Oprindeligt indsendt af læge Bruce Phillip Kyle i Berlingske Tidende, d. 22. januar 1994
Nytænkning i lægekunsten
I dag har vi videnskabelige beviser på at næringsstoffer er det mest magtfulde redskab i behandlingen af sygdomme. Mægtigere end medicin. Mere magtfuldt end kirurgi. Idéen er ikke ny. For 2.500 år siden var det Hippokrates, lægekunstens fader som sagde:"Lad din kost være din medicin og din medicin være din kost".
En helt ny forståelse er på tærsklen til at etablere sig inden for lægestanden. Man kunne faktisk beskrive den som den vigtigste opdagelse i de sidste 50 år. Denne opdagelse er bestemt til totalt at forandre den måde lægekunsten praktiseres på i dag.
For fremtiden vil læger anstrenge sig på at nære og styrke kroppens forbløffende evne til selvheling, i stedet for at skære i kroppen, fylde den med medicin eller modarbejde dens naturlige systemer. Man kan allerede nu begynde at tyde det nye forståelsesmønster, baseret på opdagelser indefor forskning:
- Forskning med E-vitamin viser, at det beskytter mod kræft, forbedrer blodflow i hjertet, forsinker ældelse, lindrer lægkramper og, når det tages sammen med C-Vitamin, forebygger grå stær. Nyere undersøgelser understreger, at man forbedrer E-vitamins anticancer effekt, hvis den tages i kombination med andre antioxidanter så som Selen, C-vitamin, og betacaroten.
- For nylig har forskere i Japan påvist, at plante ekstrakten Ginseng får kræftceller til at vende tilbage til normaltilstanden. Desuden har man fundet en tumorhæmmende effekt i hvidløg. Også fra Japan: Megen forskning (bl.a. også udført i Danmark) peger på, at et nyt næringsstof, der kaldes co-enzym Q-10, har en positiv virkning på hjertesygdomme såsom hjertesvigt, agina pectoris og cardiomyopati
- Levertranolie, som indeholder omega-3 fedtsyrer, er i stand til at forebygge blodpropper i hjertet ved at øge mængden af den "gode" HDL-kolesterol samtidig med at reducerer den "dårlige" LDL-kolesterol. Forskningsresultater har også vist, at fiskeolie kan være gavnlig ved leddegigt, psoriasis og migræne.
- Mineralet magnesium er kendt for at hjælpe en uregelmæssig puls, forbygge blodpropper i hjertet, reducere antallet af andengangs blodpropper med 87 pct,. Forbedre vejrtrækningsproblemer forbundet med astma, nedsætte forhøjet blodtryk, lindre hjertesmerter og forsinke eller standse den form for blindhed, der ses ved sukkersyge.
- Ginkgo Biloba, en gammel kendt lægeplante fra Østen, har vist sig i flere end 34 større undersøgelser vedrørende mennesker at være en effektiv behandling for åreforkalkning i benene samt aldersbegrundet koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og svimmelhed.
- Der er et nyt håb for senile patienter. Den såkaldte "uhelbredelige" Alzheimers sygdom, som har trodset lægestanden i hele verden, har vist sig i en ny forskning, fra USA, at skjule ekstreme forhøjelser af kviksølv svarende til hjerneområder man ved fra tidligere påvisninger er svært degenereret hos disse patienter. Kviksølv findes i sølvplomber, fisk, og industrielt spildevand.
- De ovennævnte forskningsnyheder er bare en dråbe i havet i forhold til det store antal af artikler, der udgives hvert år om behandling med naturmidler. Budskabet er klart: Der findes ingen sygdomstilstand, som ikke kan forbedres eller evt. elimineres, hvis man har kendskab til, hvordan man kan frigøre kroppens enorme potentiel til at hele sig selv.
Alligevel, lige som om den nye viden slet ikke eksisterede, er kræftpatienter udskrevet fra hospitaler uden nogen som helst form for kost-/ tilskudsbehandling. Den ortodokse hospitalsverden mener tilsyneladende, at klinisk ernæring ikke kan forebygge sygdomme, og er praktisk talt værdiløs som behandlingsmiddel. På hospitalerne er den næsten ignoreret. Derimod har undersøgelserne gentagne gange påvist, at jo længere man er indlagt på et hospital, desto mere underernæret bliver man. Det er svært at undgå konklusionen, at lægestanden - undtagen dette fåtal, som har åbnet øjnene for de nye muligheder - i praksis er for snæversynet til at indrømme, hvor stor en betydning klinisk ernæring kan have for alvorligt syge mennesker.
I dag har vi videnskabelige beviser på, at næringsstoffer er det mest magtfulde redskab i behandlingen af sygdomme. De er mægtigere end medicin. Mere magtfuld end kirurgi. Langt mere betydningsfuldt en de ting, der findes i lægens taske. Men idéen at næringsstoffer kan anvendes som behandling for kronisk sygdom er ikke ny. For 2.500 år siden var det Hippokrates, lægekunstens fader, som sagde:" Lad din kost være din medicin, og din medicin være din kost".
I 1989 fulgte Dr. Dean Ornish 100 hjertepatienter, som havde forkalkede kranspulsårer. Halvdelen af dem fik en lav-fedt, fiberrig, vegetarisk rettet kost, men derimod ingen yderligere medicinsk behandling. De andre fik de sædvanlige medikamenter og behandling for hjerte sygdom. Resultat: De på den specielle kostbehandling var i stand til at vende deres hjertesygdom om, mens de forsøgspersoner der modtog den "sædvanlige" behandling blev forværret; Deres kranspulsårer blev ved at forkalke.
For nogle år siden bosatte jeg mig i Jylland og startede en privatklinik med det formål at forene de nye forskningsidéer angående klinisk ernæring, afgiftning og immunforstærkning med de bedste træk fra den traditionelle medicin. I lighed med andre medicinsk-holistiske indstillede kolleger i Europa og USA havde jeg konkluderet, at meget af det, vi har kendt som traditionelle mediciner, er forældet og simpelthen må give plads for den nytænkning, der ses så tydeligt inden for forskningsverdenen.
Holistisk medicin kan defineres som et felt inden for lægevidenskaben, som har til formål at styrke kroppens egen evne til at hele sig selv ved hjælp af undersøgelses- og behandlingsmetoder, som sigter på at afklare og genvinde den tabte livskvalitet. I praksis vil det betyde, at man stiller spørgsmålet: "Hvad har svækket personens naturlige modstandskraft, så han eller hun er blevet så syg?"
Ifølge den holistiske tankegang er sygdomme som kræft eller gigt ikke kun lokale problemer i de væv, hvor de findes, men repræsenterer også en generel svækkelse i den immunologiske helhed, som vi selv har været med til at skabe med den måde vi lever på; Det vi spiser, drikker og indånder; og med motion det, vi får eller ikke får. En helbredende behandling vil bestå i at genoprette de forsvarssystemer som har svigtet, og fjerne faktorerne i hverdagen, der øger sygdomsrisikoen.
Det, man har behov for, er undersøgelsesmetoder, der kan identificere, hvor menneskers svage punkt ligger. Mennesker er biokemisk individuelle, selv om de fejler den samme sygdom. Derfor må ethvert undersøgelses- og behandlingsforløb individualiseres efter det specifikke behov.
Et af de vigtigste redskaber, som har præsenteret sig i den senere tid for den medicinske-holistiske praksis, er immundiagnostik. Avanceret monoklonal antistofteknologi og laserteknik tillader for første gang en kortlægning af hele immunsystemet, hvor immuncellernes kvantitative sammensætning og funktionelle forskydninger kan ses i ét samlet billede. På grundlag af en integreret oversigt af det cellulære forsvarssystem, kan man herefter sætte ind med den nødvendige behandling. Efter flere års samarbejde med et avanceret tysk laboratorium har jeg erfaret, at en sådan immunprofil er et effektivt redskab, når målrettet og individuelt afstemt intervention skal gennemføres.
Ny viden og avancerede teknologier, der samarbejder på en holistisk måde kan også ses i opdagelsen af, at mange tilfælde af astma, gigt og migræne stammer fra skjulte fødemiddelallergier. For ikke længe siden har man fundet en bestemt undergruppe af antistoffer, som først giver symptomer fra få timer op til tre dage efter indtagelse af dét, man ikke kan tåle. Undgå det allergi-udløsende fødemiddel, så forsvinder vejrtrækningsbesværet, ledsmerterne eller hovedpinen. En allergitest for fødemidler ud fra en blodprøve kan være nøglen til et helbredende behandlingsforløb i disse tilfælde.
De fleste mennesker er opvokset med den holdning, at det er "normalt" at blive syg. Man dør af "naturlige" årsager. Men sandheden er, at sygdom ikke er normal eller naturlig. Man er ikke tvunget til at acceptere den fysiske og psykiske nedbrydning, vi kender som sygdom. Vi er selv den vigtigste faktor, når det gælder vort velbefindende. Derfor kan intet hospital formindske sandsynligheden for, at man vil være et offer for folkesygdomme som åreforkalkning, kræft eller gigt. Men individet kan. Forudsætninger er, at man udvikler den nødvendige følsomhed og ansvarlighed for sit liv.
