"Kan man skrive kritisk om læger?"

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 12:58

Citer:

---

@ Lene Bech: Ifølge Cand.jur Henrik Egeskov , Patientforsikringen og Dommer (med tilknytninge til Patientskadeankenævnet) kan Regionshospitalet Silkeborg ikke indbringes for Patientforsikringen, de er uden for lovgivning, fordi de er spydspidshospital i Danmark for TERM modellen.

---

LENE

Helt korrekt. desværre. Ligesom med medicinforsøg osv. er det specielle aftaler, indgået på denne måde. Så selv om forsøgene foregår på de offentlige sygehuse, er de udenfor den normalt lovgivning.

Det omtalte Center for Regional Sundhedsforskning er et led i den samlede plan der nu er i fuld gang imellem Region Nordjylland og Regional Midtjylland, koordineret og iværksat af Aarhus Universitet.

Da jeg nu anmodede sygehusledelsen om journalindsigt, var materialet omkring dette ikke med. Det var først efter mit skænderi med lægen 11.maj, at det er anført at jeg ikke ville deltage, da det var et tricyklisk antidepressiva.

Det var heller ikke anført i det materiale, som jeg fik udleveret til at tage stilling ud fra, da jeg blev forespurgt om evt. deltagelse, ligesom alle de grimme bivirkninger, der også kan være emd medicinen heller ikke var med.

Så, hvor skulle jeg mon i så fald gå hen med et erstatningskrav, ifald der var noget som gik galt ?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 15:10

....og I guder, hvor I begge har ret.

Jeg er lamslået, og stadig rystet over sidste nye udvikling vedr. mig selv.

Tilbageblik: hasteindlagt maj 2007. Rod og ingen sammenhæng i alt, ingen opfølgning, ingen behandling eller undersøgelser andetsteds foreslået. Låst til Sygehus Aalborg. Fra start gav de mig diagnosen: Kronisk Pancreatitis.

Cystedannelse med byld i, hvorfor jeg den uge, iflg. læge fik mindst 15 ampuller penicillin i drop, efterfulgt af dræn i tre uger, skyllet to gange dagligt af hjemmeplejen. Ingen skylleskema eller andet, så dermed ingen opfølgning. Deres resultater er ikke med nogetsteds, ligesom besøg ved vagtlæge m.m. ikke er med. De indformationer, jeg har om sygdommen, er: bortset fra selve procesbeskrivelsen, som min læge gav mig i forbindelse med diarre (som jeg ikke har): Ingen informationer.

Ved læge på sygehuset fortalte jeg, at jeg ikke havde nogen informationer, men at jeg heller ikke kunne forstå, at jeg, der normalt aldrig blev syg, nu pludselig blev angrebet af alle mulige infektioner. Svar: det skal du regne med, men det bliver nok meget værre. Hvorfor? Intet svar.

Fik creon (enzymer) i marts sidste år… tilskud nægtet i april i år, fordi der ikke var fulgt op på ordinationen. Som følge heraf kunne jeg heller ikke søge om tilskud til den særligt fedtfattige og proteinrige kost, som jeg nødvendigvis skal have.

Mon ikke man pr. automatik bliver til “den vidende patient”, modsat skal man altså bare sætte sig i et hjørne og vente… barske løjer, synes jeg nok.. Den groveste kom med posten i forgårs:

Kære Rosa Maria Uhrenholt Nielsen

Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtel-funktionsundersøgelse, du var til den 21.07.2009. Vi kan se, at bugspytkirtelenzymerne er svært nedsat i det sekret, der er opsuget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for at bugspytkirtlen ikke fungerer og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale d. 23.11.2009, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret”.

med venlig hilsen xxx

Jeg koger nu af arrigskab, mildest talt, og spekulerer på om det et “tak for sidst” fordi jeg til sidst anmodede om journalindsigt igennem sygehusledelsen? Jeg håber ikke for min værste fjende at skulle gå igennem dette helvede. Men er det er udtryk for det velfungerende sundhedssystem? Dvs. til den tid er der gået 2 ½ år, fra første indlæggelse, og efter mange års smerter og problemer iøvrigt, samt stort vægttab.

Mon jeg i det hele taget havde fået denne undersøgelse, hvis jeg ikke var blevet ved med at insistere????

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 20:14

Som en start. Dette var fremvist som et eksempel, ikke som den store opfordring til at få sympati og medynk. Det var, og er, beregnet på a få andre til at tænke.
Jeg har snydt hele livet, iflg. Lægerne skulle jeg ikke have overlevet første døgn ( fødselsvægt 1423 gram). Nu er jeg 58 år, så jeg har vist givet trumfen. Jeg har valgt at bruge mine forløb til at illustrere, hvor det går galt, i håb om at nogen lytter.

@ Jytte

Jeg er så heldig, at jeg (omsider) fik en praktiserende læge, som lytter til mig. Han er meget frustreret over mit forløb og fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre.
Det var også ham, der ansøgte lægemiddelstyrelsen om tilskud, for det havde han da regnet med at sygehuset for længst havde sørget for.

Ved denne ansøgning og hans videreopfølgning til sygehuset gik det (uden tvivl) op for overlægen, at noget var gået galt. For der var ikke lavet den fornødne dokumentation, for at kunne følge op i hld. Lægemiddelstyrelsen..

Jeg tror heller ikke, at det er noget med bevidst ondskab. Men et produkt af skrivebordsgeneralernes maniske tilbøjeligheder til at ville have alt forenklet, og dermed sat i skemaform. Alt skal dokumenteres og bagefter kunne verificeres, så processen skal kunne følges. Det er afsindigt, når patienter ikke er en stor homogen masse, men derimod forskellige. Typer og forløb, med deraf forskellige symptomer og skader.

Men det er for mig afsindigt, når en ung mand/kvinde tager en uddannelse for at lave et godt stykke arbejde for mennesker, fordi dette med matematik og logistik ikke er deres område som interessefelt og evner, så nu pludselig finder ud af, at deres arbejde skal bestå, som overordnet, med at udfylde netop det område, som de bevidst undgik fra starten.

Jeg er fuldt optimist, stadigvæk. Jeg går nu igen til min læge, med brevet fra forleden, for nu har vi den fornødne dokumentation til lægemiddelstyrelsen, og med samme brev kan jeg så forsøge at henvende mig til de kommunale instanser mht. kost, hjælp i øvrigt mm.

For jeg er blevet slap efterhånden, det samme med min hr. gemal (vi har nemlig heller ikke samme indfaldsvinkel til problemerne). Så tror og håber jeg på, at vi i fællesskab kan finde en ordning, der vil være acceptabel for alle parter. Jeg tror ikke på at mirakler løses her og nu, alt (slid, men vid at ting) tager tid, men problemer tager vi hen ad vejen ( i dette tilfælde med en vis forsinkelse). Det var mit valgsprog på jobbet, og hjemmet er nu min arbejdsplads.

Jeg er blot yderligere blevet bestyrket i, at vi skal væk fra al den dokumentation osv. Lad læger gøre det, de er bedst til, og få så embedsmændene væk fra disse poster. Iflg. mig skal de blot have besked på, hvilke penge de har til rådighed, og så hvorledes disse skal administreres. De skal sørge for, at arbejdsgivernes rammer kan hænge sammen, ikke træffe beslutninger eller udstikke rammer. De aner alligevel ikke en døjt om, hvordan hverken mennesker eller sygdomme opfører sig. Så DROP DEM!

Jeg har altid givet et billede af mig selv og mit forløb med at illustrere Murphy`s Lov. Og har nu bevist, at det er en kendsgerning… selv om det ind imellem i stedet har givet et forløb, som om jeg var hovedperson i et drama af Kafka.

Mht. Retslægerådet og lægekonssulent, både som hyret af det offentlige og dermed aflønner heraf, de fungerer som embedsmænd, hvorfor de ikke har nogen berettigelse overhovedet. Det må være loven og den lægelige ekspertise, der er i front, når det gælder syge mennesker. Disse læger har jo en hel anden kasket på, når de går ind i den nye rolle, betalt af andre instanser. Så, mit råd må være… til offentlige myndigheder: ignorer deres udtalelser. De udtaler sig alligevel ikke som læger, hvorfor de underkender alle kolleger ved samme lejlighed.

Når de ikke har undersøgt en patient, kan de ikke konkludere mere, end vi andre kan. Det er baseret ene og alene på formodninger og teorier, endda måske fordomme og sympati/empati.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 29. august 2009 kl. 16:09

Citer:

---

@ Jytte: en lægekonsulent, som udtaler sig om dine papirer i en eller anden instans, er ansat i den eller den specialafdeling? Der skal jo skelnes kraftigt mellem rigtige læger og administrative læger, Ombudsmandsinstitutionen vil gerne se på en sag med lægekonsulenter, som har “glemt” sin uddannelse.

---

Det er/har (desværre) været praksis i Region Midt-Nord igennem mange år, at overlæger, tilknyttet til sygehusene, samtidigt har fungeret som administrative overfor både kommuner og formodentlig en del praktiserende læger. Samtidigt har mange af disse læger også skrevet speciallægeerklæringer på borgernes egen regning, når de f.eks. har været ved at falde for grænserne i DP-sager.

Disse erklæringer, betalt af klient/kommune er udfærdiget på sygehusets officielle papir, hvorfor ingen har kunnet adskille dem fra de rapporter, som er udfærdiget i en undersøgende funktion i sundhedssystemet.

Så, der går rent faktisk i tusindvis (patienter) rundt i DK i dag, som iflg. dem selv og disse speciallægerapporter er syge, men hvor diagnoserne kun er stillet tilfældigt. Og denne praksis har nu betydet, at der kører adskillige sager, hvor patienten har dokumentation for at fejle noget, og hvor der ved indhentelse af helbredsoplysninger ikke foreligger noget. Så de kommunale myndigheder arbejder ud fra sundhedsoplysninger (ifald de tager hensyn til dem) og her er patienten “rask”, dvs aldrig undersøgt, og vedkommende kan have op til
flere af de øvrige (administrative) erklæringer.

Hvor stort problemet er, kan nok bedst illustreres ved, at de pågældende speciallæger samtidig udnytter patientens tiltro til ham. Og jeg har bl.a. selv mange gange hørt, at eksempelvis den Rheumatolog, Aalborg Sygehus, som udarbejdede denne erklæring har hævdet at han var nødt til at skrive sådan, og sådan måtte han ikke beskrive, for DET SKULLE JO KUNNE HOLDE I RETTEN.

Men, patienten har nu et nærmest afgudsbillede af samme, for “han tror jo på mig”. så, det er ikke hans skyld at jeg ikke kan komme igennem ved kommunen. Næste gang, der igen er behov for et papir, går de til ham igen. Her har kommunens praksis ligget tæt op ad hans, for med papirer/lægeerklæringer som var ½ til 1 år gamle, har de slået på, at oplysningerne er forældede. Og de anvender samme læge. De har derfor igen indgået aftale med pågældende læge om ny undersøgelse.

Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet… og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det? Har det mon været godkendt?

Ved konsultationer mod egenbetaling, skulle patienterne selv medbringe de erklæringer, som tilsvarende udarbejdede tidligere (f.eks. ved bilulykker mv fra forsikringsselskaber). Eneste oplysning, han selv har indhentet er, om vedkommende evt. stod på den (ofte årelange) venteliste, der var til pågældende afdeling. Her har han mere end een gang endda afkrydset, at vedkommende nu er undersøgt. Til trods for, at de selv har betalt for undersøgelsen samtidigt.

Det er denne praksis, som jeg selv nu er et resultat af. Jeg har 3-4 erklæringer fra ham, ligeledes fra anden Rheumatolog. Og hvor adskillige speciallægeerklæringer er udarbejdet på baggrund af mine henvendelser om netop samme på andres vegne, fordi vedkommende var tæt på at miste forsørgelsesgrundlaget. Det er det paradoksale, som jeg nu er flov over, modsat dengang, hvor jeg var naiv nok til at tro, det var en hjælp for vedkommende.

Det er den type af læger, som ikke burde kunne kalde sig læge. Dette begreb er så udvandet nu, at de i stedet burde kaldes alt andet grimt. For dem er det egen profit og udsigt til øget status, der er det fremherskende element. Ofte betegner de sig selv som “forskere” nu, ligesom de ofte er tilknyttet rygcentre, eller, som den groveste jeg har set, med i øverste del af Funktionelle Lidelser og Forskergrupperne, samt modtager penge fra medicinalfirmaerne.

Det er en rigtig beskidt praksis, med mange penge på spil, så de har garderet sig mod utilfredse patienter. Og samme er urørlige, nærmest. For det er et led i projekt sundhedsøkonomi. Og, der er mange af den slags, så jeg er ikke sikker på, at det vil være nemt at røre dem.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Citer:

---

@ rosa urenholt nielsen: "Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet…. og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det?"

---

Ikke kun udenfor sygehuset - rosa.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,59% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.

Men hvis vi nu gerne vil forblive retfærdige og på den sikre side - lad os så antage, at USAs befolkningstallet med sikkerhed udgør 250.000.000 indbyggere, mens det danske indbyggertal er pr 1. juli 2009 opgjort til 5.519.441. En dråbe i havet skulle man tro. Men når man ser antallet af danskere, der med eller uden deres vidende deltager i medicinske forsøg - ser man lige pludselig en uforklarlig dansk beredvillighed til at overbyde både USA og den Tredje Verden på det medicinske "forsøgs-marked".

Allerede i 2007 har man opstillet tal på antallet af danskere, der på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv, med eller uden deres vidende er blevet "anvendt" til medicinske forsøg. Tallet var rundt regnet - 500.000. (2007) Altså - en halv million danskere ud af en befolkning på 5.519.441? Dvs. 9-10% af danskere agerer forsøgskaniner og skulle samme proportionelle antal involveres i medicinske forsøg f.eks. i USA, ville dette betyde at mindst 25 millioner amerikanere skulle være forsøgspersoner for de verdensomspændende medicinalvirksomheder OG Food and Drug administration.

Intet tyder på at skulle være tilfælde. Det er ganske enkelt for stort et problem for både Food and Drug administration (FDA) og medicinalbranchen, at de astronomiske beløbsgrænser for erstatninger i USA kan sende selv de mægtigste medicinalvirksomheder i knæ. Derfor må man finde andre befolkninger, hvor "skadeerstatnings-kultur" er mildere eller ikke eksisterende. At det så er "forståeligt" for et civiliceret folk som os, at i Den Tredje Verden gælder selvfølgelig korruption oh junglelov, kan vi hurtigt blive enige om. Men at der så skulle råde tilsvarende lovløshed i Danmark, den vestlige verdens "medicinske-forsøgs-skraldespand" - kommer vist bag på ethvert anstændigt menneske, lullet i en falsk overbevisning om at her gælder etik og faglig moral før alt andet, at enhver kan rolig overlade sig selv og sine kære "I Lægens Hænder".

Wrong! Danskere er, om muligt endnu mere udsatte for medicinske forsøg end selv de fattige befolkninger i tredje lande. Ulykken her i landet er, at nærmest alle oplysninger/statistikker, med et tryk på en tast - nemt og elegant kan trækkes ud af en hvilken som helst database på et hvilket som helst hospital. Her i landet behøver lægerne ikke svede i firhjulstrækkere på de støvede landeveje eller betale øvrigheden i slums for at skaffe menneskeligt forsøgsmateriale tillige med de besværlige registreringer, opfølgninger på medicinske forsøg, uden hvilke forsøgene jo ikke kan gennemføres, vel? Derudover, eksisterer der jo en videnskabelig usikkerhedsfaktor omkring anvendelse af menneskeligt forsøgsmateriale i tredje lande. Den generelle ernæring- og helbredstilstand gør forsøgspersonerne i disse lande mindre "sikre" som forsøgskaniner....

Derimod her i landet er vi jo alle, mere eller mindre "pænt i stand" - hvilket gør os til et velegnet menneskeligt forsøgsmateriale for medicinske forsøg. Og billigt. Den engagerede "part i sagen" på medicinalfirmaernes side - lægerne er jo allerede lønnet af os. Ellers koster det kun de lægemidler der skal til gennemførelse af forsøget. I visse tilfælde endda har både medicinalvirksomhederne og deres trofaste, hvidkitlede medhjælpere den frækhed at sende regningen for forsøgslægemidlerne til statskassen, hvorfra blåøjede politikere udbetaler pengene - de samme penge som også forsøgspersonerne har indbetalt til i skatter og afgifter. Og på denne måde betaler vil selv for at blive gjort til forsøgskvæg for lægerne og lægemiddelgiganterne. Er det ikke bare genialt?

Så er der andre tilfælde, hvor danske sygehuse ligefrem sælger hospitalskapacitet til forsøg for medicinalvirksomheder. Var det ikke i Ålborg, hvor lægerne endda var stolte af, at hospitalet tjente millioner på at udbyde patienterne til medicinforsøgene? Ikke "kun" for medicinalfirmaerne men også medicinforsøg på danske patienter bestilt og betalt af det amerikanske National Institutes of Health, som hører under det amerikanske sundhedsministerium. Hvorfor mon vil medicinalfirmaerne og amerikanske sundhedsmyndigheder købe sig til billige menneskeforsøg i Danmark, hvor en AAU-professor endda udtaler: "nogle gange skal patienten igennem 20 eller 30 lægemidler, før vi finder det, der virker optimalt...." Sikke mange bivirkninger, forværringer og pinsler måtte de stakler til patienter igennem, før man fandt det "optimale" middel...

Endda for pebernødder. Jeg var ved at dø af grin, da jeg så de priser danske læger solgte menneskeforsøgene for. Af mange hundreder millioner af dollars spænderet på produktudvikling af nye lægemidler - risikerer danske læger deres patienters resthelbred for 4, 5 eller 10 millioner kroner. Pebernødder når man tænker på, at menneskeforsøg er det vigtigste led i hele produktudviklingsprocessen - hvor lægemidlets skæbne på markedet blive afgjort af de menneskelige forsøgsbjekter... solgt af deres læger for en slik.


Kristeligt Dagblad har publiceret en hel artikelserie i temaet: "Medicinforsøg" i 2007. Selv om heller ikke Kristeligt Dagblad har fundet Graalen med sin artikelserie om medicinske forsøg, har bladet dog offentliggjort en del godt baggrundsmateriale, der bringer emnet over på gadeplan, hvor de fleste almindelige mennesker kan forholde dem til det, selv uden at være "fagligt kvalificerede". Temaet findes på nettet.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 30. august 2009 kl. 20:12 Din kommentar afventer bedømmelse.

Citer:

---

@ Martin Germann: Men det er også min klare fornemmelse, trods min relative korte erfaring, at det ofte handler om dårlig kommunikation ml læge og patient. Læger er jo ikke onde mennesker - langt de fleste gør alt hvad de mener tjener patienten bedst.

---

Martin

På vegne af Lene (uden forudgående samtykke) vil jeg hermed opfordre dig til at se nærmere på efterfølgende:

citat: “Kalender:

Møde i Danske regioner 29.9 om shared care i psykiatrien
Start: tirsdag 29. september 2009 kl. 15:30
Slut: tirsdag 29. september 2009 kl. 18:00
Sted: Regioners Hus, Dampfærgevej 22, København Ø

Danske Regioner indbyder til Symposium om shared care mellem almen praksis og psykiatrien.

Danske Regioner indbyder til eftermiddagssymposium, hvor ny viden om effekten af shared care mellem almen praksis og psykiatrien i behandlingen af ikke-psykotiske psykiske lidelser præsenteres. Et helt nyt studie samler litteraturen, som viser, at shared care mellem almen praksis og psykiatrien har stor effekt og er cost-effektiv i behandlingen af depression, angst samt andre ikke-psykotiske lidelser.

Dr. med. i psykiatri Morten Birket-Smith, speciallæge i almen medicin Merete Lundsteen og overlæge ph.d. i psykiatri Lene Eplov har gennem flere år arbejdet med shared care mellem almen praksis og psykiatrien i behandlingen af ikke-psykotiske lidelser. De tre læger har undersøgt hele den eksisterende litteratur fra både Danmark og udlandet om effekten af forskellige shared care modeller og vil på symposiet fremlægge resultaterne af deres studie.

Sundhedsøkonom og leder af Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard vil være ordstyrer og kommentere på resultaterne ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Symposiet henvender sig til praktiserende læger, psykiatere, psykologer, forskere og journalister samt administratorer og andre med interesse i behandlingen af ikke-psykotiske lidelser.

Se programmet. Deltagelsen er gratis.

Tilmeld dig konferencen på Danske Regioners hjemmeside ved at følge dette link: http://www.regioner.dk/Tilmeld symposium Share Care her.aspx ” ("Dødt" link/red.)

***

Morten Birket-Smith er den ledende indenfor Liaisonpsykiatrien, ligesom han (tilsyneladende) er den overordnede i forhold til Retslægerådet ( nr. 1 blandt 7 psykiatere blandt ialt de ialt 11 medlemmer i retslægerådet)- se iøvrigt: fra dansk selskab for almen medicin: http://www.dsam.dk/flx/uddannelse/ma...cinsk_ekspert/

Går du videre i ovennævnte informationer, vil du kunne se, hvorledes læger her kan blive trænet i at agere som professionel, som akademiker osv.. foruden ovennævnte link: som medicinsk ekspert. Her har du fået begrundelserne for: hvorfor du Ikke skal sende videre. Her er adgangskoden i hvert tilfælde, som et skridt på vejen.

Så, Martin, du må i gang med videreuddannelse.

Hvordan du, i den forbindelse samtidig vil kunne få tid til at forholde dig til at være læge, og få dette forhold til at fungere, bliver nok iflg. sundhedsstyrelsen mest dit problem: kan du agere professionelt, eller må du give op ?

Skal du styres af Cost-benefit eller at ville være læge ?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 31. august 2009 kl. 23:58

Berlingske Tidende har oprettet en ny kategori under overskriften “I LÆGENS HÆNDER”. Jeg ved ikke hvor længe denne kategori bliver opretholdt - om den er kommet for at blive, eller bliver den lukket når nyhedsværdien er faldet bort. Men indtil videre er kategorien åben og der tilføjes nye input hver dag.

Begivenheden, der havde lukket op for sluserne var da en lille dreng døde efter at have slugt et batteri, og hvor selv 11 (?) vagtlæger ikke kunne formå at svinge sig op til at sende drengen videre til en seriøs undersøgelse med noget af det billigste vores sundhedsvæsen kan levere - en røntgenundersøgelse.

Temaet har udviklet sig med fokus på vores lægevagtordning, dennes styrker men først og fremmest - svagheder. Der er fremkommet adskillige beretninger, forslag og kommentarer - alle dog fokuseret hovedsageligt på lægevagtordningen og vagtlæger.

Alle synes at glemme, at lægevagtordningens praksis tegnes af de læger, der kører lægevagt og disse lægers indstilling til vagt-patienterne må nødvendigvis afspejle deres indstilling til både deres egne patienter i dagkonsultationen samt - indstillingen til patienterne generelt.

Ingen synes at være opmærksom på, at lægerne er mennesker på godt og ondt som alle andre mennesker, men betragtes i praksis som de var, lægerne, skabninger af en helt anden race end vores. Overmennesker? Guderne?

Det er hovedsageligt lægerne selv der omhyggelig plejer og opretholder dette skel mellem lægestanden og det øvrige samfund. Dertil hører så også, at denne kløft-opretholdelse hviler i høj grad på lægernes opfattelse, at kritiserer man en læge - kritiserer man dem alle…. og skulle man overhovedet formaste sig til at kritisere lægerne - skal man for det første selv være læge, og for det andet - skal man være parat til at bøde for kritikken og endda kan forvisses fra det danske sundhedsvæsenet, som tilfældet var med den gudsbenådede, en af verdens bedste hjertekirurger Gosta Pettersson danske læger med hjælp fra Sundhedsstyrelsen har fryset ud, så dette gode og dygtige menneske nu redder amerikanske hjerter på en af verdens bedste non-profit klinikker. Hvor mange danske hjerter mon er afgået ved døden, som en direkte følge af vores lægers “ukrænkelighed”?

Ja, sådan går det når man trodser den samlede lægestand og sætter patienterne først! Så langt så godt…. problemet for lægerne i den aktuelle dagens mediefookus blot er dette - at lægestanden kan ikke fryse ud, udvise, blackliste eller chikanere ganske almindelige borgere, der omsider tager blader fra munden og beretter om deres erfaringer, om deres skuffelser og om den sorg de har oplevet som følge af unødvendige dødsfald, der kunne være undgået hvis lægen havde udført sine opgaver under devisen “patienten først”. Og så er det, at Berlingskes tema “I LÆGENS HÆNDER” giver genlyd i alle afkroge af landet tillige med postyret blandt de folkevalgte og deres embedsmænd.

Vi må ikke glemme at de folkevalgte og deres embedsmænd har fjernet alle forhindringer for, at opløsningen af de gamle værdier der grundlagde tilliden til lægerne før, nu er ophævet eller på vej dertil - ved at psykiaterne, nærmere betegnet Liaison-psykiaterne har undermineret lægestanden indefra, ved udviklingen og udbredelsen af TERM-modellen. En “behandlings-model”, der er så demokratisk at hverken høj eller lav kan undslippe den, undtagen de velhavende, der har råd til privatbehandling. Alle vi andre - vi må enten tage til takke med at blive behandlet som hypokondere indtil det modsatte er bevist, eller - må vi afvise enhver kontakt til vores sundhedsvæsen og overdrage os selv til Guds nåde. Når valget står mellem TERM-modellen og Gud, er det altså Gud der vinder min tillid, som tingene er ved at udarte sig. Det er altså ikke hver dag, at en svoren ateist som jeg, vælger Gud før andet. Det må kunne tale sit eget sprog, formoder jeg.

Også på lægernes egen Portal for læger og studmed`er skrives der en lille smule om den seneste tids røre i medierne….

Brugeren “Niemann” stiller spørgsmål: “Hvad mener I om sagen? Er det primært lægerne, der er for ringe - eller ligger problemet også hos Nyrup/Fogh/Løkke eller andre?”

Lige så lidt som på chefredaktøren Lisbeth Knudsens Blog - lige så lidt på lægernes og studmed`ers egen debat http://www.studmed.dk/indlaeg71437.html - kommer der andre svar, end benægtelser. Ingen konstruktive betragtninger eller kommentarer. Ikke engang forsøg på at besvare “Niemann`s” spørgsmål. Total tavshed ud over uklædelige defensive og fornærmede afvisninger….

Brugeren “juks” (ja, hvorfor mon vælge dette uheldige nick?) endda kommer i tvivl om han overhovedet vil være læge, på baggrund af den aktuelle debat: “I det hele taget er jeg led og ked af at læger altid skal høvles ned i medierne. Vi er åbenbart både fagligt uduelige, arrogante og pengegriske. Jeg er tæt på at miste lysten til at være læge. Det er ikke fedt at knokle dag og nat til en halvdårlig løn for derefter at se sin faggruppe lynchet i aviserne.”

Jamen, kære juks - man kan ikke fikse hvad man ikke erkender. Kan du ikke genkende og erkende problemet, der jo reelt findes blandt dine kommende kollegaer - hvad siger det så generelt om din erkendelsesevne og din objektivitet? Eller er disse kun forbeholdt solidariteten med andre læger? Med denne holdning - juks - vil du gøre verden og dig selv en tjeneste, hvis du i tide, afstår fra at være læge.

Det er jo denne selvsamme, misforståede solidariter der gør, at tilliden til hele lægestanden er for nedadgående…. for, som jeg også skrev her på bloggen før - det er lægerne selv, der udelukkende bruger det kollegiale til at holde hånden over egne brodne kar, der alene er ansvarlige for, at blive slået i hartkorn med disse brodne kar. Kom så ikke og brok jer over kritikken!

Men det er netop det der sker her, på Lisbeth Knudsens Blog på Berlingske.dk - flere hundrede kommentarer til emnet “Kan man kritisere læger” indledes med mange massive protester mod at lægerne kritiseres. Der bliver henvist til bitre, hævngærrige patienter, til uvidende befolkning, til dumme journalister bedrivende tabloid-journalistik osv.

Alt i alt fremgår det tydeligt, at lægerne selv overhovedet ikke er indstillede på at tage imod nogen form for kritik fra det samfund de er en del af og som de føler dem hævede over…. Graver man dog noget dybere - viser det sig, at heller ikke lægerne selv må fremlægge kritikken af deres egne kollegaer…. Disse læger kan ikke engang selv sidde højt nok på strå til at være beskyttede mod chikane og fagpolitisk forfølgelse… Ikke alle kan bare flytte væk hvor deres positive syn på medicin og patienterne er velkomment, som tilfældet var med Gosta Petersson. Andre dør fra problemet, som overlæge Mogens Kjær, Aalborg Sygehus og resten skal blot “knytte sylten og makke ret”! Lægestanden vedbliver med at forbeholde sig retten til ikke at blive underkastet nærmere eftersyn.

Lægerne nærer ganske forældede forestillinger om, at når borgeren først er blevet syg, kommer borgeren tilbage krybende i støvet og beder om godt vejr, idet det er jo lægerne der sidder med magten til at gøre borgeren rask igen. Wrong! Flere og flere borgere tager konsekvensen af deres krakkelerede tillid til vores læger og søger enten andre veje eller slet og ret på forhånd opgiver lægebehandlingen. Så er beslutningen om at forlade denne jammerdal, i det mindste ens egen.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 1. september 2009 kl. 17:29

Citer:

---

@ Jytte Hestbech: Det er ikke altid, at lægerne stiller op med alle talenterne, når patienten er læge, tro ikke det!

Til januar har jeg været læge i 40 år, men da jeg fik dissemineret sklerose for 22 år siden, fik jeg bare at vide, at de ikke vidste hvad jeg fejlede. Jeg kunne ikke tænke, huske, eller finde de ord, som jeg skulle bruge, græd hele tiden og lå mindst 18 timer i døgnet. I 10 år bølgede sygdommen frem og tilbage, før en læge i en anden by forbarmede sig og sagde hvad jeg fejlede.

---

@ Jytte

Nej, du er ikke den eneste, langt fra. Men du er nok en af de få, som ikke lider i tavshed. Det gjorde psykiateren Ann Hyllested heller ikke den gang sidst i halvfemserne. Hendes sag trak ud frem til 2004, hvor Ann Hyllested har fået en ubetinget oprejsning.

Ann Hyllested pådrog sig såmænd “kun” encefalitis. En virusbetinget hjernebetændelse, der stik imod forventningerne ikke gik over af sig selv, men tværtimod - blev værre og efter ca. et år, som følge af sygdommens forværring blev Ann Hyllested henvist til Århus Kommunehospital, Neurologisk Afdeling for videre undersøgelser…. Man havde fundet spor efter et antal af små blodpropper, men skaderne kunne ikke behandles så lang tid efter og Ann Hyllested blev sat i behandling med blodpropforebyggende medicin, dog uden at hendes helbredstilstand bedredes.

Det korte af det lange er, at man på sygehuset ikke kunne komme med en sikker diagnose for Ann Hyllesteds tilstand og havde derfor anbefalet “en snak” med sygehusets neuropsykolog. Denne “snak” endte med, at Ann Hyllested blev testet for psykisk sygdom (!!!) og resultatet af Rorschach-testen gjorde Ann Hyllested til psykisk syg med diagnose: “Kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse”. En hård diagnose, der sædvanligvis betyder at man er uhelbredeligt psykisk syg….. At analysen af Rorschachsprøven blev udelukkende gennemført af en….. computer (!!) gjorde det ikke mindre afgørende for patientens fremtid. Heller ikke den kendsgerning, at testen blev ikke genemført i overensstemmelse med testens egne retningslinier samt ej heller blev den ledsaget af den (ellers) obligatoriske personlige diagnostiske samtale og andre supplerende tests. Neuropsykologen lod computerens hypoteser stå som konklusioner, førte “diagnosen” til patientjournalen og det var så det.

Jeg har lige siden jeg læste om “sagen” og Patientankenævnets afgørelse spurgt mig selv om denne Rorschach-”kyndige” neuropsykolog Lise Ehlers vidste mon eller ikke vidste, at Ann Hyllested er selv en speciallæge i psykiatri og kunne derfor udmærket selv vurdere både testens forløb og resultat….. eller om det blot var en “underhundens hævn per stedforetræder”, der skulle vise disse psykiatere hvem bestemmer her? Syg eller ikke - fandt Ann Hyllested sig ikke i resultatet af møde med Lise Ehlers og meddelte Neurologisk Afdeling på daværende Århus Kommunehospital “at hun havde mistet tilliden til deres arbejde.”

I en artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004, “Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer” - beskriver journalisten Niels Lillelund således begivenhedernes gang, efter at Ann Hyllested forlangte aktindsigt i sin patientjournal inkl. Lise Ehlers konklusion, der er fremkommet på baggrund af den famøse Rorschachprøve…..
———-
“Materialet fik patienten ikke med det samme. Og Ann Hyllested måtte gennem års tovtrækkeri for at få kompenseret for fejlene. Og for at slå fast, at man ikke kan sætte psykiatriske diagnoser på folk uden behørig undersøgelse. Ann Hyllested har fået medhold i alle klagepunkter. Men da Jyllands-Posten i efteråret 2003 henvendte sig til hospitalet, var det svært at få kontakt med de ansvarlige. Lise Ehlers`daværende chef på Århus Kommunehospital, chefpsykolog Poul Erik Spliid, reagerede trods gentagne henvendelser ikke på avisens forespørgsler.”

Med tiden har Ann Hyllested fået det bedre, og det har kostet hende alvorlige overvejelser, før hun valgte at gå til offentligheden med denne sag. Når hun i sidste ende gjorde det, var det i håb at få forholdene ændret. “Som psykiater føler jeg en faglig forpligtelse til at medvirke til at sikre, at psykiatrisk diagnosticering ikke misbruges, og at der opretholdes en høj faglig kvalitet.
Som læge i almindeligned føler jeg et ansvar for at patienten ikke krænkes unødigt i sundhedssystemet. Sundhedsfagfolk har magt, og syge mennesker er afhængige af sundhedssytemet. Sundhedsfagfolk skal efter min mening være sig dette afhængighedsforhold og skæve magtforhold meget bevidst og forholde sig ydmygt til det. Derfor bør en sag som denne følges til dørs, og bør ikke holdes hemmelig.”
———
Artiklen “Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer” findes ikke på nettet, men jeg har den liggende scannet fra avisen papirudgave, hvis indlæggets troværdighed skulle komme under lup.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 1. september 2009 kl. 21:20

Anina.

I guder, hvor har du ret. desværre kan vi se, at læger ikke er bedre end neuropsykolog, tidl sygepjejerske Lise Ehlers.

Det er fløjet i luften med diagnoser fra lægerne overfor Lene. (de har åbenbart ikke lært noget om kriterierne for at stille en seriøs diagnose, men har lært det ud fra enten et skema eller et brevkursus) læs evt. udfra Anina`s artikel, her står lidt i sagen ang. emnet.

Skal dette anvendes til noget, burde det være omkring sagen i Sæby, hvor en vindmølleejer til sidst fik medhold i retten ved hjælp af Anker Laden, een af de sagførere, som i modsætning til lægerne herinde i dette forum har både sympati og empati for patienterne. Han fik her medhold i retten for, at hans klients skader var påført af det offentlige pga. langstrakt og håbløs sagsbehandling og kammerateri. han var erklæret psykisk syg (belastningsskade).

Her var de spillere på et hold, modsat det billede, lægerne har stillet op her til offentligt skue om deres kollegiale sammenhold imod den besværlige patient…. som set meget tydeligt her i denne blog.

Lene er absolut ikke neurotisk, tværtimod har hun (til trods for jer) bevaret både overblikket og realitetssansen. I læger kører derimod frem med bål og brand. I mener hun (og dermed vi) generaliserer.

Det burde da ikke kunne forbavse, når I står frem som en samlet flok med et bombastisk angreb mod hende. Når I står sammen som et hold, må i også forvente at vi som patienter ser jer som et hold, og dermed generaliserer.

Når I ikke tør stå frem som enkeltpersoner med personlige holdninger og meninger, og dermed går i en dialog men i stedet kører frem med intetsigende vrøvl fra et fælles manuskript for at bortforklare.

Er I mon bange for whistleblower-effekten indenfor lægestanden? Den, der har fået adskillige læger til enten at forkaste DK eller i stedet er blevet bortdeporteret til de fjerneste landets afkroge, uden mulighed for at kunne få anden ansættelse indenfor regionen.

Lad mig komme med eksempler fra min opfattelse, ud fra personlig viden og erfaringer: er Lene helt skævt på den, når hun hævder at lægerne i Norge er betydeligt bedre end Dk..

Mærkeligt, sammenfattet med min veninde, som heller ikke kan få nogen form for behandling i DK. Til trods for, at hun var ved at dø i medicinforsøg, afholdt på dansk sygehus. Hun kan stadig ikke få nogen lægehjælp, kan endog ikke få at vide, hvilket sygehus hun hører til, efter at det lokale blev lukket ned..

Lægen nægter at anerkende hendes sygdom (til trods for at hun nu, efter 12 års kamp omsider er bevilget pension). Hun kan dermed ikke få hjælp til livsvigtig medicin, men må selv forsøge at finde de mange penge til medicin.... hvilket kan være svært, for der er altså også to handicappede børn, som kommer i første række..

Operationerne, som der blev henvist til via tidligere omtalte speciallæge er ikke kommer længere, til trods for at det nu snart er 4 år siden. Det eneste han foretog sig ekstraordinært var at få taget blodprøver. 3 mdr efter medicinforsøget, så mit kvalificerede gæt er, at det har været for at få kontrolleret mod konkurrentens, (han stod selv for et andet medicinforsøg) så hvor meget der, efter tre mdr. stadig kunne spores via blodprøver.

Hun har fået et utal af bivirkninger, åbenbart af permant art, men end ikke en opfølgning fra hverken lægemiddelstyrelse, Pfizer eller lægen, som stod for forsøget… (artikel i JP 12-10-2007) et år efter forsøget.

Jeg er ellers sikker på, at en smule kompensation, om ikke andet så et : Vi er virkelig kede af det ville have hjulpet. Men selv det kunne der ikke blive til. Burde have hjulpet hende videre igennem, for at afklaret skadernes omfang. I stedet for som nu: SYLTET (hun er ellers samtidig alvorligt angrebet af KOL).

Det danske sundhedssystem er, ligesom det meste andet her en parodi på “Kejserens nye klæder”.

Hendes nærmeste familie er læger i Norge og bønfalder hende konstant om at vende hjem, så de kan hjælpe. Men hensynet til børnene tæller højere, så hun er her stadig).

Eller hvad med eet af mine egne nære familiemedlemmer, uddannet som læge i DK, men som efterfølgende valgte ansættelse i Sverige. Jeg forespurgte, om han aldrig havde tænkt på at vende tilbage til DK? svaret var: “nej, aldrig i livet. Den danske lægestandard er generelt alt for dårlig. så det kunne jeg ikke drømme om”. Til trods for, at hans familie er, og altid har været, bosat her.

Og at han ved lidt om, hvad han taler om, burde vist være indlysende, idet han halvdelen af tiden arbejder i praksis, den anden halvdel (ca.) arbejder sammen med internationale læger i udenrigstjeneste. Cambodia, Afrika, Mellemøsten osv. Det giver vist lidt indblik, trods alt. Til trods for det, har han nu i mange tilfælde, når det gik galt i Dk valgt at gå ind som oversætter og tovholder. For vores systemer duer ikke, hverken mere eller mindre.

Hvad med de patienter, som er ved at miste livet, fordi Dk vælger billigste lægemiddel (vi kører altid discount)… det, der gives her er kasseret i andre EU-lande for både 10 og 15 år siden, fordi det var for dårligt ? Det hører til begrebet sundhedsøkonomi.

Når I som læger vælger at gå til angreb på Lene og andre, burde i måske tænke på, at det egentlig klassificerer jer selv: vi forsvarer altid systemet og vore egne..

Igen: “Først ryggen fri, siden luftvejene…” først mig selv, så mig selv og måske, hvis jeg finder overskud: lidt til patienten. Det siger vist alt om indspisthed. Derfor behøver DK ikke koruption.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 2. september 2009 kl. 19:34

Citer:

---

@ rosa urenholt nielsen: "Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet…. og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det?"

---

Ikke kun udenfor sygehuset - rosa.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,59% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.

Men hvis vi nu gerne vil forblive retfærdige og på den sikre side - lad os så antage, at USAs befolkningstallet med sikkerhed udgør 250.000.000 indbyggere, mens det danske indbyggertal er pr 1. juli 2009 opgjort til 5.519.441. En dråbe i havet skulle man tro. Men når man ser antallet af danskere, der med eller uden deres vidende deltager i medicinske forsøg - ser man lige pludselig en uforklarlig dansk beredvillighed til at overbyde både USA og den Tredje Verden på det medicinske "forsøgs-marked".

Allerede i 2007 har man opstillet tal på antallet af danskere, der på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv, med eller uden deres vidende er blevet "anvendt" til medicinske forsøg. Tallet var rundt regnet - 500.000. (2007) Altså - en halv million danskere ud af en befolkning på 5.519.441? Dvs. 9-10% af danskere agerer forsøgskaniner og skulle samme proportionelle antal involveres i medicinske forsøg f.eks. i USA, ville dette betyde at mindst 25 millioner amerikanere skulle være forsøgspersoner for de verdensomspændende medicinalvirksomheder OG Food and Drug administration.

Intet tyder på at skulle være tilfælde. Det er ganske enkelt for stort et problem for både Food and Drug administration (FDA) og medicinalbranchen, at de astronomiske beløbsgrænser for erstatninger i USA kan sende selv de mægtigste medicinalvirksomheder i knæ. Derfor må man finde andre befolkninger, hvor "skadeerstatnings-kultur" er mildere eller ikke eksisterende. At det så er "forståeligt" for et civiliceret folk som os, at i Den Tredje Verden gælder selvfølgelig korruption oh junglelov, kan vi hurtigt blive enige om. Men at der så skulle råde tilsvarende lovløshed i Danmark, den vestlige verdens "medicinske-forsøgs-skraldespand" - kommer vist bag på ethvert anstændigt menneske, lullet i en falsk overbevisning om at her gælder etik og faglig moral før alt andet, at enhver kan rolig overlade sig selv og sine kære "I Lægens Hænder".

Wrong! Danskere er, om muligt endnu mere udsatte for medicinske forsøg end selv de fattige befolkninger i tredje lande. Ulykken her i landet er, at nærmest alle oplysninger/statistikker, med et tryk på en tast - nemt og elegant kan trækkes ud af en hvilken som helst database på et hvilket som helst hospital. Her i landet behøver lægerne ikke svede i firhjulstrækkere på de støvede landeveje eller betale øvrigheden i slums for at skaffe menneskeligt forsøgsmateriale tillige med de besværlige registreringer, opfølgninger på medicinske forsøg, uden hvilke forsøgene jo ikke kan gennemføres, vel? Derudover, eksisterer der jo en videnskabelig usikkerhedsfaktor omkring anvendelse af menneskeligt forsøgsmateriale i tredje lande. Den generelle ernæring- og helbredstilstand gør forsøgspersonerne i disse lande mindre "sikre" som forsøgskaniner....

Derimod her i landet er vi jo alle, mere eller mindre "pænt i stand" - hvilket gør os til et velegnet menneskeligt forsøgsmateriale for medicinske forsøg. Og billigt. Den engagerede "part i sagen" på medicinalfirmaernes side - lægerne er jo allerede lønnet af os. Ellers koster det kun de lægemidler der skal til gennemførelse af forsøget. I visse tilfælde endda har både medicinalvirksomhederne og deres trofaste, hvidkitlede medhjælpere den frækhed at sende regningen for forsøgslægemidlerne til statskassen, hvorfra blåøjede politikere udbetaler pengene - de samme penge som også forsøgspersonerne har indbetalt til i skatter og afgifter. Og på denne måde betaler vil selv for at blive gjort til forsøgskvæg for lægerne og lægemiddelgiganterne. Er det ikke bare genialt?

Så er der andre tilfælde, hvor danske sygehuse ligefrem sælger hospitalskapacitet til forsøg for medicinalvirksomheder. Var det ikke i Ålborg, hvor lægerne endda var stolte af, at hospitalet tjente millioner på at udbyde patienterne til medicinforsøgene? Ikke "kun" for medicinalfirmaerne men også medicinforsøg på danske patienter bestilt og betalt af det amerikanske National Institutes of Health, som hører under det amerikanske sundhedsministerium. Hvorfor mon vil medicinalfirmaerne og amerikanske sundhedsmyndigheder købe sig til billige menneskeforsøg i Danmark, hvor en AAU-professor endda udtaler: "nogle gange skal patienten igennem 20 eller 30 lægemidler, før vi finder det, der virker optimalt...." Sikke mange bivirkninger, forværringer og pinsler måtte de stakler til patienter igennem, før man fandt det "optimale" middel...

Endda for pebernødder. Jeg var ved at dø af grin, da jeg så de priser danske læger solgte menneskeforsøgene for. Af mange hundreder millioner af dollars spænderet på produktudvikling af nye lægemidler - risikerer danske læger deres patienters resthelbred for 4, 5 eller 10 millioner kroner. Pebernødder når man tænker på, at menneskeforsøg er det vigtigste led i hele produktudviklingsprocessen - hvor lægemidlets skæbne på markedet blive afgjort af de menneskelige forsøgsbjekter... solgt af deres læger for en slik.


Kristeligt Dagblad har publiceret en hel artikelserie i temaet: "Medicinforsøg" i 2007. Selv om heller ikke Kristeligt Dagblad har fundet Graalen med sin artikelserie om medicinske forsøg, har bladet dog offentliggjort en del godt baggrundsmateriale, der bringer emnet over på gadeplan, hvor de fleste almindelige mennesker kan forholde dem til det, selv uden at være "fagligt kvalificerede". Temaet findes på nettet.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 4. september 2009 kl. 16:12

Citer:

---

@ Thomas Rishøj 4. september 2009 kl. 09:47:

@Lene, hvad er det foir en skjult dagsorden du mener jeg har? Min dagsorden her i debatten har primært været at give et perskektiv fra “den anden side”

---

Jeg er ikke enig med Lene, hvis hun ser en skjult dagsorden i Thomas Rishøjs indlæg. Der er ikke nogen skjult dagsorden. Indlæggene udtrykker udelukkende Thomas Rishøjs forsvar
mod Lene Bechs indlæg. Thomas Rishøjs indlæg repræsenterer ingen generel værdi for hverken debatten eller emnet. For Thomas Rishøj, trods forsikringer om at repræsentere alle danske læger, handler det i bund og grund om “jeg, mit, mit, jeg, jeg, jeg, mit, jeg, mit, mit” etc. Har man læst et indlæg af Thomas Rishøjs hånd, har man læst dem alle. Malou Ss bidrag er, stort set det samme, med undtagelse af en meget vigtig passage:

Citer:

---

@Malou S 1. september 2009 kl. 20:32:

@ Jytte: “Du skriver, at vi skal råbe op og tage afstand fra de af vores kollegaer, der laver fejl. På hvilket tidspunkt i processen mener du, at vi skulle gøre det? I det øjeblik en patient klager? Når patientklagenævnet har afgjort en sag? Når sagen er havnet på forsiden af avisen?

Du glemmer vist også, at Lægeforeningen er en fagforening, - hvornår har man sidst set, at en fagforening går ud og tager afstand fra medlemmer, der begår fejl?”

---

Det fremgår af Malous udtalelse, at problemet med at fjerne dårlige læger fra bestilling er ikke en sag for arbejdsgiveren, men en sag for lægens faglige organisation? Selv om det ikke er nedfældet i bestemte aftaler, at lægerne skal fredes alene af hensyn til deres medlemskab af Lægeforeningen, lader det til at det er i realiteten sådan tingene fungerer. Jeg ville derfor gerne være en flue på væggen i retssalen, for at se Lægeforeningen går i retten for at forsvare en dårlig læge, der er blevet fyret fra sit job eller er blevet løst fra aftalen med sygesikringen.

Hvad ville Malou S sige, liggende i en hospitalsseng på intensiv afdeling som følge af, at hun mistede herredømmet over sin bil, fordi den (dårlig) mekaniker på værkstedet, hvor hendes bil var til service lod hende køre fra værkstedet i bil med et løst forhjul? Når så Malous pårørende trænger sig på værkstedsejeren, truende og med spørgsmål om, hvordan kunne det overhovedet ske? - svarer værkstedesejer - at Dansk Metal har stillet sig 100% bag den uduelige mekaniker og tvunget firmaet til at beholde ham som ansat, uanset at dette medfører en dødsrisiko for firmaets kunder!

Hvad ville Malou S sige, liggende begravet under murbrokkerne, der for lidt siden har været hendes nybyggede hus, og hvor bygmesteren fosvarer sig mod anklager for byggesjusk med, at fagforeningen 3f står 100% bag hans uduelige håndværkere og forhindrer ham, bygmesteren, i at fyre dem for udøvelse af dårligt håndværk?

Hvad ville Malou S sige til, at hendes barn kom til skade da skolebusen kørte galt, fordi busselskabet var tvunget til at beholde en dårlig chauffør med henvisning til, at Chufførernes Fagforening har tvunget busfirmaet til at beholde denne dårlige chauffør?

Og man kan blive ved og ved…. Ingen andre steder i samfundet eksisterer den slags stiltiende indforståelse omkring at fastholde dårlige ansatte i deres job - som i “lægebranchen”!

Hvis Lægeforeningen skænder sig selv ved at gå i forsvar for en livsfarlig læge samt har magten til at forhindre en arbejdsgiver i at tynde ud i skaren af dårlige læger, så er tiden inde til at sætte en stopper for denne praksis!

Lad de dårlige læger blive fyret fra offentlige stillinger (de private hospitaler og klinikker vil med GARANTI ikke have dem) og lad dem arbejde i egen praksis UDEN aftale med sygesikringen. Se så, hvor længe sådan en læge overlever økonomisk. Mon det ikke ville udgøre en pæn motivation og tilskyndelse til, ikke længere at tage sig selv for højtideligt, og sine livsvilkår for givet, hvis en læge IKKE kunne regne med, at Lægeforeningen nok skal tage affære og rage kastanjerne ud af gløderne for ham/hende, uanset at den selvsamme læge er en direkte skændsel for hele lægestanden!

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 4. september 2009 kl. 19:05

Citer:

---

@ Thomas Rishøj, 4. september 2009, kl. 17:43:

Hvor har jeg på noget tidspunkt givet udtryk for at repræsentere alle læger?

---

Ja. I adskillige kommentarer på denne blog. Aner Thomas Rishøj ikke selv hvad han skriver? “Søg og du skal finde”.

Citer:

---

@ Malou S, 4. september 2009, kl. 17:51:

Der er ikke en eneste af de læger, der har deltaget i denne debat, der har kunnet genkende brugen af TERM

---

I så fald kan jeg ikke andet, end betragte disse forsikringer om “aldrig har hørt om….” som en sølle uvidenhed, eller slet og ret - løgn…

Sidste skud på TERM-stammen er gårsdagens artikler i adskillige medier (også nævnt her på bloggen af…. Lene Bech i går d. 3. september 2009 kl. 14:44) - under overskriften på DR: “Hypokondere koster Danmark kassen”, hvor selveste professor og ledende overlæge på Klinikken for Funktionelle lidelser og Psykosomatik ved Århus Universitetshospital - TERM-modellens fader - Per Fink - indleder offensiven for yderligere udbredelse af af TERM-modellen i almindelig praksis.

Her i Berlingske kan tilsvarende læses om TERM-modellen i artiklen af d. 24. august 2009 “Håb for hypokondere”, hvor Morten Birket-Smith, psykiatrisk overlæge på Liaisonklinikken på Bispebjerg Hospital beretter om hypokondere og metoderne til at hjælpe dem.

Der er intet galt med at ville hjælpe hypokondere. Det som er galt med TERM-programmet er, at det begynder allerede i almindelig lægepraksis, hvor ALLE indbygere, undtagen dem der har deres private læger - vil blive underkastet en psykiatrisk vurdering af deres praktiserende læge, efter et på forhånd tilrettelagt skema, uanset at de ikke bliver informeret om det. Det betyder, at en ganske almindelig, middelmodig praktiserende læge vil kunne afgøre om den pågældende patient skal videre i systemet, eller om lægen mener at vedkommende er somatiserende = indbildt syg eller slet og ret - hypokonder.

Ingen bekymrer sig om patienterne med sjældne sygdomme, patienter med stofskiftesygdomme, hvoraf hypothyreose (syg skjoldbruskkirtel) er omtrent lige så udbredt som den er overset sygdom danske læger, selv speciallæger er regulære analfabeter i kendskabet til endsige - behandlingen af. Tusinder af stofskiftesyge bliver pr automatik til TERM-patienter, da danske læger ikke kan deres fag! Der findes en række andre alvorlige livsforringende og livstruende sygdomme, hvor den danske ekspertise er så sølle, at disse patienter vil ikke kunne diagnosticeres. I stedet for at indrømme ærligt sin uvidenhed, vælger lægen at låse disse patienter fast i almindelig praksis med forudaftalte mødeskema til en række “samtaler”. Alt imens bliver patienterne mere og mere syge, og deres flere og flere symptomer bliver fortsat set på, som værende nye “beviser” på deres “somatiserende” udvikling af “ondt i livet” eller anden søforklaring, der skal dække over lægens egen uvidenhed.

Andre “uvidende” læger eller nye læsere, der ikke aner hvad TERM-modellen er - henvises til at studere kommentarerne postet på denne blog EFTER d. 17. juli 2009. I modsætning til de “uvidende” læger her på bloggen, findes i disse indlæg et hav af links til kilder, hvor alt om TERM-modellen kan læses på Internettet. Hvis man synes, at der ikke dukker nok op på søgeordet TERM, søg så på “hypokonder” idet det er slet og ret - det samme (i dagens Danmark). At søge på “Liaison-psykiatri” er også en god mulighed for at finde rette information om TERM-modellen.

Svenskere er heldige. De har deres “Lex Maria”. “Lex Maria” er årsagen til, at de få svenske CL-psykiatere (svarende til Liaison-psykiatere i Danmark) klager højlydt over at de ikke kan få magt som de har agt. “Lex Maria” står i vejen. Heldige svenskere.

Resten af polemiken lader jeg passsere. I burde var blevet jurister, som I i samlet læge-flok argumenterer og snor jer udenom.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 4. september 2009 kl. 20:38

Thomas..

Du er da vist ved at udvikle dig ti, eksperten i “snak udenom”.

Du ved ikke, hvad TERM er, du ved ikke hvad hverken Lene (som I "bombarderer"); Anina, Susanne F, senest Doris Møller og mig taler om, Jytte Hestbeck er desværre ikke helt up-to-date orienteteret, men som ikke desto mindre har oplevet den enorme katastrofe (både menneskeligt og økonomisk, den, du selv risikerer, hvis du sætter dig på stolen udenfor, for ikke at tale om social status), som sygdommen bevirkede og så mig selv med egen historie.

Og, ikke desto mindre udtaler du dig som fagpersonen, som åbenbart taler på alles vegne. Ikke om emnet, men med at forsøge at bortlede opmærksomhed fra…

Jeg vil sige lige som Anina: Come on…

Prøv at gøre det lidt bedre, for på denne måde taber du helt i troværdighed. Jeg døjer med at snakke med en person, som end ikke endnu, efter så lang tid, har gidet sætte sig ind i emnet. Når man udtaler sig som “specialisten” har vi og alle andre læsere krav på en begrundelse hvorfor. Og ikke bare en melding om at vi er helt skævt på den.

Det er din påstand, så kom med på vognen, indtil da kan jeg personligt ikke tage dig helt alvorligt. Modargumentatiom modtages med tak, og de mere seriøse ligefrem med begærlighed. (ligesom påstanden om at vores offentlige ydelser modtages). Prøv at sætte dig lidt ind i, hvad vi taler om i stedet. Så kan vi argumentere ud fra et logisk niveau.

Giv os en forklaring på, hvor forskellen er mellem hvad patienten opfatter som en selvfølge, og hvad I andre nu er ansat til at holde os udenfor, uanset om i fungerer som konsulent som kommunens/psykiatriens læge. Og især: HVORFOR

Hvad er hvad, og hvornår har du hvilken kasket på ? Det må være et rimeligt spørgsmål at få besvaret. ?.

Mystisk debat... med mystiske "læger".

"Læger", der ikke læser Ugeskrift for læger i årevis, hvor det påstås, at 20 procent af konsultationer består af hypokondere, hvor der vil kunne spares næsten 20 procent af henvisninger videre i systemet.

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl.../p_l/32712.htm

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl...p_l/ind_pl.htm

"Læger", der ikke læser kursustilbud for læger.

"læger", der ikke læser forskningspublikationer fra danske læger.

"læger", der ikke kender regeringens ansatte læger i diverse Arbejdsmarkedsudvalg osv. (Tordenskjolds soldater).

Nå, ja... og så er der forresten statistikken med, at næsten halvdelen af førtidspensioner er psykisk betinget.

Mon der er en sammenhæng?

Og hvorfor siger Poul Nyrup Rasmussen, at hans hjerte banker for psykisk syge?

Jeg håber da, han mener, at han vil arbejde for, at TERM-tankegangen afskaffes.
:smi004

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 4. september 2009 kl. 19:39

Citer:

---

@ Thomas Rishøj 4. september 2009 kl. 19:24:
men kunne du komme med eksempler eller er det for svært?

---

Find dem selv. Der er nok at finde her på bloggen.

Citer:

---

@ Anina W. 4. september 2009 kl. 19:05:
Svenskere er heldige. De har deres “Lex Maria”. “Lex Maria” er årsagen til, at de få svenske CL-psykiatere (svarende til Liaison-psykiatere i Danmark) klager højlydt over at de ikke kan få magt som de har agt. “Lex Maria” står i vejen. Heldige svenskere.

---

Det er rigtig nok, at søger man på Liaison-psykiatri på den svenske Google finder man så godt som intet. Men bare rolig…. også de svenske psykiatere kunne godt tænke sig et nyt ben at gnave i… nu det går så godt med det i Danmark. Glem ikke, at flere hundreder sagesløse unge svenskere er ved at uddanne sig til (TERM)læger på danske universiteter, hvor TERM-modelen stille og rolig er ved at blive implementeret i studiepensum, med sigte på at uddanne flere læger til de facto sælgerjobs for psykofarmaka-industrien, dog lønnet af samfundet…. Ser man det….

Selv om Liaison-psykiatri findes ikke i Sverige - findes tilsvarende, dog med et andet navn Konsultationspsykiatri eller på engelsk: »consultation-liaison psychiatry», af svenske psykiatere kaldt i miljøet for CL-psykiatri. Trods de mange kært-barn-navne handler det om det samme som i den danske Liaison-psykiatri: at finde og uskadeliggøre flest muligt patienter, pacificere dem med en somatoform hypokonder-diagnose inden de når igennem til sundhedsvæsenets behandlingssegment (speciallæger, undersøgelser, hospitaler m.v.).

De svenske psykiatere kalder nu til dåd og forsøger at antænde debatten om det frygteligt presserende behov for at forvandle tusinder af svenskere fra raske eller nogenlunde raske - til psykisk syge, deprimerede og somatiserende, omkostningstunge for samfundet, denne vilde flok af misbrugere af det svenske sundhedssystem….

Politikere er jo ens overalt, også de svenske politikere bare elsker når man lover dem besparelser…. lige meget hvilke og lige meget på hvad. At disse psykiater-skabte besparelser bliver ædt op tabet af skatteydere, enten pga. forværring af eksisterende sygdomme eller, slet og ret - dødsfald - rækker politikernes forestillingsevne ikke til at gennemskue. Ej heller kan de gennemskue alle de kommende øgede omkostninger til invalidepensioner, kontanthjælp à la Sverige, pleje af kronisk syge som følge af ubehandlede sygdomme, psykiatere har bestemt ikke skulle behandles, fordi deres metoder har udpeget disse syge som værende “somatoforme” (hypokondere). Sidst men ikke mindst kan politikere ej heller gennemskue den sidste, enorme post på statens finanser, som følge af CL-psykiaternes produktion af de mange nye psykiatriske patienter: alle disse enorme milliarder af svenske skattekroner, som CL-psykiatere kommer til at kanalisere direkte fra statskassen og fra patienternes lommer og ind til medicinalindustrien, der skal jo have deres psyke-dope-midler betalt… Ja, det rækker politikernes grådige drømme om besparelser ikke langt nok til at overskue… Det bliver sørme spændende.

Det bliver også spændende at se, om de svenske politikere tør røre ved Lex Maria, idet CL-psykiaternes mål og metoderne kan overhovedet IKKE forenes med Lex Maria. Man behøver ikke være stjernejurist for at kunne se, selv med det blotte øje, at det kan simpelthen ikke lade sig at gøre. Den første (Konsultationspsykiatri = CL-psykiatri) ophæver enhver pligt til opretholdelsen af patientsikkerhed - mens Lex Maria netop fastholder en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, nærmest som værende en menneskeret i det svenske samfund.

De svenske CL-psykiatere kan simpelthen ikke ekspandere med deres ideer og hensigter, medmindre Lex Maria bliver ophævet…. Jeg kunne godt tænke mig være en flue på væggen den dag og det sted nogen formaster sig til at fremsætte forslag om ophævelsen af Lex Maria. Så vidt jeg har erfaret, kunne man lige så godt kræve at Solen skal begynde at dreje rundt om Jorden. Hvad vil de så mon gøre, de svenske CL-psykiatere? Hvad mon kan og vil de foreslå til omgåelse af det uomgåelige? Det bliver sørme spændende.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 5. september 2009 kl. 10:41

Citer:

---

@ Jytte Hestbech 5. september 2009 kl. 08:43:

Hvad mener du med, at jeg ikke er helt up-to-date orienteret? Jeg har ikke truffet nogen, som vidste mere end jeg om Sundhedsstyrelsens ulovlige opdeling af lægerne. Er det der du mener jeg ikke er helt up-to-date?

---

Jeg undskylder meget den klodsede formulering. Det, der er min oprindelige pointe her er, at du igennem din uddannelse har haft så stor viden og indsigt i din egen sygdom og de dermed følgende symptomer, at du efterfølgende selv har haft mulighed for at kunne skaffe den faglige assistance.

At du nu, ved egen hjælp og mange års lidelse og egenomsorg nu har bevirket, at du har genvundet 80 % af tidligere færdigheder er utroligt flot, og du har min dybeste respekt. Især, da du ved hjælp af dette nu er i den gruppe, som af Liaisonpsykiaterne bliver betragtet som havende været på Doctorshopping og dermed placerer dig højt på deres liste. Det sætter især sagen på spidsen.

For det vil, groft sagt, sige, at tager man deres ord for gode varer, er man uden selvindsigt i sin egen sygdom / situation (altså psykisk syg), og modsat: tager man sagen i egen hånd for at blive bekræftet, for på den måde at kunne komme videre, bliver man nu af dem betegnet som værende somatiserende, idet man nu tager ansvaret for sig selv ? Altså også psykisk syg.

Grotesk, især når det i disse år bliver lagt ud til alles eget ansvar, under navnet folkeoplysning og projekt kram og whatever… er det derfor, at så mange nu bliver stemplet. De bliver opfordret til at komme hurtigere til læge, inden evt. alvorlig sygdom for alvor når at sætte sig fast, og gør de det, fordi de har lyttet efter budskabet, er de altså hypokondre, fordi de er bange for at der er noget i vejen…?

Problemet er for mig at se det helt enkle, at der via disse læger nu er indført amerikanske tilstande. Med alle de mange skemaer, som lægerne i dag bruger, i stedet for viden og erfaring, er det meget let at sætte folk i en bås og det er det, der er formålet med at liste brugen af DSM IV ind ad bagdøren.

DSM IV er udarbejdet af American Psychiatric Association, til hjælp for f.eks. forsikringsselskaber. Det er formålet med at opdele i kasser, med adskillige underpunkter, altså nye kasser.her skal der foreligge et resultat af kasse 1.

Denne fører nu til nye underpunkter (valgmuligheder) og her skal der igen findes den relevante fra patientens symptomer, ligeledes i kasse 3 og kasse 4. Hvis ikke klienten frembringer en endegyldig diagnose i den anden ende, er der usikkerhed om vedkommende, altså simulerer de for at kunne få fingrene i en evt. erstatning.
kort sagt: ingen diagnose: no cash. Den anvendes ligeledes i stor stil indenfor det sociale system derovre.

Problemet er det enkle, at iflg. sundhedsstyrelse og sundhedsministeriet har DK indgået og ratificeret konvention om at vi her i DK anvender WHO, som aftalt. Og regioner og kommuner anvender den anden model, godt oplært af Liaisonpsykiaterne. Altså DSM IV, til at stille diagnoserne med deraf følgende behandling .

Den anvemdes ligeledes i stor stil inden for den nye forskning, derfor de vanvittige postulater fra disse lægers side. For er du hypokonder eller somatiserende er det, fordi du ikke har passet ind i een af kasserne.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 5.. september 2009 kl. 14:44

Citer:

---

@ Martin Germann 5. september 2009 kl. 09:09:

Hej alle. Hvordan skal man tackle/håndtere/behandle flg. pasient efter jeres mening?

---

“Jeg mistænker alderen omkring først i tyverne for at være starten på alt dette. Jeg var ofte humørsyg og irritabel, men ikke værre end andre med samme personlighed som jeg. Søgning på hjælp ud af denne tilstand lykkedes aldrig helt. Havde jeg på det tidspunkt vidst at røde håndflader, konstant dump hovedpine og et hævet øjenlåg betød noget ildevarslende, havde jeg nok disponeret anderledes. Jeg havde nok også reageret anderledes ved den halvårlige blodtapning på hospitalets ambulatorium, hvor jeg fik meddelelse om at der var for mange hvide blodlegemer i mit blod. Jeg havde nok slået i bordet hos min læge der afviste min forespørgsel med “influenza”.

Årene gik, og der var ingen ændring på tilstanden, som jo trods alt var til at leve med. Jeg lignede jo stort set alle andre mennesker, skønt lykkepiller gjorde det muligt at bevare facaden udadtil. Hvad jeg ikke vidste var, at denne medicin desværre skulle vise sig at skjule tydelige symptomer på for højt stofskifte.

Lægerne forstod ikke mine klager over indsovningsproblemer, tinitus, ondt i brystet på grund af det hårdtarbejdende hjerte, uro og smerter i benene, koncentrationsbesvær, depression, hævede og sviende øjne, generel dårlig livskvalitet. Lægerne sendte mig, vel i bar desperation, til hjerteafdelingen, psykiater m.m. Der var ikke meget at le ad i den periode, for i min tilstand var jeg ikke i stand til at argumentere og har nok derfor været lidt fjendtlig. Jeg forstod dog aldrig hvorfor der ikke var en behandling der kunne lindre symptomerne, der næsten ikke var til at udholde.

Er du patient, vil jeg ønske dig al mulig held og lykke og rigtig god bedring - jeg ved hvordan du har det. Er du pårørende, vil min historie måske give dig inspiration til at give den omsorg der er nødvendig for at din kære får et nogenlunde godt liv.” http://www.nyvej.dk/mortensen/graves.htm

Mere end tyve år gik, før denne patient omsider fik en diagnose - en stofskiftesygdom Graves (Basedow). Og dette på trods af at patienten både har “overrendt” sin praktiserende læge og, som Martin Germann skriver: “Alle undersøgelser er kommet tilbage normale.”

Du skal ikke spørge mig/os Martin Germann. Du bør derimod stille spørgsmålstegn ved resultaterne af de tests du modtager fra labbet og benytter til at diagnosticere dine patienter som hypokondere. Problemet er - Martin Germann - at alle referencer for diverse værdier er fastsat gennem analyser af tilsvarende forhold gældende for raske mennesker. Når så syge mennesker bliver vurderet op imod det som gælder for raske mennesker - kan det nærmest ikke komme andet ud af, end fejl. Dvs. kun påfaldende afvigelser fra referenceværdier påkalder sig lægens opmærksomhed, mens alle mere tilslørede sygdomsbilleder bliver overset i flæng.

Du burde stoppe op og overveje det bedste tegn af alle - at din patient kommer med klager omkring så at sige alle organer. Har du overhovedet spurgt dig selv HVAD kan give symptomer fra alle kroppens organer? Hormonfejl? Ved du at klimakteriet kan være årsag til at kroppens totale hormon-feedback kommer ud af sync, dvs. at der “lige pludselig” kan komme tegn og symptomer fra, så at sige alle kroppens organer? Bekymrer det dig ikke, at det er EFTER klimakteriet, at de fleste alvorlige sygdomme udvikles hos kvinder? Har du aldrig spurgt dig “hvorfor”?

Eller hvad med enzymbrist? Aldersbetinget (over mange år) ophobning af fluor fra tandplejemidlerne/fluorlak/fluortabletter og kviksølv fra tandfyldninger påvirker kroppens enzymer og svækker derved alle kroppens hormonkirtler, forårsager anzymfejl og ødelægger celle-metabolisme. Har du aldrig spurgt dig selv hvorfor nogle af dine besværlige patienter har en grålig, glasagtig tandemalje, eller hvidlige flækker på deres tænder, eller ekstremt tyndt hår, eller et dejagtigt ansigt? Det kunne jo være, at netop disse besværlige patienter er ofre for deres forringet biologisk tolerance over for netop disse stoffer, hvilke netop kan gøre dem syge, mens andre går (symptom)fri.

Og hvad med fejlernæring? Jo mere saltfattigt levevis, jo større risiko for svækkelse af binyrebarken. Jo mere fedtfattigt levevis, jo mere kolesterol pumper leveren (så længe den orker) i kroppen, jo højere Lp a, jo højere CRP-tallet, jo værre D-vitaminstatus og derfra udvikles hundreder af sygdomstilstande som du har ikke en jordisk chance for at genkende endsige diagnosticere, idet du for det første ikke har de rette kundskaber og for det andet - slet ikke søger efter da du er jo blevet enig med dig selv om, at denne patient er en hypokonder dvs. ikke værd at spilde tiden på.

At sende denne vanskelige patient videre til speciallæger fører sjældent til den rette diagnose, da også speciallægerne gør dem deres egne tanker om de vanskelige patienter, specielt hvis disse fejler noget speciallægen ikke er særlig interesseret i. Det er jo velkendt, at danske indremedicinere er mest glade for diabetes, mens andre endokrine sygdomme har ikke deres engagerede bevågenhed. De (øvrige) endokrine sygdomme er simpelt hen for krævende at deale med og fordrer en konstant efteruddannelse, hvilket kan være lidt svært når man også skal nå sine fritidssysler på privathospitalerne eller i privatpraksis, ikke? En indremediciner uden “en lille forsker i maven” er ikke ret meget værd som speciallæge, kan jeg hilse og sige.

Så nej - Martin Germann - du skal ikke spørge mig/os. Du kan udmærket selv klare opgaven, hvis du ophører med at agere en skrivebords-receptudskriver og starter med at studere/udvikle lægekunsten, hvilken som bekendt først kan påbegyndes lære i EFTER at autorisationen er meddelt. Der er meget at lære. Det er korrekt. Men hvad har du tænkt dig at det skulle være, da du valgte at uddanne dig til læge? At det skulle være nemt og lige til?

Så hvad bliver det til, Martin Germann? Skal du leve for at kæmpe for dine patienter, eller skal du leve for at opgive dem?

Citer:

---

@ Martin Germann 5. september 2009 kl. 13:51:

mht tillid: jeg siger nogle gange til hende (med et smil) at hun er kuleskør og hun siger tilbage jaja Martin, hvis du var min søn havde du fået stuearrest, hvorefter hun griner. Det er vel også efter jeres mening helt vildt negativt.

---

Nej, ikke nødvendigvis. Det er som man tager det. Det lyder som om hun har opgivet dig, lige som du forinden har opgivet hende….

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 5. september 2009 kl. 20:19

Citer:

---

@ Malou S 5. september 2009 kl. 17:25:

Så du betragter min påstand om, at TERM ikke er noget, de danske læger bruger i større udstrækning som enten uvidenhed eller som løgn?? Du har INTET sted dokumenteret…

---

Det er korrekt. Jeg betragter din (og andre lægers) påstand herom som enten uvidenhed eller løgn. Som jeg allerede har svaret d. 17. august 2009 kl. 10:27: “Ellers kunne I ikke undgå, i det mindste at reflektere over indholdet af de mange links til kilder (for diverse påstande), postet i de mange kommentarer her siden d. 17. juli.”

Citer:

---

@ Malou S 5. september 2009 kl. 17:25:

Hvad forestiller du dig så? At vi helt undlader at tage blodprøver på patienterne, - vi kan jo alligevel ikke bruge dem til noget efter dit udsagn…

---

Hmm.. . Det må så skyldes, at du i virkeligheden ikke forstår hvad jeg taler om. Bloggen her er ikke stedet at forelæse for lægerne, hver gang de hævder ikke at have forstået et eller andet…. I rest my case.

@ Alle

Jeg oplever det som værende pinligt, hvor dårligt forberedte nogle af de deltagende læger er når de kommenterer. Jamen, denne blog er ikke en patientjournal, hvor lægens ord er helligt. Når man ønsker at kommentere på en blog hvor man ikke er beskyttet som man er vant til, burde man som et minimum forberede sig bedre (end tilfældet er) før man kommenterer. Hvis man ikke mener at ens kommentar er værd at ofre tid på (forberedelse) - er den måske slet ikke værd at sende?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 6. september 2009 kl. 14:16

Citer:

---

@ Thomas Rishøj 6. september 2009 kl. 08:23 :

(...) og har aldrig været på noget TERM-kursus, de kolleger jeg kender (indrømmet det er vel 10-15 stykker jeg har snakket med så rent statistikmæssigt ikke videre validt) og ingen af dem kender det.(...)

Lene, at man underviser i TERM etc på universitetet er ikke det samme som at at det er noget alle bruger. Vi får på studiet undervisning i mange teorier om eks hvordan man griber en samtale an, hvordan man laver samtaleterapi etc og langt fra alle de teorier bruges efterflg.

---

http://www.psykiatri-regionh.dk/NR/r...apport2005.pdf

http://www.dpsnet.dk/fileadmin/web-f...retning_98.pdf

Læs lidt mere her omkring såkaldte “ikke-psykotiske lidelser”.

Videre ang. den gode sociale praksisi, som også er omfattet af ovennævnte:

http://www.godsocialpraksis.dk/ShowE...?ExampleID=148

således at det også nu kunne omfatte det somatiske sygehus, sociale myndigheder samt kroniske patienter/pensionister mm

Bare lige som lidt opfølgning til Malou m.fl. og husk: ikke-psykotiske lidelser er alle dem, som I som læger i dag betegner som hypokondere, dem med “ondt i livet”, alvorlige lidelser som ikke vil ofres viderebehandling pga merudgifterne, som nu i stedet skal spares væk til fordel for nye skemaer og forskning.

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 14:46

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl.../p_l/32785.htm

“Somatiserende patienter i almen praksis”. Denne blev glemt i farten

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 14:54

Kan evt. efterfølges af denne artikel, som vist i stor stil bekræfter vores “påstande” og “løgne”, læs på side 11 http://www.bestprac.dk/data/images/2...n-2008_web.pdf

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 21:50

Nu vil jeg vende billedet lidt, og forsøge at få det belyst lidt nærmere bare de sidste 3 mdr:

04.06.2009 Henvist til MR-scanning af lever og galdeveje. Ingen contrast, hverken oralt eller injiteret., han skulle blot lave et billede .

08.06.09. skulle have foretaget en undersøgelse af bugspytkirtlens udskillelse af bugspyt kl.11.00. Telefonisk kontakt 8.00. Aflyst pga sygdom

19.06.09 tilsendt tid fra 19.12.08 om samtale k. 10.30. ved henvendelse: aftalen var annuleret, da vi jo havde haft en snak 11.05.09.. Ingen information vedr. dette til mig.

26.06..09 modtager brev: ”I forlængelse af vores samtale 11.05.09 fremsender jeg hermed resultatet på den magnetscanning, som du fik foretaget af dine galdegange.

Undersøgelsen viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ikke set forandringer i bugspytkirtlen ved denne undersøgelse.

De supplerende blodprøver, som du fik taget 11.05.09 viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ingen tegn på, at du ikke optager fødeemnerne, som du skal, idet dine vitaminer ligger i niveau. Du har normal jernstatus og leverfunktionen og nyrefunktionen er fuldstændigt upåfaldende. Der er normale bugspytkirtelenzymer.

Vi afventer nu bugspytkirtelfunktionsundersøgelsen, og når jeg har svar på den kontakter jeg dig på ny.”

21.07.09 Bugspytkirtelundersøgelsen foretages kl. 08.15

25.08.09: ”Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtelfunktionsundersøgelse, du var til den 21.07.09. Vi kan se, at bugspytkirtel-enzymerne er svært nedsat i det sekret, der er optaget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for, at bugspytkirtlen ikke fungere og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret. Tid for samtale: 23.11.09 ”

Første akutte indlæggelse pga samme skete 09.05.07. diagnose: Cystis Pancreatitis, ikke alkoholrelateret.

Efter foregående røntgen 20.04.07, hvor alt var normalt. Anden undersøgelse samme uge i Dronninglund, normale forhold overalt, både mave/tarm samt hjerte/lunger. I samme uge, mellem de to undersøgelse: indlæggelse via vagtlæge pga mistanke om blodprop. Ikke min gode vilje, da jeg mente, det var smerterelateret.. . blodtryk ekstremt højt.. (det er det stadig)

Nu er jeg altså, for mig at se, både syg og rask. Dog: nyrer, lever mm: aldrig undersøgt…

Får en mistanke om, at brev af 23.06.09 er forfattet til sygehusledelsen efter at jeg har haft kontakt hertil pga. manglende journalindsigt (den kom efterfølgende bagefter, men kun som et kort udpluk. Det meste manglede og mangler stadig)

Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem tidl. meldinger og nuværende… desuden har pågældende Overlæge orienteret mig om, at jeg er i en helbredsmæssig elendig tilstand, samt at jeg har indtørret og skrumpet galdeblære , samt at jeg skulle have lungeemfysem…samt iflg. A-journal: "Angiveligt medicinmisbruger"... (får 1 Nobligan samt få Ibumetin dgl)

Altsammen Aalborg Sygehus, sidste næsten 2 år: samme overlæge.

Jeg kan ikke finde ud af, ud fra ovenstående om jeg er hypokonder, eller om jeg er alvorligt syg.

Kan I ?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 11:41

Citer:

---

@ Jytte Hestbech 7. september 2009 kl. 09:42

Jeg kunne tænke mig at høre hvad der er forkert for dig her. Du får at vide, at du har kronisk betændelse i bugspytkirtlen, så er du jo ikke rask. Dine nyrer og din lever er undersøgt ved blodprøver, som er normale. Derudover er din lever MR-skannet.
Tror du ikke en MR-skanning uden kontrast viser noget? Hvad er det du mangler fra lægerne?

---

Jytte

Du har helt ret. bortset fra, at jeg igennem det sidste halve år konstant har fået besked på at jeg skulle have lavet nye blodprøver, da mine levertal var forhøjede.
ligeledes havde han fortalt, at der var cyster i min lever.

Ifald mit vitamin og mineralniveau er normale, vil det være første gang i mit liv, idet der altid har været meget store udsving. Især natrium/kalium har altod været en gåde for læger, ligesom jeg altid har døjet med blodmangel. Dette mener jeg selv kan være årsag til mit alt for høje blodtryk. i går morges: 203/126

Jeg har marginalt igA, ligesom der er udsving i igG. igen: mine tarmproblemer igennem årene, ligesom muskelsmerter, er af læger blevet afvist med psykiske problemer. Hvilket jeg absolut aldrig har døjet med, måske tværtimod…

Ved indlægelsen til obs for blodprop: kolesterol katastrofalt højt. medicinsk behandling skulle straks iværksættes. 2 uger tidl. havde kolestrol været normal, ligesom jeg lod være med at tage medicin, før jeg igen havde snakket med min “nye” praktiserende læge. Her fattede han, igen, ikke, hvad der foregik så han kontrollerede igen kolesterol. og igen Fuldt normale værdier. Ligesom han efterfølgende ikke fattede, hvordan jeg skulle have udviklet en stor cyste med byld i løbet af mindre end to uger. Der var trods alt normalt Dr.Lund ved undersøgelse. han havde sendt mig derop pga. store hævelser i højre side.

Jeg har adskillige gange i mit tidl. forløb konstanteret, at læger havde informeret andre læger om min behandling. bl.a er der, i min særdeles sparsomme journaloplysninger kopi af de svar, den daværende læge havde givet min tidl, for at holde vedkommende a`jour med, hvilke informationer hun havde videresendt/ skrevet og givet i ny GHU til de sociale myndigheder ved ansøgning om forhøjelse af pension..

Kopien ligger i mine papirer. ligesom der blev aftalt, hvilken læge jeg evt. skulle henvises til. der blev intet foretaget, for jeg blev aldrig sendt videre. Igen GIK HUN UD FRA at det måtte have været lavet tidl… da var blodtryk lige så højt.

Derfor ved jeg/vi med sikkerhed, at der er foregået denne trafik. Ligesom jeg ikke kunne få undersøgelser pga. blodtryk osv. selv alvorligt fald kunne ikke efterfølgende blive undersøgt.

Det blev afvist ved lægevagten, ligesom ved kontakten med daværende læge som noget fis. det kostede efterfølgende mere end 20 behandlinger ved kiropraktor, da min rygsøjle havde forskubbet sig.

Problemet er vist nærmere, at tidl. læge i samarbejde med de sociiale myndigheder ville have en hurtig diagnose. den blev også givet: et kvarter på Aalborg Sygehus, så havde jeg fået stemplet i panden: FIBROMYALGI. Dette udløste pension, og siden har alle læger været sikre på, at alt måtte være undersøgt, for ellers fik man ingen pension.

Ved mit efterfølgende job, deltids, blev dette igen blokeringen. For med en pensionstildeling: Ingen mulighed for A-kasse, ingen mulighed for evt. udbetalinger fra Pensionskasse, måtte arbejde med 18 løntrin under kolleger, selv om vi delte en stilling osv…

For, alle går ud fra, alle tror eller forventer, at de gør arbejdet mere grundigt end de selv. De tror, de regner med, de går ud fra..

Oprigtigt talt ville det nok være mere optimalt, hvis der i stedet blev udarbejdet retningslinjer, som forpligtede til at undersøge, når og hvis det er muligt, om disse betingelser var opfyldt, og hvorledes facit havde været. Det skal foreligge i en salet skemaform, så det er overskueligt.

Det vil give en større sikkerhed end i dag, hvor den ene afd. ikke engang har set papirer fra det oprindelige forløb…

så, Doris og Jytte, jeg er helt enig med jer:

Det er grove brud på lovgivningen… dog kan jeg trøste med, at første skred nu er sket mht. en del videresendelse af informationer:

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...er/186-09.aspx

Vi er en del, som har arbejdet med disse problemstillinger i årevis, ligesom jer. så dette ser jeg som et første tegn på at der måske kan indføres menneskerettigheder for disse patienter.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 12:07

Jytte. Glemte lige i farten: jeg har aldrig haft de symptomer, som kronisk Pancreatitis udløser, tværtimod.

Jeg har aldrig haft diarre, som vel er et af de bedste signaler. Dvs. jo, men for mange år siden, da har jeg muligvis haft. men det er altså mindst 20 år siden ( dengang jeg fik diagnosen Fibromyalgi). Smerter har aldrig været mit største problem, men derimod udmattelsen. Ligesom jeg altså har været i stand til at holde vægten nu de seneste 2 år… stadig 41 kg.

Eneste behandling, hospitalet har tilbudt har været: Deltagelse i medicinforsøg med Lyrica, som smertestillende samt Creon, åbenbart også som forsøg (med afsindige bivirkninger i form af smerter, som jeg forbandt med en udvikling i sygdommen. ingen orientering om osv). Ingen forsøg på at finde ud af årsag til blodtryksstigningen, ingen udredning for at finde årsag til afvigelserne i mineraler osv.. Iflg, journal skulle jeg have været henvist til udredning for stofskiftelidelser i januar 2008, det er endnu ikke sket.

Meget stor plet på spiserør: den skulle underøges. kontaktede dem selv tre mdr. efter. jeg blev lagt i narkose, men de havde ikke foretaget nodet. pletten var der stadig. Den måtte være på grund af mavesyrereflux… satte mig ligeledes i behandling for mavesår. uden at undersøge for helikopbacter osv. Og… jeg har aldrig haft symptomer på for meget mavesyre, tværtimod har der igennem årene være tale om en evt. sjøgren, da jeg altid er helt udtørret. Men iflg. lægerne må jeg tage fejl, for jeg må have for meget mavesyre… IGEN, det går vi ud fra…for det er det normale.

Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende.

Hvad er kriterierne for at stille diagnosen Fibromyalgi, nu som dengang ? Stofskiftelidelser, og gigtsygdomme skal være udelukket, ligesom vitamin og mineraler osv. Jeg finder ikke dette er optimalt. så jeg kan fint følge Lene.

Jeg bliver stadig mere afkræftet. musklerne svigter mere og mere. Så, jeg føler mig hensat i krogen i ventesalen for sidste afgang.

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 15:29

Citer:

---

@ Jytte Hestbech 7. september 2009 kl. 14:46

Jeg mister helt lysten til at læse dine indlæg.

Tilsyneladende har du været så heldig at få en diagnose, nemlig kronisk betændelse i bugspytkirtlen, men det er du ikke tilfreds med. Det er jo den risiko man løber, når man bliver undersøgt på alle mulige måder. Hvad vil du hellere have at lægerne skulle påvise? Hvad er du bange for, at du fejler?

Tænk dig godt om før du skriver, for hvis tingene ikke hænger sammen, så orker man ikke mere at læse dine indlæg.

---

Jytte

Du har ret i, at du ikke orker at læse mine indlæg. Mit problem er mindsansten ikke, at jeg er bange for at fejle noget. Jeg er, tværtimod, rasende over at have fået lov at gå på denne måde i årevis.. Jeg har altid været den udadvendte problemknuser, så jeg hader, mildest talt, den situation jeg nu er sat i.

Og, du begår nu her nøjagtigt samme brøler, som læger iøvrigt begår:

Du læser det jeg skriver som en vis mand læser biblen. Du synes ikke, der er noget påfaldende i, at jeg 26.06. får et brev om, at alt er normalt, incl. enzymerne efter undersøgelsen d. 21.07 og..... så jeg får brev om 25.08 at min enzymproduktion er meget svært nedsat?

Hvordan kan dette passere. Eller jeg kan måske heller ikke læse eller fatte. Jeg er forundret.... altså, alt er normalt, fire uger før undersøglesen bliver foretaget ??

Hvis du ikke kan læse et forløb som dette, kan det måske også være fordi du ikke fokuserer på andet end at det bryder din tråd vedr. dit forløb og retslægerådets praksis? Beklager, men retslægerådets stilling er noget, de færreste kommer ud for.

Den behandling, hvis beskrivelse jeg her har forsøgt at fremlægge gør jeg ud fra den måde, de tusinder af mennekser, som i dag er parkeret på dagpenge, kontanthjælp eller pension, nu ofte er ofre for.

Dem, der er blevet ofre for denne forbandede TERM-model, som forhindrer lægerne i at undersøge ordentligt fra starten, fordi regionerne vil spare os omkostningstunge væk.

Dem, der nu pr.automatik bliver sendt til en somatiseringsekspert, eller som under alle omstændigheder bliver ofre for, at de sociale myndigheder også er oplært i at stille psykiatriske diagnoser. Endda ofte med et krav om at vedkommende skal indtage eksempelvis Lyrica og andre tricykliske antidepressiva eller psykofarmaka....”behandling” foregår ofte som deltagere i randomiserede forsøg ? Er det ikke i stor stil et brud på psykiatriloven og tvang i psykiatrien?

DET er, om noget, en krænkelse af menneske-rettighederne. Når både lægelov, lov om tavshedspligt, forvaltningslove, love om hvorledes en psykiatrisk diagnose skal stilles og ud fra vedkommende tests, for ikke at tale om alle de andre krænkelser…

Lovene brydes hver dag, overalt i landet.. Som bruges, til at sortere nogen fra…
så, desværre. for at skildre sådanne forløb, kan jeg ikke indstille til et chat-niveau eller en SMS.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 8. september 2009 kl. 03:17 (ikke postet på bloggen)

Citer:

---

@ rosa urenholt nielsen 7. september 2009 kl. 12:07 :

"Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende."

---

Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en "ikke behandlingskrævende" struma på. Men det ville ikke undre mig hvis dine laboratiorietal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal "afventes" eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års "funktionelle lidelser". De "nye" og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så "nye" endda... Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?

Jeg er engang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer... Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:

***

Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvi8lket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS.

***

Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme... Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem...

Alt dette kan forebygges, hvis man er en fritænkende læge! En fritænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.

I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.

Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge... Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest "hypokondere" med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og "lærer at leve med" den "indbildte" sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med...

Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser.... falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., "endogene" depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi.... bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau.... Tidlig alderdomsforfald... forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps..... forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi... et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!

Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige.... Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - "funktionelle" eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden "medicinsk årsag" eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten.... Så vigtigt er det for læger, at "tallet passer", at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien "funktionelle lidelser".

Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen... De er "udsatte" fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes.

Hvorfor er der denne forskel? Fordi netop i anledning af disse "helbredstilstande" bliver kvinderne tørret af med, at "sådan kan det gå" når man er gravid eller "det er bare overgangsalderens skyld altsammen"! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet "F" for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger "hovsa".

Allerede i 2001 (Ugeskr Læger 2001;163(20):2770) har man opfordret til en skærpet opmærksomhed på thyreoidea:

***

"En lav tærskel for måling af S-TSH baseret på case-finding anbefales. Screening kan være hensigtsmæssig blandt geriatriske patienter og bør overvejes hos kvinder med uspecifikke klager, patienter med depression, demens, atrieflimren eller uforklarligt vægttab. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt hos patienter i behandling med cordarone eller lithium, ved tidligere strålebehandling af halsregionen, tilstedeværelse af autoimmun sygdom eller tidligere thyreoidealidelse (21, 26). Screening bør overvejes også hos patienter med hyperkolesterolæmi (26)."

***

Mig bekendt, samler denne artikel støv, som så mange andre videnskabelige konstateringer indenfor thyreoidea-endokrinologi. Og i mellemtiden fortsættes folk med at blive behandlet for alt mellem himmel og jord... alt - undtagen det de i virkeligheden fejler.... et sygt stofskifte. Hvis de da overhovedet bliver behandlet.... Mange bliver parkeret ubehandlede på sidelinien som TERM-patienter med hypokonder-diagnoser, eller bliver sendt på førtidspension med en psykiatriske diagnoser....

Læs mere om forbindelsen mellem stofskiftesygdom Lavt stofskifte -> Fibromyalgi og KTS ?

Og her (!) kan du læse om en "genstridig" fibromyalgi-patient, der ikke veg tilbage for udfordringen, men tog kampen op mod sygdommen, trodsende alle vedtagne (af læger og endokrinologer) normer og regler for, hvordan fibromyalgi skal håndteres. Husk "hatten af" mens du læser. Det har hun - Karina - i den grad fortjent!

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse 8. september 2009 kl. 23:41

Citer:

---

@ Thomas Rishøj 8. september 2009 kl. 20:48 :

"@doris møller. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du så tænker der skal ske i stedet.? Jeg mener, du stoler tydeligvis ikke på de læger der skal vuderer klagerne, men hvordan gør vi så.? Som ejg oplever det vil alle der ikke får medhold i deres kalge jo mene at det er fordi der dækkes over hinanden, man klager vel ikke fordi man mener man er blevet behandlet korrekt..og lige som der er læger der fejler vil der også være patienter der klager uden at der er sker en fejl. Men de vil vel altid mene at systemet dækker over sig selv og hianden.... Hvad mener du der skal ske?"

---

Som det er indrettet i dag, er det i realiteten patientens opgave at få sundhedsvæsenet inkl. diverse klageinstanser overbevist om, at der er sket en fejl. Det er totalt urealistisk og lige så totalt naivt af den pågældende patient at håbe på, at en slig indberetning vil resultere i at lignende fejl kan undgås i fremtiden. Sådan fungerer systemet ikke.

Systemet fungerer således, at det er patienten som skal tilvejebringe beviser på at en fejl er blevet begået hvorefter er det..... det kollegialt sammentømrede lægelige corpus, som tager vare på sine egne. Det er som at sætte ræven til at passe hønsene.

Indfør i Danmark det svenske "Lex Maria", hvor lægerne har pligt til at rapportere ikkeanonymt og derved risikerer retsmedicinske efterspil.

I august 1936 indtraf fire tragiske begivenheder på Maria Hospital i Stockholm. Fire personer blev sendt på hospitalet med relativt banale lidelser, men efter behandlingen døde de alle inden for en uge.

Efter politiundersøgelser blev det bl.a. fastslået, at der er sket en forveksling, hvor patienterne i stedet for indsprøjtning af bedøvende middel etocain, havde modtaget injektioner med et desinfektionsmiddel kviksølvoxycyanid.

Hvordan forvekslingen er sket kunne ikke entydigt forklares, men alvorlige mangler i håndteringen af lægemidler endsige med dårlige hospitalsrutiner er blevet konstateret under politiets efterforskning.

Når begivenhederne er blevet meddelt myndighederne blev der handlet omgående. Allerede tre uger efter det indtrufne, har Overøvrigheden forberedt et brev til den Kongelige Majestæt med anmodning om nødvendige foranstaltninger.

Resultatet blev en bekendtgørelse af 15. januar 1937, hvor ledelsen af hospitalerne blev pålagt ansvaret for rapportering til Sundhedsstyrelsen hver gang nogen form for behandling har påført skade eller sygdom, eller hvis der var grund til at tro, at samme skade eller sygdom kan igen opstå senere. Anmeldelse skulle ikke alene ske til Sundhedsstyrelsen, men også til politiet.

Det var dette dekret, der oprindeligt kom til at hedde Lex Maria. Den private sundheds- og tandpleje var ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Selv om det gik mere end 70 år siden de tragiske dødsfald har fundet sted på Maria Hospital i Stockholm kan man konkludere, at ånden og indholdet af dekretet "Lex Maria" fortsat består og er fortsat i anvendelse i det svenske samfund. Indsatsen for at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, herunder tandpleje bør aldrig stoppe, mener såvel menige svenskere som de svenske myndigheder.

Forskellige typer af uønskede sammenhænge og begivenheder fortsat indtræffer dagligt i den svenske sundhedsvæsen. For at sikre en kvalitetsudvikling skal disse abnormaliteter (uventede hændelser) altid analyseres og evalueres med henblik på at minimere risikoen for en fremtidig gentagelse.

En del afvigelser og fejl kan med fordel analyseres internt ved hjælp af dertil indrettet fejlhåndteringssystemet, mens andre fejl kan være så alvorlige, at de altid skal udredes af en udenforstående, uvildig instans.

Uanset hvem undersøger hændelsen er det af afgørende betydning, at analyser af hændelserne, forebyggende foranstaltninger samt alle beslutninger samles i en landsdækkende vidensbase, for at kunne reducere lignende risici i fremtiden. Hvis hændelsen har en generel interesse for sundhedsvæsenet i landet er der etableret et landsdækkende rapporteringssystem for at sikre en ensartet patientsikkerhed.

I henhold til kapitel 6 § 3 Lov (1998:531) om sundhedsfaglig virksomhed skal sundhedsmyndighederne udøve tilsyn med primært sigte på på at forebygge skader og fjerne risici ved sygdomsbehandlingen og pleje. Tilsynsmyndigheden skal, gennem sit tilsyn støtte og overvåge behandling og pleje leveret af sundhedsfagligt personale.

At få kendskab til og viden om risikable situationer og rutiner er derfor af stor betydning for den nationale forvaltning af tilsynspligten med henblik på forebyggelse af fejlbehandlinger, lægefejl samt fejl begået af plejepersonale. Denne viden kan kun opnås gennem, af egen drift at rapportere begivenheder eller farlige situationer in real time og inden medierne offentliggør kendskabet til disse hændelser.

På dette punkt er der ikke sket ændringer siden de fire dødsfald 1936. Datidens presse skrev meget om de tragiske begivenheder og efter sigende har personalet taget det det meget tungt. En af de involverede sygeplejersker blev ramt af psykisk sygdom og en farmaceut-kandidat, der på dette tidspunkt havde ansvaret for hospitalets apotek - forlod sit arbejde og har ikke fuldført sin uddannelse.

Lex Maria dekretet sigter således mod ikke alene en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, men dermed også yder en støtte til det medicinskfaglige personale, ved at sikre dem modgentagelser af fejl samt mod tabet af goodwill i samfundet.

Alle Lex Maria - anmeldelser, afgørelser og registreringer m.v. sker i fuld offentlighed, hvor pressen informeres på forhånd og alle informationer findes frit tilgængelige på de respektive hospitalers og klinikkernes hjemmesider.

"Lex Maria" har fungeret fra dag 1 - d. 15. januar 1937 - nu i 72 år (!), "Reglerne vedrørende sundhedspersonalets ansvar og disciplinære sanktioner fremgår af Lag om yrkesutbildade personer inom hälso- och sjukvården. Ifølge § 24 i denne lov er det "Rättsskyddscentralen för hälsovården", som styrer og overvåger sundhedspersonalet. Der findes et særligt nævn, som fører tilsyn med sundhedspersonalet. "Rättsskyddscentralen för hälsovården" er tillagt en række beføjelser i forhold til sundhedspersonalet. Det fremgår fx af § 26, at der kan iværksættes disciplinære sanktioner mod sundhedspersoner, som har tilsidesat de lovfastsatte forpligtelser (professionsetiske pligter, tavshedspligt, journalføringspligt m.v.) eller i øvrigt handlet fejlagtigt eller dadelværdigt. Sanktionerne kan bestå i pålæg, anvisninger for det faglige virke, begrænsninger i virksomhedsudøvelsen og fratagelse af autorisation. Patienter kan ifølge loven klage til Rättsskyddscentralen." Kilde: http://www.laeger.dk/portal/page/por...OM_NYT_KLAGE_3

Læs og lær: "Lex Maria - så började det": http://www.sos.se/FULLTEXT/0077-034/0077-034.htm

Eksempel på en fejlrapportering iflg. Lex Maria på et svensk sygehus: http://www.akademiska.se/templates/page____42637.aspx

Den danske ”Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet”, der indførte en indrapporteringspligt i sygehusvæsenet med udgangen af 2003 - 66 år efter svensk Lex Maria - fungerer derimod fortsat bedst på papiret.

Hvad er der galt med os?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 8. september 2009 kl. 21:58

Citer:

---

@ Peter K Hansen 8. september 2009 kl. 17:50 :

Hvor herligt at denne tråd har udviklet sig til et forum, hvor kværulantforstyrrede mennesker med psykosomatiske lidelser til op over begge ører kan svine navngivne danske læger til.

Super - godt gået Berlingske!

To fluer med et smæk:

1. I beviser, at man faktisk KAN skrive kritisk om danske læger, ja faktisk fylde flere hundrede A4 siders debat med de mest perfide personindlæg. Anklager om eugenik slynges lystigt imod navngivne læger.

2. I yder et vigtigt distriktpsykiatrisk bidrag. Her er jo nærmest halvtids beskæftigelsesterapi for indtil flere personer, der ellers ville rende diverse kommunale instanser på dørene(hvad jeg nu er overbevist de alligevel gør).

Ironi off: Berlingske - den her debat er en skamplet! Intet mindre. Luk den eller moderer!

---

Peter K.Hansen

Den eneste, som har fået tildelt en psykosomatisk lidelse i dette forum er, mig bekendt, mig. Jeg ser derfor dine indlæg som et direkte angreb på mig. Hvorfor i alverden skyder du så med spredehagl? Hvorfor er du ikke mand for at komme med anklagen mod den/de personer, som du hentyder til?

Jeg har tidligere haft debat med Peter (K) Hansen omkring TERM i Information. og svaret til mig kom samme aften her på Berlingske i form at indlæg direkte citeret fra netpsyck, administreret og styret af Morten Birket Smith. Han citerede fra “kværulantforrykthed” http://www.information.dk/198987 2.august 2009 kl. 22.52

Er du blevet fornærmet, fordi jeg forhørte mig om din viden omkring psykiatri, og om den evt. var erhvervet via et brevkursus ? For du har stillet flere diagnoser på mig/os, endda uden nogensinde at have truffet mig/os.

Peter K Hansen henviste desuden til Jenni samt langede ud efter Anina. Jeg foreslog derfor, at disse krænkede læger evt. burde overveje en politianmeldelse, ifald vores anklager var forkerte, og i kan så læse hans svar her på bloggen 3. august.

Du anbefaler her, at bloggen (Berlingske) skal moderere (censurere) ligesom I har haft held til på Netdoktor, Netpsych og forsøgt på K10 ?? Kan Term og Liaison da ikke tåle at blive set efter i sømmene ? (8.sept) Dette er sket, hver gang Term og lovgivning har været bragt på banen.

Skal jeg forstå dig således, at min kroniske pancreatitis er opstået ud af den lå luft pga. min psykosomatiske lidelse? I så fald har du vist heller ikke fattet, at som kronisk skal det forstås som en varig skade af permanent art, som har været tilstede igennem længere tid.

Jeg har denne opfattelse: en ignorant læge har opfattet min lidelse og mine symptomer som kommende fra en psykosomatisk lidende person, og som vi derfor ikke vil ofre penge og tid på. (TERM).

Hvis du er ude i et politisk og ideologisk opgør, bør du måske tone rent flag. Det har vi andre gjort. Det ville klæde dig. Lad være med at bruge andre end den/dem du er ude efter. det andet er platugleri af rang. Jeg går efter bolden, du går efter manden, endda uden at ville fortælle hvem manden er. Det kan du ikke være bekendt…..

Som et ps: lad mig lige fortælle dig til slut, at Pfizer har anerkendt en rekordhøj bøde i USA: ment som en opfølgning på mine indlæg på Information:

BØDEN: 2.3 mia. dollars, heraf 50 mio dollars for vildledende markedsføring og smøring af sundhedspersonale omkring og af Lyrica.

Er det fordi jeg ikke har fattet en døjt eller er det en anden der ikke har fulgt med ? Er jeg den helt utilregnelige person, eller er jeg bare imod dig og TERM ?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 10. september 2009 kl. 12:23

Citer:

---

@ Thomas Rishøj d. 10. september 2009 kl. 11:21:

@jenni. Nej psykopater evner ikke at sætte sig ind i andet end deres egen behov etc. En evne du da demonsterer til fulde …

---

Thomas: "Hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker.

Man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine handlinger. Da man gør hvad man har lyst til her og nu, uden at overveje konsekvenserne på længere sigt, risikerer man at komme ud i kriminalitet eller i et misbrug af alkohol eller narkotika.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere har den heddet psykopati.” Citat fra netpsykiater…..

Hvis du kan stille denne diagnose på Jenni iflg. ovenstående, må jeg nu tilsvarende spørge: hvor har du erhvervet din psykiatriske viden? Er det også sket ved hjælp af et brevkursus? Eller er det informationerne fra Liaisonpsykiatrien (TERM) Ligesom jeg spurgte Peter K. Hansen tidligere.

Er det hvad I betegner ildsjæle pt? fanatikere med psykopatiske træk? Jeg kan slet ikke finde nogle psykopatiske træk ved Jenni`s indlæg. Tværtimod.

Hun er for mig at se milevidt fra denne diagnose. Hendes hovedinteresse og formål er netop at stille kritiske spørgsmål ud fra ønsket om at få især det offentlige, men også almindelige borgere til at indse, at denne form for sundhedssystem har nogle fatale mangler. Som koster mange tabere, for ikke at tale om de mange, som unødigt mister liv og/eller førerlighed.

”En psykopat har desuden ofte tab af evne til skyldsfølelelse, forfalder til alkohol og vold, samt er ude af stand til at skabe sociale relationer. Kan ikke indse konsekvenser ved egne handlinger, hvorfor denne gruppe er overrepræsenteret ved kriminalitet. Findes ofte i fængsler eller i lederpositioner.”. udgør ca 3 % af alle mænd, mod kun 1 % kvinder."

Tankevækkende, når jeg på et tidspunkt i en dom vedr. to psykiatere fra Århus var røget i retten, efter flere års fælles praksis, som var præget af gensidig chikane. Her blev det nævnt, at psykiatere var overrepræsenteret i forhold til sager af denne art, sammenlignet med andre tilsvarende grupper.

Er denne dom og journalistens holdning så også præget af psykopater ?

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Rosa

Dem, der nu pr.automatik bliver sendt til en somatiseringsekspert, eller som under alle omstændigheder bliver ofre for, at de sociale myndigheder også er oplært i at stille psykiatriske diagnoser. Endda ofte med et krav om at vedkommende skal indtage eksempelvis Lyrica og andre tricykliske antidepressiva eller psykofarmaka....”behandling” foregår ofte som deltagere i randomiserede forsøg ? Er det ikke i stor stil et brud på psykiatriloven og tvang i psykiatrien?

---

Ja. som en mindre off topic, dog relevant for Rosas pointe - henvises hermed til et websted, hvor syge mennesker i systemet i realiteten tvangsmedicineres under trusler om at lukke for sygedagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser de er blevet kastet på da deres sygdomme viste sig ikke at være behandlingsvenlige, idet de lægelige kundskaber ikke kan tåle den faglige udfordring....

Væk er retten til selvbestemmelse, ikke mindst set i lyset af de mange bivirkninger eller tvivlen om de pågældende præparater overhovedet er godkendte til formålet (det forekommer oftere end man tror kan være muligt) - har den pågældende patient i kløerne på systemet - nul ret til at afvise tvangsmedicineringen og ej heller har vedkommende retten til at bede om andet lægemiddel til erstatning for det "usikre"....

Læg mærke til overskriften og ligeledes læg mærke til, at Samfundet gør netop det modsatte af, hvad Samfundet har ret og lov til.... Men hvem skal kalde Samfundet til orden? Det gør lovgivningen, men Samfundet lystrer ikke lovgivningen.... Læs og bliv klogere. I morgen gælder det måske dig og dine...

Læs her: Samfundet kan ikke tvinge psykiatriske patienter i behandling uden dom

Det kan ikke nytte læse disse ord med denne trøstens (bag)tanke, at blot man ikke selv er psykisk syg - kan man umuligt komme ud for det samme... såsom tvangsmedicinering og lignende. Wrong kære venner! Som systemet er indrettet frem til i dag, skal man være mere end ualmindelig heldig for at undslippe diverse krydshenvisninger til psykiatriske udredninger - ikke fordi man er under mistanke for psykisk sygdom, men ene og alene fordi man står og har brug for en længeværende overførselsindkomst fra de sociale kasser, uanset hvor legitim er årsagen til, at man er kommet i nød.

Og således - indirekte - bliver sygdom og sygdomsrelateret arbejdsløshed kategoriseret i afdelingen for psykiske sygdomme og psykiske problemer. Når man først er der - er der så godt som intet der hjælper - tvangsmedicinering er en realitet, uanset hvad loven siger. Systemet bliver således den største lovovertræder, men hvem tager sig af det? :smt102

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 12. september 2009 kl. 20:28

Citer:

---

@ Thomas Rishøj 12. september 2009 kl. 18:26

vilkårligheden er ikke kun på det psyukiatriske diagnose område, en opgørelse lavet fpr nogle år siden viste at whiplash, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi istore træk var samme syptomer men diagnosen afhang af om det var en neurolog, en ortopædkir eller en rheuamatolog der var involveret.

Detver absolut lettere at stille en diagnose som sukkesyge, man kan stille præcise kritereier, målbare med blodsukker over det og det, psykiatriske diagnoser er alt andet lige ofte vanskelliger, grænserne er mere diffuse. Og ja også mellem lande er der forksle, Dk har IDC10 system, USA har et andet (kan ikke lige huske hvad det hedder her og nu, beklager..)

---

Thomas.

Lad mig hjælpe dig lidt på vej. Danmark har en ratificeret, indgået aftale omkring diagnosen Fibromyalgi. og DK har samtidig forpligtiget sig til at overholde denne aftale i henhold til WHO og ICD-10. Den har endog nu opnået sin egen diagnosekode inden for gigtlignenede tilstande.

USA kører til gengæld med en model, som kaldes DSM IV.

Problemet i DK er til gengæld, at Sundhedsstyrelse og sundhedsøkonomiens apostle i stedet synes det er “smart” at følge DSM IV, og har nu igennem en del år valgt at orientere politikere om, at det er denne aftale som er gældende. Det er åbenbart en billigere løsning, iflg. dem, for så behøver DK ikke bruge en masse penge på at udrede vedkommendes symptomer og “klager”.

Medicinalfirmaerne var så til gengæld så “flinke” at sponsorere og endog selv lave en oversættelse. Denne bruges nu, bl.a. i jeres Diagnosticeringsskemaer vedr. depression. Og til hvis fordel, mon ?

Udfra: hvis der nu bliver lagt låg på problemet, oplever patienten det som værende ikke-eksisterende. Og kan derfor fortsætte som hidtil på arbejdsmarkedet, eller ligge passiv hjemme på sofaen, ude af stand til at foretage sig noget som helst pga fejlmedicinering..

Et kvalificeret gæt: den model, den nu valgte er “behandling” altså medicinering, endda med meget dyr medicin, som ikke var godkendt, var en god løsning på problemet.

Og de danske politikere er som gruppe fuldstændigt sidestillet med de danske akademikere, især læger: Ser du i dag en journal eller en rapport fra speciallægen, som har været på kursus, kan du se, at denne er udarbejdet efter DSM IV.

Denne psykiatrisering, som du kalder den, bliver nu “tilbudt” medicinstuderende som en del af uddannelsen. Varighed 6 uger. Den kaldes nu i stedet Sundhedspsykologi, eller oversat Sundhedsøkonomi.

Praktiserende læger kan komme på kursus i, hvorledes de nu kan tackle disse “besværlige” patienter. Det samme er sket på sygehusområdet. Her får nogen endda ekstra i lønningsposen som “ekspert” på området.

Du kan læse mere om emnet her, skrevet på baggrund af forfatteren Jørgen Beckmann, i tæt samarbejde med Morten Birket-Smith, og især i det daglige omkring Funktionelle Lidelser: Fink.

http://www.sundhedspsykologi.org/somatik.htm

https://www.psykisksund.dk/?side=artikel&art=10

Af Jørgen Beckmann, manden som har “skabt” begrebet.

Og her er også nærmere om, hvor du kan stifte nærmere bekendtskab med forfatteren. Han afholder foredrag om emnet… men det visionære budskab er:

"Du har selv pligt til at holde dig psykisk sund, og dermed fysisk sund og gør du det ikke har sundhedssystemet hermed fraskrevet sig ethvert ansvar. Men… vi giver dig mulighed for at træffe et valg her: omlæg dit liv, om nødvendigt: fyr din familie, for de fastholder dig en rolle som værende syg." http://www.athenas.dk/joern-beckmann...-psykologi.htm

Den/de undersøgelser du refererer til har haft samme indhold som jeres journaler i dag: intet er ordentligt undersøgt, men:

Patienten er antagelig/ formodentlig /muligvis osv. dit og dat. Det kaldes videnskabelig undersøgelse nu, og danner baggrund for DIN viden. Det kaldes en faglig funderet diagnosticering.

I undersøger ikke en døjt, men skriver af efter hvad andre, lige så upræcise og udiagnosticerbare øvrige læger har gjort. I formoder at…

Og vi patienter risikeret til gengæld helbreddet , i værste fald livet, på det.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 14. september 2009 kl. 14:50

Måske interessant i sammenhængen mellem langtidssygemeldinger og whiplash….

De “grundige” videnskabelige dokumentationer, som Martin henviser til, forefindes her. Denne gav baggrunden for teorierne. Læs selv, og se hvor “redelig et videnskabeligt grundlag” der ligger bag.

Lige for en god ordens skyld: de dårligste af dem var allerede sorteret fra på forhånd, de skulle ikke stille op som deltagere. Dette foregik ved, at skema skulle udfyldes før konsultationen. Måske derfor, de ikke nåede op på de oprindeligt forventede 40 deltagere.

Jeg fatter ikke, at noget sådan kan kaldes en undersøgelse, og især ikke at den efterfølgende skal danne præcedens. Men overlægen er gået fra at være en middelmådig læge til at blive en efterspurgt person, også i foredragsmæssig sammenhænge, endda i udlandet? Han er desuden i toppen for “kvaliteten”, samt med i alverdens udvalg nu.

http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/N...sygemeldte.pdf

http://nyfrederikshavn.intranotehost...ber%202006.pdf

Her er lidt om konsekvenserne af.... samme læge anklager patienterne for at være på pengejagt, i samarbejde med Socialmedicinsk klinik i Aalborg, samt at han også i sin definition har lavet en blanding mellem ryg og halsskadede.

https://www.overgangsalderen.dk/foru...ad.php?p=70711

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 13:00

Citer:

---

Doris Møller 15. september 2009 kl. 07:53

(Til Martin Germann) Ok, så har jeg misforstået dig. Så mener du tilsyneladende alligevel ikke, at årsagen til, at den ene gruppe piskesmældsramte ikke klarede sig så godt var, at de fik behandling for piskesmældet, i modsætning til den gruppe som klarede sig allerbedst, som jo ingen behandling fik.

Men hvad mener du så? Undskyld mig, men dine udtalelser virker meget selvmodsigende!

---

Doris. Lige for at supplere dig. kik lidt på dette link, det giver nok lidt forståelse for problematikkens omkring piskesmæld og mange andre lidelser og deres omfang: http://ugebreveta4.dk/2008/200834/ba..._grundlag.aspx

Martin: hvad er der for nogle undersøgelser du henviser til?

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 18:14

Citer:

---

Martin Germann 15. september 2009 kl. 14:29

Til Rosa. Rigtig fin artikel du henviser til. Jeg har læst den og tager du kun udgangspunkt i forholdene omkring piskesmæld (og ikke depression hvor der findes næsten modsatrettet konklusion)underbygger den alt hvad jeg har nævnt tidligere.Nemlig at piskesmældsofre har bedst af at komme væk fra sofaen.Det står meget tydelig skrevet i den artikel op til flere steder

Super godt. Iøvrigt findes der flere store undersøgelser som danner grundlag for mine indlæg.For at få adgang til dem kræves at du har adgang til de store forskningsdatabaser som eks pubmed.

---

Martin

Nemlig, den er helt fin. Især fordi det er udgangspunkt i alt, hvad I foretager jer, desværre. I går ind for den holistiske retning, altså at krop og psyke er een enhed. I arbejder bare ikke ud fra det.

Jeres argumentation bygger derpå videre denne tese. For det er tildels korrekt.
Til gengæld kører i videre omkring, at det er depresssionen, som kom først, når I argumenterer omkring Piskesmæld og lign. lidelser. Og I undlader dermed at tage stilling til, om vedkommende har tendenser i sådan retning.

Ligesom mænds og kvinders psyke og biologi er vidt forskellig, det bliver også ofte overset. Hønen og ægget om igen.

Selv om I som læger burde køre videre i psykologiens spor: ethvert tab påfører konsekvenser, uanset årsagen, og at der burde være plads til at lade kroppen, og dermed sjælen, finde sig tilrette i den nye retning, som denne skade har påført.

I psykiatrien arbejder de for recovery, (tiden arbejder for at vedkommende kan vende tilbage til oprindelige tilstand i fred og ro, og i dens eget tempo, eftersom naturen er den bedste helbreder, med den hjælp som er nødvendig for at komme sig, derfor grundig undersøgelser først). Hvorfor arbejder de somatiske læger ikke ud fra samme retning?

I stedet starter sundhedssystemet og landets kommuner, med hjælp fra lægerne, med en øjeblikkelig klapjagt på vedkommende, for at få dem tilbage på job.

Enhver ulykke, eller en nypåført skade, vil vel pr. automatik medføre en vis form for angst ved tabet af ens normale funktion, og dermed nedtur. Altså depressionslignende tilstand. Og skal vedkommende nysyg yderligere påføres angsten for ikke at kunne overholde de forpligtelser, samfundet påbyder, samtidig med de mange smerter, som også er en følge-virkning, går det galt.

Det kan der nu, for mig at se, kun opstå en uhyggelig stresspåvirkning af vedkommende ved. og især, når vedkommende yderligere bliver mistænkeliggjort.

Den fremgangsmåde ender meget ofte galt. For der er mig bekendt ikke lavet undersøgelser af langtidskonsekvenserne? Kender du nogen?

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 23:30

Martin. Var det sådanne undersøgelser, som den (link) herunder, du henviser til? Den var, mig bekendt, med til at danne præcedens for hurtigt tilbage på job.

Jeg personligt synes ikke, den kan bruges til ret meget, især ikke, når der forinden var foretaget grundig sortering. Og især, når Hjørring nu har en overrepræsentation af langtidssygemeldte, med dertilhørende evt. tab af forsørgelse. Samt at vurderinger efterfølgende returneres med fejlagtig bedømmelse og påbud om at sagen bør efterkontrolleres, evt omvurderes..

http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/N...mhossygemeldte

Venligst
Rosa

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 16. september 2009 kl. 10:45

Citer:

---

@ jenni 16. september 2009 kl. 08:55

Du skriver, at kvinders fysik og psyke er forskellig. Ja. Halsmusklernes styrke er ganske givet forskellige. Kvinder har ikke mænds kropsbygning og tyrenakke.

Men der er faktisk også mænd, der får piskesmæld. Selvfølgelig. Det er jo en hård mekanisk påvirkning af nakken. Det kan ske for enhver.

Hvor skadet nakken bliver af det, afhænger kun af den mekaniske påvirknings voldsomhed og musklernes parathed og styrke, når den sker.

Jeg så iøvrigt en artikel, hvor en mand beklagede sig over, hvor ubehageligt han var blevet behandlet, da han fik piskesmæld.

Der hænger øjensynligt en eller anden forbandelse hos nogen behandlere, når det drejer sig om lige DEN skade.

---

Jenni

Du har helt ret. Det drejer sig om en forbandelse, når mennesker rammmes af Piskesmæld. For her gælder samme fordomme, som er gældende for Fibromyalgi og ME/CFS. Især uhyggelige perspektiver når Rheumatologerne nu har valgt at lade medicinalfirmaernes mange penge få større betydning end patienternes helbred.

Og når en mand rammes, ryger hans sociale status ned på samme niveau som kvindernes: “YNK-tag dig sammen, og slug i stedet en pille mere. Så kan du passe dit arbejde, ligesom vi andre har gjort / gør”. Endda ofte fra familiemedlemmer og pårørende.

Førtidspensionister har laveste status pt, for de “udnytter” os skatteydere, og forventer endda ekstra penge fra “mine” pensions-indbetalinger. Ligesom når der tales om “ældrebyrden”. Det viser en uhyggelig mangel på empati og egoisme fra de heldige, som endnu er i stand til at deltage på normale vilkår.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 16. september 2009 kl. 19:43

Citer:

---

@ Martin Germann 16. september 2009 kl. 15:31

Jennie og Rosa. Synes i 2 at man skal beh piskesmæld trods det at forskning klart viser at beh ikke gavner-tværtimod?

Der snakkes om forbandelse i fm piskesmæld. Hva mener i. At man kan have tendens til at gøre de her pt somatiserende? For det kan da godt være.
Stadig gælder det. DE SKAL IKKE BEH medmindre i vil gøre skade på dem

---

Martin

Kort og godt: du skulle måske begynde at lytte lidt til Lars Uhrenholt. Han har mangeårs viden og erfaring i området. Så selv om han også arbejder for PTU, kan det vel ikke miskreditere ham?

Der er , takket være ham, nu påvist skader efterfølgende. Desværre ikke, mens patienterne stadig var i live, men ved patologiske undersøgelser. Men da var patienten, desværre, død.

Og igen og igen: du kører udelukkende frem med, hvad undersøgelser viser. Har du nogensinde gidet sætte dig ind i de forskellige undersøgelser og metodevalg, fundet ud af, hvorfor der kun kunne findes X antal personer mod forventet Y? Hvilket metodevalg lå til grund herfor ?

Havde du gjort det, ville du kunne se, at der ikke engang ved en sammenlignelig opfølgning har været noget som helst, der har været efter aftalte spilleregler, altså aftalt grundlag for hvad skal vi have undersøgt og hvordan…..for de var ikke lavet, det var underforstået, at det er bare sådant !

Hvis en undersøgelse bliver lavet det ene sted efter, hvad jeg/vi vil bevise, og baggrunden og dermed kriterierne, er helt afgørende forskellige fra det andet sygehus, kan du og jeg vel ikke efterfølgende gå ind og lave en sammenligning ? Det gør du hermed.

Den vil blive lige så effektiv, som undersøgelse af de forskellige biologiske behandlinger mod leddegigt. På det ene sygehus ser du, at udgiften hedder 130.000, på næste sygehusafdeling, der bliver sammenlignet med hedder det i stedet 78.000. Hvem beviser hvad, og hvilket præparat(producent) er pågældende læge mon betalt af ?

Især, når der efterfølgende er tilføjet kommentar om, at vedkommende har et tilhørsforhold til et bestemt medicinalfirma ? (eller adskillige), ligesom hans “fagforening” har 6-7 medicinal-firmaer til på skift at sponsorere aktiviteterne, nøjagtigt ligesom de udfører forsøg for dem?

Denne læge, med hans “videnskabelige publikationer” har nu haft effekt på dit valg, fordi du “har hørt” om undersøgelsen.

Hvem af dem skal jeg nu stole på? Her vil jeg gerne have dit bud, Martin?

Skal jeg gå efter den sundhedsøkonomiske metode, eller skulle jeg måske starte med (modsat dem) at spørge patienterne om deres erfaringer på området? Hvilken virkning/bivirkninger oplevede DU? De er vel hovedpersonerne ?

Er DU FORVIRRET, så er der det rene ingenting mod vi patienter, som ikke engang kan få adgang til disse publikationer/informationer og grundlag herfor. Det er ren sæbeopera for os.

Især når jeg personlig har været bisidder/partsrepræsentant på området. Vedkommende VAR, på tidspunktet for undersøgelsen tilkendt højeste førtidspension og havde været udenfor arbejdsmarkedet igennem adskillige år pga samme. Og havde fået erstatning for bilen. Hun kom ikke tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Hvad mærkeligt er der ved det, bortset fra din bedømmelse ?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 17. september 2009 kl. 12:31

Citer:

---

@ Martin Germann 17. september 2009 kl. 09:30

Til Rosa. Du skyder mig mange ting i skoen som er urigtige. Du skriver at jeg skulle lytte til Lars Uhrenholdt der har fundet vævsskader ved patologiske undersøgelser efter pt død. Det er helt rigtig.Han er nu ikke den eneste der har gjort det. Men hvad ændrer det? (...)

---

Martin. Jeg skyder dig ikke noget i skoene, men…

Har du nogensinde gjort dig den ulejlighed allerede tidligt i et forløb at undersøge, hvilke kriterier og baggrund der var for den/de pågældende undersøgelse, hvilke politiske holdninger og ideologier, og dermed forudsætninger der ligger bag ? Hvad var formålet med denne undersøgelse?

Når baggrunden for disse undersøgelser på forhånd var givet ud fra, at disse mennesker koster samfundet så og så mange kroner i tabt arbejdsfortjeneste/ mistede arbejdsdage, forsikringsselskaber har en så og så stor udgift pga. disse, for ikke at tale om evt. skadeserstatninger for tabt helbred. Hvordan får vi disse beløb sat ned til minimum ?

Når disse spørgsmål er stillet på forhånd, og svarene derfor skal udarbejdes efter dette, er det for mig at se en forud politisk dagsorden, som skal iværksættes. Og ikke et spørgsmål om hverken hvordan patienten har det, om behandlingen virker, langtidseffekt, oversete skadet (for scanningerne er ofte enten kun delvise eller helt udelukket) osv..

For når disse undersøgelser er udarbejdet sammen med regionen og de sociale myndigheder, og personerne får “kniven for struben”, enten gør du det, eller du mister dine sygedagpenge, er resultatet givet på forhånd.

Du glemmer vist, at ingen af de ting, du har adgang til, kan foretages uden at regionerne i forvejen har udarbejdet en cost-benefit vurdering heraf.

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 17. september 2009 kl. 15:32

Selv om jeg har læst hundreder af den slags historier, kan jeg fortsat ikke vænne mig til denne oplevelse af afmagt følt på et anden menneskets vegne…

En patient lider tilbage fra barndommen af så diffuse symptomer som muskelsvaghed, udmattelse og hovedpine. Barnet sendes til psykolog og barnets plager tilskrives psyken.

Med årene oplever patienten flere og flere smerter i lænden, regulære hold/stivhed osv. I perioden 2003-2008 render patienten lægerne på dørene, skifter læge flere gange uden at få hjælp og uden andet end fortsatte henvisninger til det psykiske. Symptomerne fortsætter og eskalerer. I hele perioden frem til i dag er patienten plaget af voldsomme hovedpineanfald og mange smerter i lænden og i øvreryg/nakke. Patienten blev over tiden tilset af mange specialister/læger og trods de mange klager var svaret altid “psykisk-betinget” inkl. psykiaterens diagnose “personlighedsforstyrrelse”. Patienten blev opfordret til at indse, at patienten var psykisk syg.

Patienten har forsøgt at købe sig til en udredning/scanning på privathospitaler, men blev afvist da ingen privathospitaler ville forestå en undersøgelse/scanning uden at patienten havde en fagperson i ryggen som kunne læse resultatet samt videre behandle derfra.

Endelig i 2008 var patienten så dårlig, sengeliggende og kunne kun komme rundt ved hjælp afkørestol/krykker og i bad med badestol osv. at der kom skred i sagerne. Patienten blev omsider scannet og scanningen viste 2 store prolapser i lænden med tryk på SI. De var så store og “gamle”, at de 2 discusskiver stort set var helt tomme og nerven var helt klemt sammen. Patienten blev opereret i november 2008, dog uden at operationen har hjulpet på patientens smerter og førlighed idet patientens nervevæv er beskadiget fordi prolapserne havde siddet der i årevis. En efterfølgende kontrolscanningen viste også modic forandringer type 1 og en ny scanning af nakken viste et nyt, begyndende prolaps.

I perioden 2003 - 2008 fik patienten ingen sygedagpenge eller anden støtte fra kommunen da lægerne jo mente at patienten intet fejlede. Efter at patienten er således blevet befriet for diagnosen “personlighedsforstyrrelse” er patienten omsider blevet berettiget til sygedagpenge. Men som vi jo alle sammen ved - er sygedagpenge i dag ikke det samme som sygedagpenge var i gamle dage. I dag skal den syge, på linie med raske kontanthjælpsmodtagere der står til rådighed for arbejdsmarked - sendes ud i diverse arbejdsprøvninger, der skal kunne fastslå den syges “arbejdsevne”…. Uagtet at patienten er invalid og at dette invaliditet var så mange år undervejs. Af sted til arbejdsprøvning skal patienten og dette uagtet at patienten kan end ikke holde til sølle 6 ugentlige timer tilbragt udenfor sin sygeseng.

Patientens sagsbehandler hos kummunen mener, at betingelserne for en pensionssag er så rigeligt opfyldt at sagsbehandleren foreslår derfor patienten, at der bliver ansøgt om pension. Det eneste som mangler før ansøgningen om pension kan indleveres er en speciallægeerklæring. Denne speciallægeerklæring bliver indhentet hos en af kommunens sædvanlige speciallægeerklærings-leverandører - en speciallæge.

Når speciallægeerklæringen er tilvejebragt - falder pensionssagen med et brag. I speciallægeerklæringen skriver speciallægen, at patienten har aldrig haft prolapser endsige var opereret, og så henviser speciallægen til, at patientens kvaler stammer fra psykiske problemer. Kommunen hopper fra, efter, sammen med speciallægen at have fejet bort alle andre patientens lægeerklæringer inkl. redegørelsen udarbejdet af den opererende kirurg.

Patienten er tilbage, hvor det hele startede for mange år siden.

Jeg kan til enhver tid dokumentere min beskrivelse med henvisning til den omtalte patient. Berlingske skal blot henvende sig til mig via den mailadresse jeg har opgivet forud for at kunne poste dette indlæg.

Hvad mener lægerne her på bloggen PRINCIPIELT om de mange lægers rolle i dette mangeårige forløb?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 17. september 2009 kl. 17:10

Citer:

---

@ Martin Germann 17. september 2009 kl. 15:45

Jennie og Rosa. Det er et besynderligt forsvar i kommer med. Jennie udtaler sig om undersøgelser hun ikke har læst. Rosa hopper med på vognen. Senere fortæller rosa mig at jeg glemmer at ingen af de ting jeg har adgang til kan foretages uden at regionerne har udarbejdet cost-benefit plan

Come on begge to. I er direkte ubegavede at høre på. Rosa der findes også andre lande der forsker i de her ting. Kom nu med nogle argumenter der holder??
Jennie du vil sikkert give den piskesmældsramte en halskrave sammen med 14 dages sygemelding. Så er det jo godt at det er mig der er lægen og at du aldrig kommer til at tage den beslutning.

Jeres indslag er forudindtaget og uvidende. Langt størsteparten af den danske befolkning ville grine af jeres indslag. Det er ufatteligt at i ikke indser hvor dumt det i skriver er. Dette er under mit niveau

Martin

---

Desværre Martin.

Måske er vi for dumme at høre på, ud fra dine fagmandsbetragtninger. Du er OVERVISMANDEN, vi derimod er “bare” jeres instrumenter. DU har en faglig orienteret baggrund, vi derimod lever i dagens Danmark, hvor vi ser resultaterne af jeres behandlinger hver dag. Jeg selv, og adskillige andre i tilsvarende position, er dagligdagens mennesker, som efterfølgende må leve af resultaterne af jeres fejltagelser.

Læs Anina`s seneste indlæg, læs lidt om hvordan behandlingen viser fejlagtige resultater konstant. HVIS dit udgangspunkt er, at lægen tager aldrig fejl, kan du da ikke have fulgt ret godt med her på debatten. Det udløser nogle spørgsmål ?.

HVIS den danske standard er så høj, hvorfor har vi så så stor en overdødelighed, sammenlignet med tilsvarende lande?

Hvorfor falder så mange danskere, eksempelvis her i NJ så for dagpengegrænserne, som tilfældet er?

Hvorfor opsøger danske patienter i så stor stil undersøgelser og behandlinger i udlandet?

Hvorfor har DK konsekvent afvist tanken om eksempelvis D-vitamin og konsekvenserne ved mangeltilstande?

Hvorfor er der så mange selvmord, eller uforklarlige dødsfald, indenfor psykiatrien, og nu også indenfor det somatiske område?

Hvorfor har DK en så stor overhyppighed i antallet af psykiske lidelser?

Hvorfor frygter danskere alderdom og sygelighed, hvis standarden er så høj, som du påstår?

Hvorfor er Vicedirektøren i sundhedsstyrelsen (den lægelige del af købmandsforretningen) gået, til fordel for at vende tilbage til patientbehandling?

Hvorfor blev medlemmerne af onkologernes faglige organisation “banket” på plads af regionerne af både Bent Hansen og Ulla Astmann, da de ville orientere patienterne om, hvorfor de havde fået den medicinske behandling, de havde fået - modsat lægernes vurdering, og nu i stedet måtte de finde sig i at få mundkurv på?

Hvorfor benægter lægerne at en af årsagerne til den store overvægt måske skal ses på baggrund af Danmarks store forbrug af antidepressiva. Som man endda ikke kan undgå at indtage på en eller anden måde, da det endog kommer ud med spildevand til vore vandløb og ned i grundvandet?

Hvor stor en daglig viden bruger lægerne på virkning og effekt i vores endokrine system?

Bare til en start....

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 17. september 2009 kl. 22:02

@ Anina W. 17. september 2009 kl. 15:32

Intet svar?

De herrer plejer jo ellers være så hurtigt på pletten, bare ikke denne gang?

Anyone?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 18. september 2009 kl. 11:36

Citer:

---

@ Jenni Christensen 18. september 2009 kl. 09:21

Anina W.

Forløbet, du her beskriver, indeholder adskillige lovovertrædelser.
Hvad med en politianmeldelse?

---

Jenni

Desværre har du ret, men det er svært at trænge igennem, især når man ser på indholdet af en sådan speciallægeerklæring, udført af een af de “eksperter”, Martin henviser til.

Jeg gengiver hermed starten af speciallægeerklæringen vedrørende en sådan patient: i dette tilfælde en person, som de har givet betegnelsen Fibromyalgi. Hun var på daværende tidspunkt tilkendt den høje pension, men som du kan se er ingen af hendes skader på ryg, knæ, nakke o.lign. med i bedømmelsen. Bestilt og betalt af kommunen. Gengivet her første del efter aftale med vedkommende, og direkte afskrevet:

"Diagnoser:

- Delores universalis chronica (kronisk kompleks smertetilstand)
- Dependitia Pharmacorum o.p. (sandynligvis morfinafhængighed)
- Fibromyalgia (udbredte bevægsapparatsmerter)

Vurdering:

Langvarige bevægsapparatsmerter (illnes) med stort funktionstab (disability). Ingen påviselige sværere sygdom (disease) elelr svækkelse (impairment), som lægeligt fuldt tilfredsstillende kan forklare de udbredte og invaliderende smerter med ledsagesymptomer.

Ulykkerne i x og x kan næppe i sig selv, via fysiske/biologiske skader, nogen særlig betydning for klientens samlede situation.

Den forværring af helbreddet, som oplyses indtrådt efter skaden kan derfor ikke forklares tilfredsstillende med traditionelle/lægelige argumenter. Ingen tegn på simulering.

Efter mit, og flere andre rheumatologers, skøn kan udvikling af en sådan kronisk smertetilstand ikke forklares ud fra en medicinsk-antropologisk sygdomsopfattelse. Det er svært at forklare her om denne sygdomsopfattelse, men kort fortalt er der forskel på at være sund og rask. At være rask, og dermed kunne fungere, er ikke kun at være fri for sygdom, men forudsætter en følelse af usårlighed. Denne usårlighedsfølelse er nødvendig for at kunne mestre de mange kropslige signaler, som næsten daglig hører det normale liv til fx rygsmerter, knæsmerter, træthed, uro i maven, nedtrykthed, søvnbesvær etc.

Mange mennesker mangler følelsen af denne usårlighed og føler sig sårbare. Det kan være fra den tidlige barndom på grund af arv, ukærlig opvækst etc. Senere i livet trues usårligheden af personlige ulykker, sygdom, sorg, nederlag på jobbet, familiære problemer. Når usårligheden er i uorden bliver den daglige kamp mod kroppens signaler en evig styrkeprøve med at teste, afkode og reagere på disse signaler.

Denne styrkeprøve ledsages af sårbare personer ofte af sygdomsbekymring, angst, nedtrykthed, udbredte smerter i bevægeapparatet, træthed, søvnbesvær etc. Morfinpræparater kan forværre situationen i betydelig grad. På en eller anden måde klarer mange af disse mennesker alligevel at fungere i dagligdagen og på arbejdet, om end med besvær og lav livskvalitet, andre magter ikke og giver op.

Tilstanden kaldes også somatisering og er hyppigt forekommende."

SOMATISERING.....?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

rosa uhrenholt nielsen, 18. september 2009 kl. 12:03

Sidste del er en lige så stor gang vrøvl:

"Følelsen af usårlighed kan også angribes af mistro og strid, som er indbygget i sager om økonomisk kompensation. Hvordan er det at være syg og ingen tror på én? Den skadelidte søger jo ikke kun kompensation for ar på kroppen, men derimod for de smerter, som hun opfatter som en konsekvens af ulykken. Hvordan kan det objektiv måles?

Den skadelidte uden tydelig tegn på svækkelse (impairment) skal derfor bevise, at hun er syg overfor en række autoriteter, som er betalt for at betvivle realiteten af skadelidtes problemer. Samtidig betales en række andre aktører for at fremstille skadelidte mest syg i processen med invaliditetsbestemmelse. Interesseorganisationer kan have samme formål. Smertepatienten må acceptere deres ensidige fremstilling eller fremstå som utroværdige og måske endda grisk.

Der er veldokumneteret stort overlap mellem det normale livs kropssignaler og de bevægsapparatsgener, som er følge raf ulykker. Det er derfor i sager om kompensation for bevægsapparatsmerter, at denne juridisk spidsfindighed er et særligt stort problem.

I en sag som som foreliggende er skadelidte således i forvejen sårbar og følelsen af sårbarhed forværres nu ofte af den mistro og strid, som hører til erstatnings- og pensionssagen.

I denne, ofte årelange, proces mister den kompensationssøgende jævnlig sin nødvendige evne til at kunne mestre de kropslige signaler, som hører til både det normale liv og livet efter en ulykke. Medicinafhængighed forværrer processen. Hvis du skal bevise at dui er syg, kan du ikke samtidig arbejde på at blive rask. For mange af disse smertepatienter er forløbet afskrækkende, som også i skadelidtes tilfælde. Det er karakteristisk at lidelsen forværres på trods af sygemelding og pensionering. Flere videnskabelige undersøgleser har påvist denne sammenhæng.

Diagnosen Fibromyalgi er udviklet til forskningsbrug og indebærer langvarige smerter i begge sider af kroppen, over og under bæltestedet på mindst 11 af 18 nærmere angivne punkter. Opt il 10% kvinder opfylder kriterierne for denne lidelse. Tilstanden kan være enten primær eller sekundær til en ulykke og sygeliggørende proces, som beskrevet overfor. Der kendes ingen veldokumenteret behandling.

Antallet af kroniske smertepatienter stiger årligt med ca. 6.000 mennesker i Danmark til i dag ca. 1.000.000 som har daglige, langvarig eller kroniske smerter. Væksten i sygeligheden kan ikke forklares tilfredsstillende ved traditionel sygdomsopfattelse."

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 18. september 2009 kl. 12:34

Citer:

---

@ rosa uhrenholt nielsen 18. september 2009 kl. 11:36

Citeret fra “lægeerlæringen”: “Ulykkerne i x og x kan næppe i sig selv, via fysiske/biologiske skader, nogen særlig betydning for KLIENTENS samlede situation.”

---

Hmm….. hvorfor mon kalder lægen den syge for “klient” og ikke for “patient”?

Ligger der mon mere i det, end blot en “fortallelse” eller fejl (som det sikkert bliver forsøgt at bortforklare med)?

Kan det hænge sammen med, at når man betegner den person man udtaler sig om som “patient” påtager man sig derved et lægeligt ansvar for indholdet af sin erklæring, mens når den syge betegnes blot som (en eller anden tilfældig) “klient” - er dette lægelige ansvar fraværende?

Det kunne være interessant at opklare, om denne semantiske sammenhæng: “patient” eller “klient” - valget af betegnelsen for den person, hvis sygdom man attesterer for eller imod - er afhængig af om den pågældende læge agerer som læge under Lægeløftet/Lægeloven eller om den pågældende læge agerer som en administrativ sundhedsfagperson, af sin samvittighed, etik og af sine arbejdsgivere/kunder fritaget for ansvaret over for samme - Lægeløftet/Lægeloven?

Hvorfor skulle en læge ellers betegne en syg person som “klient”, hvis det ikke er de facto fordi lægen opfatter sig selv som kommunens/kundens “mand”?

Hvem tager vare på den syge så, hvis ikke lægerne gør?

Anyone?

Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

Anina W. 18. september 2009 kl. 12:47

@ rosa urenholt nielsen 18. september 2009 12:03

Så er tiøren faldet…. rosa urenholt nielsen. Det kan næsten kun være overlæge Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel , der er ophavsmand til denne erklæring, er det ikke? Jeg har allerede studset over det da jeg læste dit forrige indlæg postet kl. 11:36, hvor det undrede mig, at en rheumatolog skrev mere “psykiatrisk” end han skrev “rheumatologisk”.

Jeg kan selvfølgelig ikke lægge hovedet på blokken 100%, men da det er velkendt at denne overlæge i rheumatologi underviser rundt om i landet læger, fysioterapeuter osv. netop i funktionelle lidelser (”De Nye Sygdomme”) er det så heller ikke utænkeligt, at lignende erklæringer udarbejdes efterhånden også af andre læger undervist af ham?

Googler man på “overlæge Claus Rasmussen” vil man hurtigt forstå hvad det handler om.

Derudover savner jeg fortsat kommentarer på min post af d. 17. september 2009 kl. 15:32, hvor jeg spørger: “Hvad mener lægerne her på bloggen PRINCIPIELT om de mange lægers rolle i dette mangeårige forløb?”