Vidunderlig jul / fordømte jul?

Hmm... først glæder vi os helt ufatteligt og tiden kan ikke gå hurtigt nok til der bliver december og så d. 24. Og i dagene mellem jul og nytår - ja, de bliver blandede. Fortsat gode, men alligevel - begynder irritationen melde sig. Intet står hvor det plejer; der skal endnu komme et par stykker på bagjulbesøg fra en anden landsdel... ekstrasovepladser skal rigges til; man kan ikke bruge sin computer for der sover gæsterne.... og lidt mere i samme dur.

Dette er hvad jeg har hørt fra en god ven, der allerede i sidste del af december, men endnu før jul - var begyndt at miste noget af sit gode humør.... for der var bare så rodet allevegne og alle disse aftaler, alle forpligtelser, selv om børnebørn kom med, men altså..... alt i alt - underligt, mente hun :-k

Jeg har haft det jo nemt nok, som altid - jeg arbejder alligevel de fleste dage og når sandheden skal frem, så passer det mig ganske fint. Efter 19 år, hvor jeg på klokkeslet tilberedte omkring 14000 morgen- og aftenmåltider; smurte ca. 6000 madpakker; gik ud og tjente penge til det hele; handlede ind; vaskede op efter og rengjorte køkkenet i alt omkring 20000 gange chok1 - kan jeg altså ikike påstå, at jeg helt frivilligt vil lade mig indlemme i juleflid.

Men det gør de fleste andre jeg kender - og når jeg nu ser vennen er i dårligere humør-forfatning end i oktober/november - kan jeg ikke helt gøre mig fri af spørgsmål: er det hele værd "nok" eller bør man bare tage denne "efterjul-depression" (eller hvad det nu ellers er) med? For traditionens skyld? For børnenes? Eller er der noget, man måske kunne lave om elle ændre - for ikke at komme så langt ud, så man rent faktisk risikerer nogen tid at gå med, bare at reparere sig selv, sit humør og i det hele taget - sig selv - efter alle strabadserne?

Please :smi205

Det er faktisk ret så tungt at se et dejligt, kærligt, ellers så levende et sind blive så træt af det hele.... Kunne man ikke i stedet, allerede nu gennemtænke det hele, mens juleminderne fortsat er friske og - så vedtage med sig selv, hvordan næste jul skal være, skrive det her, så bordet fanger og på denne måde få det lettere næste gang - eller er det helt umuligt?

Jeg tror du har fingeren på pulsen ved lige netop at hive disse tanker frem i lyset. Er sikker på at rigitg mange mennesker har det som din ven har det.

Må indrømme at jeg ikke aner hvordan jeg selv skal gøre for at undgå nogle invitationer. Det er så svært at sige nej, når andre vil hygge om en eller sige nej til at få besøg. Måske kunne vi forberede os, ved frit at melde ud at det ville være mere hyggeligt at mødes på andre tidspunkter. Holde frokost på andre tidspunkter af året osv. Måske kunne det lade sig gøre at få sine omgivelser overbevist om det er godt at gøre sådan.

Det er som om vi alle vil være så rare ved hinandenlige i juletiden, at den rare fornemmelse drukner i stres og masser af aftaler. Alt er jo arrageret i bedste mening.

Tror i tøser herinde på, at det kan lade sig gøre at forberede venner,og familie, hvis vi starter en snak om det allerede nu? Måske skulle vi prøve.?Jeg har det ofte sådan, at jeg ville ønske at jeg kunne deles i to, fordi der er så mange jeg gerne lige vil give et julebesøg på samme tid som jeg også skal overholde traditioner og sige ja tak til invitationer. Vi to gamle sidder ofte og siger det samme til hinanden år efter år. " Det her er bare for meget, kunne vi da bare gøre noget impulsivt ".

Vil tænke over det her, men er klar over at det er svært at lave om. Vi vil jo ikke såre nogen, men det er jo også hyklerisk at sidde til et etablisement og bare tænke på at komme hjem. Selvfølgelig sidder vi jo ikke og tænker sådan altid, men det kan altså ske, når der sker for meget.

Jeg tænker hvad er egoisme og hvad er etisk forsvarligt i forbindelse med selskabelige pligter. Hvis man altså kan tale om etik i den forbindelse?

bea

Jeg PLEJER at holde jul på samme måde år efter år, dvs juleaften hos min mor, slappe af 1. juledag, holde frokost for familie og venner 2. juledag, pleje tømmermænd 3 juledag, rydde op 4 juledag, d 29 styrter jeg så rundt for at købe ind til nytår OG er møgsur og træt.
I år eller sidste år var vi hos min mor juleaften, slappede af ALLE de andre juledage, jeg havde aflyst min frokost fordi Arne var syg, så jeg kunne ikke overskue det med det resultat at vi kom helskindet igennem julen uden sure miner og med et overskud til at være sammen og nyde fridagene, det har vi aldrig prøvet!
Til nytår var vi inviteret ud, men blev enig om at vi heller ville være hjemme, og så evt. tage ud senere, selvom at vi kun var min datter og mig så hyggede vi os rigtig meget, jeg tror det bliver vores jul og nytår fremover, altså til min datter ikke gider være hjemme nytårs aften mere :lol:
Jeg troede det ville blive kedeligt at være hjemme alene, men sikken en føelse at vågne 1. nytårsdag og være både glad og frisk.
Folk må gerne kalde mig kedelig, men jeg har haft den bedste jul og nytår nogensinde!!

Jeg er sikkert kjempe-egoistisk. Jeg besluttet for mange år siden at jeg ikke vil ha noen av familien til overnatting hjemme hos meg selv. Mine foreldre har stort hus, og når deler av familien kommer til jul og andre høytider, ja så overnatter de der.

Jeg synes det er superdeilig å kunne trekke meg hjem til meg selv og bare være alene. :oops: Min sønn er ikke et hakk bedre. Vi er like! Vet ikke helt om jeg bør skamme meg, men jeg orker ikke å bli innvadert. :oops:

Noen takler dette bedre enn andre vel? Min søster elsker å ha mennesker rundt seg 24 timer i døgnet.....bare for å nevne den andre ytterkanten...

Jeg var også helt alene på nyttårsaften i år, og det var ok - selv om jeg nok savnet min sønn. :smi008

Jeg synes, det er et hundesvært emne!

På den ene side har jeg i mange år ønsket at gøre som Yvette: Været "egoistisk" og sagt fra. Det er bare svært, når man er to og den ene storhygger sig i julen ved næsten at gå i barndom, mens den anden (mig) gerne sad i en ski-hytte i Østrig eller under en parasol i Langtbortistan uden at bekymre sig om mad, gaver, familie, stress, osv. osv. :oktober38:

På den anden side, så er julen jo en anledning til at mødes med familie og venner - noget, der i hverdagens travlhed sjældent er tid til. Det vil man også gerne.
Hvis jeg alene bestemte, ville julen blive uden julepynt, uden juletræ og uden det forb... gavebytteri - alt dette forbinder jeg med noget kommercielt - noget som de forretningsdrivende har udviklet og påduttet os for at tjene penge. Vi har jo, hvad vi har brug for rent materielt, hvorfor så bruge så megen energi og penge på at købe gaver af ren forpligtelse? Jeg bryder mig ikke om dette "nu giver du mig for 200 kr., så giver jeg dig for 200 kr.", men alligevel hopper man med på vognen år efter år.

Min jul skulle være en jul, hvor der var tid til ro, fordybelse og afslapning og tid til bare at være sammen, uden at bordet behøvede at bugne af mad så alle æder sig en pukkel til, og uden at hele huset behøvede at ligne en borgerkrig, fordi der skal være plads til gæster. Det er nemlig ikke gæsterne, der stiller krav om, at det hele skal være perfekt. Det er jo os selv.

Men hvad pokker - man kan jo sige fra, ikk'? Det gør man bare ikke, for man bliver revet med, og lige pludselig kører ræset alligevel nøjagtig som det gjorde sidste år og forrige år og.......

Nu er der så ro i ca. 11 måneder, så begynder cirkusset forfra - eller gør det? Det er jo op til os selv at ændre det, så det bliver, som vi selv ønsker det. Jeg vil prøve at arbejde på det - hvis jeg kan! :smi059

Knus, Anne :smi055

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anne

Hvis jeg alene bestemte, ville julen blive uden julepynt, uden juletræ og uden det forb... gavebytteri - alt dette forbinder jeg med noget kommercielt - noget som de forretningsdrivende har udviklet og påduttet os for at tjene penge. Vi har jo, hvad vi har brug for rent materielt, hvorfor så bruge så megen energi og penge på at købe gaver af ren forpligtelse? Jeg bryder mig ikke om dette "nu giver du mig for 200 kr., så giver jeg dig for 200 kr.", men alligevel hopper man med på vognen år efter år.


Knus, Anne :smi055

---

Anne dog!! :lol:
Uden julepynt?? Den går ikke :lol: Det er det bedste ved julen (i mine øjne) altså, det med gaverne kan vi hurtig blive enig om, det er et ræs uden lige.... skriver Helle som i går købte den første julegave til 2008 :smi010
Jeg har ikke de sidste mange år følt mig streeset af julegaverne, jeg køber dem hele året, og gerne under udsalg, sådan at når vi når december så mangler jeg kun et par stykker eller 3, det gør jeg både af økonomiske årsager, men også for at undgå at julemånden skal blive sur.

Det kunne være at man også selv skulle være lidt bedre til at melde ud , det har jeg tænkt mig at gøre til næste år , eller har jeg ...

Altså jeg kommer ikke udenom at jeg elsker julen, jeg elsker når der er julepynt oppe jeg elsker anderledes julepynt (som det der lå i min pakkekalender :smi001 ) og jeg vil ikke have for meget op, men jeg elsker det der er og meget af det har jeg minder knyttet til , og det kan fortælle historier , den del elsker jeg ....

Jeg må indrømme at jeg er ved at være der hvor jeg er træt træt træt af nogle mennesker , feks i år , da jeg nåede juleaften var jeg sur træt og negativ og skulle kæmpe for ikke at vise det...

Her var kun ungerne og jeg kæresten og min søster.
(familien er ikke større) vi holder det hos mig det er fint nok jeg har den bedste plads, jeg laver det hele , det er for så vidt også fint nok bare jeg kan lave det over et par dage, men i de dage er jeg nød til at melde mig helt ud af samfundet for at hænge sammen, men det der irretere mig mest er økonomien ....

Jeg står for hele gildet, jeg er ikke god til at bede om noget og det skal jeg folk kan ikke vide tingene når jeg ikke siger det, men samtidig ved jeg også med mig selv at netop sådan noget som at man lige spæder lidt til, det ville være naturligt for mig , så derfor kan det irretere mig når andre ikke tænker på det og det er en ting der kan ødelægge mit humør.... :oops:

Der kommer mennesker og sætter sig til mit bord vel viden at jeg er den med den suverænt dårligste økonomi, den med de største udgifter osv...

ja ja det er brok det her og jeg ved også godt at min irritation forsvinder efter et par månder og så glæder jeg mig til julen igen...

Sjovt nok så ender det også altid med at det er mig der kommer til at stå for nytåret og det gør at når jeg når januar , så er jeg drænet økonomisk så vel som fysisk og psykisk...

i år gjorde jeg noget andet , da min søster inviterede sig selv til nytåret , sagde jeg ja fint nok jeg handler ind og så regner jeg kuvertpriser ud, så kan du bare betale til mig chok siger jeg bare men sådan blev det he he he (det blev 33 kr pr stk) for jeg kunne ikke få mig selv til at beregne guf drikkelse osv , så hun kommer nok igen næste år he he he

Det jeg mener er , man skal nok være bedre til selv at melde ud, man skal vælge sine ting (jeg ender også altid op med 117½ ting jeg skal ) og halvdelen har jeg ikke lyst til....

så næste år , tager jeg kun til komsammen med de venner jeg ser jævnligt hele året ikke julebekendtskaber , jeg er lige så hyggelig i oktober som i december :)

jeg må indrømme at mine unger har meldt ud at de ikke vil være hos deres far næste jul (det er hans tur ) og jeg har også givet udtryk for at jeg taler med ham om det, men lige i disse dage har jeg mine tvivl , måske en jul alene ville være en god ting for mig (problemet er bare at så holder jeg jul den 23 he he ) men når jeg når januar så må jeg godt nok tænke over hvad der er så fantastisk med den jul , men ved også godt samtidig at det er min egen skyld også....

jeg burde være bedre til at melde ud hvad jeg kunne tænke mig og hvad jeg vil , i stedet for at forvente at andre ved det ... men men men ....

Citer:

---

jeg burde være bedre til at melde ud hvad jeg kunne tænke mig og hvad jeg vil , i stedet for at forvente at andre ved det ... men men men ....

---

Det er jo hele essensen, Helle - vi er for dårlige til at melde ud, hvad vi selv ønsker, men vi gør, som vi TROR, det forventes af os!

Dine oplevelser og reaktioner er ret så tæt på at ligne mine! Hm Helle - der er vist noget, vi skal arbejde med her! :-k

Knus, Anne :smi055

Undskyld, mit svar var selvfølgelig til Hejdien! :smi066

Knus, Anne :smi055