Ikke værd at savne indtil videre! Det fordømte stofskifte!

Hej piger :)

Så er mit Internet oppe igen, et par dage tildligere end bebudet (kan betale sig at dele "stationen" med et par store virksomheder :wink: ).

Men selv om jeg kan komme på Nettet, bliver det ikke til det helt store de næste par uger.

For at gøre en ålelang historie kort - vil jeg lige fortælle, at i 1978 har jeg fået en lille bitte struma uden symptomer og med minimal forhøjede stofskifte. Som følge af forhastet behandling iflg. en fejldiagnose endte det med, at min skjoldbruskkirtel er bjevet fjernet på RAS.

Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (TY3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.

Dvs. at jeg mere eller mindre går i underskud, hvilket gør mig endnu mere modtagelig for div. udsving, hvilke igen melder sig flere og flere af med alderen.

Jeg orker ikke at remse op hvad et lavt stofskifte gør på langt sigt ved kroppen og sindet - men jeg kan forsikre om, at det ikke er for børn at høre om det. Dettte betyder også bl.a. at der er næsten ingenting jeg orker når det dykker mest + kniber det meget med skrive, regne, skabe og huske. Det er derfor at jeg skriver i overskriften: "Ikke værd at savne indtil videre".

Når denne fase er overstået og det viser sig at medicinjusteringen forslår som det plejer - et stort nul - vil jeg gå på Nettet og skaffe mig Armour Thyroid der er fremstillet af skjoldbruskkirtler fra grisene og indeholder begge hormoner, bl.a. det jeg ikke selv danner af min medicin. Der er ikke andet for. Det lave stofskitfte ødelægger med tiden åndsevner og personlighed + ødelægger de indre organer som følge af underforsyninger samt den mangelfulde transport af metabolitter ud af kroppen. Så her er der faktisk ikke andet for.

Så tænk ikke så meget på mig og fremfor alt - lad være med at føle jer ignoreret af mig. Det passer nemlig ikke!!! Men jeg er nødt til, med mellemrum at "gemme" mig og spare på kræfter, hvor selv en lille snak eller kort besked kan udmatte mig til sokkeholdere. Derfor opsummerer jeg nu og tager springet mod egen medicinimport i den nærmeste fremtid.

Jeg er sq.. bekendt med alle mulige indvendinger der kan komme i denne situation, men efter snart 29 år med denne sygdom/tilstand er tiden inde til, at jeg tager ansvaret for mit helbred tilbage fra lægerne, der på intet tidspunkt i løbet af alle disse år - ikke en eneste gang foldede ørerne ud og og hjalp effektivt! Det skal være løgn, skal det! Ellers bliver det kun værre og dette er lige så sikkert som amen i kirken.

Jeg har lige mandet mig op til en, lidt udvidet forklaring på mit fravær og "manglende interesse". Håber I kan bruge det og lade jer overbevise om, at I er lige så meget i hjertet som altid, blot at det er mig, der lige pt. ikke er fem sure sild værd 8)

Prøv lige at kaste et blik på dette link: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=8872 "Brevet til Oprah". Her står, stort set det hele - både af hvad det er og hvordan man lades i stikken af sagkundskaben.... Denne fejldiagnose og lægesjusk jeg har været udsat for dengang, er utvivlsomt blevet til livets største udfordring og et ufatteligt tidspilde, takket være en knivgal endokrinolog, der mente at kniven var det bedste middel :evil:

Åh altså, Anina! Det gør mig forfærdelig ondt, at også du skal døje så meget på grund af lægesjusk af værste skuffe!

Jeg har da godt nok hørt om lavt stofskifte, men jeg har aldrig sat mig ind i, hvad det kan indebære - og jeg aner intet om, hvad den manglende skjoldbruskkirtel kan forårsage! I det hele taget aner jeg ikke ret meget om fysiske sygdomme, da jeg (heldigvis) aldrig har haft brug for at sætte mig ind i dem. Alligevel føler jeg mig lidt "dum", da jeg overhovedet ikke kan bidrage med noget fornuftigt på det felt - ikke andet end at ønske dig alt, alt det bedste, og at du snart må få styr på dit helbred!

At du selv ønsker at tage over, kan jeg virkelig godt forstå! Især når man VED, at der andre steder i verden findes midler og behandlingsformer der kan hjælpe - midler som det danske sundhedssystem ofte er ALT for længe om at tage i brug - hvis de overhovedet gør det!

Pas nu rigtig godt på dig selv, og tænk ikke så meget på forummet - vi skal nok være der, når du vender tilbage.

Jeg sender dig derfor en kæmpe buket virtuelle roser med håbet og kærlige ønsker om, at du snart kan fungere igen!
http://img501.imageshack.us/img501/8...omst201ra8.gif

De kærligste hilsner og varme tanker fra
Anne :smi055

Kære Anina
Pas nu på dig selv, "vi"skal nok klarer os herinde sålænge det tager for dig at komme til hægterne igen.
Jeg kender heller ikke så meget til stofskiftesygdomme, men det lyder ikke rart det du skriver, jeg tilslutter mig 100 % Annes buket til dig!

Kære Anina

Jeg vil også gerne sende en buket, som du kan glæde dig over, men jeg nøjer med at sende varme tanker. Jeg har desværre heller ikke sat mig ind i hvad et lavt stofskifte betyder men det du skriver lyder ikke godt.

Nu håber jeg, du vil passe lidt på dig selv og jeg ved du finder ud af et eller andet der kan hjælpe dig. Jeg kender ikke nogen som der sammenbidt, stødigt og vedholdende søger efter midler og tager sagen i egen hånd som du. Det er derfor du er nået så langt i dit ´liv. Du tager hånd om dit liv, hvilket jeg beundrer dig for.

Vi er her alle sammen når du har overskud til at vende tilbage til forum igen.

God bedring min blomst.

Knus Bea :smt049

Mange tak - :smi001

Jeg har nu oprettet et lille sted, hvor jeg vil samle hvad jeg finder rundt om på nettet om stofskiftet. Der er ikke andet for, for tingene plejer bare at blive værre med alderen, og det frie valg rinder mellem fingrene på een, uden at man kan stille noget op imod det. Så nok må være nok og specielt efter at det er gået på for mig - hvilke vidtrækkende, helbredsmæssige konsekvenser der kan melde sig, som følge af langtidspåvirkninger af organismen - mener jeg ikke, at der er noget valg længere. Jeg skal skaffe mig alternativer og det kan ikke gå for hurtigt.

I fredags faldt jeg i søvn foran fjernsyn allerede ved 17-tiden.... vågnede op ved 2-tiden om natten, fald i søvn igen og vågnede så klokken 13 lørdag eftermiddag :shock: Enhver kan regne ud, at det hverken er normalt eller realistisk at leve med, selv om man bevidst valgte bare at sove og gå på arbejde :(

Det kan simpelt hen ikke accepteres, for jeg har allerede i tidens løb skåret det meste af tilværelsen væk, nemlig fordi ressourcerne svandt væk stille og roligt, de sidste 15 år - hvad jeg kan huske i hvert fald. At man ovenikøbet kommer i pvergangsalderen - gør det hele ikke nemmere.

Det plejer altid slå om i løbet af efteråret, men sidste år slap jeg faktisk uden at mit stofskifte blev forværret.... he, he... måske fordi jeg ikke havde tid, da jeg havde hænderne fulde her på siden :wink: Men, men også nu knokler jeg med tingene ikke mindre end før, måske lige bortset fra når søvnen overmander mig oftere end før - og jeg kan love for, at det IKKE er skønhedssøvn :( Spøg til side - jeg er ved at være godt spændt på det nye/gamle middel jeg har bestilt i udlandet og at dømme efter andre stofskifte-kronikere og deres talrige vidnesbyrd - kan jeg næsten ikke mislykkes. Selv en lille bedring er bedre end ingen og jeg har ingen betænkeligheder :evil:

Og nu må jeg videre og indhente det på jobbet, jeg fik sovet væk i fredags. Heldigvis kommer Markowitch med denne gang og giver en hånd med :D

Kan I have det godt, alle mine dejlige venner :smi001

Bare roligt! Vi skal nok komme stærkt tilbage både med siden og hinanden :smi003

Knus :smt058
Anina

Hej Anina

Det er da slem sygdom, du går rundt og slås med. Jeg har været inde og læse lidtom stofskiftet og er nu blevet lidt klogere på det felt. Jeg kan se at symtomerne på lavt stofskifte er symptomer, der ligner symptomer på flere andre sygdomme. Hvis ikke lægen er obs på det, kan man jo gå rundt med for lavt stofskifte og så ende med at få Lykkepiller for en depression. jeg har lige fået taget blodprøver for stofskiftet og de var heldigvis fine.

Det bliver spændende, når du kommer igang med det alternative medicin, det må du endelig skrive og fortælle om ( selvfølgelig gør du det).

Jeg skal da love for du har taget dig en lang " skraber" og selvfølgelig kan man ikke acceptere dette i det lange løb. Jeg kan godt forstå du reagerer kraftigt på duin viden om de konsekvenser der kan komme med tiden. Det skal bare hjælpe med den nye/gamle medicin, og hvorfotr skulle det ikke hjælpe dig, når det hjælper en masse andre. Selvfølgelig hjælper det, og du får det bedre.

Jeg er også sikker på at vi kommer videre med siden og hinanden, men nu skal du have tid til at pleje dig selv. Efter det jeg kender til dig, er du ikke altid "god" ved dig selv. Jeg mener du ikke er god ved dit helbred, fordi du bare kører derudaf og mange gange uden hvile. Nu ved jeg jo godt, du selv vælger, og ikke tåler nogen form for " medynk", men jeg tillader mig lige at hæve pegefingeren :smt058 og sige " pas nu på dig selv".

Hav det godt min blomst. J
eg sender lige en søndagshilsen til jer allesammen :!:

Knus Bea :)

Hej Bea :smt058

Problemet med blodprøvene ligger netop for de syge således, at prøverne viser "nogelunde i normen" fordi det hormon man måler på viser ikke, når det andet hormon mangler. De raske danner dette (manglende) hormon ud fra det første, der er nok er - hos de syge derimod er dette evne meget forringet eller lige nul - og så går de og lider under alverdens plager og fysisk nedslidning af organer. Det er denne "sandhed" man ikke kan få ørenlyd for og det værste af det hele er - at overbevidste som de er (lægerne), fortsætter de med at skære folks skjoldbruskkirtler væk, netop fordi de fuld og fast tror på at den såkaldte efterbehandling med det ene hormon rækker til et godt liv. I stedet burde de holde igen, indtil der overhovedet ingen tvivl er, at de forhøjede stofskifte tal for det første er MEGET forhøjede og for det andet - permanent forhøjede. I dag brænder de og skærer selv ved de mindste afvigelser, hvoraf de allerfleste er harmløse og forbigående.

F.eks. kan man få midlertidigt forhøjet stofskifte som følge af infektionssygdom, eller graviditet, eller stress, eller gynækologiske tilstande... you name`t !

Der er virkelig mange der farer rundt på nettet og prøver at finde info, og det eneste de finder er enten korte notitser fra de samme hospitaler, der skærer i folk i flæng, eller - fra medicinproducenterne, der selvfølgelig helst ønsker at fastholde salget af dette ene hormon vi andre ikke kan blive hjulpet af, da vi ikke danner det andet hormon samtidigt.

Nåh... jeg er blevet lidt rundtosset af min egen skrivestil, så jeg må hellere se at få skånet jer andre for mere. Lige nu i hvert fald.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Jeg mener du ikke er god ved dit helbred, fordi du bare kører derudaf og mange gange uden hvile. Nu ved jeg jo godt, du selv vælger, og ikke tåler nogen form for " medynk", men jeg tillader mig lige at hæve pegefingeren :smt058 og sige " pas nu på dig selv".

---

Jo tak, det gør jeg også.... jeg bliver jo under alle omstændigheder slået ned alligevel. At jeg alligevel kan nå så mange ting berør alene på, at jeg har forlængst opgivet andre ting i hverdagen.... fører praktisk talt ingen husholdning, går ikke i byen eller - det er nok nemmere at fortælle hvad jeg faktisk gør: jeg sover, jeg arbejder, jeg passer hygiejnen, tænker tanker og sørger for ikke at tabe mit gode humør. resten må gerne sejle for min skyld.

Jeg har gennem 20 år været en perfekt husmor for min knægt, der ikke måtte komme til at mangle noget "bare" fordi vi var os selv. Jeg har lavet alt det en god og betænksom mor skulle gøre, for at ens barn ikke skulle savne noget i hverdagen. Jeg var glad og jeg har aldrig fortrudt et sekund af alle disse gøremål - jeg var simpelt hen lykkelig for at kunne gøre det jeg gjorde - og knægten gav (og fortsat gør) tifold tilbage for alt. Så jeg har gjort mit til at vi begge stortrivedes og nu.... nu tager jeg mig bare en slapper for resten af livet eller.... hvis den nye/gemle medicin virker som jeg håber - kan jeg måske se frem til ikke at behøve at "slappe af" så meget, som jeg nu er nødt til. Det ville være en ganske ny oplevelse af mig selv i sit gamle es. Mon jeg kan få afløb for all den energi, jeg så i givet fald vil få i overskud igen :shock: Jeg vil dog ikke begynde at bygge sandslotte allerede. Lad os nu se, om det hjælper som jeg håber på :smt057

Vi "ses" senere og ha`en god dag allesammen :smi002 [/quote]

Kære Anina
Det er dog en skræklig historie, du har at slås med :cry: Du har ikke været ret gammel, da du måtte igennem det skidt kan jeg regne ud, jeg håber virklig du finder noget der kan hjælpe :roll: Jeg kan huske, at jeg fik lavet en thyroidea test da jeg var barnløs, det var iøvrigt min chefs kone, der kom på tanken, at jeg skulle spørge lægen om der kunne være en årsag der, han tog en test, men min var negativ, den var som den skulle være.
Er det så også en af årsagerne til dine hyppige migræneanfald :?: det vil være skønt for dig, hvis du kunne få fred for disse invaliderende anfald,nu skal du bare slappe rigtig godt af, og få sovet det du skal, vi skal nok holde fanen oppe
Hvis jeg kunne finde ud af det sendte jeg dig en mega buket, men................. jeg har stadig ikke tjek på det, så tak Anne :razz: du klarede det for blomster og specielt roser, sådan nogle langstilkede nogen skal Anina have i tusindvis af =D>
Rigtig god bedring =D> =D> =D> =D>
Mange knus og krammer
Biddi :D

Kære Anina

Jeg vil blot sige dig 1000 tak for dit kæmpearbejde med at samle links og informationer omkring stofskiftesygdomme.
Jeg har haft for lavt stofskifte i snart 5 år og har det som du. Kan ingenting andet end at overleve. Men hvor er det en lettelse at kunne søge informationer. Jeg har på baggrund af et af dine links bestilt bogen af Audhild Løhre. Jeg tudede simpelt hen da jeg i går læste uddrag!
Så endnu en gang - 1000 tak og held og lykke med medicinen.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af louise

Kære Anina/Thyra

Jeg vil blot sige dig 1000 tak for dit kæmpearbejde med at samle links og informationer omkring stofskiftesygdomme.
Jeg har haft for lavt stofskifte i snart 5 år og har det som du. Kan ingenting andet end at overleve. Men hvor er det en lettelse at kunne søge informationer. Jeg har på baggrund af et af dine links bestilt bogen af Audhild Løhre. Jeg tudede simpelt hen da jeg i går læste uddrag!
Så endnu en gang - 1000 tak og held og lykke med medicinen.

---

Selvtak Louise :smt058

Jeg kunne netop på det sidste se, at du "kredsede" om stedet her mere end før og nu ved jeg også hvorfor...

Jeg håber, at du får så meget ud af bogen og Audhilds historie, at det vil give dig lidt ekstra kræfter til, når tiden er inde for dig - at tage bestemmelsesretten fra lægerne og enten slå hårdt i bordet eller begynde at medicinere dig selv.... Det sidste er ikke nogen opfordring - for den slags skal man helst selv modnes frem til, men udsigten til den fysiske og psykiske nedslidning af kroppen, jeg selv først for nyligt er blevet klar over, gav mig det sidste spark og jeg vil efterhånden som tiden går - skrive om det her.

Du skal vide, at et Armour-produkt fremstilles her i landet på Glostrup Apoteket siden sidste år (2005) og hvis du skriver til glostrup@apotekeren.dk eller ringer til apotekeren Kristian Østergaard, Glostrup apotek, tlf. 43960020 - vil du kunne, når og hvis det skulle blive aktuelt - faktisk kunne behandles her i landet, medmindre din læge, som desværre de fleste ikke vil forstå, at den vedtagne behandling er altså ikke alle der har udbytte af...

Jeg vil lægge et link til denne tråd over til Yvette.... Yvette er norsk har samme problem... Du kan også prøve at tilmelde dig på det norske thyroforum hvor du bl.a. kan få masser af hjælp til at få tolket dine tal - uvildigt.

Hvis du mener, at det ville gavne at indrette et lille subforum ude foran til "personlige beretninger", kan du bare sige til.... Meget ofte farer man omkring uden at ane, at man langt fra er alene om de mærkværdigheder denne sygdom også kan byde på, når den vel at mærke ikke "opfører" sig som i "bogen".

God bedring og knus :smi003

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Biddi

Kære Anina
Det er dog en skræklig historie, du har at slås med :cry: Du har ikke været ret gammel, da du måtte igennem det skidt kan jeg regne ud, jeg håber virklig du finder noget der kan hjælpe :roll: Jeg kan huske, at jeg fik lavet en thyroidea test da jeg var barnløs, det var iøvrigt min chefs kone, der kom på tanken, at jeg skulle spørge lægen om der kunne være en årsag der, han tog en test, men min var negativ, den var som den skulle være.
Er det så også en af årsagerne til dine hyppige migræneanfald :?: det vil være skønt for dig, hvis du kunne få fred for disse invaliderende anfald,nu skal du bare slappe rigtig godt af, og få sovet det du skal, vi skal nok holde fanen oppe
Hvis jeg kunne finde ud af det sendte jeg dig en mega buket, men................. jeg har stadig ikke tjek på det, så tak Anne :razz: du klarede det for blomster og specielt roser, sådan nogle langstilkede nogen skal Anina have i tusindvis af =D>
Rigtig god bedring =D> =D> =D> =D>
Mange knus og krammer
Biddi :D

---

Ved du hvad - Biddi?

Når jeg tænker på, hvad du skulle igennem siden du æltede kviksølv-amalgam i de bare hænder - blegner mine tanker omkring mig selv, simpelt hen fordi jeg i den grad er klar over, hvad dette måtte have betydet for dit liv og dit helbred. Jeg mener dog også, at du har været meget heldig med både at træffe din dejlige mand og trods alt - at få dine drenge, selv om det kostede uro og masser af anstrengelser... at jek klapper i mine små hænder af tilfredshed over, at du slap igennem uden at skulle betale den højeste pris...

Man siger, at prisen for et ærligt og varmt hjerte altid skal være den skærsild man skulle igennem forinden, men efter at jeg mere og mere lærer min søn at kende som et voksent menneske - er jeg blevet klar over, at det ikke nødvendigvis altid er tilfælde og at de gode hjerter "smitter", hvis de bare får lov (det gælder også dig Louise).... Så når regnestykket pludselig ser ud til at gælde de prøvede hjerter og de hjerter de "prøvede" har delt med - føles det pludselig ikke mere så slemt, det man selv har været igennem og så er tiden inde til ikke længere at dvale ved fortiden.

M.h.t. til den kolde tid jeg ved du hader som pesten.... Biddi! Det gør underværker at flotte sig med en anskaffelse af en frakke/jakke.... næsten koste hvad det vil... bare det er rigtig tæt og rigtig lunt.... Håber at du ikke behøver at opgive dine lange traveture med hunden... i landskabet over jeres smukke ø...

Knus :smi001
Anina

Åh du søde svedske :D :D
Ved du hvad, jeg er så glad for dine jakker, som jeg var så heldig at arve efter dig, de sidder som klæbet på mig hver dag, især den grønne er skøn og varm.
så du får mange kærlige tanker fra bornholm, hver eftermiddag kan jeg love dig.
Jeg har lige været ude på en rigtig lang tur med hunden, vi gik 8 kilometer i det herlige solskinsvejr :razz:
Rigtig god søndag.
Knus Biddi :D

Kære Anina.

Ja, det var nu ikke helt nemt at finde frem til dig, så jeg kunne takke dig. Det var først da jeg læste din kommentar i Audhild Løhres gæstebog, at jeg fik lagt 2 og 2 sammen og kunne regne ud, at det var dig der stod bag det kæmpearbejde:-)
Tak for oplysningerne om medicinen. Jeg har faktisk prøvet T3 og havde ingen glæde af det, og jeg ved af erfaring, at enhver ændring i medicinering tager det meste af et år med mange nedture. Så lige nu har jeg opgivet at gøre andet end at overleve, præcis som du skriver, at du gør. Og så venter jeg, for jeg har da ind imellem haft bedre perioder.
Men hvor jeg håber for dig, at du kan få glæde af en anden type medicin.
Med hensyn det forum, som du foreslår, ved jeg, at jeg for det første har svært ved at finde rundt i alle disse tråde, links og foraer, og at jeg for det andet ikke har overskud til de store skriverier.
Men jeg synes det er dejligt, at det er muligt at få kontakt til dig på denne måde, og det ville da også være dejligt med noget, der ligner Sonjas Stofskifteforum her i DK. Men jeg forestiller mig, at det kræver en masse at vedligeholde et sådan forum, og mon ikke du skal passe på dig selv lige nu.
Men lad mig høre, hvordan det går med dig. Jeg håber for dig, at du får det bare en lille smule bedre snart.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af louise

Kære Anina.
Tak for oplysningerne om medicinen. Jeg har faktisk prøvet T3 og havde ingen glæde af det, og jeg ved af erfaring, at enhver ændring i medicinering tager det meste af et år med mange nedture. Så lige nu har jeg opgivet at gøre andet end at overleve, præcis som du skriver, at du gør. Og så venter jeg, for jeg har da ind imellem haft bedre perioder.
Men hvor jeg håber for dig, at du kan få glæde af en anden type medicin.

---

Hej Louise
Når du får lidt overskud, kommer du nok ikke udenom at forske lidt mere i det hele. Hvorfor? Fordi der er ingen vej udenom, simpelt hen...

Indtil for kort tid siden troede jeg faktisk på, at stofskiftet, det lave - var en stabil tilstand af svingende ubehag eller det modsatte og at det var det.

Men det er altså ikke "bare det". Det lave stofskifte ødelægger progressivt kroppen og senere også sindet... Jeg vil derfor ikke skrive mere om det til dig nu, men en skønne dag... hvis dit stofskifte fortsat ikke lader sig regulere med de gængse metoder/midler - og du måske bliver indstillet på at forsøge at gå videre med det... kan vi godt lægge hovederne i blød sammen. Jeg vil i mellemtiden egere forsøgskanin og ser hvad dette bringer... Jeg har også meget længere tid med dette uvæsen bag mig end du gør... selv om man ikke kan sige, hvor længe du gik med en begyndende sygdom, inden den er blevet opdaget... Men de skader jeg frygter er faktisk allerede synlige på mange områder hos mig og jeg har ligesom ikke anden udvej... end at prøve alt.

Af hvad jeg har læst mig til på Nettet er det ikke særligt smart at lade folk prøve T3 over nogle måneder og vente mirakelresultater. Dette er en langsommelig proces og en af de store fejl, der bliver begået i Danmark af læger der "prøver" T3 på de syge er, at de faktisk reducerer dosis af Etroxin når de indleder en supplerende indgift af T3. Disse tilfælde er meget ofte og meget nøje beskrevet i cases på Nettet, og det man burde faktisk gøre er at lade patienterne bibeholde den hidtidige dosis af tyroxin samtidigt med tillæg af T3 + skal man ikke sætte tidsfrister omkring disse forløb fordi, afhængigt af den individuelle sygdomsprofil hos den enkelte syge - kan det vise resultater fra 0 til 36 måneder.... jo længere man har været syg - jo længere varer det før man kan se de synlige resultater.

Derudover foregår der en konstant "reperation" så at sige "under huden" og dette betyder faktisk at selv om man ikke mærker en synnerlig bedring i forhold til hvad man husker som "sundt" fra før man var blevet syg - er de skader som er opstået som følge af hormonmangel undervejs til man er blevet diagnostiseret og derefter, stille og roligt ved at blive udbedret og her er der tale ikke blot om stofskiftet men først og fremmest de øvrige indre organer, der er meget alvorligt berørt af enhver mangeltilstand der udvikler sig permanent... noget ingen endokrinologer fortæller nogen om, enten fordi de ikke aner en hyllende fis om det de beskæftiger dem med eller.... fordi de ganske enkelt ikke er indstillede på at indlede den rette behandling, som de anser for at være forældet og ubekvem at gennemføre... ubekvem for dem selv. Det er noget ganske andet at sende patienterne hjem med en recept på Eltroxin i hånden og så kan man tillade sig at glemme offeret i 6-12 måneder til der er tid til næste blodprøve...

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Louise

Med hensyn det forum, som du foreslår, ved jeg, at jeg for det første har svært ved at finde rundt i alle disse tråde, links og foraer, og at jeg for det andet ikke har overskud til de store skriverier.

---

Nej, jeg mente faktisk mest at du (alle) kan nyde godt af, hvad der skrives på dette forum hos Sonja... Og skulle du snuble over noget særligt du har brug for at få uddybet - ja, så kan du jo altid tilmelde dig.... når og hvis. Det vigtigste er dog at vide, at stedet findes...

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Louise

Men jeg synes det er dejligt, at det er muligt at få kontakt til dig på denne måde, og det ville da også være dejligt med noget, der ligner Sonjas Stofskifteforum her i DK. Men jeg forestiller mig, at det kræver en masse at vedligeholde et sådan forum, og mon ikke du skal passe på dig selv lige nu.

---

Det er til at overkomme, at drive et forum, medmindre man skal skrive de fleste indlæg selv... det har jeg prøvet her for et par år siden snart... og det gør jeg bare ikke mere. Man kan få vaskeægte skriveskræk, uanset hvor godt formål man støtter...

Jeg har købt i sin tid masser af domæner med "stofskifte" i , men opretter ikke et selvstændigt forum, medmindre der kommer flere og seriøse tilkendegivelser. For det kan kun gå når brugerne er aktive nok og der er nok af dem til, at det ikke ligger tungt på kun få.... at holde liv i sådant et netsted.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Louise

Men lad mig høre, hvordan det går med dig. Jeg håber for dig, at du får det bare en lille smule bedre snart.

---

Du kan tro at jeg vil skrive... jeg opgiver ikke bare tanken om at "smitte" dig med min optimisme... særligt når den også kan gå hen og blive bekræftet....

Du kan i øvrigt prøve lige at kigge her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=8913 Her ligger der en hel bog skrevet af en Norges fornemste journalister netop om det der vedrører dig og mig... Hans kone er dansk og blev syg i firserne... på denne baggrund, omkring adskillige relaterede forhold har han i 2000 skrevet en bog, der nu er udsolgt fra forlaget, men jeg fik den tilsendt i Words fra ham ledsaget af et samtykke til at gøre med den hvad jeg finder bedst.... så det gjorde jeg for et par dage siden...

Og nu må jeg hellere anbringe mig selv vandret igen.... dette års vinter-overgang er ualmindeligt ondartet... for mig altså... så der bliver ikke kreeret ret meget nyt for tiden og alt hvad forsømmes kan - bliver også forsømt. Men lige pt har jeg end ikke energi til at ærgre mig, hvilket er et lyspunkt midt i alt dette... jeg ville nok gå i stykker, hvis min samvittighed virkede som den ellers plejer. Men på den anden side, havde jeg nok ikke forsømt så meget, hvis hormonerne opført sig bedre...

Vi "ses" :)

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Du kan i øvrigt prøve lige at kigge her: https://www.overgangsalderen.dk/kvin...pic.php?t=3611 Her ligger der en hel bog skrevet af en Norges fornemste journalister netop om det der vedrører dig og mig... Hans kone er dansk og blev syg i firserne... på denne baggrund, omkring adskillige relaterede forhold har han i 2000 skrevet en bog, der nu er u7dsolgt fra forlaget, men jeg fik den tilsendt i Words fra ham ledsaget af et samtykke til at gøre med den hvad jeg finder bedst.... så det gjorde jeg for et par dage siden...

---

En tilføjelse...
Hvad der i øvrigt gør denne bog specielt interessant er, at her får vi et wiev set fra en "tilskuers" side... en person der ikke selv er syg og derfor kan se på begivenhederne med andre, friske øjne og uden den afhængighedforhold en patient sædvanligvis har overfor lægerne.... Og denne autoritetstro, der faktisk er nødvendig for at kunne tage imod med håb og tro på at det "virker"... er forfatteren helt fri for.

Til gengæld ser han på behandlingssystemet og den måde han kære behandles på - med et helt andet blik, end hvis det blot handlede om indirekte beretninger fra tredje personer...

At han samtidigt er en meget fremtrædende repræsentant for den analytiske, politiske journalistik - gør det hele absolut ikke værre, for som han selv skriver et eller andet sted - man ofte ikke kan se en synnerlig forskel mellem den koridor-politik udøvet af politikerne og tilsvarende... der florerer blandt selvtilfredse og arrogante professorer dr. med....

En masse meget brugbar viden om, hvordan hormoner bør opføre sig når alt er som det skal være, kan man finde i den bog, der er omtalt her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=8815 Du kan prøve at låne den. Det gjorde jeg i sin tid, men nu ejer jeg den faktisk og den har bidraget i hvert fald til, at min kampånd fra før i tiden er faktisk genopstået.... I værste fald, hvis intet andet hjælper - vil jeg simplet hen tage ned til Belgien og lade denne læge screene mig igennem og får jeg en kur af ham... vil jeg ikke stille spørgsmål...

Kære Anina.

Tak for endnu en "hilsen" fra dig. Jeg er ikke meget skrivende, men du skal vide, at jeg er meget glad for dine indlæg og dine "pep-talks". Det har jeg meget brug for lige nu, hvor jeg slet, slet ikke har din kampgejst. Så jeg bliver lidt opmuntret af din evne til at kæmpe.
Jeg har faktisk både læst og ejet bogen, men har vist smidt den ud på et tidspunkt, hvor jeg ikke orkede at beskæftige mig mere med sygdom. For hold da op, hvor bliver jeg træt af altid at være opmærksom på mig selv og min krop! For slet ikke at tale om, at jeg aldrig kan svare "godt", når folk spørger, hvordan jeg har det. Og når jeg så forsøger at fortælle, hvordan jeg VIRKELIG har det, kender folk en, der skam har det fint på Eltroxin. Eller "ja, man bliver også glemsom med alderen", "jeg er også træt, det er nok efteråret", "mon ikke det er overgangsalderen". Du kan sikkert selv fortsætte .....
Nå, det blev endu en gang til en gang ynk fra min side.
Rigtig god bedring til dig. Håber du bevarer kampgejsten, for det er en opmuntring for os andre.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af louise

For slet ikke at tale om, at jeg aldrig kan svare "godt", når folk spørger, hvordan jeg har det. Og når jeg så forsøger at fortælle, hvordan jeg VIRKELIG har det, kender folk en, der skam har det fint på Eltroxin. Eller "ja, man bliver også glemsom med alderen", "jeg er også træt, det er nok efteråret", "mon ikke det er overgangsalderen". Du kan sikkert selv fortsætte .....

Nå, det blev endu en gang til en gang ynk fra min side.

---

Hmmm... hvordan kan det være "ynk fra din side"... når jeg opfatter de andres kommentarer som "ynkelige".... Jamen, så blæs på dem og når du ved hvad der kommer fra disse kanter - få dem bare affærdiget med noget kort og ligegyldigt. Og forbehold dine gode svar til dem, der lytter med hjertet og respekt for dig :smi001

Bare følg med så godt du kan. Ingenting haster. Vi er ikke en kæmpe skjoldbruskkirtel det hele... der er også andet af "os" i live end den. Du skal bare være opmærksom på hvor i dig, denne "resten" af dig gemmer sig, lige nu undertrykt af denne allerstedsværende skjooooooodbruskkirtel.... For jeg er ikke et sekund i tvivl om at du findes! Og derinde findes også din kampånd.... også i den grad!!

Knus :smt056
Anina

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (Y3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.

---

Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18

Jeg bliver "coach`et" af Yvette, der er den rene "troldkvinde" når det gælder om at omregne grains til miligrammer.... og så fortæller hun mig hvad jeg skal være særlig opmærksom på - positivt eller negativt...

Yvette har selvbehandlet sig gennem flere år og er derfor meget fint velbevandret i dette oprindelige stofskiftemiddel... Faktisk er jeg ikke sikker på, om jeg i det hele taget havde turdet "tage springet" hvis det ikke var for hende :smi003

Det er ikke det rette tidspunkt at skrive om den gode virkning af lægemidlet, fordi jeg har faktisk besvær med at holde mig vågen lige nu... men det er kun fordi jeg havde kørt på job allerede klokken 03 i nat og det er ikke noget at sige til, at jeg nu trænger til en lur... før jeg kan fortsætte denne beretning....

Vi "ses" når jeg igen er helt vågen.... om et par timer eller deromkring :smt039

Det lyder rigtig godt (det lyder som om , du mener allerede nu at der er fine resultater ) og jeg for min del ser frem til at høre om dem :)

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18

Jeg bliver "coach`et" af Yvette, der er den rene "troldkvinde" når det gælder om at omregne grains til miligrammer.... og så fortæller hun mig hvad jeg skal være særlig opmærksom på - positivt eller negativt...

Yvette har selvbehandlet sig gennem flere år og er derfor meget fint velbevandret i dette oprindelige stofskiftemiddel... Faktisk er jeg ikke sikker på, om jeg i det hele taget havde turdet "tage springet" hvis det ikke var for hende :smi003

---

Spennede dette Anina! :wink: Vi tar begge selv ansvar for egen helse, siden legen gjetter like meget som oss. Det er iallefall min erfaring. Jeg har brukt Armour (naturlig thyroksin) en tid nå - og føler at den gir bedre helse enn syntetisk thyroksin. Legen nekter å skrive ut denne så da blir det import. Stabukker!! :evil:

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Det er ikke det rette tidspunkt at skrive om den gode virkning af lægemidlet, fordi jeg har faktisk besvær med at holde mig vågen lige nu... men det er kun fordi jeg havde kørt på job allerede klokken 03 i nat og det er ikke noget at sige til, at jeg nu trænger til en lur... før jeg kan fortsætte denne beretning....

Vi "ses" når jeg igen er helt vågen.... om et par timer eller deromkring :smt039

---

Vi er så spente på hvordan det vil gå med deg fremover. Alle gode lykkeønsker fra oss alle! Vi "snakkes" underveis :smi054 :smi055

Hej Anina

Held og lykke med projektet

Knus Bea :smt058

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (Y3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.

---

Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18

---

Den 15. maj, takket være Yvette - har jeg omsider taget mig sammen til at starte på Westhroid..... forinden havde jeg bare kigget på pakken et par måneder eller tre. Indtil denne dato havde jeg indtaget 100 mcq Eltroxin om dagen i omkring 30 år, og uden synnerlig effekt...

Jeg har på intet tidspunkt mærket noget til evt. "hyper-reaktioner" i kroppen/psyken, som følge af den nye medicin. Med erindring om "gamle dage" mener jeg, at mit naturlige reference ligger ret højt, uden at jeg af denne grund var hverken hyperaktiv eller manisk. Mener selv, at mit oprindelige, naturlige thyroid-hormonniveau ligger i den høje ende af skalaen.... og det er måske derfor, at jeg ikke reagerer negativt på denne forholdsvis hurtige øgning af dosis...

I dag, den 29. maj kan jeg konstatere følgende ændringer (i tilfældig rækkefølge):

1. min reflux er borte
2. min halsbrand er borte
3. vand i kroppen er væk
4. sover 2-3 timer MINDRE i døgnet, uden at være mere træt af den grund
5. kan synge (igen) en hel oktav højere end i mange år (mangler fortsat 1,5 oktav til at komme op på det gamle stemme-leje
6. diarrè, slim samt kaotiske toiletvaner er helt væk
7. sveder igen (jeg var før så tør, at jeg end ikke kunne afsætte fingeaftryk på glas/spejl)
8. lugte-/smagssans som før (alting dufter/smager bedre end før)
9. fryser overhovedet ikke
10. lysoverfølsomhed og "sand" i øjnene er væk
11. soleksem på hænderne er forsvundet helt i løbet af ugen
12. hiver færre hår ud under børstningen
13. kan gå op ad trapperne uden at være forpustet og uden at vralte til begge sider
14. poser under øjnene er væk
15. ingen muskeltræthed

Jeg har ingen idè om det fortsætter, så jeg vil vente med at klappe i hænderne til der er gået et rum tid. Krydser fingrene. :)

Åh, hvor jeg kryser med, Anina! Du har virkelig fortjent snart at få det bedre.

Nu har jeg absolut ingen forstand på hverken din sygdom eller din medicinering, men hvis det er tilfældet, at den slags medicin kan gøre så stor en forskel, så er det da helt fantastisk!

Held og lykke for "forsøget"!

Knus, Anne :smi055

Det er bare så utrolig deilig å lese dette Anina! :smi009

Jeg blir rørt og glad og optimistisk, og dette skal bare gå bra! Det er flere enn deg som responderer så fort og bra fra syntetisk til naturlig thyroxin, så jeg hopper og danser sammen med deg... :ny18

Jeg er ikke sammenlignbar i det hele tatt, da jeg ikke har hatt en brøkdel av dine plager og symptomer. Jeg driver jo selv og doseøker, og det er like spennende hver gang - hvordan kroppen og hodet/psyken reagerer.

Er på dag 2 med økt dose, men merker ingenting. Er alltid obs på om jeg får noe hjertebank eller trykk i brystet, men det har jeg ikke. Jeg skjelver heller ikke. Vibreringen jeg hadde da jeg var på den syntetiske varianten Levaxin (deres Eltroxin) var vanvittig. Jeg reagerer IKKE slik på Armour. Kan kjenne antydning av og til, men det går over. Er ikke vedvarende, som jeg var på Levaxin.

Og så gir jeg et godt råd like mye til meg selv. Jeg hater å lage mat og jeg synes ikke det er helt greitt å spise heller. Jeg har lest at du Anina er en gourmetkokk når du vil og kan og orker, men at du gjerne dropper måltider. Vel - jeg kan bare ikke holde på slik lenger. Jeg er nødt til å tvinge meg til å spise hver 3. time. Ellers begynner denne irriterende skjelvingen, som jeg aldri hadde før jeg ble medisinert. Mao blitt veldig følsom for blodsukkerfall, og det tror jeg ikke er bra for oss - skjelving eller ikke. Så: MER MAT!! Snakker jeg bare til meg selv...eller? :wink:

Skal bli spennede å følge deg. :smi054

Nej hvor er det fedt for dig :D

Det skal jeg lige høre noget mere om, men vender tilbage senere, for nu er mit net endlig tilbage...

Men nu vil de have mad , men har lige et par spørgsmål til det du skriver ..

Knus Hejdien

Hej Anina

Det lyder jo fantastisk. Jeg synes også du trænger til lidt medgang. Jeg krydser fingre for det fortsætter. Du kæmper og leder med lys og lygte for selv at finde en udvej af dine lidelser. Jeg er også ovebevist om du finder den.

Held og lykke med projektet.

Knus Bea :smt057

Lille opdatering :smt039

Kan lige så godt sætte en kopi af, hvad jeg skrev over på det norske stofskifteforum:

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Hej alle :D

Ja, det går ganske fortræffeligt og tilbagevenden til gamle og glemte kropsfornemmelser fra tiden FØR det lave stofskifte - kan altså godt forekomme skræmmende, når man pludselig "mærker sig selv" når kroppen responderer levende og tydeligt.... som i gamle dage.

Jeg er indstillet på, at når jeg er ved at vende tilbage til fortidens aktive stofskifte - må dette nødvendigvis føles som et forhøjet stofskifte. Selvfølgelig er det forhøjet.... forhøjet i forhold til det lave stofskifte fra før... Ingen grund til at sænke dosis i denne anledning.

Jeg skal blot vænne mig til, at kroppen føles mere levende og mere "pulserende" når stofskiftet stiger fra det lave og mod det normale... logisk ikk`?

Alle de gode fremskridt fra min trådstarter holder fortsat.... jeg er ved at vænne mig til at maden smager af noget og at jeg sveder igen... Det føles helt "omvendt" fordi normalt forbinder man "sved" med noget ubehageligt og varmt... Mens jeg har nu erfaret, at selv om jeg sveder - føles det ikke hedt... men faktisk bare svalt og behageligt... De hidtidige varmedage vi havde oplevet i DK sidst, gav mig overhovedet intet ubehag og jeg bevægede mig rundt uden at koge indvendigt, som jeg oplevede ellers de andre somre... Desuden mærker jeg tydeligt (på smagen), at jeg ikke udskiller så meget "salt" som før.... Dvs. i modsætning til de forrige somre - har jeg ikke en eneste gang været nødt til at indtage ekstra Kalium. Mine nyrer er øjensynligt også ved at komme op i omdrejninger i sammenligning med før....

Og når vi taler om nyrene - har jeg bemærket hinsides all tvivl, at min cellulitis er på retur og at mine overarme ligner mindre og mindre bedstemoderens :wink: . Poserne under øjnene er væk og.... noget af det bedste også: tør, slidt og revnet hud på mine albuer er nu også pæn igen. Havde ellers rendt med blødende albuer i årevis. Men nu er de bare pæne igen, som babyalbuer.

Skal heller ikke glemme at berette om at mine toiletvaner er bedre og bedre.... og at jeg har nu i flere uger ikke havde behøvet at indtage syrehæmmere mere. Min halsbrand og sure opstød er pist væk...

Sikken en enorm placebo.... :wink: siger jeg bare :D

Sikken en god idè Yvette fik og udfordrede mit mod dengang jeg var sløv og flad og passiv....

Mange hilsner og tusind knus :D

---

Nu er det ikke sådan, at altsammen fra dag til dag forandrer sig til det bedre, som ved et trylleslag...

Hvis man havde siddet i kørestol med lamme ben og lammelsen puldselig forsvandt... ville man heller ikke kunne rejse sig og gå lige med det samme. I hvert fald ikke før ens muskler er blevet gendannet...

Noget lignende må også gælde for de indre organer og det er netop alle organer i kroppen, der skal "træne" sig op til et niveau hvor den normale effekt ellers hører til og hvor organernes funktion før var permanent nedsat, som følge af det lave stofskifte.

I hvert fald mærker jeg trætheden tydeligere end før, omend den kommer først efter en anstrengelse... og ikke som før - var der hele tiden. Denne træthed er heller ikke så håbløs som før, idet den kommer og... går igen efter hvile... juhuuuu! Det gør den altså :smi029 Så nu skal jeg, som alle andre mennesker i verden (undtagen de stofskiftesyge) kunne blive træt og kunne blive udhvilet :ny001

Jeg ved ikke hvor lang tid der skal gå før min krop har trænet sig op til at kunne håndtære det bedre stofskifte, men jeg nøjes bare med det hver dag byder på, og lader være med at forcere mig selv til mere, end jeg netop kan klare den pågældende dag... Det er bare pokkers svært, fordi jo mere man kan - jo mere vil man også :wink: , og så kan det være ret så svært at gribe sig selv i kraven og beordre sig selv "på plads" igen, når man vil snakke, skrive, læse, synge, sy, luge, lytte til musik, danse, strikke, lave mad og spise det....he, he ... alting på en gang. Tænk, det kunne aldrig falde mig ind de sidste mange år... og så er det ikke spor mystisk at jeg også bliver træææææt :ny005

Vi "ses" :smi001

Juhuu!! :ny001 Så fint å lese dette Anina!

Teorien din om indre organer lyder helt fornuftig og meninsfull. Jeg har selv tenkt tanken - når det var på det verste - om hvilket organ som ville bli ødelagt først.....man vet jo aldri...Nå er jeg trygg igjen etter oppstart med naturlig thyroxin.

Dans og syng og gjør det du har lyst til! :smi054 Det høres ut som om du er på rett vei ja, og det er deilig å lese her.

Knus :smi001

ps. Kan du virkelig synge? Rent og pent? Jeg "hengte meg opp i" den setningen. :smi201 Du har jo lagt inn dette jubelkoret, så kanskje...?? Men dette ble altså litt :smi051

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Jeg har jo fulgt med i stofskiftesygdom debatten her og andre steder , og så er det jo at jeg efterhånden som jeg læser mere og mere, bliver mere og mere nervøs , men samtidig går man også og tænker... NU tager Du dig sq sammen, for mange af symptomerne er jo de samme som med borrelia osv ... men kors man kan altså ikke lade være med at tænke alligevel.... he he det kan være farligt med alt det læsning...

---

....eller en velsignelse i den sidste ende... eller hvem ved...?

Jeg ved ikke hvilke udsigter en borrelia-syg har mod en bedring... Et lavt stofskifte kan også blive en svøbe idet lægerne beskæftiger dem ikke så gerne med det, og hvis de gør - er det som regel kun behandling med medicin, der langt fra virker på alle... Så borrelia eller stofskifte - lige fedt, medmindre man kæmper som en tiger mod de døve læger og lige på det punkt ved jeg, at du kan brøle så det runger, og netop derfor kan en afklaring sagtens komme til at nytte for dig, mens det ikke vil nytte spor for andre :cry:

Det går mere og mere op for mig, at en sreening for skjoldbruskkirtel-hormonstatus burde være obligatorisk for alle voksne over 30 og alle børn af dem, der har fået konstateret sygdommen. Det er laaaangt fra alle, der er i farezonen, men hvilken lykke for dem, der ellers ikke ville blive diagnosticeret korrekt... hvilket netop er tilfældet nu, og hvor menneskerne går fra Pontius til Pilatus påklistret alskens formodninger på ryggen, hvis de da ikke dirkte bliver sendt til psykiater.

Ved I forresten, at rigtig mange ny-diagnoser "lavt-stofskifte" bliver konstateret via flere psykiaterne end endokrinologer? Vel at mærke, hvis de syge havner hos psykiateren først, uden at det var faldet deres læge ind at sende patienterne til endokrinolog først?

Enhver psykiater med respekt for sig selv VED, at der er så mange psykologiske og neurologiske symptomer tilstede ved en stofskiftesygdom, at netop de, meget ofte sender patienterne til blodscreening - før de påbegynder den psykiatriske behandling.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Ved I forresten, at rigtig mange ny-diagnoser "lavt-stofskifte" bliver konstateret via flere psykiaterne end endokrinologer? Vel at mærke, hvis de syge havner hos psykiateren først, uden at det var faldet deres læge ind at sende patienterne til endokrinolog først?

Enhver psykiater med respekt for sig selv VED, at der er så mange psykologiske og neurologiske symptomer tilstede ved en stofskiftesygdom, at netop de, meget ofte sender patienterne til blodscreening - før de påbegynder den psykiatriske behandling.

---

Jeg kan bare bekrefte at jeg spurte min tidligere psykiater om de nå tester for stoffskifteproblemer når de får inn personer med psykiske problemer, og spesielt depresjon. Han sa at det var fast rutine nå...så får man jo bare håpe det er riktig. :?

Men ille er det at ikke legene ser det først. :evil:

Hej Anina og Yvette

Hvor er i dygtige til at tage vare på jer selv. Det er fantastisk at læse, hvordan i selv sørger for at få det bedre, ved selv at undersøge og eksperimentere.

Jeg ønsker for jer begge at i finder en måde hvorpå i får det bedre. Jeg følger med i på sidelinjjen, når i skriver om jeres oplevelser og eksperimenter. Nu ved jeg hvor jeg kan hente information, hvis jeg skulle få brug for det.

Knus Bea :smi001

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Hvor er i dygtige til at tage vare på jer selv. Det er fantastisk at læse, hvordan i selv sørger for at få det bedre, ved selv at undersøge og eksperimentere.

---

Tak Bea :smt058

Jeg er dog kommet i en kattepine i den forbindelse og sidder nu, og tænker som gal over, hvad der videre skal ske...

Jeg skal til en forundersøgelse for en sygdom i tarmen. Det lader allerede til, at jeg nok skal opereres og skal sandsynligvis have en stomi.

Nu sidder jeg og tænker over, hvordan mon lægerne på kirurgisk afdeling vil forholde dem til, at jeg bruger de "ulovlige" Wetshroid 2 gange dagligt.

Vi de eller vil de ikke acceptere, at jeg skal have min medicin mens jeg er indlagt?

Vil de forhindre mig i at indtage den medbragte medicin?

Vil nogen derinde hjælpe mig praktisk, når jeg ligger svag efter en operation?

Problemet er, at HVIS jeg bestemmer mig for denne operation - skal jeg være indlagt omkring 2 uger. 2 dage eller 2 uger er er lige så alvorligt når man tænker på en tvungen pause i medicineringen.... Det vil jeg ikke gå med til. Specielt fordi netop i en biologisk stresssituation som et kirurgisk indgreb jo er - stiger organismens behov for de hormoner jeg ikke selv kan danne - og hvis jeg går med til, at bringe min egen medicin på pause - kan det næsten kun gå værre end slemt... tænker jeg.

Jeg er faktisk parat til at droppe hele seancen på hospitalet i morgen og behandlingen senere, hvis lægerne stiller sig det mindste på tværs af, hvad jeg selv ønsker.

Jeg kan ikke forestille mig at hverken mit helbred eller mine tarme i særdeleshed kan få det bedre af, at jeg ryger til bunds i det lave stofskifte igen.

Det fremgår jo meget tydeligt af de stofskiftesyges (inkl. mine egne) mange beretninger , at en bundskraber af et stofskifte betyder et u-liv for den enkelte. Skal jeg så tillade lægerne at aflive min fremgang for at få min tarm behandlet, eller skal jeg beholde min fremgang og lade guderne råde over min tarm? Et ægte "Salomon-spørgsmål" :wink:

Jeg tænker videre :smi011

Hmmm....høres ut som et vanskelig dillemma. :-k Jeg forstår det slik at du har til hensikt å fortelle at du tar Westhroid. Og det bør vel legene vite om før en operasjon....

Så lurer jeg på:

1. Kan legene nekte å operere fordi om du har sluttet med en medisin som du mener ikke hjelper deg?

2. Kan de nekte å operere deg fordi du tar en medisin som er importert fra utlandet når de har samme tastatur som deg og meg, og kan fort finne ut dokumentasjon på at denne er trygg og at den virker?

3. Kan de nekte deg å ta medisinen etter operasjonen når du har fortalt om den, og de har samtykket i operasjon?

4. Er det lovlig import om du tar en hvit løgn og sier at du har vært i utlandet selv og handlet? Er slik import annerledes enn handel via nettet? Da tenker jeg også at du blir "tatt" for å ha gjort noe ulovlig - sett med deres øyne da. :roll:

Huff da Anina :smi064 Forbaskede lege- og helsevesen!

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Jeg tænker videre

---

Jeg tenker videre sammen med deg. Helt utrolig at det skal være så vanskelig! Når dette er thyroxinen som ble brukt i årtier før denne syntetiske varianten kom på markedet! *arghh*

Tusen knus :smi054 Og lykke til i morgen! Jeg får ikke dette ut av hodet, og er frustrert over at du må slite med tanker omkring dette! Som om det ikke var nok at du skal ta en operasjon! Bare det alene er jo en rikelig stor nok påkjenning. :smi036 Jeg vet at denne smylien blir litt "billig" i en slik situasjon, men jeg føler med deg. Virkelig!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de mennesker der bruger alternativ medicin og som skal opereres, de får jo for det meste lov til at fortsætte med det, også under hospitalsopholdet, jeg har søgt på det navn der er opgivet herinde, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget (kommer til to debatter på netdoktor og så her ) så jeg ved ikke lige hvad det er for noget og hvilke kategori det går ind under ...

er det en receptlig medicin i dk ? er det overhovdet noget som bruges i dk ?
og jeg kan godt forstå at du vil fortsætte med det, det lyder lidt som en mirakel kur for dig :D

Jeg krydser finger for at du møder nogle forstående læger som tror på dig og som vil samarbejde med dig ( og det ville jo slet ikke være af vejen hvis de kunne lære noget samtidig :wink: )

Jeg er spændt på at høre om hvordan det er gået , og krydser alt hvad der kan krydses for at du møder nogle gode eksemplar af lægestanden i morgen og vil tænke på dig hele dagen og hvordan det er gået ....

Pas godt på dig selv :)

Hejdien

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Hejdien

jeg har søgt på det navn der er opgivet herinde, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget (kommer til to debatter på netdoktor og så her ) så jeg ved ikke lige hvad det er for noget og hvilke kategori det går ind under ...

---

Her Hejdien: :)

http://www.google.no/search?hl=no&q=...B8k&meta=lr%3D

965 treff på Google....

Den er nok reseptpliktig både i Danmark og i Norge....dessverre... :( Og legene velger å ikke oppdatere seg, og kjører på med den syntetiske varianten av thyroxin. De er vel også kjøpt og betalt av legemiddelindustrien?? :evil: Legene har alle et skjema i skuffen sin på kontoret som de kan fylle ut slik at pasienten får den naturlige thyroksinen, men de vil ikke! :evil:

Citer:

---

965 treff på Google....

---

Gisp det var mange , he he så er der vist gået noget galt for mig her :D
Tusind tak Yvette , så er der noget læsestof at gå i gang med

Citer:

---

Den er nok reseptpliktig både i Danmark og i Norge....dessverre... :( Og legene velger å ikke oppdatere seg, og kjører på med den syntetiske varianten av thyroxin. De er vel også kjøpt og betalt av legemiddelindustrien??

---

Det lyder fuldstændigt vanvittigt, og moralsk er det da utroligt at de kan sove godt om natten, tænk sig engang at ligge inde med noget der kan hjælpe mennerkser og så bare ignore det (for egen vindings skyld vil jeg tro)

Det er ikke længe siden der var en udsendelse om at danskerne købte mere og mere medicin over nettet og dermed selv medicinerede, men helt ærlig hvem kan fortænke dem i det, når det foregår på den måde ..

Citer:

---

:evil: Legene har alle et skjema i skuffen sin på kontoret som de kan fylle ut slik at pasienten får den naturlige thyroksinen, men de vil ikke! :evil:

---

Og når de ikke vil det, så kan man ikke andet end at få en mistanke om at det er fordi de er købt og betalt af medicinal industrien , totalt uforsvarligt og hvem er de at sidde og lege med andre menneskers livskvalitet :twisted:

men tusind tak for linket Yvette.
Jeg vil straks gå i gang med at læse :D

aha #-o grunden til at jeg ikke kunne finde flere sider end tre var fordi jeg kun søgte på danske sider, det siger jo kun lidt om hvor lidt intresseret man er i at udbrede kendskabet til medicinen i danmark, man skulle da mene at der var noget om ikke andet så i læge tidskrifter...

Men nu vil jeg gå i gang med at læse engelsk når jeg har sovet, ellers sætter det sig slet ikke fast :smi018

Kære Anina.

Jeg er ked af at høre, at du også skal plages af andet end det elendige stofskifte. Jeg tror ikke, de overhovedet blander sig i, hvad du selv tager med af medicin, ud over at du selvfølgelig skal oplyse det. Hvis jeg var dig ville jeg ikke være bekymret. Det er sygeplejerskerne, der tager sig af medicinen, og de blander sig ikke. I efteråret var jeg indlagt på mave- tarmkirurgisk afd., og jeg havde selv min doseringsæske med Eltroxin med, dette meddelte jeg dem blot ved indlæggelsen.
Anina, hvordan går det med dig? Håber du stadig har det meget bedre med Westhroid.
Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour? Jeg kan forstå, at du har et par års erfaring og at du hjalp Anina i gang.

Mange hilsener og ønsket om rigtig god bedring til dig, Anina
Louise

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af louise

Anina, hvordan går det med dig? Håber du stadig har det meget bedre med Westhroid.

---

Jo tak, Louise :smi002

Det går fint, men flere detaljer kan jeg først komme med i weekenden. Jeg har slået så mange brød op takket være bedringen, at jeg er ved at drukne i arbejde. Det skal jeg ikke gøre igen! Men er fast besluttet på at blive færdig med det jeg startede på, og derfor varer det et par dage endnu, før jeg kan skrive som jeg har lyst til, godt og grundigt :D

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Louise

Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour? Jeg kan forstå, at du har et par års erfaring og at du hjalp Anina i gang.

---

Jeg blander mig lige.... før Yvette måske kan nå at læse din besked...

Louise - vil du være sød at beskrive lidt mere i detaljer om du kan huske "hvordan" du er blevet syg; hvor lang tid gik der inden du er blevet diagnostiseret og om man kunne sætte "navn" på din stofskiftesygdom... Plus - hvordan du selv mener det har udviklet sig dvs. din egen oplevelse af forløbet.

Det behøver ikke være en roman, men er alligevel vigtigt at vide noget om på forhånd idet der kan være forskelle i hvad og hvordan man gebærder sig med naturthroid, afhængig af hvilken afart af sygdommen man lider af.

Fandt du en "progressiv" endokrinolog eller er du lige vidt?

Vi "snakkes", men fortvivl ikke hvis jeg ikke straks kan svare.... jeg skal på job om lidt og netop i dag har jeg trukket store veksler på min energi, og glæder mig slet ikke tilat tage hjemmefra :smi022

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af louise

Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour?

---

Kjære louise :smi054 Jeg vil selvfølgelig forsøke å hjelpe deg så godt jeg kan. Bare spør når du føler for det, og så kan jeg fortelle om mine egne erfaringer, og på den måten håper jeg at jeg kan bidra litt. Og så har du Anina også da - som har kommet godt i gang...sammen er vi sterke vel? :smi008

Ser at Anina har anmodet deg om å fortelle litt. Fint om du orker det. :)