MORMOR DINAH :-) !!!!! I dag !!!!

Hej Alle! :D

Min datter og det lille barnebarn trives stadig, men nu, hvor han er 7½ uge, er min søde datter ind i mellem totalt udmattet af at passe og amme barn dag og nat!

Hendes søde kæreste tager en stor tørn, så snart han er hjemme fra arbejde, men det kan vist ikke helt gøre det. Han er lige startet i ny stilling efter barselsorlovens udløb... I hvert fald er hun nogle gange grædefærdig af træthed, for den lille sover ikke meget i løbet af dagen, og hun har ikke lige nogen tæt på til at tage over.

Ja, så er det jo, at jeg ville ønske, at vi ikke boede så langt væk... :( Jeg skulle gerne trille en tur med barnevognen eller på anden måde hjælpe, så hun kunne få sig et hvil...

Ingen tvivl om, at hun er en meget opmærksom og måske over-ansvarlig mor, der ikke tager helt let på tingene. Men det er også svært at stå alene med det gennem alle hverdagene - og den lille mærker nok hendes anspændthed.

Hun og den lille kommer over til os i næste uge - torsdag til søndag. Så må vi se, om ikke vi kan få hende til at slappe af og få nogle kræfter tilbage!
Jeg glæder mig RIGTIG, RIGTIG meget til at se dem igen!!! :D

Kh
Dinah

Ps. Tak for din søde hilsen, Jeanne! Du kan godt glæde dig til at blive mormor!! :D

Pps. Jow Sally - på et tidspunkt skal jeg nok forsøge mig med "det der med billeder"... #-o , og så skal du nok få set mit køkken! Det er dog endnu ikke helt færdigt - tro det, hvem der kan! :evil:

Hej Dinah :D jeg kender godt den føelse din datter har og den er meget frustrerende :( kan det tænkes at den lille ikke bliver mæt nok af ammemælken, det kan da være en af grunden til at han græder så meget :?: sig at hun skal prøve at købe en brik med modermælk og prøve at give ham den på flaske og se om det ikke bliver bedre, hun kunne jo give ham den en gang imellem mellem ammningerne,men stadig blive ved med at amme det gjorde jeg og det hjalp .Du kan jo foreslå hende det knus Laura :D

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af laura

Hej Dinah :D jeg kender godt den føelse din datter har og den er meget frustrerende :( kan det tænkes at den lille ikke bliver mæt nok af ammemælken, det kan da være en af grunden til at han græder så meget :?: sig at hun skal prøve at købe en brik med modermælk og prøve at give ham den på flaske og se om det ikke bliver bedre, hun kunne jo give ham den en gang imellem mellem ammningerne,men stadig blive ved med at amme det gjorde jeg og det hjalp .Du kan jo foreslå hende det knus Laura :D

---

Hej Dinah :)

Jeg er helt enig med Laura....også min søn var den "type", som skulle have suppleret med Nan, da han ellers ikke var mæt nok. Det har nemlig intet at gøre med, at din datter måske ikke har mælk nok. Det kan hun sagtens have til et "gennemsnitbarn", men nogle af drengebørn vil have mere og skal også have lov til det. I den alder er den regulerende mekanisme endnu ikke ødelagt og han giver sikkert udtryk for hans induviduelle behov.

En gammel jordemoder har fortalt, at de børn som ikke får hvad de selv forlanger når de er spæde - kan godt udvikle en overvægt senere i barndommen, da de higer efter mere mad, hvilket de har lært af en utilstrækkelig mæthedsfornemmelse i den tidligste tid.

Knus. Admina

Kære Laura og Anina! :D

Jeg HAR allerede talt med min datter om det med at supplere med lidt modermælkserstatning - og de har da også allerede prøvet, men det ændrede intet.
Den lille tager også godt på i vægt (4-500g om ugen, hvilket er meget!), så problemet ligger nok ikke i amningen. :roll:

Det er snarere det, at han hele tiden vil have kropskontakt og falde i søvn/sove på arm. Så snart mor lægger ham i sengen eller i barnevogn, vågner han kort efter. I løbet af dagen sover han ofte kun et par gange - og kun 20 minutter ad gangen - så vågner han og vil op. En gang i mellem tager han så et stræk på et par timer, men det er langt fra hver dag. Om natten kan han godt sove 3-4-5 timer ud i ét, men ikke med nogen fast rytme endnu.
Han kan altså "holde sig vågen" det meste af dagen, selv om han er mega-træt - og så er det, at min datter er ved at miste modet, fodi hun ikke får de tiltrængte pauser.

Tror I stadig, at det kan have med mælken at gøre så? #-o

Knus,
Dinah

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Dinah

Kære Laura og Anina! :D

Jeg HAR allerede talt med min datter om det med at supplere med lidt modermælkserstatning - og de har da også allerede prøvet, men det ændrede intet.
Den lille tager også godt på i vægt (4-500g om ugen, hvilket er meget!), så problemet ligger nok ikke i amningen. :roll:

Det er snarere det, at han hele tiden vil have kropskontakt og falde i søvn/sove på arm. Så snart mor lægger ham i sengen eller i barnevogn, vågner han kort efter. I løbet af dagen sover han ofte kun et par gange - og kun 20 minutter ad gangen - så vågner han og vil op. En gang i mellem tager han så et stræk på et par timer, men det er langt fra hver dag. Om natten kan han godt sove 3-4-5 timer ud i ét, men ikke med nogen fast rytme endnu.
Han kan altså "holde sig vågen" det meste af dagen, selv om han er mega-træt - og så er det, at min datter er ved at miste modet, fodi hun ikke får de tiltrængte pauser.

Tror I stadig, at det kan have med mælken at gøre så? #-o

Knus,
Dinah

---

Hej Dinah :)

Jeg har desværre kun erfaring med et barn født med et planlagt kejsersnit og disse børn er overvejende "nemme" d.v.s. spiser godt, sover i et stræk, vokser og udvikler sig harmonisk. Man mener, at det er det planlagte d.v.s. fredelige kejsersnit som gør, at der ingen traumaer er i processen for den lille ny. Jeg ved godt at der er delte meninger om alt...også dette, men eftertiden har vist, at i min søns tilfælde kom disse "teorier" til at holde stik 100%.

Når det er sagt, så må jeg blankt indrømme, at min søn og jeg var fælles om at have behov for kropskontakt nærmest konstant og jeg har båret ham i selen foran eller bagpå mange timer og ved alle gøremål, huslige som udenfor - hver eneste dag indtil han var 6-7 måneder, da han begyndte at sidde godt og længe samt selv gav udtryk for at have lyst til at beskæftige sig med noget som ikke kunne foregå i selen. Men selv om han flyttede fra selen til vippestolen, har jeg flyttet stolen med hver gang jeg skulle foretage mig noget og han sad der på bordet, på gulvet, på skrivebordet og køkkenbordet - altså alle vegne hvor jeg var og munden stod ikke stille på nogen af os.

Det er måske på denne måde, at han ikke har udviklet denne "higen" efter kontakt fordi denne var nærmest reglen end undtagelsen. Man bør nok ej heller glemme, at det havde en stor betydning, at han var altid udhvilet, nok fordi han sov igennem i 12 timer fra den første dag og der var ikke den magt i verden som kunne få ham til at vågne for mad, bleskift eller andet. Lægger man 4-5 entimes lur fordelt over dagen - ja, så var der jo ikke så megen vågen tid tilovers, så det betyd den helt store belastning for mig. Heller ikke (mærkeligt nok :shock: ), da jeg jo ikke selv var udhvilet overhovedet - jeg startede på mit natarbejde fra 22 til 06 efter at han faldt i søvn ved otte-tiden om aftenen og naboens studerende datter kom over for at sove hos os medens jeg var på job.

Jeg kan se, at jeg kom til at "forskrive" mig om alt andet end det du har brug for at have at vide lige nu...så resten af historien må vente til der er nogen som ligefremt spørger efter den - men en ting vil jeg gerne foreslå alligevel....

Når knægten nu engang har dette kontaktbehov og din datter vil jo det bedste for ham og gerne også for sig selv - kunne hun måske overtales til at suspendere sine egen ønsker om at have lidt tid til sig selv (jow, jeg kan selv "høre" hvordan det jeg skriver her "lyder") og istedet flette hans og sine behov sammen så vidt muligt i en periode på 2-3 måneder...altså indtil han har lært, at det ikke er nødvendigt at "hamstre" fordi det han "frygter" (adskillelsen) ikke findes længere i hans nærhed og denne hidtidige prægning bliver afrbetinget og afløst af en ny....den trygge og sikre: "mor er der, også selv om jeg ikke kan se og høre hende...hun dukker jo altid op lige meget hvad" o.s.v.

Hvis hun anskaffer en sele, kan hun lave næsten alt med den på. De kan tage en lur sammen, endda flere gange... hun kan lægge sig altid på samme tidspunkt om aftenen i seng sammen med ham og sove med indtil han falder hen selv. Hvis hun tillige udstråler en total accept af situationen, vil dette forplante sig til babyen og han vil komme til at udvikle endnu mere tryghed, som så efterhånden vil fjerne overskuddet af hans kontaktbehov, da denne ikke længere har en eksistensberettigelse. Men frem for alt, må de alle tre udvikle meget faste og meget konsekvente daglige ritualer, fordi ritualerne er det eneste sprog den lille kan benytte i kontakten ind- og udad med sine omgivelser. Disse ritualer skal have en absolut første prioritering i en periode på nogle måneder og tro det eller lad være....men disse selvsamme ritualer vil virke velgørende også på de voksne i denne selvsamme periode, hvor de selv lærer at håndtære deres nye rolle, nye krav og nødvendigheder samt er usikre ad pommern til, når det kommer til stykket.

At tro på og forvente, at alt vedr. egne småsærheder, gamle vaner og rutiner samt forventninger til fritiden o.l. nogensinde bliver som før - er ikke så godt. Ingen af delene nogensinde bliver som før og jo hurtigere man indser, at man i en periode ikke er uafhængige individer men frem for alt en servicepersoner for den lille ny og hinanden - jo hurtigere og stabilt vil drengen udvikle en tryghed og en ulyst til at klamre sig til far og mor, når der er andre ting man hellere vil få lyst til at udforske.

Jow, jeg ved hvad mange kan nu sige til mig...bl.a. vil man kunne udtrykke en betænkelighed ved denne suspendering af sin individualitet for en stund og måske endda betragte dette som et "offer" - men dertil kan jeg kun sige, at hverken min søn og jeg, før eller senere blevet mindre selvstændige og uafhængige personligheder af den grund. Ej heller blev min søn bundforkælet og derved til en belastning på nogen som helst måde. Der blev efterfølgende rigelig tid til at "genoptage" sig selv som et voksent individ med eget liv, egne drømme og egne gøremål.

Kodeordene for den første og vigtigste tid er i tilfældig rækkefølge: ritualer, konsekvens, accept in blanco og frem for alt...fred i sindet. Det sidste er det vigtigste.

Kære Linda - nu du er nået så langt med at læse mine ord vil jeg gerne tilføje, at der er ingen pegefingre gemte mellem linierne her. Jeg skriver kun som jeg har forstand til og på baggrund af egne erfaringer samt de teorier jeg udviklede i takt med at livet har lært mig noget nyt hver dag jeg selv var en ung mor på herrens mark.

Jeg vil blive glad hvis du blot kan bruge noget af det som et stof til eftertanke eller en inspiration til noget helt tredje end det lige netop jeg far lært...jeg vil krydse fingre for din pige og hendes familie, for når alt kommer til alt....skal hver af os forfra og forfra igen lære alting. Andres erfaringer kan kun bruges til en vis grænse og denne ligger i de forskelligheder vi hver især rumme i sammenligning med hinanden.

Tusind knus til en af de rareste og tillidsvækkende mormødre jeg nogensinde har mødt :smt058
Anina

Hvor er du sød, Anina!! :D :D :D

1000 tak for dit laaange svar - som jeg vil læse igennem igen i morgen og efter week-enden.
Jeg har en fornemmelse af, at du er inde på noget af det rigtige! Om min datter så også synes, at hun kan leve efter de principper, ved jeg ikke!?!
Men - jeg vil printe dit indlæg ud og vise hende det, og så kan hun tygge på det.

Og forøvrigt: jeg kan mægtig godt lide at høre om dine erfaringer/dit liv!!! :D

Stort knus,
Dinah

Hej Dinah :D jeg ved nu ikke om det er modermælken han ikke får nok af ,da han jo tager meget på i vægt, =D> men han kan jo også have behov for kropskontakt eller ondt i mave osv. :roll: Hvis det er en bæresele han har brug for så kan hun jo prøve det, hvis din datter altså har lyst til at gå rundt med ham så meget, det er jo en belastning for ryggen: :oops: får han forøvrigt d- dråber og hvor køber hun det :?: for min datter fik ondt i maven af d -dråber fra apoteket,men dem fra matas fik hun ikke ondt af det kan jo også være en af grundende prøv at spørge din datter om det knus Laura :D :smt061

Søde Laura! :D

Du har ret i, at en bæresele måske kan være for belastende for ryggen, da min datters "lille" dreng, er ved at være en god, tung krabat på en hel del kilo! :shock:

Men det med d-dråberne er også værd at nævne for hende! Han har nemlig døjet med maven, og de har været til zone-terapi med ham til et forløb på tre behandlinger. De har hjulpet en del! Men der er altså stadig det med, at han ikke sover ret længe i løbet af dagen, er små-urolig og sådan!

Jeg vil vise min datter Aninas indlæg - og fortælle hende dine erfaringer med Apotekets d-dråber! :)

Ha' en god week-end! :D Jeg er først tilbage her på mandag, da vi skal med min søn til et stort fodboldstævne fra idag til søndag aften! Vi tager campingvognen med og overnatter der. :D

Knus,
Dinah

Kære Dinah

Jeg skal ikke gentage Aninas indlæg, men vil blot fortælle dig, at jeg selv har haft et barn af slagsen. For mig handlede det kun om at give barnet, hvad det har brug for - nemlig nærhed og omsorg. Det var hårdt indtil jeg tog konsekvensen fuldt ud, og du ved, at hun stadig foretrækker at sove hos mig.

Den traumatiske fødsel var hård ved den lille.

Din datter har valgt at amme og hun gør det flot, men det betyder jo også at han er 100% afhængig af sin mor, og det kan godt være svært, specielt for en førstegangsfødende.

Hun har været vant til sin frihed og hun er oplært i et job med faste regler og tider - men et lille barn har ikke den slags begrænsninger.
Kan du tilbyde hende en rengøringskone en gang om ugen i en periode, så i det mindste den del af det bliver taget fra hende?

Muligvis har andre skrevet det samme, men jeg har desværre ikke haft tid til at læse hele tråden igennem :D.

KH
Sally

Kære Alle! :D

Tak for jeres respons! :D

De sidste dage har "den lille" sovet upåklageligt. Det er blevet til mange timer om natten, hvilket min datter jo har nydt, men også om dagen har han været rolig og tilfreds. Jeg tror ikke, det er pga. at min datter har gjort noget anderledes, end hun plejer.... (Jo, mentalt har hun!)
Det er jo sådan med så små børn, at de er totalt "uberegnelige". :roll: Bedst som man tror, at nu er han/hun kommet ind i en rytme (uanset hvor uhensigtsmæssig den end måtte være), ja, så vender de rundt på en tallerken, og "rytmen" er pludselig en saga blot!

Jeg tror, at det er denne mangel på forusigelighed, der har stresset min datter. Hun er en pige, der gerne vil have kontrol over situationen, så hun er vant til at planlægge og være på "forkant". (Temmelig meget modsat af mig, som er ret impulsiv og tit "i sidste øjeblik"...)

Vi har talt en del om det, og hun er godt klar over, at denne mangel på kontrol har rystet hende. Så hun er igang med at acceptere, at det ind til videre VIL være den lilles behov, der sætter dagsordenen! Dermed slapper hun forhåbenlig mere af, og tager tingene mere som de kommer. :)

Jo, og så er hun også med på, at den lille selvfølgelig skal have al den kropskontakt, han har brug for! Også det har hun mere overskud til at tilbyde, når den lille tager sig en ordenlig lur ind i mellem....
Så det ser ud som om, at hun er ved at få brudt den onde cirkel.... [-o< :D

I morgen kommer de her begge to, og faren kommer lørdag. Det blir' bare SÅ dejligt at se dem igen! :D :D :D

Kh
Dinah

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Dinah

(Jo, mentalt har hun!)

---

Ved du hvad, Dinah :D ?

Hun er bare herlig, din datter....Se hvor lidt tid, trods alt skulle hun bruge til at starte en omstilling....ikke alene bliver hun, men allerede er hun en velsignet mor for sin dreng.

Hvor mange unge kvinder kender vi, som har denne evne til at benytte sig af input udefra og indbygge disse i sin dagligdag og sine (endnu uerfarne) mor-holdninger. De fleste ville rent instinktivt gå i deffensiv og afvise i flæng alt udefrakommende med en henvisning til, at dette er en indblanding eller noget værre.

Jeg mener helt bestemt, at kunne genkende en del af mormors tanketræk i datteren. Og selv om du sikkert og som sædvanlig ikke er helt parat til ubetinget og uimodsagt modtage rosene....ja, så vil jeg sige, at dette kan du lige så godt begynde at lære....for jeg har på "fornemmeren" at der med tiden kommer mange flere!!!!! Giver I mig ikke ret Piger :D ?

Tusind knus :smt058
Anina

Jeg siger tak, Anina! :wink: :lol:

Ja, min datter er en herlig pige! Varm, kærlig, givende, følsom og engageret i andre mennesker og verden omkring sig.
Og ikke mindst er hun ALTID parat til at se på sig selv og forsøge at forstå og forbedre, hvis hun selv mener, at det er nødvendigt! (Heldigvis har hun også sine grænser og forstår at stå fast på dem!)
Hun er jo også meget andet..., men først og fremmest er hun simpelthen igang med at udvikle sig til en dejlig voksen kvinde og mor! Og det er dejligt at være vidne til! :D

Som du nok kan se "mellem linierne" :lol: , er jeg vældig stolt af hende og elsker hende meget.
Og jeg er SÅ glad for, at hun kan og vil bruge mig i denne vanskelige overgangsfase, hun nu er igang med! :D :D

Kærlig hilsen
Dinah :D

Kære Dinah!

Det er også dejligt at se, hvor hurtigt du er blevet Mormor med stort M! :D

Og stadig har du tid og kræfter til alle os på Forum - tak for det! :D

KH
Sally

Hej Dinah

Glæder mig at høre at det går bedre med din datter og hendes nye tilværelse med den lille nye.

Åh, hvor kan jeg også huske den omstillingsproces det var, aldrig at vide, hvornår man havde mulighed for at være sig selv og lade lidt op.
Jeg husker at jeg det første år nærmest hele tiden var optaget af, hvor megen søvn jeg havde fået. Og jo mindre søvn jeg fik regnet ud at jeg havde fået - jo mere desperat kunne jeg blive.

Hvis nogen havde givet mig et praj om, at jeg ligeså godt kunne indstille mig på, at det med tid til mig selv skulle jeg indstille mig på at vente lidt med - så havde jeg nok kunnet slappe lidt mere af. Men jeg ville også gerne have sat det hele i system og genoprette det nye liv med plads til Mor. Og alle sagde jo, at at hvis bare man var lidt velorganiseret - så kunne man stort set det samme som før.
Hvorherrebevares - der er altså ingen småbørn der spiser og sover på komando.

Min søn ville helst ligge ved brystet mange mange timer og falde i søvn med en lille hånd i mit hår. Han ville bare være ved mig hele tiden.

Det gjorde mig ulykkelig indimellem. De andre mødre kunne tilsyneladende godt organisere det - de kunne sagtens skabe plads til sig selv og komme til frisøren og få ryddet lejligheden op og alt det der.

Jeg kunne slet ikke overskue hvornår der nogensinde ville blive plads til den slags.

Men hvor er det godt at hun kan tage imod erfaringer og indstille sig på at det kun er en tid og den tid hun giver den lille nye - og det nærvær og den kropskontakt han får er en så vigtig investering i hans fremtidige liv.

Kærlige hilsener
Barbara

Kære Alle! :D

Det bliver kun til et lyn-hurtigt "Hej!" :D , da jeg jo er fuldt optaget af den lille, skønne baby og min datters besøg!

Vi har lige lejet en autostol, så vi kan komme på en lille by-tur sammen...
Deres egen står jo hjemme i Kbh., da min datter og barnebarnet tog toget herover.

Men - han er altså skøn, den lille! :D Nem og mild - og så sover han altså til den store guld-medalje her hos mormor! 8) :wink:
Han fyldte 2 mdr. i forgårs - og har på denne tid taget 2,5 kg. på og vokset 10 cm - ret godt gået!! =D>

Jeg må desværre vente med at læse de fleste af jeres indlæg til senere. Jeg kan se, at der allerede er blevet skrevet mange, siden jeg sidst var "på"! (Og det har min nysgerrighed det ikke for godt med :lol: )

Knus - og god week-end! :D
Dinah

Kære Dinah!

Hvordan går det hos den lille nye familie?

Jeg tænker ofte på dig i den rolle - som mormor, altså! :D

Hvornår skal der være barnedåb og hvem skal stå fadder og hvordan HAR du det?

KH
Sally