen, der kunne hjælpe ham videre, så han ikke fik spoleret hele julen for den lille familie. Frederikke havde prøvet at hjælpe ham over, men hendes evner slog ikke til. Hun følte det som om, at hendes far stadig betragtede hende som et lille barn, så der måtte sættes andre stærkere magter på opgaven. Frederikke ...............

kom i tanker om, at der boede en klog kone ude i Fjeldbakkerne som lå et par kilometer væk fra det lille hus.

Hun tog hendes fars gamle frakke på og meddelte, at hun ville gå en tur. Hun trængte til frisk luft.

Lisa, sagde " Mor du ligner et fugleskræmsel i den frakke" , men Frederikke knejsede med nakken og sagde at det var bedre at ligne et fugleskæmsel end at fryse. Hun fik også vrisset i farten, at der nok heller ikke var nogen der turde gøre hende noget, når hun så så afskyelig ud.

Frederikke gik så hurtigt hendes gamle ben kunne være med ud mod Fjeldbakkerne. Hun havde taget en beslutning, og med denne i erindringen gik hun mod sit mål. Frederikke kunne se sit mål i det fjerne, og hun synes der var lidt langt at gå, men hun var en stædig gammel dame, der ikke bare lod sig slå ud. Når hun havde bestemt sig for noget, var hun ikke til at stoppe.

Frederikke nærmede sig nu med langsomme skridt fjeldbakkerne .............

og i bunden af den nærmeste bakke, lå en lille stråtækt hytte. Fru Frederikke skuttede sig i den gamle frakke, helt glad ved sit forehavende var hun nu ikke. Men som hun sagde højt til sig selv, - har jeg sagt A må jeg også sige B… Og så bankede hun på den skæve dør….

Døren blev langsomt åbnet, og i døråbningen stod en lille gammel kone, og smilede til Frederikke med sin tandløse mund… Hun trippede lidt tilbage, og sagde med sin gnækkende stemme, - Kom ind, kom endelig indenfor, du er ventet! Den kloge gamle kone havde nemlig en sjette sans, og vidste altid når hun fik besøg!

Den gamle kone viste Frederikke ind i et lille rum, kun oplyst af brændende stearinlys,
og flammerne fra det åbne ildsted… Fru Frederikke missede med sine nærsynede øjne, og kiggede sig omkring i rummet. Ned fra loftet hang alverdens sære ting og sager. Frederikke fik øje på en tørret slange, en udstoppet ugle, nogle store knogler, og desuden hang der en masse urter og svampe der duftede stærkt og krydret.
Den gamle kone tog Frederikkes højre hånd, kiggede koncentreret ned i håndfladen, lod sin pegefinger følge hudens aftegninger. Hhhhmmm, hmmmm - ja, uha, det står klart aftegnet her i din livs og skæbnelinje, - sagde hun efter en kort stund, - tænkte jeg det ikke nok... Du er omgivet af en genganger, nisser og trolddom… Her må jeg have krystalkuglen til hjælp!!!
På bordet stod en stor krystalkugle, dækket af et klæde, den gamle kone tog klædet af, og kiggede længe ind i den magiske kugle, skyggebilleder flimrede inde i den store kugle, og den gamle kone, rokkede frem og tilbage i mens hun småmumlede uforståelige ord…
Efter en stund kiggede hun op fra kuglen, hendes ansigt var meget alvorligt, og hver en rynke stod tydeligt frem… Din fader er ikke rede til at gå til den anden side, han er bundet af sit jordiske liv, tiden er ikke inde, men i nat vil han forsvinde, og du og andre vil for en få fred. Han søger en kær ven, hjælp ham med at finde sin savnede ven, og han vil sejle i nat… Jeg ser et syn så smukt og sælsomt i min kugle, ja
din fader vil sejle i nat…
Hun skænkede noget te op for Frederikke, smuldrede lidt urter i teen, og sagde bydende, - drik min te, og ting vil ske! Fru Frederikke tog et forsigtig nip af teen, men til hendes overraskelse smagte den vidunderligt, og hun tømte hele koppen…
Du har nu fået dit syn tilbage, denne te har klaret dit blik, gå nu med fred i sindet, og hjælp din fader, med at finde sin ven, og du vil se ham sejle i nat…
Og ganske rigtigt, som ved et trylleslag, så Fru Frederikke helt klart, hun kunne se hver en detalje klart og tydeligt i det lille rum, hun kiggede på den gamle kone, som bare sad og smilede… Fru Frederikke ville give hende en lille erkendelse for hendes magiske hjælp, men den kloge kone rystede på hovedet… og fulgte Frederikke ud til døren…


Hjemme i huset, sad familien og forsøgte at julehygge, men Lars var knotten og irritabel,
Lisa var meget stille og tænksom. Til sidst var klokken blevet mange og Lisa gik ind med drengene for at læse godnathistorie… Lars gik i seng, for at hvile sit ømme hoved…

Fru Frederikke listede ind af døren, og gik målbevidst op på loftet, nu ville hun hjælpe sin gamle uregerlige fader med at finde Pjuske, så han kunne komme af sted…ud af huset før
alt gik helt af lave…

11. december 2005 december1

Oppe på loftet, sad det gamle spøgelse trist og i dårligt humør, da Frederikke kravlede ind på
loftet… Hun kiggede på sin fader, den gamle søulk, og for første gang siden hans bortgang, så hun ham i et andet skær… Måske teen havde klaret ikke bare hendes blik, men også hendes syn på sin vilde og til tider ustyrlige fader… Pludselig vidste hun, at hun elskede ham, og kun ville ham det godt, herregud, tænkte hun, - han indeholder jo også gode sider, og ja, han er og bliver jo min fader…
Hun gik stille hen og tog hans hånd i sin, han kiggede lidt forbavset på Frederikke med sit ene øje, der var rødt og forgrædt… Jeg savner min Pjuske, - sagde han med dyb grødet stemme…
Frederikke nikkede bare, og indså pludselig at kærligheden går sine egne uransaglige veje… Nu skal jeg forsøge at hjælpe dig, med at finde din Pjuske, - sagde hun stille…
Fru Frederikke gik hen til væggen, bankede på panelet, og sagde med høj klar stemme, - NISSER SMÅ OG GODE, HAR I PJUSKE DER, LAD HENDE KOMME HER!!!
Inde i Nissebo hørte nisserne Frederikkes ord, de kiggede på hinanden… og Pjuske…
Kom Pjuske - sagde Junior, der er nogen der kalder på dig, og alle nisserne fulgte Pjuske hen til et hul i væggen der førte ud til loftet… Langsomt kravlede den store edderkop ud af hullet, og ned på gulvet. Og der stod hun, i alt sin store pragt, med spillede øjne og kiggede op på sin gamle ven…
Den gamle søulk, bøjede sig ned, kyssede den lodne krop og kneb endnu en tåre, mens han smilede sagligt. Pjuske nussede og pudsede ham i ansigtet med alle sine ben, og tørrede hans tårer bort… sikke et gribende gensyn…
Fru Frederikke kneb også en tåre, og nisserne der kiggede forsigtigt frem fra hullet stod og græd stille, så rørte var de! Ja, - sukkede Sofie, - den sande kærlighed er stor, - hun tog Junior og Senior i hånden, og stille gik de ind i Nissebo…

Ude på loftet stod spøgelset, og smilede lykkeligt, Pjuske sad på hans skulder og tronede i al sin vælde.. Pludselig løftede den gamle søulk blikket, og kiggede ud af loftvinduet… Noget havde fanget hans blik… Han kiggede meget alvorligt på Frederikke, og sagde, - tiden inde, mit skib skal afgå nu, Sydhavet kalder, jeg må af sted… Han kyssede Frederikke på kinden, og stille svævede han ud af loftvinduet… Fru Frederikke kiggede ud af vinduet og hendes hjerte stod stille, hun kiggede forundret på det smukkeste syn hun nogen sinde havde set!
På himlen kom et stort skib til syne for fulde sejl, et pragtfuldt skib, med lysende lanterner, og skum for boven…
Fru Frederikke gned sine øjne, og smilede i sit indre, for da indså hun, at døden ikke findes,
og alle finder sin lykke et sted derude… Skibet lagde til lige ud for loftvinduet, og hun så sin saglige fader entre landgangsbroen, med Pjuske siddende stolt på hans skulder…
SKIB OHØJ, - råbte den gamle søulk, og sendte Frederikke et sidste stort smil, og blinkede skælmsk med sit ene øje...
Og skibet sejlede bort i den stille nat med kurs mod Sydhavet og nye eventyr…

Fru Frederikke kneb en lille tåre ,hun måtte sande at hun trods alt ville komme til at savne sin gamle far, men nu ved hun at han engang imellem vil komme på besøg, det trøstede hende.
Nu var Lisa,Lars og drengende stået op og begyndte at dække morgenbord, de synte at de ville overaske Frederikke med et godt og solidt morgenbord, for det havde hun fortjent med alt den hjælp hun havde givet dem .Drengende satte julemusik på og tændte sterinlysne som stod på bordet og så vil de gå op og vække hende. Fru frederikke blev så rørt over at de havde dækket sådan et flot morgenbord til hende at hun begyndte at fælde en tåre,men Lisa lagde en arm på hendes skulder og sagde kom så mor nu skal vi hygge os!.
Imens nede i nisseboet var der vildt røre over!! at de måtte sige farvel til pjuske,for de var blevet rigtig glade for hende, men de vidste også at man ikke kan gøre noget ved den sande kærlighed, så derfor fik hun lov til at gå med den gamle søulk .Der stod de alle med tårer i øjene og vinkede farvel til dem, lige indtil de ikke kunne ses mere. Nu råbte senior kom så ,nu skal vi alle hen og have noget rigtig godt nissegrød,og så satte de alle sig ned og spiste deres grød!
Nu var Lisa og lars og Frederikke og drengende færdige med at spise deres morgenmad ,de besluttede alle sammen at da det nu er søndag ville de tage hen.......

i kirken og synge med på de kendte julesalmer.

De gik alle i bad og tog deres pæne tøj på og tog hianden under armen og gik i kirke. De sang fra hjertet. Glade jul dejlige jul engle dale ned i skjul. De sang også dejlig er den himmel blå, den kunne børne synge med på, de kunne den udenad.
Fyldt med juleglæde og julefred tog de igen hianden under armen og gik hjemad.

På hjemvejen blev de enige om at de ville hjem og lave konfekt med marcipan og chokolade. De ville også smage, men konfekten skulle gemmes i en kagedåse som Lisa sirligt forede med pergament papir. Konfekten blev lagt med mellemrum i lag med pergamentpaapir som mellemlag. Når den store kage dåse var fyldt, blev der lagt endnu et lag pegamentpapir og så blev låget lagt på. Dåsen gemte Lisa på et sikkert sted, hvor ingen " pilfingre" kunne nå den. Sådan gjorde de hver år til jul, det var blevet en tradition.

Frederikke var også med til at lave konfekt, men pludselig rejste hun sig og sagde, " Jeg går ind til mig selv og hviler lidt". Hun var træt, meget træt. Hun havde brugt menge fysiske og mentale kræfter det sidste stykke til.

Nisserne..........

Jeg er desværre helt uden fantasi til at kunne digte med :cry: Men jeg kommer hver dag og er spændt på hvert et nyt afsnit. Vil sige mange tak for oplevelsen =D>

sad og kiggedetomt ud i luften, de savnede Pjuske, men de var alle enige om, at at det bedste var sket. Junior sagde højt " det kan ikke nytte noget at hænge med Nisseørerne". Nissemor pointerede kraftigt, at det ikke er en nisses" lod" at være ked af det i julen, så de måtte se at få humøret op igen.

Der var jo også sket det glædeligeat familien var forøget med kloge Margo, der havde besluttet sig for ikke at være så hidsig mere. Hun ville bruge de næste år, på at udnytte sin " klogskab", til glæde for mennesker og nisser.

Efterhånden som nisserne fik snakket tingene igennem steg julehyggen igen. De skulle nu prøve at få familens til igen at sætte grød på loftet. Nissemaverne rumlede og skrumlede bare ved tanken om varm nissegrød med kanel og smørklat. De skulle drikke nisseøl til, som Junior havde brygget. Der lugtede ikke længere ag gær i nissehulen, så øllet var færdigt til at drikke.

Nissefar havde puttet meget sukker i nisseøllet under brygningen, så dette havde fået alkoholprocenten i vejret. Det hele var nu igen lutter idyl i nissehulen.

Nede i køkkenet var julestemningen også på højeste. Fru Frederikke var stået op, glad og udhvilet. Hun havde et saligt smil på munden som fremkaldte smilerynkerne om øjnene. Hun havde fred i sindet, og det havde hendes gamle far også.
De var så småt begyndt at bryde op fra bordet, og Lisa sagde højt " Jeg laver en stor portion risengrød til i aften, det er hurtig at lave og rigtig julemad.

Børnene kigge på hianden med blikke der var fyldt med nisser nisser nisser. De havde igen fået mod på at smugle grød på loftet. "Der må være nisser, når det er jul" og hvis man er sød overfor nisserne, vil de også være søde ved menneskene.

Børnene havde ikke regnet med, at Lars ville sige " Nu vil jeg ikke høre mere om alt det nissesjov, det kan ikke passe at der findes nisser". Lars var ved at være bange for sig selv, da han troede han havde set syner oppe på loftet. Han havde på det sidste været lige på "nippet" til både at tro på spøgelser og på nisser.

Børnene og fru Frederikke...........

Tænkte hver iær. " Det skal han ikke komme til at bestemme". De skulle nok sørge for grød på loftet til nisserne.

Da alle sad om bænket omkring bordet i køkkenet og spiste grød, sagde Frederikke til Lars. Det ene ophæng til mit rullegardin er faldet af, gider du lige at ordne det, for jeg kan ikke li`at andre mennesker kan kikke ind, når jeg klæder mig af. Lars var i godt humør og sagde, at det ville han gerne.

Da lars var gået, tog fru frederikke en skål, og lavde til alles forbavselse grød til nisserne, også selv om Lisa var i køkkenet. Lisa smilede og hun tænkte " Pyt" jeg lader som om jeg ikke har set noget. Fru Frederikke gik resulut op ad trappen med børnene lige i hælene. Hun kaldte " Nisser nisser, så er der mad.

Der blev stor glæde i nissehulen. de spiste grød, så deres sultne maver blev mætte igen. De drak nisseøl i litervis og sang så det gjaldede. De tog hinanden i hænderne og dansede til den lyse morgen. Nisserne havde fået så meget af den gode julebryg, at de var blevet fulde. De fortalte bøvede nissevitser, og der var ikke grænser for hvor meget nissesjov de ville lave med familien i morgen.

Der blev først ro i nissehulen. da dagen igen så småt holdt sit indtog. Kloge Margo havde også drukket sig en skid på, hun lå og sov midt på gulvet, med nissehuen i sin favn. Hun snorkede højlydt i kap med Senior som også lå på gulvet. Nissemor og Junior lå sammen i dobbeltsengen. Alle var gået i seng med nissetøj på.

Neden umder hos familien var alle gået til ro, helt mættet ag julefreden. Lisa lå med Lars i hånden og tænkte på, hvor dejlig en familie hun havde. Firkløveren som hun havde fået af Lars bragte lykke, det var Lisa Sikker på. Børnene og Frederikke lå med også og sov med smil om læben. Alt åndede fred og idyl.

12. december 2005 december1

Lisa og Lars besluttede at de ville tage ud og købe noget mere julepynt til juletræet ,for de trængte til at se på noget nyt,og så syntes de også lige at der manglede noget ved juletræet. Imens ville Fru Frederikke og drengende tage ud og finde nogle grandkogler og andet pynt til deres juledekoration ,derefter ville de pynte op oppe hos nisserne for de var ikke i tvivl om at der fandtes nisser. Nisserne anede ikke at de ville pynte op ,så derfor var de ikke klar over at de skulle passe på med at blive set, og junior som var i gang med at hente sin .......

ene træsko, som han havde tabt i en nissevals med Sofie. De havde alle ledt og ledt inde i nissehulen, men uden resultat. Junior var gået ud af hulen, og han fandt træskoen oven på kassen med jukepynt. Junior havde ondt i hovedet af alt det nisseøl de havde drukket, men pyt tænkte han, vi havde det bare så sjovt.
Junior viste de andre træskoen, tog den på og sagde " skal vi ikke gå ud og rydde op rundt omkring nissehulen, der skal fejes, og der skal være pænt til jul.
De synes alle det var en god ide. Sofie og Margo tog en gulvspand, fandt sæbe frem, Nissegangen skulle vaskes. Junior og Senior tog kost og fejebakke med ud på loftet.

Nisserne havde så travlt med at gøre rent, at de ikke havde hørt loftlemmen gå op. PLudselig hørte de børnelatter og en gammmel skrattende stemme sige. "Nu bliver nisserne overraskede og glade". Hun begyndte at synge " På loftet sidder nissen med sin julegrød sin julegrød" børnene sang begge med i kor.

Sofie blev så forskrækket, at hun vælte sin gulvspand og det gav et sæt i gamle Margo så nissehuen susede af i farten. "Kom" sagde Margo og så løb de sammen ind i hulen så hurtigt ders små nisseben kunne bære dem.

Senior og Junior var nu trængt op i en krog bag ved julekassen. De hørte om planerne og om at menneskene ville pynte op til jul for nisserne. Måske ville de tage kassen med julepynt, og så ville de være afsløret. Junior havde ikke mere en lige tænkt tanken før fru Frederikke hev kassen ud for at se om der var noget de kunne bruge.

Senior og Junior løb alt hvad de kunne hen langs loftets yderste loft kant. Junior havde nær faldet i sit lange skæg, men kom på benene og løb haltende videre. Børnene hylede op, " Vi så noget rødt vi så noget rødt". Det hele var gået så hurtigt, men børnene sikre på, at det var en nisse de havde set. De var "elle vilde". Så Så" sagde fru Frederikke " Mon mon". Frederikke viste godt det var nisserne børnene havde set, men hun ville gerne at børnene skulle gå lidt længere i uvished. Uvisheden var meget spændende, og nisser skulle ikke ses, dem skulle man tro på.

Da gemytterne var faldet lidt ned, pyntede fru Frederikke og børnene op for nisserne. De pyntede med gran, kogler og julepynt, så der blev rigtig rigtig flot på loftet. De blev enige om, at de nok skulle sørge for risengrød til nisserne også i aften.

Da børne havde lukket loftlemmen og tog de sidste trin ned i gangen.........

hørte de at der blev banket på køkkendøren... De skyndte sig alle tre ned i køkkenet for at åben døren. Udenfor døren stod den gamle landpost med en kæmpe pakke i armene. Denne pakke er til jer, - sagde han med et stort smil, og rakte pakken til Fru Frederikke. Frederikke smilede med de fine tænder, og inviterede landpost Svendsen ind i køkkenet, for at byde ham på en kop god nybrygget kaffe...
Svendsen slog sig ned ved køkkenbordet, en god kop kaffe, ville bekomme ham godt...
Fru Frederikke som jo havde fået sit syn igen, syntes landpost Svendsen, så vældig rar og hyggelig ud, så hun smilede og vimsede rundt i køkkenet, og bød ham skiftevis på småkeget og kaffe... Og som hun smilede....

Den store pakke lå på køkkenbordet, da Lisa trådte ind i køkkenet. Ih dog, - sagde hun, - hvem mon den er fra? Hun læste uden på pakken. Den er fra Farmor, - sagde hun, hvad mon hun sender til os, det er da lidt for tidligt at sende julegaverne endnu!!!
Langsomt åbnede hun den store pakke, og drengene og Frederikke stod spændte og så på, ja selv Svendsen strakte hals, for at kunne følge med i udpakningen....
Lisa løftede noget meget stort og tungt op af pakken, det var viklet ind i avispapir.
Hun fjernede papiret, og skreg i vilden sky.... hun stod med et stort...

og tungt porcelænsvase lige som den Lisa kom til at tabe forleden dag.Farmor havde hørt at Lisa havde tabt den vase som hun lige havde købt ,og vidste at hun selv havde en magen til ,så hun syntes at Lisa skulle have .(Lisa vidste nemlig ikke at farfar ikke kunne lide vasen! og så vidste farmor jo at altid at hun kunne kigge på den når hun kom på besøg hos Lisa og Lars) Lisa var lykkelig for sin vase og vil straks købe nogle blomster som hun kunne sætte i.
Drengende spurgte om der ikke var noget mere i pakken,de var blevet så skuffet over at se at det kun var en vase! Lisa grinede til dem og sagde ,jo sørme om der er er noget mere i pakken, hvad er det mooar!!!! råbte drengende sig det nu mooar!!!de var nu så spændt på hvad det var som farmor og farfar havde sendt til dem.Lisa hev endnu en..............

13. december 2005 december1

en stor æske op af pakken. Nøj, - sagde hun den er til jer drenge. Se, - farmor og farfar har skrevet at det en en lille gave, som i må få for at gøre ventetiden lidt kortere til juleaften.
Drengene rev papiret af æsken. Inde i æsken lå der et puslespil, tuspenne, papir, og nogle kortspil. Glade løb de ind på deres værelse for at lege lidt med sagerne...

Fru Frederikke smilede til landpost Svendesen, der sad og drak endnu en kop kaffe, han smilede igen, og Frederikke blev helt rød i kinderne....
Efter et stykke tid rejste Svendsen sig op, nu var det vist på tide at komme videre på hans post rute. Fru Frederikke fulgte ham til døren, og vinkede til ham, da han forsvandt ned ag vejen på sin postcykel.
Inde hos nisserne bag panelet var der fest og glade dage, aldrig havde der været så fint op fesligt pyntet op i nissestuen. Ja, selv Kloge Margo var i godt humør, og hun...

begyndte at bage brunkager og kleiner til nisserne og så havde hun planer om at ville give hele famillien nedenunder nogle varme kleiner.Margo lavde en skål til Lisa,Lars Fru frederikke og Drengende som hun stillede på den samme plads som risengrøden stod .Nu var hun meget spændt på hvad de ville sige .Nedenunder begyndte Lisa at lave risengrød ,drengende legede med deres legetøj og Lars og fru Frederikke sad og slappede af med noget dejlig julemusik pludselig hørte de en lyd uden for ,de for alle sammen op og måtte gå ud for at se hvad det var.........

hoppede glad rundt på de runde trinde nisseben. " Jeg vil bage pebernødder rigtige "nissepebernødder". Hun spurgte Sofie om hun havde en "nisseopskrift". Sofie gav til til at lede i en stak gamle papirer, der lå næsten ved siden af kaminen. Da hun rodede steg en tyk røgsky op omkring hende og hun da hun fandt opskriften, sagde hun med hostende stemme " her er den. her er den".
Sofie og Margo lagde dej til pebernødder. Dejen skulle ligge ude på det kolde loft ca. tre timer, så skulle dejen trilles ud i lange pølser og derefter skæres til pebernødder. Imens dejen lå til køling, ville de to gamle nissekoner flette julehjerter sammen med senior.

Junior sad i gyngestolen og bappede på sin lange Merskumspibe og så på. Han Elskede at se, når der var juleaktivitet i nissehulen.
Da Margo junior og Sofie havde flettet hjerter, som skulle bruges til jultræet, gav de sig til at bage pebernødder.
En liflig duft bredte sig i det pyntede nissehjem. De små runde nisser trissede rundt og hyggede sig. Junior havde taget en grangren som han puttede ind i stearinlyset. Han havde skrællet en appelsin og lagt skrællen, så den kunne tørre og sprede dufte fra kaminen. Der duftede rigtigt af jul i det lille "nissebo".

Nede hos familien var drengene gået i gang med at tegne med de tusser som de havde fået af farmor. Lisa havde fået pyntet vasen med Asters som Lars havde købt hos den lille blomsterhandler på torvet.

Gamle fru Frederikke sad og tænkte tilbage i tiden, på hvordan julen var, da hun var barn...................

Den var ligeså dejlig som nu ,den lugtede af hjemmebag og man hørte dejlig julemusik hmm tænkte hun igen ,man får helt lyst til at være et barn igen,(drømme, drømme!)
Da de nu alle havde spist satte de sig ned for at se dagens afsnit af julekalenderen, den syntes drengende var spændende,og Lisa og Lars syntes at den var lige så spændende!!.
Imens oppe på loftet var nisserne begyndt at tænke på hvad de skulle lave i julegaver til hinanden. Senior tænkte på at købe en ny merskumspibe til junior .Junior ville lave et dejligt varmt tæppe til senior, for han havde kun et gamle tæppe med masser af huller i.Og til sofie ville junior købe en ny opskriftbog med de dejligste lækre opskrifter som en nisse elskede.Senior havde planlagt at lave en dejlig seng til margo som hun kunne ligge blødt i .
Margo og Sofie havde snakket om hvad de ville give Senior og Junior ,men de skulle lige finde ud af hvor de kunne købe det, det var nemlig noget helt specielt........!!!

De havde læst i " Nissers Tidende" At der var udgivet en bog med gamle og nye trylleformler. De kunne ikke huske hvor de kunne købe bogen så de ledte over alt for at finde " Nissers Tidende". Pludselig så Kloge Margo avisen ligge foran døren, så den kunne tage det værste skidt fra træskoene, inden nisserne gik ind i nissehulen.Kloge Margo tog avisen og rystede den af. Hun satte så brillerne dem ned midt på næsen og begyndte at kigge i Tidende.

Sofie Sofie råbte Margo, jeg har fundet annoncen om de gamle og nye "nissetrylleformler". Vi kan købe den på Nissetorvet i Århus. Margo kløede sig i nakken " Nissetorvet, Nissetorvet i Åhus. Åh ja, åh jo" Nissetorvet den ligger jo på Rådhusets loft .

Nu var gode råd dyre, for hvordan skulle Kloge Margo og Sofie komme til Århus, når de boede i et lille hus i Randers...........

Junior hev sig lidt i sit stritøre, - og så meget underfundig ud… Ja, - jeg ved jo godt én der kan bringe os til Nissetorvet på Rådhusets loft i Århus… Jeg har jo mange venner, og en af dem er Jonathan Havmåge, og han kan så let som ingenting flyve os hele vejen …
Sofie, og Margo, var lidt betænkelige, men da de ikke selv kunne komme på en bedre ide,
ja så måtte de jo tage til takke med Juniors og hans ven Jonathan Havmåge…

Junior kravlede op i loftvinduet, satte begge fingre i munden og piftede et kæmpe PIFT, og et til kæmpe PIFT, så det hvinede i Sofies og Margos stakkels ører…
Ganske kort efter landede en stor havmåge lige udenfor loftvinduet, dens vinger var umådelige store og stærke, de havde bragt den til store dele af den hele verden. Jonathan kiggede på de tre nisser med sine røde øjne, udstødte et lille skrig og bredte sine vinger ud.
Junior kravlede op først, satte sig godt tilrette på den store krop, derefter fulgte Sofie og Margo lidt tøvende. Men da de så at mågen, virkede flink og rar, faldt de lidt til ro, og greb godt fat i dens rygfjer.
Kære Jonathan, vil du godt flyve os den hele vej til Rådhuset tårn i Århus, vi vil så gerne
købe noget på Nissetorvet – sagde Junior alt imens kan strøg mågen over det smukke hoved.
Jonathan havmåge blinkede et par gange med øjnene, satte af med sine kraftige fødder, og
umådelig elegant sejlede den store måge opad og opad mod den blå himmel…
Nej, hvor er det en pragtfuld udsigt, - råbte Junior, som sad godt fast på mågens ryg, med benene klemt ind i siden på Jonathan… Hu hej, - hvor vi svæver… så let det går… storgrinede Junior. Og det var virkelig behageligt at sidde der på ryggen af Jonathan, han fløj så sikkert, og roligt højt oppe over skyerne, solen skinnede og blinkede i de små hustage de passerede, ja selv Sofie og Margo, nød flyveturen og fornemmelsen af frihed…

Snart landede de på rådhusets tårn, og takkede hjerteligt Jonathan for den dejlige tur. Jonathan lovede at flyve dem hjem igen, så han satte sig til at vente øverst oppe på rådhustårnet…
Junior, Margo og Sofie, kravlede forventningsfulde ind af vinduet til rådhuset… nu skulle de
endelig ind og købe den spændende bog med nye og gamle trylleformularer til Senior…

Inde på Nissetorvet var der…

14. december 2005 december1

... et mylder af alverdens væsner, alle slags nisser, skov og hede nisser, by og land nisser, mange smukke skovalfer og feer med smukke skinnende vinger, små gnavne gnomer og småtrolde med lange haler. Alle havde travlt med at gøre indkøb på Nissetorvet. Utallige boder med farvestrålende varer fyldte hele torvet. Boder med ris og gyldne rosiner, tønder med kanel og sukker, friskkærnet smør, grødskeer og fade, stativer med nissedragter og huer
med lange kvaster. Ja her var alt hvad en nisse kunne ønske sig. Midt på torvet på en lille
scene stod der et nisseorkester, og spillede glade nissemelodier. Junior, Sofie og Margo, gik rundt g så på alle de spændende boder. Selv Margo nød alle de farvestrålende ting og sager.
Langt om længe fandt de adskillige boder med nisse og trylle bøger. Men den bog de søgte var desværre udsolgt, det var jo en meget efterspurgt trylleformular bog for øvede nisser…
De var lige ved at opgive at finde bogen, da Sofie, fik øje på et enkelt eksemplar der lå i en lille bod, næsten begravet under en stabel bøger med eliksir opskrifter. Hurtigt skyndte hun sig at række hånden frem for at tage bogen, men i samme øjeblik….

Kom junior ,nøj !det er lige sådan en jeg har ønsket mig ,den må jeg have.Sofie og margo kiggede med stor forundren på hinanden, hvad skulle de nu gøre ??de var nød til af aflede junior men hvordan??? Margo fik en god ide hun gik over på den anden side og råbte alt hvad hun kunne hjælp der er nogen der har taget min pose med mine penge ,se der løber han!!!. Af bare nysgerrighed og for at komme over og hjælpe margo, glemet junior alt om bogen .I mellemtiden skyndte Sofie sig at købe bogen og gemme den langt væk. Margo udbrød" der er jo min pose", hun fandt ud af at Sofie havde købt den ved at hun gav et vink med hånden.
Da junior kom tilbage og opdagede at bogen var blevet solgt i mellemtiden ,blev han meget skuffet, Men Margo og Sofie forsikrede ham i at ,han nok kunne finde noget andet , de foreslog en med nogle lækre livretter , som de godt vidste at nisser også godt kunne lide.
Imens hjemme i huset var Lars og Lisa igang med at hænge det sidste julepynt op i vinduerne ,de havde lavet appelsiner med nellikesstilke og rødt bånd i det duftede så dejligt. Drengende var igang med at pakke deres julegaver ind, som de havde lavet til Lisa ,Lars ,Farmor ,Farfar,og fru Frederikke. Fru Frederikke var i gang med at ........

15. december 2005 december1

vaske sit eferhånden tynde, lange grå hår. Håret blev ikke vasket så ofte, men når det blev vasket blev det strammet tilbage og samlet, for derefter at blive stramt flettet for til sidst at bleve rullet op i en knude i nakken. Sådan havde fru Fredrikke altid gjort. Hun stod netop og tønkte, at hun næsten ikke kunne huske at hendes hår havde sat anderledes. Jo, måske da hun var barn.
Nu kunne frisuren hølde til efter jul, og så var det gjort.

Efter sine anstrnegelser tog fru frederikke sin lange flonels natkole og sine kameluldstøfler på. Hun sluttede seancen med at tage et grå, tykt og varmt uldsjal over sine skuldre. Sjalet havde Lisa strikket til Fru Frederikke et år til jul.

Fyldt med fred i julefred i sindet spankulerede Fru Frederikke med rank ryg ind til familien, der var samlet inde i stuen. Alt åndede fred og idyl.

Lisa sagde, jamen mor...........

lad mig ordne dit hår lidt, du har altid den samme frisure... Jeg har været på hår klippe kursus, og jeg kan klippe det så smart... Fru Frederikke rystede på hovedet... Nej, det var da for vild en tanke... Men Lisa blev ved med at forsøge at overtale sin mor til et nyt look... Og tilsidst gav Frederikke efter...
Fru Frederikke blev anbragt på en stol, og fik et håndklæde om skuldrene... Og så gik Lisa igang med saksen...
Så,- sagde Lisa, og kiggede beundrende på sin mor,- nu er jeg færdig! Gå ud i spejet og se, du ser 10 år yngre ud mindst!
Frederikke gik tøvende ud til entrespejlet, og kiggede forsigtigt ind i sit eget spejbillede... Og ganske rigtig, hun så frisk og meget yngre ud... hun smilede glad til sig selv i spejlet, knejsede med nakken, og gik ind i stuen og gav Lisa et stort kram.... Familien hyggede sig hele aften, med knas og lidt guf... indtil det blev sengetid.

16. december 2005 december1

"Julen er noget mærkeligt noget", tænkte senior ved sig selv. Han skridtede over de løse gulvplanker og hvert eneste skridt fik støvet til at rejse sig. Rummet var kun svagt oplyst af et vindue. Senior gik med langsomme skridt til den lille kasse overfor vinduet og satte sig på den.

Stirrende ud af vinduet - så han alle julelysene. "Julen er i sandhed mærkelig, så mørk og så fyldt af glæde... Men også fyldt af sorg... Han stoppede omhyggeligt tobakken i sin merskumspibe. De gamle fingre fumlede endnu engang efter tændtøjet og en svag glød fyldte nu det mørke rum. Den sagte røg steg op som ville den slippe ud af rummet og op i himlen.

Som alle nisser der kommer op i årene havde han afkastet sin ungdoms kappe og havde opdaget tvetydigheden i alt. Der var ikke kun én sandhed. Han huskede hvordan hans egen far i fordums tid havde samlet sine halvvoksne omkring sig og læst fra den forbudte bog. Senior havde ingen halvvoksne - de var alle sammen for unge endnu. Det var for tidligt. Julen er til for dem, sagde han ved sig selv og varmede sig selv ved mindet om deres funklende øjne.

Derfor var Senior gået til vinduet alene denne aften. Alene, for at læse op af den forbudte bog. Han smagte tobakken. Lukkede øjnene, som samlede han sig inden en stor anstrengelse. Han læste op for sig selv. Rytmisk, med ganske svag og hæs stemme - i skæret fra de tusinder julelys udenfor

"I en midnat mørk og øde, da med øjne matte, røde
træt jeg gransked folianter om en fortids karakter,
mens jeg blunded, træt i tanken, lød der pludselig en banken
på min dør, et slag mod planken, som en gæst der ankom her.
Det er blot en gæst, der banker. Det er bare det, der sker.
Dette kun, og intet mer. "

Læs resten her: Ravnen

Mens familien sov nok så sødt i dres senge, var der endnu liv i nissehulen.
Sofie og Kloge Margo sad og småsludrede mens Seniorn lå på sofaen og snork sov.
Junior var gået til ro.

Nu var det tid, " tryllebogen skulle pakkes ind" Margo fandt rødt papir med gulhjerter på samt noget guldbånd. Sofie gik og ledte efter saksen, som hun langt om længe fandt under en nissetidene." Det er dog forfærdeligt, at der ikke er nogen her, der lægger tingene på plads, efter de har brugt dem".

Ærgelserne fosvandt hurtigt, da de kom til at tænke på hvor glad Junior ville blive for bogen.
De pakkede nænsomt bogen ind i det flotte papir, og bandt bånd om. Til sidst satte de en mærkeseddel i, hvorpå der stod, Til: Junior Fra: Senior Margo og Sofie, og for at fuldende værket bandt de en stor gulssløjfe.

Tryllebogen blev gemt væk oven på køkkenskabet bag nogle gamle henkognings glas. Her var der ikke nogen der kunne finde på at lede.

Kloge Margo..............

var meget tilfreds med ,at de nu kunne slappe af og ikke være nervøse for at junior kunne finde gaven,derfor sagde hun til Sofie at de havde fortjent en dejligt krus med varm nisseøl. Da de havde drukket deres nisseøl gik de i seng og drømte så dejligt.
Lars og Lisa havde aftalt at de vil tage ind i tivoli og se på julemarkedt,når de vågnede næste dag,men det skulle være en overaskelse,for drengende de måtte ikke vide noget.
Næste morgen stod de op og lavde morgenmad til drengende og fru Frederikke, under morgenbordet fortalte de drengende deres planer,Drengende blev ikke til at styre af bar glæde. De glædede sig til at skulle prøve alle forelystelserne inde i tivoli. Lars og Lisa spurgte fru frederikke om hun havde lyst til at tage med, hvad de ikke vidste var , at hun havde helt andre planer, så derfor sagde hun nej tak til tage med. Nu tog Lars ,Lisa og dregnene afsted .Frederikke tog nu sit snit til at tage.........

Op på loftet for nu ville hun altså have vished om der fandtes nisser,?? hun var så sikker at hun begyndte at kalde på dem .Nisse Nisse hvor er i ??i må ikke blive bange jeg gør jer ikke noget .
Nisserne hørte fru Frederikke kaldte , og tænkte hvad skal vi gøre, de besluttede sig til at.......

17. december 2005 december1

gå ud til hende og høre ,hvad det var hun villle. Fru Frederikke blev så glad over at hendes fornemmelse for nisser var rigtig ,at hun helt begyndte at klappe i sine hænder af bare fryd. De satte sig alle ned og talte sammen . Nisserne syntes at fru Frederikke var så sød,så de fortalte at det var dem der havde fundet hendes gebis og gjort dem så pæne.Hun lovede dem at ikke sige noget til Lars ,Lisa og drengende, hvad hun havde set , hun lovede dem også at sørge for at de vil få nissegrøden til samme tid , hver dag lige indtil jul.
Fru Frederikke spurgte nisserne,om de ikke ville være så søde at hjælpe hende med en hemlighed som hun vil give Lars og Lisa og drengende , det ville de meget gerne, de aftalte at når klokken slog otte juleaften ,skulle de ........

ikke at give sig til kende visuelt, men de ville give sig til kende på den måde, at de ville trampe med deres små træsko, sådes frederikke kunne høre dem.

Frederikke stod helt stille, for hun hørte små tramp i gulvbrædderne bag sig, og hun var slet ikke i tvivl om at det var nisserne. Hun sagde højt, " I kan lige så godt komme frit frem, jeg ved i er der". Det havde nisserne ikke tænkt dig, ´for de var enige om, at det var TROEN , der skulle være den største faktor,med hensyn til nisser. Frederikke sagde" så lad da gå". Hun var ikke i tvivl. Nisserne havde vist hende at de var der og det var det, der var formålet med hendes besøg på loftet.

Fru frederikke gik ned af trappen og lukkede loftlemmen efter sig. Hun havde smil på læben og tænkte " De kære små nisser"

Det ringer på døren i det lillle hus og Frederike lukker op. Det var det gamle postbud, der havde julekort til familien.
" Vil du ikke have en kop varm kaffe" spurgte Frederikke. " Jow det ville da ikke være så tosset" svarede postbudet. De satte sig over for hinanden og ventede opå at det varme vand skulle løbe ned over bønnerne i kaffekanden, og kort tid efter bredte der sig en liflig duft af frisk kaffe.
Postbudet bemærkede, at Frederikke var blevet klippet og roste hendes udseende. De talte i lang ting om ting der var hændt i deres liv. Postbudets kone var død for syv år siden og Fru Frederikke havde havde været allene de sidste tolv år.
Pludselig udbrød postbudet " Jeg skal videre, det her går ikke". Han tog Frederikkes hånd i sin, kikkede på hende med et fast blik og sagde. " Tusind tak for snakken og den gode kaffe". Frederikke blev varm i kinderne og tænkte, det var længe siden, at hun havde snakket så længe og rart med mand. Hun havde accepteret livet som "allene kvinde" og var sikker på at det var det rette for hende.

Det havde været en begivenhedsrig dag for Fru Frederikke. Hun vidste nu med sikkerhed at der fandtes nisser og hun havde også nydt snakken med det gamle postbud. Jow, det var godt hun var blevet hjemme, men hun måtte indrømme at hun havde fået noget at tænke på.

Lars, Lisa og drengene morede sig gevaldigt inde i Tivoli. De havde købt turkort til børnene, så de kunne få lov at prøve det de havde lyst til. Lars og Liisa gik med hinanden i hånden og så på alt virvaret omkring dem og på børnene som morede sig fortrinligt. Der var Nisser, julelys og gran og kulørte lamper og så var der en duft af brændte mandler,gløg, æbleskiver og klejner. Alr hvad der hørte sig til i julen.

Lars sagde kærligt til Lisa " Det bedste ved julen, er at vi har hinanden og vores lille familie" Lisa nikkede og gav Lars et kys på kinden.

Efter en lang dag i Tivoli, drog den lille familie hjem, hvor ..................

18. december 2005 december1

Fru frederikke ventede med varm risengrød, som hun havde forkogt og pakket ind i aviser, for derefter at sætte dem i sengen for at koge færdig. Det er en god måde at koge risengrød ppå, da man undgår at grøden brænder på. Det er også let at lave grøden på den måde, da den bare kan stå til den skal spises.

Hele familien sad bænket om bordet og spiste grød. Børnene kunne ikke spise meget, da de havde fyldt sig med alskens " Guf" i Tivoli"
Fru Frederikke tænkte, "nu bliver nisserne glade, for der bliver en masse risengrød til dem i aften".

Kalenderlyset brænte og var næsten forbi tallet 18. Drengene blev enige om, at nu var der kun seks dage til jul. Seks lange dage, for dagene føltes altid længere op mod jul. Det var spændingen der gjorde dagene lange. Spændingen der blev udløst den 24 og de havde spist den dejlige julemad og fået deres julegaver.

Fru Frederikke var meget tavs, hun havde et fjernt blik i øjet og Lisa kiggede undrende på sin mor. Frederikke så yngre ud med sit korte hår, og så havde hun også fået mere farve i kinderne på det sidste. Lisa tænkte, at hun nok havde haft godt af det lange ophold hos familien i stedet for at sidde allene den ene dag efter den anden. " Hvis jeg ikke tænker helt forkert, er mor også blevet meget mere mild og medgørlig", " dejligt at være medvirkende til at ens gamle mor får det bedre og bedre" tænkte Lisa.

Oppe hos nisserne var de ved at blive godt sultne og de håbede at Fru Frederikke vill huske hvad hun havde lovet. De tænkte og "vups" så gik loftlågen op, og deres øjne skuede en masse risengrød med en kæmpe smørklat og sukker og kanel. Dunken med nisseøl kom på bordet og så spiste og drak de, til de fik ondt i deres " nissemaver".
Nisserne lod opvasken stå, da de bare havde lyst til at hygge resten af aftenen." "Opvasken løber ingen steder sagde Sofie".

Lars begyndte at snakke om, at det var dejligt roligt efter de sidste dages" strabasser". Han indrømmede at det var lige før han troede på nisser og spøgelser, men at han nu var klar over, at han bare havde været for stresset og derfor havde været alt for påvirkelig i den retning.

Fru Frederikke tænkte irriteret. " Den mand skal blive klogere". Hun kunne ikke li´at mennesker troede at de vidste alt. Det er nu engang sådan, at der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker forstår. Hun håbede for Lars egen skyld, at han ville erkende dette. "Sådanne erkendelser gør mennesker til rigtige mennesker" tænkte Frederikke.

Fru Frederikke besluttede at hun ville tale til nisserne, de måtte hjælpe hende med at få Lars væk fra den rationelle tankkegang. Ikke at tankegangen ikke er god nok, men engang imellem måtte skabes plads til fantasien. Hun synes Lars var en god mand for Lise og en god far for børnene, men der manglede en lille smule i at alt var perfekt...............................

Fru Frederikke tænke længe og dybt over hvordan hu skulle få Lars overbevidst om nissernes eksistens… men blev til sidst enig med sig selv om, at det var ved at blive sent… i morgen ville hendes hjerne være mere klar, og så skulle hun nok få ham overbevidst!!!!
Hun gik i seng, men lå stadig længe og lyttede til alle nattens lyde, med et smil om munden… Hvor er jeg dog heldig at have en så dejlig familie, sukkede hun veltilfreds, og puttede sig ned under dynen… Åh, hvor lå hun godt, hun begyndte at glippe med øjnene, og langsomt gled hun ind i søvnen…
I søvne smilede hun, og lavede trutmund, for i drømmeland kan alt ske… Fru Frederikke drømte så dejligt, om landposten, med de glade øjne, og rare væsen, hun drømte om sne på en kold vinternat, og et kys på munden under fuldmånen…

19. december 2005 december1

Idag på Lisas arbejde, skulle de gætte den hemlige nisse? som de hver især havde fået til opgave at nisse. Lisa gættede at det var ursula som havde nisse hende , og sørme om det ikke var rigtig. Da Lisa kom hjem var hun så rævestolt, at hun ikke kunne lade være med at prale. På Lars arbejdet fik de æbleskiver og dejlig varm gløgg,den var så stærk at Lars kun ville drikke et glas da han skulle køre hjem. Drengende skulle pakke de sidste gaver ind som, de havde lavet henne i skolen og så skulle de hen og synge julesalmer sammen ,med alle de andre klasser.
Fru Frederikke ville bare slappe af da hun syntes at hun var ved at blive forkølet.
Oppe på loftet var der gang i en hel masse ting.Senior havde planer om at han ville rydde op på sin plads og Junior ville vaske sit sengetøj,Sofie ville snakke med margo om de ikke syntes at det var en god ide ?? ........

20. december 2005 december1

at de alle tog deres årlige julebad… nisser bader nemlig KUN en gang om året… men så er det også en storvask fra tå til nissehoved…
Jo, - det syntes Margo var en glimrende ide, - det er jo snart den 24. December, - sagde hun, og så skal vi være nyskurrede… og særken skal luftes vendes… Altså gik de i gang med at koge vand i store kedler på komfuret, de fik slæbt det store runde trækar frem og snart sad de i baljen med hver deres tandbørste som de brugte som skurrebørste… Og der blev skurret og skrubbet, indtil både hår og krop var helt rene og blanke… Vandet i baljen var knapt så rent… ja faktisk så det temmelig grågrumset ud!!!
Sikke meget skidt man samler sammen på i løbet af året, - sagde Sofie, og tørrede sit hår med en grydelap, det letter lidt på vægten … måske jeg må lægge min kjole lidt ind… Nej, - forsatte hun og klappede sig på maven, der skal jo også være plads til julegrøden….
Nu er det jeres tur til det årlige julebad, - råbte Kloge Margo, med skinnede røde kinder efter badet… Kom så Junior…. Men Junior….

han havde jo aldrig sat pris på det årlige julebad… Næ, sådan noget vandpjaskeri, uha uha,
tænk hvis han begyndte at krympe… Junior smuttede hurtigt ud af hullet i panelet, ikke om han skulle bade… Senior hoppede glad og fro i bad, skægget blev vasket grundigt, og bagefter redt godt igennem… Nej hvor så han fin og net ud…
Junior smuttede ind på badeværelset, han ville se om der måske lå noget spændende han kunne tage med sig tilbage til Nissebo. Måske en vante, en sok eller et lommetørklæde til hans samling af menneskesager…
Han kravlede op i vasketøjs kurven, her lå mange gode ting, han begyndte at rode i tøjet, men pludselig, blev han løftet op sammen med en hel bunke tøj. Det gik så hurtigt, at han ikke engang nåede at råbe STOP. Bang, sagde den store låge til vaskemaskinen, og sæbe og vand, masser af vand væltede ned over Junior, der lå og roede rundt mellem tøjet inde i vaskemaskinen. Maskinen startede med en snurrende lyd… HJÆLP, LUK MIG UD, STOP DET VÅDE LARMENDE UHYRE, - skreg Junior inde i maskinen, der langsomt begyndte at rotere… Men..

21. december 2005 december1

heldigvis stoppende maskinen pludseligt. Junior var helt fortumlet og meget meget våd,
og der sad sæbeskum helt op i kvasten!
Det var Lars der havde stoppet vaskemaskinen, fordi han lige havde fået øje på en sur sok, som han havde tabt på gulvet da han stoppede tøjet i maskinen. Den ville han gerne have med i vasken. Lars åbnede lugen til maskinen og stoppede sokken ind, da han ville trække hånden til sig, mærkede han til sin forbløffelse at noget klamrede sig til hans hånd. Og en lille pive stemme klynkede. - ÅHHHH red mig fra druknedøden,
min mave er fuld af sæbevand… og så lød der nogle gevaldige BØVS!!!!
Lars kiggede ned i sin hånd, og gjorde store øjne, ja det svimlede rent for ham, for der i hånden lå en meget lille våd og forvasket nisse, våd fra tå til kvast. Den lille nisse lå bare og stønnede højlydt, og bøvsede den ene bobbende sæbebøvs efter den anden.
Lars kiggede og kiggede på det lille væsen der lå og ømmede sig. Han…

vidste ikke rigtig hvad han skulle tro på,?? han gned sig endnu engang i øjene ,og jo såmen! der lå en lille forvasket nisse, som klynkede sig til ham.
Lars skyndte sig op til Lisa og viskede se lige her , Lisa var meget overaskede og var lige ved at råbe højt,men lars lagde blidt en hånd på hendes mund og sagde shh shh.
De skyndte sig at hjælpe junior af med det våde tøj, lagde ham i et varmt stykke flonell håndklæde henne ved den varme kamin ,og skyndte sig at varme noget nisseøl til ham.
Junior var ved at få varmen og farven i sine kinder igen ,han sagde ohh ohh tusind tak i reddede mit liv!!! ,hvad kan jeg gøre for jer ?
Imens var drengende kommet hjem , og havde set at Lisa og Lars stod og visket til hinanden, de spurgte hvad der var sket ,men Lisa og Lars sagde........

22. december 2005 december1

Nej, - drenge nu må i se at komme i seng, klokken er mange og i morgen skal vi jo tidligt op, og have juletræet båret ind og sat op i stuen… Smut nu ind i seng med jer… Drengene
løb ind på deres værelse…
Junior var nu kommet helt til hægterne, selv om han stadig var godt våd i kvasten… Han takkede endnu en gang for hjælpen, og udtrykte sin store taknemmelighed til sin noget chokerede redningsmand Lars…. Du og din familie skal blive belønnet for at redde mit
dyrebare nisse liv, - gentog Junior atter og atter. Han hoppede ned på gulvet og pilede på sine små hurtige nisse ben af sted…svup, svup sagde det nede i træskoene, alt imens han løb over gulvet, og smuttede ind af hullet i panelet…

Inde i Nisse bo blev der vild opstandelse, da den våde Junior fortalte sin historie.
Da han var færdig med at berette, grinede alle, og Sofie, rystede på sit renskurede nisse hoved , - og sagde, Ja, ja lille Junior, så fik du alligevel dit årlige julebad…
Vi må finde en måde at belønne familien på… Sagde Junior og så ganske alvorlig ud…
hvad han ellers ikke gjorde ofte.
Ja, men lad os sove på det, måske vi i morgen kan finde en passende måde at vise,
hvor glade vi er for at de hjalp dig Junior, - sagde Senior, og gabte så højlydt, at kæben knagede…
Og kort tid efter sov alle nisser godt og trygt inde bag panelet i Nissebo.
I resten af huset var der også stille, alle var faldet i søvn, i morgen ventede en travl dag med forberedelser til Juleaften…. Ja Juleaften er ganske nær…

23. december 2005 december1

Næste morgen vågnede Junior og ganske langsomt gik det op for ham, at det var dagen før Juleaften.... Lillejuleaften....

Lillejuleaften hos de fleste familier, menneskernes som nissernes - er blevet en dag hvor alle traditioner holdt en generalprøve før selve Dagen. Og selv om der er en stor forskel på, hvordan man fejrer Lillejuleaften hos den enkelte familier - har de alle det tilfælles, at dagen afsluttes med hygge, æbleskiver med syltetøj og slik. Det er også den dag, at de fleste pynter deres juletræer.....

Junior huskede, at da han var et nissebarn fejrede man Lillejuleaften som afslutning på alle juleforberedelserne og hos Juniors familie gjorde man hovedrent efter alle julemånedens gøremål som bagning, brygning, slagtning, lysstøbning m.m. Man mugede også ud i både stalde og stuer, og vaskede alting - til sidst sig selv, så man kunne være ren når man satte sig til bords ved julebordet. Markedsredskaberne blev sat på plads, og man sørgede ekstra godt for dyrene. Derefter var alt arbejde banlyst julen over; nu var det tid til hygge. Men endnu var det morgen Lillejuleaftensdag og masser af arbejde at se frem til, inden det blev aften og tid til at flade ud på sofaen.

Der var ingen lyd at høre i resten af huset. Junior var den første vågen og den første, der var lige ved at få stress af alle de tanker om, hvad der endnu var at udrette inden det blev aften..... en aften med stor travlhed – den sidste arbejdsaften inden julen begynder. Nu skal det hele være færdigt, og sådan er det stadigvæk. I dag er det i reglen ikke småkager og brød, der skal bages d. 23. december, som gaver der skal indkøbes og indpakkes. Eller risengrød, der skal laves. Eller … Listen er lang. Og især i de senere år, hvor alle butikker er lukkede d. 24. december har mange fart på lillejuleaften.

Knapt var en time gået efter at Junior var vågen.... før både hele huset og Nisseboet stod på den anden ende... Lars og Lise hastede til byen efter de sidste julegaver og Fru Frederikkes nye frakke, som skrædderen lovede at forstærke lommerne i inden frakken skulle pakkes fint med bånd, sløjferne og det hele....

Imens sad Fru Frederikke derhjemme og tænkte så det knirkede under den nye frisure.... Hvordan skulle hun få det gennemført, at Lars og Lise ville invitere landposten med til Juleaften i morgen.... men alt det andet skulle også gøres og helst inden Lisa og svigesønnen kom tilbage fra byen. Grød til ris à la mande skulle i høkassen, de sidste småkager skulle bages, de særlige klejner kun hun kendte opskriften på skulle frituresteges i en fart, så ingen kunne fange opskriften... køkkenet skulle skrubbes og de sidste girlander hænges på juletræet. Og alt dette samtidigt med at hun skulle holde øje med drengene, som så "skyldige" ud hver gang deres blikke mødtes... de var helt sikkert ude på noget og dette "noget" nok var deres hemmelige gaver til far og mor til dagen efter. Fru Frederikke kiggede kærligt på sine børnebørn og blinkede indforstået til dem, så de kunne vide sig ganske sikre og frie til at forberedde deres overrraskelser til forældrene....

Over i Nisseboet var stemningen lige så kaotisk og forventningsfuld... en af de faste gøremål på denne dag igennem mange år var naboens gode ko Magda og før hende - Gamle Katrine.... det var Nissrnes job at strigle og eje, og fodre og mugge ud.... Kloge Margo kunne ved den gode gud ikke forstå, at man i den grad kunne skændes om noget så trælst som at mugge ud i stalden. Men det var faktisk det som netop nu hørtes en højlydt meningsudveksling om mellem Junior og Senior.... det kunne altså ikke nytte, at de begge gik i hælene på hinanden i naboens stald, når så maget endnu manglede at blive gjort her i Nisseboet.... Margo så indforstået på Sofie og rystede opgivende på hovedet....

Hvad Kloge Margo ikke vidste var, at holdt man sig gode venner med Magda - ville der hurtigt vanke dråber af den bedste mælk en Nisse kunne smage som beløning for at have gjort Magdas liv behageligere netop den dag, når menneskene havde aller mest travlt med alt andet end netop husdyrene. Selvfølgelig var det heller ikke uden betydning, at Gamle Mads havde en gemme i kostalden, hvor han gemte en ordentlig reserve af sin absint, som kunne få selv den mest nyktern Nisse til at se syner og som Senior i et anfald af snakkesaglighed har fortalt junior om allerede i sommers...

Hvorom alt er - enedes Senior og Junior til sidst om, at de hellere måtte forføje sig, da Kloge Margo og Sofie så ud til at være på nippet til at begynde at stille pinlige spørgsmål..... og de forsvandt skulder ved skulder i retning af naboens hegn.

Og således gik hele dagen til den første stjerne lyste op på himlen. Alle samledes rundt om bordet i køkkenet. Fadene med æbleskiver er blevet båret frem ledsaget af Fru Frederikkes bedste langtidskogte skovjordbærsyltetøj i et stort glas og letpisket flødeskum med vanille. Ungerne fik en varm hindbærsaft at drikke og de voksne en lille dram af julelikør til kaffen. Alle så magelige ud og da begge drenge faldt i søvn under bordet - var tiden inde ti at hilse på dynerne og drømme om dagen efter, når alle skulle samles om juletræet og pakke op alle deres gaver hvorefter man i samlet flok skulle til Julegudsteneste hos pastor Jens i kirken oppe på højen midt i landsbyen...

I Nisseboet var roen indfundet sig noget før, da begge nissesvende var vendt tilbage fra naboens stald med adskillige stjerner i blikket og indhyllet i absinthtågerne som fik dem til at drømme endnu før de fandt deres senge... Kloge Margo håbede blot, at natten ville blive lang nok til at "drengene" nåede dampe af. "Tømmermændene" var i hvert fald ikke det mest passenden for en Juleaften....

Udenfor, oppe i træet sad en ugle og skuttede sig i kulden mens en stjerne faldt i en lang bue tværs over den mørke himmel.... Natten før Juleaften var faldet på......

24. december 2005 december1

Julemorgen dalede sneen stille ned over by og land. Kirkeklokkerne ringede julen ind. I den lille lansdby vågnede menneskene op, til en vidunderlig hvid verden. Den hvide sne lå som glimtende pudder på træer og buske...
Inde hos familien i det lille hus....

var de begyndt at dække bord og pynte juletræet, for nu skulle der jules på rigtig vis.Drengende hentede deres julegaver for at lægge dem ind under træet .Lisa stod og pillede hvide kartoflet som senere skulle brunes og Lars satte julestjernen på toppen af juletræet.Fru Frederikke kom med et helt fad af julegodter. Nu mangler de bare at deres gæster skulle komme så kunne julen endelig begynde. Oppe på loftet var nisserne i gang med at .......

.... var der anderledes stille end man kunne fovente sig netop denne dag.... Senior og Junior sad i hver sin ende af benken og så syge ud. I hvert fald så de ud til at lide alverdens kvaler hver gang der hørtes en lyd fra stuerne, nede hos menneskene.... Kloge Margo og Sofie så på hinanden og vidste ikke om de overhovedet kom til at holde Juleaften .... det er lidt svært at nå rundt om juletræet for to nissepiger.... selv om det ikke var det største juletræ under guds mørke himmel.

Juleaften eller ej - spise skulle man under alle omstændigheder og måske kunne en god skål mad kunne jage absinttågerne over Senior og Junior på flugt senere på aften. Hvorom alt er kunne andestegen ikke vente længere og på bordet kom den med en pragt, som dog ikke gjorde et synnerligt indtryk på de gæve nissesvende.

Sofie snøftede i køkkenet og Kloge Margo så mere og mere vranten ud.... medmindre et mirakel befriede de to absintofre fra deres tømmermænd - skulle de ikke regne med nåde og barmhjertighed de kommende mange dage..... Selv ikke tålmodige Nissepiger gider stå flere dage i køkkenet til ingen verdens nytte.

I mellemtiden.....

.... sad Lisa i sin stue og tænkte på denne aften, den 1. december hun er blevet overrasket af sin Lars med en firkløver han lod forgylde til mindet om deres allerføste stævnemøde på bakketoppen bag kirken... Og hende, der ellers kun græd af lykke da hendes drenge blev født... græd endnu engang når det er gået op for hende, at hendes ungdomskæreste, far til hendes drenge.... havde så mange og så gode minder fra deres første tid sammen, at han har gemt denne firkløver, som det var et kæreste minde.... hvilket det jo også var...

Hun tænkte videre på den glade morgen hele deres lille familie havde oplevet den dag og panekagerne, en sok som blev ved med at forpuppe sig, så det til sidst virkede meget mystisk.... Om mor Frederikke, der uventet ankom iført sin salige mands gamle frakke, trækkende efter sig en velkent lugt af naftalinkugler... Om alle kalender gaver til drengene og dette hav af små og store begivenheder, der har fundet sted de efterfølgende dag og som kulminerede aften før Lillejuleaften med, at Lars kom til at redde en lille nisse fanget i tromlem i vaskemaskinen. At en Jul kunne ikke gennemføres, hvis Lars tvivlede et øjeblik længere og deres bolig blev hjemsøgt af en nissetragedie med dødeligt udfald, hvilket Lars så heldigt har forhindret, selv om det kostede ham mere end et mindre chock og overvindelse af sin ulyst til at tro på nisserne.

Enkefri Frederikke kiggede på det....