Lars Omdal, læge på Balderklinikken i Oslo

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 2/06


Vigtig med tidlig diagnose!
Læge Lars Omdal ved Balder-Klinikken:

Lars Omdal er en af syv læger ved Balder-Klinikken i Oslo. Blandt hans patienter har han mange med stofskiftesygdom. Fortrinsvis kvinder mellem 30 og 50 år, der lider af hypothyreose (lavt stofskifte).

Tekst: Bente Bakke
Oversat fra norsk: her på Overgangsalderen.net

- Det er uhyre vigtigt, at stofskiftepatienter får en tidlig diagnose. Af hensyn til patienternes livskvalitet mener jeg, at det i mange tilfælde er rigtigt at påbegynde behandlingen tidligere end mange andre læger ville gøre - siger Omdal. Standardbehandlingen ved hypothyreose er Levaxin (Eltroxin/red.T.) Supplerende giver giver han flere af sine patienter en kombinationsbehandling med Armour Thyroid. De patienter, der responderer positivt på denne behandling føler, at de kommer i bedre form og at den har en god effekt på deres kognitive (tankemæssige) og psykiske funktioner.

Balder-Klinikken er et tværfaglig medicinsk centre. Ud over lægerne, er der både akupunktører og homøopater ansat på klinikken. Miljø- og ernæringsmedicin, allergi, madintolerance og urtemedicisn er blandt specialer på klinikken. Lars Omdal selv er også uddannet som akupunktør, men hans praksis er som læge i medicinske sygdomme.

Ikke alternativ behandler
- Jeg er først og fremmest læge, ikke alternativ behandler. Alligevel repræsenterer jeg et alternativ til klassisk skolemedicin, særlig i den måde jeg nærmer mig mine patienter på. Her på klinikken har vi fokus på biologisk og funktionel medicin og er optaget af, at finde de underliggende miljøfaktorer, som fører til sygdom hos den enkelte patient, siger Omdal.

Den første konsultation hos Omdal tager derfor lang tid, fra 60 til 90 minutter. Han ønsker at gennemanalysere hver enkel patient. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken genetiske arv den enkelte bærer med sig, ved at få overblik over sygdom i nær familie og hvilke arvelige faktorer, der kan ligge til grund for sygdommen. Han vil også have indblik i patientens livsstil, ernæring, arbejdsforhold og privatliv, for at forstå hvilke miljøfaktorer kan muligvis have påvirket generne og ført til udvikling af sygdommen.

To grupper af miljøfaktorer
Lars Omdal deler miljøfaktorer i to grupper: de fysiske og de psykiske. De fysiske miljøfaktorer handler om hvad man er udsat for af helbredsskadelige forhold i kosten, tarmflora, tænder (amalgamplomber/red.T) og i udeklima samt indemiljø (os, mljøgifte, støv, skimmelsvamp, røg m.v.).

Den anden gruppe af miljøfaktorer handler om, hvordan man har det psykisk. Vanskelige arbejdsforhold, konflikte i hjemmet, livskriser, tab og langvarig sorg er de faktorer, der fører til stress og kan udløse sygdom. Mangel på fysisk aktivitet og problemer med rytme (forholdet mellem aktivitet, hvile og søvn) er miljøfaktorer med både fysiske og psykiske aspekter.

Gennem at kortlægge miljøfaktorerne og de medfølgende funktionsforstyrrelser, bliver det en vigtig opgave for lægen at prøve fjerne disse belastninger. De naturlige funktioner må samtidigt understøttes ved hjælp af en optimal kost, urtemedicin og kosttilskud osv.

For at illustrere denne process ridser Omdal op "tegnestift-reglen":

1. Sidder du på en tegnestift, har du brug for meget smertestillende for at føle dig vel.

2. Sidder du på to tegnestifter, bliver du ikke nødvendigvis 50% bedre af at fjerne den ene tegnestift.

Det er med andre ord nødvendigt at fjerne tegnestifterne, i stedet for at hælde smertestillende medicin på patienten. Man må først se, hvad patienten har behov for at undgå, når det gælder immunbelastende og helbredsskadelige stoffer i mad og miljø, og hvordan skal man bære sig ad med at reducere psykisk stress. Dernæst må man se på, hvad patienten trænger til at få tilført, som frisk luft og motion, gode relationer til andre, vitaminer, fedtsyrer og en bedre kost.


Mange stofskiftepatienter
Mange af Lars Omdals patienter har en stofskiftesygdom. Af disse er rundt regnet 80% kvinder i alderen 20 til 60 år, med en hovedvægt på kvinder i 40-årsalderen. Når han får ind en ny patient med diffuse symptomer som f.eks. træthed, depression og mangel på overskud og energi, tager han altid stofskifteprøver. Han mener, at der er ekstravigtigt, at teste for autoimmunitet (ant-TPO) supplerende til prøver for hormonerne TSH og frit T4.

At måle anti-TPO er vigtigt for at få tidlig diagnose. Antistofferne kan være høje og indikere, at der er noget galt med skjoldbruskkirtelens funktioner, selv om TSH og frit T4 ligger indenfor normalområderne. Jeg er ude efter at komme ind i et prædiagnostisk stadium af sygdommen (før der er egentlige symptomer på en autoimmun stofskiftesygdom = skaden allerede er uoprettelig/red.T) Dette har alt at gøre med patientens livskvalitet, og jeg mener at det i en del tilfælde er rigtigt, at starte behandlingen på et tidligere stadium end mange andre læger gør, understreger Lars Omdal.

I disse tilfælde prøver Omdal med en tre måneders testperiode med Levaxin=T4 (Eltroxin/red.T) supplerende med anvisninger omkring justeringer af livsstil og kost. Han har erfaret, at det er muligt at ændre udviklingen ved at fjerne negative miljøfaktorer i netop denne prædiagnostisk fase.

For lidt forskning
- Efter min mening er der for lidt forskning i årsagerne til stofskifteproblemer. Miljøgifte som flammehæmmere og PCB (også kaldt for hormonhæmmere), radioaktivitet, tungmetaller som kviksølv - har en potentiel, negativ virkning på både skjoldbruskkirtlen og immunsystemet. For meget jod, fluor, klor og brom (halogener) kan også give en negativ påvirkning. Når det gælder højt stofskifte (Graves), har tarmflora og rygning været medvirkende, tilføjer Omdal.

Han mener at der må forskes mere i årsagerne til forekomst øgning af anti-TPO. Ca. 15 % af kvinderne ser ud ti at have forhøjede værdier. Særlig efter fødsel er der en øget tendens til autoimmunitet. Mangel på D-vitamin og selen er sædvanlig og efter alt at dømme - øger dette tendensen til opståen af autoimmune tilstande.

TSH er vigtig
Når det gælder det thyreoidea-stimulerende hormon TSH, er det vigtigt med en korrekt tolkning af værdierne. Hos en screenet normalbefolkning (uden anti-TPO og skjoldbruskkirtelsygdomme i slægten) er TSH sjældent over 2,5 mlE/l. Alligevel er latent eller subklinisk lavt stofskifte gerne defineret med TSH i område af 4-10 mlE/l. Mange læger vil da ikke starte behandlingen hvis frit T4 ligger indenfor normalområdet. Men både her hjemme (Norge/red.T) og i det internationale miljø ar der flere læger som mener, at man bør kunne tilbyde behandling til alle med latent lavt stofskifte (hypothyreose), specielt ved samtidige fund af anti-TPO.

Graviditet og stofskifte
For alle der påtænker at blive gravide, for gravide og efter fødslen, er de´t vigtigt at deres læge tænker på stofskiftet. Dette handler også om barnet, og ikke bare en evt. allerede udviklet hypothyreose (lavt stofskifte), men også en subklinisk hypothyreose, hvilke kan påvirke barnets . Også højt stofskifte må behandles nøje ved graviditet.

Lars Omdal har den opfattelse, at der bør tages stofskifteprøver, inkluderet anti-TPO, af alle gravide. Heller ikke ved allerede konstateret hypothyreose får alle gravide en opfølgning, der er god nok. Medicindosis må holdes høj nok og sædvanligvis øges lidt efter lidt (øget behov for hormonet efterhånden som graviditet skrider frem + fosteret danner ikke selv thyreodea-hormonerne, men "lever på" moderens/red.T.) Kontrol må foretages regelmæssigt og hyppigt, og det er meget vigtigt med en god ernæring.

Behandlingen må være optimal
Målet med behandlingen er for Lars Omdal, at patienten skal føle sig rask. For patienterne med hypothyreose (lavt stofskifte) er Levaxin (Eltroxin/red.T.) standard, og under behandlingen bør TSH helst ligge mellem 0,5 og 1,5 mlE/l. Et umålbar TSH (<0,2) er ufysiologisk og findes ikke i en normal befolkning.

- Mange patienter vil have en meget god nytte af en kombinationsbehandling med Armour Thyroid i tilskud til Levaxin (Eltroxin/red.T.) (eller omvendt/red.T.). Armour Thyroid er en naturlig hormonblanding af T-hormoner udvundet af grise-skjoldbruskkirtler. Specielt de, der har lavt stofskifte som følge af en kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtlen (eller delen af den/red.T.), kan opleve en god effekt af Armour Thyroid.

Men de med insulinresistens (almindelig ved overvægt) har en tendens til at have deres oprindelige T3-niveau er højere, og derfor kan deres tilstand sandsynligvis forværres af en kombinationsbehandling med Armour. De som reagerer med hjertebank eller andet ubehag selv ved små doser af Armour, bør selvfølgelig heller ikke bruge præparatet, siger Omdal. (ovenstående er nok den nødvendige "disclaimer" og bør derfor tages med forbehold, således at man lader sin læge afgøre om man skal afprøve en kombinationsbehandling først og under alle omstændigheder/red.T.)

En klinisk erfaring tyder imidlertid på, at et tilskud af Armour Thyroid en del gange kan give bedre subjektiv effekt end et tilskud af den rene T3-præparat - Liothyronin. En ulempe ved Liothyronin er desuden, at en tablet indeholder så meget som hele 20 mcg T3. En typisk dag-dose bør ligge på omkring 10-12 mcg fordelt på 2 gange om dagen. Omdal har erfaret, at en rigtige dosering kan opnås nemmere med Armour Thyroid end med Liothyronin.

Insulinresistens
En central faktor ved ubalancer i stofskiftet er insulinresistens. I USA er denne tilstand, sandsynligvis udbredt over flere end halvdelen af alle voksne over 40 år, noget der kan forklare eksplosionen af overvægt og Type 2 Diabetes.

Insulinresistens ses ofte i forbindelse med hypothyreose og kan være årsagen til det manglende vægttab trods Levaxin-behandlingen (Eltroxin-behandlingen/red.T.) Insulinresistens behandles langsigtet med kostomlægning (restriktioner på sukker og "hurtige" kulhydrater), fysisk aktivitet inkluderet styrketræning, og stressreduktion. Siden både insulin og skjoldbruskkirtelhormoner er de centrale aktører i kroppens energiomsætning og forbrænding, må begge inkluderes i en helhedsanalyse af patienten.

Helheds medicin
Ved hypothyreose (lavt stofskifte/red.T.) er det ofte samtidige ernæringsmæssige, immunologiske og andre ubalancer i stofskiftet, der bør identificeres og behandles, for at patienten skal opnå en bedst mulig helse. En del patienter ligger lavt hvad angår sporstoffer som selen, og ellers magnesium, B-vitaminer (specielt b12) og D-vitamin. Det vil være lige så vigtigt også at tilføre antioxidanter, der kan beskytte skjoldbruskkirtlen mod ødelæggelse som følge af den autoimmune reaktion.

Reaktioner på mad, f.eks. hvede/gluten og mælkeprodukter, forstyrrelser i tarmfloraen, tungmetaller (f.eks. kviksølv fra tandplomber), kan yderligere negativt påvirke immunsystemet. Det samme kan alle former for stress. Ubalance i immunsystemet er hovedårsagen til sygdomme i skjoldbruskkirtlen og alt hvad der er en medvirkende årsag til disse ubalancer - bør så vidt muligt fjernes fra eller reduceres i patientens hverdag.

- Funktionel medicin er helheds-sammensat. Lægerne på Balder-Klinikken anvender derfor en række af specielle tests til undersøgelse af ubalancerne i patienternes tilstand. Det giver os et godt grundlag for at kunne tilbyde patienterne en helheds- og optimal behandling, pointerer Lars Omdal.

Må ikke miste evnen til at lytte til kroppens signaler
Hvor går grænsen for, hvad jeg kan holde til af træning? Det bliver det centrale spørgsmål her. Vi er gået i årevis og ignoreret grænsen for hvad vi kan orke, for alle andre orker jo, de er sikkert trætter og slidte som jeg, har vi tænkt. Og så har vi mistet evnen til at lytte til kroppens signaler om, at nu er det egentligt nok! Det er ikke let at finde den personlige "tåle-grænsen" i alting, og lige så svært er det at tage hensyn til den! For mange svinger deres form så frygtelig op og ned. Har du lidt overskud, så "brænder du det af helt til grænsen for udmattelse eller over den. Bagefter ligger du der og forstår ikke hvorfor du er så slidt, for du var jo i så fin form, at bare måtte at gøre ALT. Vi skal nok dratte om nogle gange, før vi lærer hvornår vi bør stoppe. Igen handler det om at økonomisere med kræfterne.

I et indslag i "Puls magasin" på NRK1 i foråret, fik vi generelle tips om træning, som også er en god fingerpeg for os med hypothyreose. En 1/2 time dagligt, fysisk aktivitet som gør dig forpustet, var det mindste som skulle til at opretholde formen, og desuden var det videnskabeligt bevist, at det også hjalp på humøret!

"Gå en tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Gåtur er en fin og praktisk form for fysisk aktivitet. I hurtig diagonal-gang, hvor højre og venstre kropshalvdel bevæges skiftevis med modsat arm og ben, kalder kinesiologer for "cross crawl". De har fundet ud af, at denne form for bevægelse oplader energien. Det føles faktisk lettere at gå i et hurtigt tempo, end at spadsere langsomt. Ved hurtig gang, særlig hvis man bruger armene til at svinge med, oplader man energi samtidigt med at man også forbruger energi. (...) Jeg tænker også på en plakat jeg så i en lægekonsultation en gang. Det var en tegning af en dame med en hundesnor strakt fremefter, men uden en hund for enden af den. Opfordringen lød: "Gå tur med hunden, selv om du ikke har nogen."

Mange vil måske kombinere vandreture med en anden fast aktivitet, og valgmuligheder er der nok af. Al aktivitet som lægger vægt på ikke at miste pusten har en meget god effekt. Det kan være svømning, mensendieck-gymnastik, pilates, yoga eller chi gong, for at nævne nogle. Er du ikke så vældig smidig, bør nok styre udenom aktiviteter som aerobic, jitterbug, spinning eller step. Men her frarådes eller rådes ikke til noget. Det er op til enhver selv at vurdere sin kapacitet, lyst og tiltro.

Selv sværger jeg til dans og er med i en international folkedansklub, som danser ugentlig. All form for dans er en god motion. Det morer mig at danse og at jeg kan orke meget mere efter dans end efter anden form for træning. Til dagligt går jeg ture. Jeg har en stor hun og jeg kalder ham for "min bedste medicin". han skal ud i all slags vejr, så er det bare om at bliver klædt ordentlig på. Min store, stærke hund har, i nu 11 år trukket mig rundt i højt tempo, og når jeg undervejs på turen pludselig har været helt tom for energi, ja, så har han slæbt mig hjem efter sig.

Jeg har kaldt ham "min bedste medicin" fordi jeg ved, jeg får rigtig meget ud af de aktiviteter - nah bidrager til, at jeg kan opretholde. Men nu er jeg ved at begynde at tænke på, om "medicinens udløbsdato" ikke snart er passeret?! Han slentrer afsted som en venlig, gammel hun gør. Umærkelig er vi kommet ind i et mønster hvor turene bliver kortere og tempoet langsommere. Nøj, så hurtigt er det gået med at komme i dårligere form! "Hej gamle dreng, nu må vi stramme lidt i sejlene, du og jeg, ellers bliver vi bare mere magelige og slappe!".

Kilde: Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 2/06 Det er ikke angivet et ophavsret-forbehold hverken i bladet Thyra og ej heller på selve det norske Thyreoideaforbunds hjemmeside.

EDIT/oktober 2016: Lars Omdal afholder et foredrag i Ålborg, i begyndelsen af november 2016. Læs om det her.

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 3+4/06


Lars Omdal er læge på Balder-Klinikken i Oslo.
Han har afholdt et foredrag på et stormøde i Oslo på Thyra-dagen d. 23. maj 2006.
Her svarer han på spørgsmål stillet af deltagerne i mødet. Meget nyttigt også for dem, der ikke var tilstede ved mødet.

1. Kan rygning "tilsløre" lavt stofskifte således, at det ikke vil fremgå af blodprøvene? (Dvs. at man havner i "gråzone-området")
   
   SVAR: Rygning er påvist som en faktor i udviklingen af Graves sygdom, som er den hyppigste form for højt stofskifte. Jeg kender ikke til forskning i, hvorvidt rygning kan påvirke/tilsløre blodprøveresultaterne ved lavt stofskifte. Jeg nævnte i foredraget at meget stress kan give et forhøjet niveau af stress-respons-hormonet kortisol, som reducerer dannelsen af TRH og TSH (signalstoffer til skjoldbruskkirtelen) i hypothalamus ("omstillingbordet" i hjernen) og hypofysen. Derfor er det muligt, at stress kan svække TSH-stigningen, som typisk ses ved lavt stofskifte. Rygning er en kemisk, giftig stressfaktor for kroppen.
   ---
2. De allerfleste patienter bliver behandlet med Levaxin (Eltroxin/red.T.). Hvad, hvis denne behandling ikke er tilfredsstillende?
   
   SVAR: Dette problem møder jeg ofte i min praksis. Det er vigtig, at der gennemføres en bred, helheds gennemgang af patientens historie og symptomer, og at der tages blodprøver. For en del patienter er det nok, at få "ryddet op" i andre typiske forstyrrelser som insulinresistens, immunrelaterede ubalancer, kostrelaterede forhold samt stress m.v. Hvis dette ikke hjælper eller hvis vi finder andre ubalancer der ikke kan reguleres som nævnt før - kan der evt. prøves en kombinationsbehandling med Levaxin (Eltroxin/red.T.) (reduceret dosis) og Liothyronin (sjældent mere end 1/2 tablet pr dag) eller Armour Thyroid i en testperiode. Jeg har bedste erfaringer med kombinationen Levaxin/Armour Thyroid.
   ---
3. Hvad med brug af hormonspiral?
   
   SVAR: Hormonspiral kan være en gunstig præventionsmetode for mange. Hormonspiral kan også være god for kvinder der slider med store eller langvarige blødninger. Alligevel må man huske, at hormonspiralen afgiver små mængder af syntetisk hormon (levonorgestrel), der må afgiftes i leveren. En del kvinder har en ringe tolerance for selv små mængder af dette syntetiske hormon. Hos en del hæmmes ægløsningen. Det er ikke sjældent, at man kan "miste" menstruationen efter en tid med hormonspiral. Mange kvinder føler dem ikke tilpas med at have mistet menstruationen idet de finder det unaturligt, mens andre synes at det er et plus når menstruationen bliver væk.
   ---
4. Kan skjoldbruskkirtel transplanteres?
   
   SVAR: Nej, ikke så vidt jeg ved.
   ---
5. Jeg har selv de fleste plager - specielt i leddene. Har også haft ofte jernmangel og lav blodprocent. Hvad kommer det af?
   
   SVAR: Det er meget vigtigt med et bredt diagnostisk indsats. Ledsmerter betyder at der kan være en betændelsestilstand i kroppen. Hvad har aktiveret betændelsen? Ofte har ledsmerter en sammenhæng med immunsystemet i tarmen. Jernmangel kan i nogen tilfælde tilskrives problemer i tarmen. Både jernmangel og betændelse kan give lav blodprocent. Vigtige behandlingsstrategier kan være4 naturlig anti-inflammationsbehandling (reduktion af betændelse), tarmregulerende behandling, omlægning af kosten og enkelte tilskud inkl. jern, hvis man konstaterer et lavt jernlager (ferritin). Se også svar på næste spørgsmål.
   ---
6. Hvad kan man gøre ved ledsmerter? og Hvad kan gøres ved stivhed i leddene?
   
   SVAR: Kroniske smerter og stivhed i leddene er relateret til betændelse i kroppen (inflammation). En bred, funktionel-medicínsk udredning vil søge at afdække årsagerne til inflammationen (se svar på forrige spørgsmål). Typiske tiltag vil være en anti-inflammatorisk kostomlægning, tarmregulerende behandlinger, høje doser af Omega-3 fedtsyrer samt anti-inflammatoriske urter. En del patienter vil i tillæg få ordineret glukosamin, choindroitin, D-vitamin, GLA eller andre kosttilskud. Patienterne bliver helt eller delvis bedre af disse behandlingsoplæg.
   ---
7. Der blev på Thyra-dagen i Oslo sagt mest om dem, der var i startfasen af behandlingen. Hvad med os, som er gået på medicin i mange år? Er vi raske? Og hvad med os, der er i arbejde, men fortsat plages af det lave stofskifte?
   
   SVAR: Hvordan vil du definere ordet "rask"? En måde at definere "rask" på kan være fravær af symptomerne største parten af tiden. Mange med lavt stofskifte opnår netop det med en rigtig Levaxin-behandling (Eltroxin-behandling). Hvis Levaxin ikke hjælper eller bare delvis, skal en læge vurdere hvad der kan ligge bag de fortsatte symptomer. Se også svar på spørgsmål nr. 2 og det næste. At kunne fortsætte med sit arbejde er meningsfyldt og vigtigt for de fleste.
   ---
8. Hvad kan jeg gøre ved underskud af energi? Hvad kan gøres ved træthed og udmattelse? Hvordan kan jeg blive mere udholdende og hvordan fastholder jeg min udholdenhed?
   
   SVAR: Disse er de almindeligste symptomer jeg står overfor i min kliniske praksis. Igen er det vigtigt med en bred, funktionelmedicinsk udredning, for at afdække årsager til symptomerne. Alene ved at "rydde op" i disse, kan mange patienter få betydelig bedre og mere energi. Der er mange ting, der kan medføre træthed og energisvigt. F.eks. stress, søvnmangel, psykiske plager, ernæringsrelaterede problemer inkl. B12-mangel, metaboliske problemer (omsætning af fedt og glukose/sukker), immunitetsudsving og inflammationerne (betændelser), problemer med stofskifte /thyreoidea-funktion) eller andre hormonrelaterende problemer, andre miljøfaktorer etc. Patienterne med energisvigt og en vældig lav tærskel for stress, kan opleve at fysisk aktivitet kan forstærke udmattelsen/energisvigt. Mangel på fysisk aktivitet over tid, kan i næste ombæring medføre et tab af muskelmasse og derfor yderligere forstærke energisvigt på længere sigt. Det kan være afgørende at finde og behandle de underliggende årsager til energisvigt, for at så kunne gradvis komme i gang med mere fysisk aktivitet og derved at skabe en positiv spiral mod at opnå en relativt stabil bedring i energiniveauet.
   ---
9. Jeg har haft højt stofskifte siden 1987. Jeg plages meget af hoste, noget jeg gjorde de sidste 3-4 år. Har det eller kan det have noget med stofskiftet at gøre? Jeg har nu modtaget en indkaldelse til RiTø for jodbehandling (radioaktivt). Hvad indebærer det? Min egen læge tror, at denne behandling kan hjælpe mig af med min hoste. Jeg er bosat i Alta.
   
   SVAR: Jeg kan ikke svare dig på, om din hoste kan have noget med stofskiftet at gøre, uden at kende nærmere til din tilstand. En struma kan trykke på luftrøret, men i så fald ville det være en kirurgisk behandling du skulle have. Hoste er ikke nogen typisk symptom på højt stofskifte. der findes andre, almindelige årsager til hoste. Radiojodbehandlingen afliver skjoldbruskkirtlen og man efterfølgende udvikler et lavt stofskifte. Det vil så kræve en ny behandling. Om din læge har ret i forhold til din hoste, vil vise sig efter radiojodbehandlingen.
   ---
10. Ang. lavt stofskifte. Kan man risikere en fejldiagnose hvis man får depressive symptomer i forbindelse med at overgangsalderen også indtræffer samtidigt?
    
    SVAR: Depressive symptomer er ganske typiske ved lavt stofskifte, af og til endda dominerende over andre symptomer. Derfor er det smart, ved depression altid at teste for stofskifte, for at finde ud af om et lavt stofskifte kan ligge bag eller bidrager til depressionen. Det er ikke ualmindeligt at se, at lavt stofskifte starter omkring overgangsalderen. En del kvinder oplever en del psykiske symptomer lidt før eller under overgangsalderen. Det kan ytre sig ved udtalte psykiske svingninger, humørsvingninger, sårbarhedsfølelse, tendens til uro og angst, depressive symptomer, søvnløshed m.m. Så depressive symptomer for kvinder i overgangsalderen kan både have psykiske/liv-relaterede årsager og hormonelle årsager - dvs. hormonsvingninger og hormonfaldet som følge af overgangsalderen og af og til - også kan henføres til et lavt stofskifte.
    ---
11. Kan lavt stofskifte komme ofte i forbindelse med overgangsalder?
    
    SVAR: Se svaret på spørgsmål 10.
    ---
12. Må man udvise et helt sæt af symptomer for at få konstateret et lavt stofskifte, eller er der andre tegn på sygdommen? Er det blodprøver, der giver et svar? Eller er der andre måder at stille diagnose på?
    
    SVAR: Symptomerne ved lavt stofskifte kaldes gerne for uspecifikke - det betyder at de kan skyldes mange ting. Det sædvanligste symptom - en unormal træthed - er meget almindelig og kan have mange årsager. Derfor er blodprøverne afgørende for diagnosen. Det er alligevel lige så vigtigt at vurdere symptomerne og prøvesvarene stillet overfor hinanden. Mange patienter ligger i en såkaldt "gråzone" - idet prøverne ikke tyder klart på et lavt stofskifte, men alligevel giver et fingerpeg i retning af, at skjoldbruskkirtlen ikke fungerer optimalt. Typiske fund er en stigning af Anti-TPO, lav normal Frit T4 og høj normal/let forhøjet TSH. I den grad en person med disse prøveresultater kan fremvise en række symptomer associeret med lavt stofskifte, kan dette tyde på at en autoimmun thyreoiditis (betændelse i skjoldbruskkirtlen) og et stofskifte på grænsen til lavt er en væsentlig årsag til symptomerne. Måling af basal kropstemperatur er af nogle anvendt til diagnostik i stedet for blodprøverne. En sådan måling kan foretages i tillæg til blodprøverne.
    ---
13. Hvad ved man om effekten af kombinationsbehandling (Liothyronin) i forbindelse med hypothyreose? Kan den medføre en forbedring af de kognitive funktioner?
    
    SVAR: Der er gennemført flere kontrollerede forsøg/studier de sidste år, med sigte på at sammenligne standardbehandlingen (Levaxin/Eltroxin = kun T4) med kombinationsbehandlinger (Levaxin/Eltroxin og Liothyronin / T4 & T3). De er små, ikke optimalt gennemført og viser svingende resultater. En del af forsøg antyder at tilskud af T3 har en effekt på kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, opfattelse, ord-finding etc.), andre ikke. Nogle af mine patienter har fortalt, at de føler at det "klarer op" i hovedet af kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Armour Thyroid (udvundet af skjoldbruskkirtel fra grise). Mens andre bare oplever bivirkninger som hjertebank og indre uro-følelse. Min erfaring er, at kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Armour er bedre end kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Liothyronin. Generlet bør man udvise forsigtighed med kombinationsbehandling til de patienter, der er overvægtige som følge af insulinresistens og til dem, der har højt stressniveau og udtalte stress-relaterede symptomer. Så medmindre man ikke har kognitive eller andre symptomer er der ingen grund til at starte en kombinationsbehandling. Et forsøg med kombinationsbehandling bør forbeholdes dem, der slider med lavt stofskifte-symptomer, på trods af en "velreguleret" behandling med Levaxin (Eltroxin), uden at man klart kunne identificere andre årsager til de fortsatte symptomer. Ellers er det for bedst mulig kognitiv funktion vigtigt at undgå lavt blodsukker, ved at spise rigtigt.
    ---
14. Hvad med DHEA behandling? Hvad hjælper DHEA på?
    
    SVAR: DHEA produceres i binyrerne og niveauet falder med tiden. For kvinder er DHEA en vigtig kilde til testosteron. Æggestokkene er den anden vigtige kilde til testosteron. Testosteronet bidrager både hos kvinder og mænd til energi, muskelstyrke, knoglemasse, psykisk og kognitiv funktion (koncentration og hukommelse) og sex-lyst. Ved lave niveauer af testosteronet og DHEA-sulfat og suspekte symptomer, kan DHEA-behandling evt. forsøges. Kvinder som har fået bortopereret begge æggestokke udvikler ofte denne tilstand med lave androgene niveauer. Vær opmærksom på, at DHEA, specielt i høje doser, hos kvinder kan give bivirkninger i form af en øget behåring i ansigtet og andre steder på kroppen - samt tendens til acne.
    ---
15. Kan koncentrations- og hukommelsesproblemer skyldes lav TSH?
    
    SVAR: Der findes mange andre årsager til koncentration- og hukommelsesproblemer end lavt TSH.
    ---
16. Hvad med kaffe? (Forgifter den kroppen og fremkalder muskel- og ledsmerter).
    
    SVAR: Koffein i kaffen må afgiftes i leveren. Der er nogen, der reagerer på koffein med hjertebank eller rastløshed og uro. Større mængder af koffein stresser kroppen hos alle mennesker. Muskel- og ledsmerter er ikke nogen typisk reaktion på kaffe, selv om der nok findes sjældne tilfælde af immunreaktioner på kaffe. Så sålænge man ikke selv mærker klart negative reaktioner på kaffe, kan moderate mængder (1-2 kopper/dag) være helt o.k. Kaffebønner indeholder en mængde antioxidanter, der gavner kroppen.
    ---
17. Jeg har et lavt stofskifte og har været i behandling for det siden august 2005. Jeg er plaget meget af kulde. Dette ser ikke ud til at blive bedre, selv efter at jeg er begyndt på Armour. På det sidste havde jeg også oplevet en del kraftige smerter i brystet. Er det normalt? (Mit hjerte er i orden). Muskel- og ledsmerter er heller ikke blevet færre. I det hele taget føler jeg ikke nogen bedring og lægerne ved vist ikke hvad der er galt?
    
    SVAR: Selv om du har lavt stofskifte og behandles herfor, er dine symptomer ikke blevet færre. Det tyder på, at der er andre, muligvis alvorligere ubalancer tilstede, der bør behandles. En bred udredning vil muligvis kunne afdække årsagerne og finde en behandling, der kan bedre din tilstand. Hvor høj dosis Armour har du indtaget? For høj dose kan give ubehag eller, til og med smerter i brystet, belaste hjertet eller give spændinger i muskellag mellem ribbenene. Siden du ikke har haft gavn af Armour i forhold til Levaxin (Eltroxin) og efterfølgende har du nok haft bivirkninger af Armour, bør du nok vende tilbage til behandling med Levaxin (Eltroxin) og din læge må finde ud af den rette dosering.

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 3+4/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside. Kilde: Norsk Thyreoideaforbund Det er ikke angivet et ophavsret-forbehold hverken i bladet Thyra og ej heller på selve det norske Thyreoideaforbunds hjemmeside.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af BenteB på Forumet for Stoffskiftesykdommer d. 3. oktober 2007

Thyra legges ikke ut på vår nettside men er forbeholdt betalende medlemmer.

---

Så er det opklaret, hvorfor jeg ikke kunde finde bladet "Thyra" på Norsk Thyreoideaforbundets hjemmeside. "Thyra" er kun tilgængelig for betalende medlemmer.... dvs. evt. informationer, evt. anvisninger, evt. inspiration, evt. hjælp eller evt. vejledning i sygdomshåndtering m.m. er kun tilgængelige for betalende medlemmer i det norske forbund. Ikke for alle stofskiftesyge....

Lad mig lige straks påpege, at jeg har ikke den mindste hensigt at blande mig i eller kommentere på, hvad en norsk forening en gang har vedtaget omkring, hvem må eller ikke må drage nytte af infoen om stofskiftesygdommen på deres hjemmeside eller i deres blad "Thyra". Også selv om jeg hidtil havde regnet med, at det må, under alle omstændigheder være selve sygdommen, der giver folk retten til at modtage relevante oplysninger.... som det foregår på et utal af websider rundt om i verden.... hvor der ikke vogtes så nidkært over viden og info... men hvor man netop er særlig interesserede i at størst muligt antal af os syge - netop får info og styrke til at bryde igennem denne mur af uvidenhed og passivitet, der kendetegner den konservative lægestand her, i Norge og i resten af verden....

....fordi for hver en stofskiftesyg, der lykkes med at bryde igennem og opnå den nødvendige hjælp - bliver vejen mod samme mål - det lettere for enhver anden stofskiftesyg i samme situation! Derfor burde dette være en fælles sag os imellem - på tværs af landegrænser, kultur/religion og hudfarve... eller hvem der betaler og hvem gør ikke.

Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at bryde loven om ophavsretten m.v. - men en lang og sej eftersøgning efter en ophavsretslig disclaimer i hvert af de her tre Thyra-numre: 2/06, 3/06 og 4/06 - gav ingen resultater... Det er ikke angivet et ophavsret-forbehold hverken i bladet Thyra og ej heller på selve det norske Thyreoideaforbunds hjemmeside.

Vi er alle stofskiftesyge og jeg vil derfor fastholde, at de oplysninger der er en gang, i god tro blevet bragt her - også forbliver her, hvor de gør gavn, ikke mindst for de underinformerede danske stofskiftesyge.

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 1/08
Sprog: norsk

"Allmennlege Lars Omdal i NTF`s faglige råd:
- JEG VIL VÆRE KLINISK DETEKTIV!

Lars Omdal jobber som allmennlege på Balderklinikken i Oslo med en helhetlig klinisk tilnærming, kalt funksjonell medisin. Han er opptatt av at helsevesenet må drive forebyggende arbeid ved å fange opp symptomer og ubalanser før de utvikler seg til alvorlige helseproblemer.

- Jeg ser på meg selv som en klinisk detektiv og mener jeg gjennom det kan bidra til å forebygge alvorlig sykdom. Hvis pasienten kommer tidlig med sine helseplager, er det ofte lettere å snu en negativ utvikling. Lege og pasient må samarbeide både om den medisinske behandling og hva som kan gjøres for å legge om til en mer helsefremmende livsstil. Resultatet kan bli bedre livskvalitet, mindre sykefravær og redusert risiko for å falle ut av arbeidslivet, sier Omdal.

VIL HJELPE MANGE
Lars Omdal beklager at en del leger kanskje ikke er så interessert i kroniske lidelser som preges av diffuse symptomer og kvinnedominans. Selv tenker han stikk motsatt. Kroniske sykdommer dreier seg om store grupper pasienter som sliter med sin livskvalitet. Han tror mange leger virkelig ønsker å hjelpe, men at de ikke alltid føler seg i god nok stand til å gi effektiv hjelp til denne store gruppen, som de ser så ofte. Han synes det er en spennende utfordring å kunne hjelpe mange, som dessverre lett blir oversett i helsevesenet i en tidlig fase av sykdommen. Når pasienten har en stoffskiftelidelse, må det være et solid fokus på å fininnstille medisindosen, følge opp med prøver og relatere dem til hvordan pasienten har det.

SAMMENHENGER
Omdals spesielle interesseområder er sammenhengene mellom immunologi (hvordan immunsystemet oppfører seg), endokrinologi (hormoner) og metabolisme (forbrenning, energiomsetning i cellene) og hvordan disse fundamentale prosessene i kroppen påvirkes av typiske miljøfaktorer som kosthold og stress.

Han mener der er avgjørende viktig å se forbi diagnosen når det gjelder stoffskiftesykdom, og alle andre diagnoser, og få øye på de individuelle mønstrene av de underliggende ubalanser og hvilke miljøfaktorer som bidrar til å skape og opprettholde disse. Ofte er det komplekse årsaker til sykdommen. Den vanligste årsak til thyreoideasykdom er autoimmunitet (kroppens immunsystem danner antistoffer som angriper eget vev), og dette kan gjerne komme før problemene knyttet til funksjonsforstyrrelser (høy eller lav funksjon) i skjoldkjertelen (thyreoidea). I slike tilfeller legger han stor vekt på å prøve å behandle dysfunksjonen optimalt, balansere immunsystemet, og "rydde opp" i aktuelle miljøfaktorer.

VEKTPROBLEMER
Mange har fortsatt vektproblemer selv om behandlingen tilsynelatende er optimal. I slike tilfeller er det viktig at man også jobber med en eventuell underliggende insulinresistens. Det er tre hovedpilarer i behandlingen; som helst bør samvirke over lengre tid:

1. Kosthold (såkalt middelhavskosthold)
2. Fysisk aktivitet.
3. Reduksjon og mestring av stress.

Omdal mener dette med stress er en oversett faktor når det gjelder vektproblemer og mange moderne helseplager. Høye nivåer av stresshormonet kortisol fra binyrene gjør at man lettere legger på seg rundt magen, og blodsukkeret øker.

- Vi ser her på en måte fingeravtrykket til det moderne mennesket. Hvis det i tillegg er en betydelig genetisk faktor (arv), kjører mange motorveien til endeholdeplassen: Diabetes type 2. Den gode nyheten er at det er mulig å snu utviklingen med de tre behandlingspilarene. Hver eneste person har sine egne konstellasjoner av dysfunksjonelle mønstre i sin metabolisme, sier Lars Omdal.

BEDRE SAMHANDLING
Omdal fremhever at det er utrolig mye den enkelte pasient kan gjøre selv for å snu en negativ utvikling. Et viktig grunnlag for dette er en god samhandling og kommunikasjon mellom lege og pasient. Ofte vil legene ta noen standardprøver når de får inn en ”sliten” pasient. Standard er jernlager og blodprosent, og han understreker betydningen av at legen også må ha tanken om stoffskifte i hodet og ta blodprøver, hvor både TSH, FT4 og anti-TPO er med.

Hvis prøvene viser høye verdier av antistoffer, vil pasienten være i en risikosone for å utvikle lavt stoffskifte selv om de øvrige verdier er innenfor de såkalte referanseområdene. I slike tilfeller fremholder Omdal at det er viktig å følge mistanken. Blodprøvene er et øyeblikksbilde og kan fluktuere (svinge). Under tvil bør prøvene gjentas, og prøvebehandling kan forsøkes hvis pasienten har plagsomme symptomer, som kan være relatert til thyreoideafunksjon og grenseverdier på prøvene (TSH og FT4).

-Dessverre skjer det ofte at legen i slike tilfeller vil utelukke stoffskifteproblemer og gå over til å ”psykiatrisere” tilstanden. Det er også lett å finne andre forklaringer på hvorfor man er sliten. Vi har en kultur som masseproduserer slitne mennesker. Det forventes særlig at småbarnsmødre skal være slitne, men disse er spesielt utsatt for å få stoffskifteproblemer. Derfor er det viktig å gjøre en god laboratorieutredning og samtidig ta pasienten med i prosessen for å finne en effektiv strategi for behandling og bedring av livskvalitet, sier han.

INFORMASJONSSAMFUNNET
Lars Omdal er opptatt av at dagens pasienter ofte er så velinformerte at den tiden må være forbi hvor leger setter seg på sin høye hest og forventer at pasientene skal takke og bukke uten å stille kritiske spørsmål. Han ser fortsatt hos noen nyutdannede leger at de kommer ut etter studiene med det han mener er antikverte holdninger til pasientene. Han minner om at doktor egentlig betyr lærer, og at legen må ta med seg dette aspektet i sin gjerning.

- Helsevesenet skal i dag sørge for brukermedvirkning, og da må pasienten tas med i prosessen. Selv får jeg stoffskiftepasienter fra hele landet. Mange har gått i systemet lenge uten å få gehør fra for sine symptomer, og andre er ikke optimalt behandlet. Mange har andre aspekter enn stoffskifte som må ivaretas for at de skal bli bedre. Jeg er nøye med å informere dem om optimal TSH-verdi under behandling (0.5 – 1.5). Ikke alle leger er oppmerksomme på dette, og det er viktig at også pasienten er informert. Noen vil da forstå at en litt høy TSH kan være en forklaring på at de er trette og slitne til tross for behandlingen.

BEHANDLING MED ARMOUR
En del av Omdals pasienter får Armour Thyroid (fra thyreoidea til svin) når de ikke synes de får god effekt av Levaxin (T¤) og et eventuelt tillegg av Liothyronin (T3). Overraskende mange av disse føler at de får et vesentlig oppsving, både fysisk og mentalt. Han mener bruk av Armour burde være et interessant forskningstema da det ikke finnes god nok dokumentasjon om Armour. Selv kunne han godt tenke seg å forske på dette, og han mener det er en myte at de fleste blir symptommessig helt bra med en Levaxin-behandlet hypothyreose.

Hvis en pasient som gåt på Armour (eller standardbehandling med Levaxin), opplever å få en supprimert TSH, mener Omdal det tyder på overbehandling. Det kan bety økt risiko for benskjørhet, demensutvikling og problemer knyttet til hjertet. Han mener man derfor helst bør unngå en supprimert TSH. Klinisk erfaring viser likevel at noen pasienter som reduserer dosen på grunn av lav TSH, får en subjektiv nedtur og utvikler symptomer på lavt stoffskifte. Legen vil i slike tilfeller ha et dilemma. Skal man ta sikte på en høyere TSH-verdi (normalisering) eller lytte til pasienten? Omdal mener svaret er å være fleksibel og godta en lav TSH hvis det betyr bedre livskvalitet. Det er imidlertid viktig å gi en individuell vurdering og god informasjon, og følge med på eventuell negative bivirkninger som utvikling av raskere kalktap fra skjelettet.

Lars Omdal har laget en egen veiledning for leger om bruken av Armour for NTF. Pasienter som ønsker å prøve Armour kan derfor be NTF om o oversende veiledningen til legen. Når vi forteller at NTF har fått kritikk for at ikke pasientene kan få utlevert denne veiledningen, svarer han at det kan bli galt hvis pasientene alene skal begynne å snekre sin egen threoideabehandling. Det er noe han ikke ønsker å bidra til.

HELHETLIG TANKEGANG
Lars Omdal er født og oppvokst i Oslo og var ferdig utdannet lege ved Universitetet i Oslo i 1997. Sin turnustjeneste har han hatt på sykehuset i Elverum og som allmennlege i Båtsfjord i Finnmark. Der hadde han legevakt 25 mil fra nærmeste sykehus i Kirkenes og opplevde virkelig å bli drillet når det gjelder akuttmedisin. Det var noen dramatiske episoder med akutt syke pasienter og for dårlig vær for legehelikopteret. Allerede da begynte han å interessere seg for stoffskiftet. Han så eksempler på pasienter som hadde hatt menge års diffuse symptomer og for eksempel ikke hadde kommet seg etter fødsel, det stoffskiftet var involvert.

I 2000 ble han utdannet akupunktør ved Norsk Akupunktørskole og tok deretter kurs i miljø og ernæringsmedisin ved American Academy of Environmental Medicine. Han ble stadig mer opptatt av en helhetlig medisinsk tankegang, og på Balderklinikken arbeider de med funksjonell medisin, som ”brekker ned” skillelinjene mellom spesialitetene. En gang i året reiser han til Institute of Functional Medicin i USA hvor det holdes forskjellige symposier. Dette dreier seg ikke om ”alternativ” medisin, men om et nytt klinisk perspektiv innen vitenskapsbasert medisin.

På Balderklinikken jobber vi i et bredt klinisk terreng, og det blir lettere å se en sammenheng mellom sykdom og miljø, immunsystem, nervesystem, problemer med mage/tarm, hormoner inkludert stoffskifte, osv. Jeg prøver å den kliniske vidvinkelen. Da kan man ikke bare se på ett symptom om gangen. Man må se for seg hele spekteret, også livssituasjon og psykologi. Jeg bruker derfor 90 minutter med alle nye pasienter for å få et bredt og solid bilde. Vi gjennomgår alle de løse tråder, sykdomshistorie, slektshistorie, kosthold, stressfaktorer, og mye annet, og prøver å forstå hvilke faktorer som bidrar til pasientens ofte mange symptomer og plager. Det er viktig å ha så god tid, ellers kommer man ikke til bunns i de mer diffuse eller ”skjulte” tingene.

ARBEIDET I FAGLIG RÅD
Lars Omdal har vært medlem av NTF faglige råd i ett år. Han er imponert over den høye faglige kvaliteten på rådets medlemmer og synes det er en fin stemning i rådet. For ham er det meget positivt å ha kontakt med endokrinologene i rådet og få anledning til å komme med sine annerledes innfallsvinkler. Rådet gjør en viktig jobb, og det har mange viktige temaer å jobbe videre med, blant annet stoffskiftesykdom hos barn og gravide og subklinisk hypothyreose.

Omdal synes det er meningsfylt å kunne bidra i denne prosessen, og han ønsker også å bidra til å møte NTF-medlemmenes behov for faglig vurdering og at de får informasjon om det de synes er viktig og som opptar dem!”

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 1/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside. Kilde: Norsk Thyreoideaforbund. Der er ikke angivet et ophavsret-forbehold hverken i bladet Thyra og ej heller på selve det norske Thyreoideaforbunds hjemmeside.

EDIT/oktober 2016: Lars Omdal afholder et foredrag i Ålborg, i begyndelsen af november 2016. Læs om det her.