Borrelia, borreliose, skovflåt

Vi har, her på Overgangsalderen.net bruger, der er ramt af netop denne sygdom og da vi specielt er opmærksomme på hinanden, os der er her nu og "os" flere, vi bliver i fremtiden - finder vi links og materiale om emner, der har interesse for os herinde.

---

Skovflåt-bid
Opdateret d. 25-12-2002

Spørgsmål: Det handler om min mand, der blev bidt af en skovflåt med Borrelia bakterier i juli 1995, da vi var på ferie på Bornholm.Det blev først opdaget 2 mdr senere, men forinden havde min mand haft store problemer med benene, hvor han kun kunne gå ved hjælp af stok. Bakterien havde ødelagt nervebanerne i benene. Min mand blev indlagt på hospital flere mdr senere, efter at han var blevet bidt af flåten, da speciallæger ikke kunne stille diagnosen, de troede, det var en diskusprolaps.

Han blev røntgenfotograferet, og det viste ikke noget. Bagefter blev der taget rygmarvsprøver, der så viste, at han havde borrelia bakterien i rygmarven, hvorefter han blev behandlet med penicillin direkte i blodet.

Men idag 7 år efter har han stadig store problemer med sine ben, det brænder fra lårene og ned efter, og knæene er det helt galt med, de smerter næsten hele tiden, og derfor kan han ikke gå ret længe ad gangen. Han har læst sig til, at det sætter sig som gigt, hvis det ikke er gået over inden for et halvt år, og det er sådan, at han har det i dag. Han får Contalgin 10 mg og tager 2 om dagen, men det er ikke altid stærkt nok.

Ved siden af spiser han mange smerte stillende piller. Det, jeg vil frem til med dette brev, er at få at vide, om du kender noget til forskning på dette område, eller om der er nogen egentlig efterbehandling, og hvad man ellers kunne gøre for, at han får det bedre.

Venligst Jytte Andersen

Svar: Borreliose er en sygdom, der overføres ved bid af en skovflåt, der er smittet med bakterien Borrelia Burgdorferi, der er en spirokæte ligesom syfilisbakterien og har den samme tilbøjelighed til at give komplikationer fra nervesystemet. Sygdommen starter normalt med en karakteristisk rødme på bidstedet, og denne rødme breder sig udefter, mens den klarer op i midten. Den opstår oftest kun, hvis skovflåten har siddet fast i over 24 timer. Men man kan godt få sygdommen, selvom der ikke er observeret nogen rødme. Mange kan ikke huske, der er blevet bidt.

Efter flere dage eller uger kan bakterierne sprede sig med blodet til mange forskellige steder i kroppen. Det kaldes stadium 2. Der kan være hududslæt, meningitis, nervebetændelse i fx ansigtsnerven eller nerver ude i kroppen, hjertebetændelse, ledningsforstyrrelser i hjertet, eller smerter i led og muskler der flytter sig rundt i kroppen. Symptomerne er hovedpine, stivhed i nakken, feber, kulderystelser, muskelømhed der flytter sig rundt i kroppen, ledsmerter og udtalt dårlig tilpashed. Der kan være hævede lymfekirtler, hævet milt, hoste og øjenbetændelse, og typisk skifter symptomerne og ændrer sig. Der er dog hele tiden træthed og slaphed.

Måneder til år efter, ofte efter en skjult infektion, kan der opstå perioder med eller kroniske ledsmerter, kronisk skade på hjernen eller mange nerver ude i kroppen eller fremadskridende svind af huden, der bliver tynd som cigaretpapir, især på hænder og fødder. Dette er stadium 3 – vedvarende infektion. Det almindeligste symptom på hjernetændelsen er dårlig hukommelse, dårligt humør og dårlig søvn, ofte pga. nervesmerter.

Diagnosen stilles på symptomerne og efter flere uger ved hjælp af blodprøver for antistof mod Borrelia, der først bliver positive efter flere ugers forløb. Blodprøverne kan dog være positive år efter behandling af sygdommen, så en forhøjet titer kan eventuelt skyldes tidligere Borreliainfektion. Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive. Senere i forløbet kan man forveksle Borrelia med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, hvor der dog ikke er symptomer på betændelse i leddene.

Lytteren har fået senfølger efter sin Borreliainfektion med først og fremmest ledbetændelse, der ikke skyldes en aktuel infektion, men følger efter Borreliainfektionen med et forstyrret immunsystem, der angriber hans egne led. Desuden har han fået en nervebetændelse, der heller ikke skyldes aktuel infektion, men at hans nerver i benene er ødelagt. Det giver typisk den brændende og svidende fornemmelse, der skyldes, at hjernen ikke får sine sædvanlige informationer fra følenerverne i benenem og hjernen udsender derfor smertesignaler.

Jeg vil mod knæledssmerterne anbefale, at lytteren tager et tilskud af det svovlholdige stof MSM (methylsulfonylmethane) 2-5 gram to gange dagligt. Det virker dæmpende på den betændelsagtige reaktion i leddene og derfor på smerterne.

Jeg vil også anbefale, at han cykler mindst to gange tyve minutter på en motionscykel hver dag. Det smører leddene, og motion modvirker smerter. Han kan også smøre sine knæled i perioder på tre uger med fx pebermynteolie, Tigerbalsam, Aloe vera Heat Lotion eller andet, der varmer og irriterer huden lidt. Det virker via små hudnerver dæmpende på smerterne.

Mod nervesmerterne vil jeg anbefale TNS – transkutan nervestimulation, hvor man fra et apparat med to ledninger til en lap på huden sender en svag strøm, der via de samme små hudnerver, altså andre nerver end de skadede, sender besked til hjernen om, at der stadig er liv i benene. Man kan få hjælp hos en fysioterapeut til at lære at bruge apparatet, men det er ikke så svært. Nogle fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og vil man selv købe et, koster det mellem 1500 og 2000 kroner. Mange har dog disse apparater liggende, så det er klogt at spørge hos venner og bekendte først.

Morfin, fx Contalgin, virker ikke særlig godt på smerter af den art, som lytterens mand har. Langt bedre virker antidepressiv medicin, fx en mindre dosis af et tricyklisk antidepressivt middel, begyndende med 25 mg ved sengetid. Man kan også forsøge med prikbladet perikum – hyperikum, også kaldet den grønne lykkepille, der også kan dæmpe nervesmerter. Fx Velzina eller Calmigen.

For at hjælpe nervevævet til eventuelt at komme sig igen er det godt med et tilskud af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre, der bla. findes i kæmpenatlysolie/ stor natlys olie. Denne type fedtsyrer og omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie og hørfrøolie virker smertedæmpende i kroppen. Samtidig er det vigtigt at undgå mættet fedt og transfedt så vidt muligt (fedt fra dyr, mælkefedt og margarine), da denne form for fedt får smerter til at blusse op.

Der er i hvert fald tre grupper af sygdomsfremkaldende Borrelia bakterier, hvilket kan forklare variationerne i sygdommen i forskellige regioner. Undersøgelser har vist, at bakterierne findes i de ramte væv under hele sygdommen, men der er meget, man ikke ved om den kroniske udvikling af en Borreliainfektion.

I det tidlige stadium kan Borreliainfektionen behandles med antibiotika i form af kapsler eller tabletter. Tetacyklinet doxycyklin er effektivt hos mænd og ikke-gravide kvinder. Fordelen ved doxycyklin er, at dette antibiotikum også hjælper på en anden sygdom ved navn Ehrlichiose, som overføres med den samme skovflåt som Borrelia. Der er ved Ehrlichiose nedsat mængde hvide blodlegemer og blodplader, men ved atypiske og svære tilfælde af Borrelia skal man overveje, om det ikke i stedet er Ehrlichiose. Denne sygdom er dog ikke nær så hyppig.

Alternativer til doxycyklin er det bredspektrede amoxicillin, som også egner sig til børn. Er der penicillinallergi, kan man behandle med cefuroxim eller erythromycin. Ved infektion i huden er 20 dages behandling normalt nok, men har betændelsen spredt sig, skal der 30 til 60 dages behandling til. Er der tale om infektion i nervesystemet, er det nødvendigt at give antibiotika direkte ind i blodet, typisk i 4 uger. Behandlingen virker bedst, når den gives tidligt i forløbet.

Der er en vaccine mod Borrelia undervejs, og det vil givet være godt for de mange, der færdes i kystnære skove og buske. Bornholm er særlig hårdt ramt. Får man fjernet en skovflåt inden for 24 timer, er risikoen dog meget lille, og vil man efter et sådant bid være helt sikker, kan man give en ti dags kur med amoxicillin eller doxycyklin for at forebygge udvikling af Borreliainfektion.

---

Kilden til denne samt en imponerende antal andre artikler om helbred og helse findes hos Radiodoktoren - Carsten Vagn-Hansen.

Borreliainfektion efter bid af skovflåt:
Opdateret d. 25-12-2002
Af Carsten Vagn-Hansen

52-årig mand spørger, om han kan have haft en Borreliainfektion. I September måned 1998 blev han bidt af en skovflåt. Flere uger senere begyndte han at få smerter i nakke, skuldre og ryg og kunne kun klare 15 min. arbejde. Januar 1999 tilkom der hukommelses- og koncentrationsproblemer, og han havde hævede og ømme lymfeknuder.

Han besøgte en naturlæge, der ved en vegatest fandt ud af, at det var en Borrelia. Men først anden gang, han derefter var til læge, ville lægen tage en blodprøve for Borrelia. Den var positiv og stigende, så manden fik i marts 99 100 x 1 mill. enheder penicillin, men i maj var titeren i ny blodprøve endnu højere.

Der var en lille bedring, men i juni fik han at vide, at han havde fibromyalgi. Specialist mente i december 1999, at det var fibromyalgi, der var udløst af en Borreliainfektion. Januar 2000 fik han igen en penicillinkur i ti dage og blev mere klar i hovedet af denne.

I marts blev manden indlagt og fik påvist Borreliaantistof i blodet, hvorefter han fik 5 millioner enheder penicillin 4 gange dagligt direkte i blodåre i 15 dage. CT-scanning viste en lille blodprop på 6 millimeter i hjernen. Den blev taget på mistanke om begyndende Alzheimer.

Neuropsykolog fandt ingen mistanke om demens, men pga. koncentrationsvanskeligheder blev der foretaget en SPECT-scanning, der viste forandringer, som kan ses ved demens.

Marts 2001 blev manden igen neurologisk undersøgt, da han vågnede flere gange om natten med smerter, havde vanskeligheder med at koncentrere sig mere end en halv time ad gangen, og kunne kun klare mellem en halv og to timers arbejde om dagen.

Det blev konkluderet, at man ikke kunne finde nogen sikker årsag til mandens sygdom, men da den var kommet efter et skovflåtbid sept. 98, ansås det for muligt, at manden har haft en hjernebetændelse på grund af Borrelia, og at hans tilstand er følger efter denne. Oktober 2001 har manden det bedre, men har stadig besvær med at koncentrere sig.

Man fastslår, at manden ikke lider af en fremadskridende degenerativ hjernelidelse, herunder Alzheimers demens. Blodprøverne viser, at manden utvivlsomt har været smittet med Borrelia, men kan ikke vise hvornår, og prøverne svarer ikke til en Borreliainfektion i nervesystemet, der normalt vil give antistofdannelse måneder til år efter selv en regelret behandling med penicillin direkte i blodet.

Manden har hørt, at der er forskellige varianter af Borrelia, og spørger, om de ikke kan give forskellige sporrester i forhold til en standardtest:

Borreliose er en sygdom, der overføres ved bid af en skovflåt, der er smittet med bakterien Borrelia Burgdorferi, der er en spirokæte ligesom syfilisbakterien og har den samme tilbøjelighed til at give komplikationer fra nervesystemet.

Sygdommen starter normalt med en karakteristisk rødme på bidstedet, og denne rødme breder sig udefter, mens den klarer op i midten. Den opstår oftest kun, hvis skovflåten har siddet fast i over 24 timer. Men man kan godt få sygdommen, selvom der ikke er observeret nogen rødme. Mange kan ikke huske, der er blevet bidt.

Efter flere dage eller uger kan bakterierne sprede sig med blodet til mange forskellige steder i kroppen. Det kaldes stadium 2. Der kan være hududslæt, meningitis, nervebetændelse i fx ansigtsnerven eller nerver ude i kroppen, hjertebetændelse, ledningsforstyrrelser i hjertet, eller smerter i led og muskler der flytter sig rundt i kroppen.

Symptomerne er hovedpine, stivhed i nakken, feber, kulderystelser, muskelømhed der flytter sig rundt i kroppen, ledsmerter og udtalt dårlig tilpashed. Der kan være hævede lymfekirtler, hævet milt, hoste og øjenbetændelse, og typisk skifter symptomerne og ændrer sig. Der er dog hele tiden træthed og slaphed.

Måneder til år efter, ofte efter en skjult infektion, kan der opstå perioder med eller kroniske ledsmerter, kronisk skade på hjernen eller mange nerver ude i kroppen eller fremadskridende svind af huden, der bliver tynd som cigaretpapir, især på hænder og fødder. Dette er stadium 3 – vedvarende infektion. Det almindeligste symptom på hjernetændelsen er dårlig hukommelse, dårligt humør og dårlig søvn, ofte pga. nervesmerter.

Diagnosen stilles på symptomerne og efter flere uger ved hjælp af blodprøver for antistof mod Borrelia, der først bliver positive efter flere ugers forløb.. Blodprøverne kan dog være positive år efter behandling af sygdommen, så en forhøjet titer kan eventuelt skyldes tidligere Borreliainfektion.

Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive. Senere i forløbet kan man forveksle Borrelia med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, hvor der dog ikke er symptomer på betændelse i leddene.

Der er i hvert fald tre grupper af sygdomsfremkaldende Borrelia bakterier, hvilket kan forklare variationerne i sygdommen i forskellige regioner. Undersøgelser har vist, at bakterierne findes i de ramte væv under hele sygdommen, men der er meget, man ikke ved om den kroniske udvikling af en Borreliainfektion.

I det tidlige stadium kan Borreliainfektionen behandles med antibiotika i form af kapsler eller tabletter. Tetacyklinet doxycyklin er effektivt hos mænd og ikke-gravide kvinder. Fordelen ved doxycyklin er, at dette antibiotikum også hjælper på en anden sygdom ved navn Ehrlichiose, som overføres med den samme skovflåt som Borrelia.

Der er ved Ehrlichiose nedsat mængde hvide blodlegemer og blodplader, men ved atypiske og svære tilfælde af Borrelia skal man overveje, om det ikke i stedet er Ehrlichiose. Denne sygdom er dog ikke nær så hyppig.

Alternativer til doxycyklin er det bredspektrede amoxicillin, som også egner sig til børn. Er der penicillinallergi, kan man behandle med cefuroxim eller erythromycin.

Ved infektion i huden er 20 dages behandling normalt nok, men har betændelsen spredt sig, skal der 30 til 60 dages behandling til. Er der tale om infektion i nervesystemet, er det nødvendigt at give antibiotika direkte ind i blodet, typisk i 4 uger. Behandlingen virker bedst, når den gives tidligt i forløbet.

Der er en vaccine mod Borrelia undervejs, og det vil givet være godt for de mange, der færdes i kystnære skove og buske. Bornholm er særlig hårdt ramt. Får man fjernet en skovflåt inden for 24 timer, er risikoen dog meget lille, og vil man efter et sådant bid være helt sikker, kan man give en ti dags kur med amoxicillin eller doxycyklin for at forebygge udvikling af Borreliainfektion.

I mandens tilfælde vil jeg ud fra hans symptomer og udvikling af sygdommen nok være enig i, at der er tale om følger efter en hjernebetændelse med Borrelia. Jeg kan råde ham til at læse bogen "Mirakelkost til din hjerne" af Jean Carper, for at han kan tage kosttilskud, der kan styrke hans hjernefunktion, fx Gingko biloba. En sund levevis i øvrigt, med rigelig legemlig aktivitet vil også styrke hans hjernefunktion. For at bedre hukommelsen kan jeg anbefale Karen Akhøjs bog "At huske", som er udkommet på forlaget Frydenlund.

---

Kilden til denne samt mangeandre artikler om helbred og helse findes hos Radiodoktoren - Carsten Vagn-Hansen.

Borrelia og søvnproblemer:
Af Carsten Vagn-Hansen

Der er formentlig tale om hormonet eller signalstoffet melatonin. Melatonin, der dannes i pinealkirtlen i hjernen, der overordnet styrer både nervesystem, hormonsystem og immunsystemet, har en meget positiv indflydelse på autoimmune sygdomme. Man kan øge sin produktion af melatonin ved at sørge for af få kraftigt sol- eller dagslys tidligt på dagen for at lukke ned for produktionen af melatonin. Man kan også med fordel tage lys med dagslyskvalitet en time før sengetid, og så straks derefter gå i seng i totalt mørke. Her har man brug for en lyskilde med lys af dagslyssammensætning.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin.

Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen. Få oplyst nærmeste forhandler af Tahitian Noni Juice på <5>www.nutrabiosa.dk tel. 5932 1074

Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

En anden ting, som lytteren kunne forsøge, er at tage hyperikum en time før sengetid, fx Calmigen eller Velzina. Det virker både godt for søvnen og godt mod de nervesmerter, som ofte kan følge med kroniske Borrelia-problemer.

---

Kilden til denne samt mange andre artikler om helbred og helse findes hos Radiodoktoren - Carsten Vagn-Hansen.

Borrelia-infektionsfølger:
Af Carsten Vagn-Hansen
Opdateret d. 04-01-2003

Kvinden blev juni 2001 stukket af skovflåter hele 2 gange. Hun havde en betændelse det ene sted, da der sad noget tilbage på bidstedet. Hun blev svimmel og utilpas cirka 1 måned efter. Fik så taget blodprøver, men den viste intet, så kvinden fik ingen behandlinger. Hun satte så selv ind med naturmidlerne Cynaramin Nr. 4 og Hyperimin Nr. 7 samt B-vitaminer og multivitaminer. Det hjalp så meget, at hun kunne klare det.

Men her i sommer er svimmelheden meget slem, og hun har en følelse i kroppen som ved influenza med usikre vattede ben og en mærkelig følelse i hele ryggen. Hun føler det, som om hun havde influenza. Så hun mener, der er en betændelsestilstand. kvinden er svimmel, også når hun lægger sig i sengen, indtil hun ligger stille i 1-2 minutter.

Kvinden har fået taget blodprøver igen, men de viste ingen udsving. Hun venter nu på røntgenundersøgelse af nakken. kvinden er bange for en hjernebetændelse:

Der kan godt være tale om følger efter en infektion med Borreliabakterien, der findes hos omkring en trediedel af alle skovflåter og smitter, hvis flåten ikke bliver fjernet i løbet at et døgn. Man kan godt se, at blodprøver ikke viser noget, mens en prøve af rygmarvsvæsken viser Borrelia. Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive.

Men jeg synes, kvinden skal snakke med sin læge om at blive henvist til en neurolog, som evt. kan henvise videre til en infektionsmediciner.

Kvinden bør også få undersøgt, om hun kunne mangle B12-vitamin, og her kan måling af B12-vitamin i blodet ikke give nogen sikker viden, om der er tale om mangel eller ej. Man bør derfor måle homocystein i blodet, evt. og MMA (metylmalonsyre), da disse prøver givet er mere nøjagtigt billede af, om der er tilstrækkeligt B12 til rådighed i kroppen.

Det lyder, som om der er tale om en neuroborreliose. Under alle omstændigheder er der noget galt med nervesystemet i form af en slags nervebetændelse.

---

Kilden til denne samt mange andre artikler om helbred og helse findes hos Radiodoktoren - Carsten Vagn-Hansen.

Borreliose - følger efter bid af skovflåt
Af Carsten Vagn-Hansen

Borreliose er en sygdom, der overføres ved bid af en skovflåt, der er smittet med bakterien Borrelia Burgdorferi, der er en spirokæte ligesom syfilisbakterien og har den samme tilbøjelighed til at give komplikationer fra nervesystemet.

Sygdommen starter normalt med en karakteristisk rødme på bidstedet, og denne rødme breder sig udefter, mens den klarer op i midten. Den opstår oftest kun, hvis skovflåten har siddet fast i over 24 timer. Men man kan godt få sygdommen, selvom der ikke er observeret nogen rødme. Mange kan ikke huske, de er blevet bidt.

Efter flere dage eller uger kan bakterierne sprede sig med blodet til mange forskellige steder i kroppen. Det kaldes stadium 2. Der kan være hududslæt, meningitis, nervebetændelse i fx ansigtsnerven eller nerver ude i kroppen, hjertebetændelse, ledningsforstyrrelser i hjertet, eller smerter i led og muskler der flytter sig rundt i kroppen.

Symptomerne er hovedpine, stivhed i nakken, feber, kulderystelser, muskelømhed der flytter sig rundt i kroppen, ledsmerter og udtalt dårlig tilpashed. Der kan være hævede lymfekirtler, hævet milt, hoste og øjenbetændelse, og typisk skifter symptomerne og ændrer sig. Der er dog hele tiden træthed og slaphed.

Måneder til år efter, ofte efter en skjult infektion, kan der opstå perioder med kroniske ledsmerter, kronisk skade på hjernen eller mange nerver ude i kroppen eller fremadskridende svind af huden, der bliver tynd som cigaretpapir, især på hænder og fødder. Dette er stadium 3 - vedvarende infektion. Det almindeligste symptom på hjernetændelsen er dårlig hukommelse, dårligt humør og dårlig søvn, ofte pga. nervesmerter.

Diagnosen stilles på symptomerne og ved hjælp af blodprøver for antistof mod Borrelia, der først bliver positive efter flere ugers forløb. Blodprøverne kan dog være positive år efter behandling af sygdommen, så en forhøjet titer kan eventuelt skyldes tidligere Borreliainfektion. Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive.

Senere i forløbet kan man forveksle Borrelia med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, hvor der dog ikke er symptomer på betændelse i leddene.

Der er i hvert fald tre grupper af sygdomsfremkaldende Borrelia bakterier, hvilket kan forklare variationerne i sygdommen i forskellige regioner. Undersøgelser har vist, at bakterierne findes i de ramte væv under hele sygdommen, men der er meget, man ikke ved om den kroniske udvikling af en Borreliainfektion.

I det tidlige stadium kan Borreliainfektionen behandles med antibiotika i form af kapsler eller tabletter. Tetacyklinet doxycyklin er effektivt hos mænd og ikke-gravide kvinder.

Fordelen ved doxycyklin er, at dette antibiotikum også hjælper på en anden sygdom ved navn Ehrlichiose, som overføres med den samme skovflåt som Borrelia. Der er ved Ehrlichiose nedsat mængde hvide blodlegemer og blodplader, men ved atypiske og svære tilfælde af Borrelia skal man overveje, om det ikke i stedet er Ehrlichiose. Denne sygdom er dog ikke nær så hyppig.

Alternativer til doxycyklin er det bredspektrede amoxicillin, som også egner sig til børn. Er der penicillinallergi, kan man behandle med cefuroxim eller erythromycin. Ved infektion i huden er 20 dages behandling normalt nok, men har betændelsen spredt sig, skal der 30 til 60 dages behandling til. Er der tale om infektion i nervesystemet, er det nødvendigt at give antibiotika direkte ind i blodet, typisk i 4 uger. Behandlingen virker bedst, når den gives tidligt i forløbet.

Der er en vaccine mod Borrelia undervejs, og det vil givet være godt for de mange, der færdes i kystnære skove og buske. Bornholm er særlig hårdt ramt. Får man fjernet en skovflåt inden for 24 timer, er risikoen dog meget lille, og vil man efter et sådant bid være helt sikker, kan man give en ti dags kur med amoxicillin eller doxycyklin for at forebygge udvikling af Borreliainfektion.

På Bornholm findes der yderligere en infektion, der kommer fra skovflåter, nemlig TBE (Tick-Borne Encephalitis), der er en ret svær hjernebetændelse. Man anbefaler folk, der bor på Bornholm eller kommer tit der over, fx i sommerhus, at blive vaccineret mod TBE.

En tredie mulighed, omend sjælden, er en parasit ved navn Babesia, som også kan smitte fra hjorte og flåter. Især hvis man har fået fjernet milten, er man i risiko for smitte med Babesia.

Der er adskillige beretninger om, at store doser C-vitamin direkte i blodet kan kurere Borreliose. De gives typisk hos ortomolekylære læger. For eksempel hos:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.
Laserklinikken. Læge Aage Winther Nielsen. København V. Tlf. 7025 1205.

Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf. 7572 6090.
Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.
Læge Gunner Ødum, 9899 0699.

Der er fra USA rapporter om, at kombinationen af C-vitamin direkte i blodet samt
behandling med PABA (para-amino-benzoesyre) er effektivt mod Borrelia.

LYME DISEASE (Borreliosis) - WIPED OUT IN A HURRY:

Convincing is the research presented in a book by Thomas E. Levy, M.D., J.D., Vitamin C, Infectious Diseases and Toxins: Curing the Incurable -- a must-read for doctors and patients. This 400 page volume with over 1,200 cited scientific references is a litany of the unbelievable. It's all true.

Dr. Levy reports that in the late l940s, Frederick Klenner, M.D., F.C.P., used IV Vitamin C to cure 60 consecutive cases of polio. In one case, a young girl stricken with polio had already developed weakness and semi-paralysis in her lower extremities. but with high-dose IV vitamin C this was reversed in one week, and the entire disease was ultimately eliminated. Klenner presented this information to the American Medical Association and published his results in several papers, but his findings were completely ignored by the conventional medical community.

Dr. Levy's book also outlines how IV vitamin C has been used to cure hundreds of cases of acute hepatitis, both B and C strains, which are thought by conventional physicians to be incurable. I recently spoke with Dr. Levy about some of his personal experiences using IV Vitamin C.

One case in particular stands out. A woman suffering with severe and debilitating Lyme disease (Borrelia infection) had been seen by many doctors and had not responded to several courses of antibiotics. Her health was rapidly failing and her husband called Dr. Levy.

The woman was immediately infused with 100 grams of Vitamin C and within just two hours of treatment here husband reported that she looked 50 to 60 percent better. Over the next two days she received five more 50 gram infusions of Vitamin C, and by hour 72 she was completely well. That was nearly two years ago. She has since suffered no relapses, nor is there any indication of a chronic infection.

Skulle sygdommen have skadet hjernen, vil jeg råde til at læse bogen "Mirakelkost til din hjerne" af Jean Carper, så man kan tage de kosttilskud, der kan styrke hjernefunktionen, fx Gingko biloba. En sund levevis i øvrigt, med rigelig legemlig aktivitet vil også styrke hjernefunktionen. For at bedre hukommelsen kan jeg anbefale Karen Akhøjs bog "At huske", som er udkommet på forlaget Frydenlund.

---

Fra Spørg om Sundhed uge 44, 2002

Borrelia-infektionsfølger:
Lytteren blev juni 2001 stukket af skovflåter hele 2 gange. Hun havde en betændelse det ene sted, da der sad noget tilbage på bidstedet. Hun blev svimmel og utilpas cirka 1 måned efter. Fik så taget blodprøver, men den viste intet, så lytteren fik ingen behandlinger. Hun satte så selv ind med naturmidlerne Cynaramin Nr. 4 og Hyperimin Nr. 7 samt B-vitaminer og multivitaminer. Det hjalp så meget, at hun kunne klare det.

Men her i sommer er svimmelheden meget slem, og hun har en følelse i kroppen som ved influenza med usikre vattede ben og en mærkelig følelse i hele ryggen. Hun føler det, som om hun havde influenza. Så hun mener, der er en betændelsestilstand. Lytteren er svimmel, også når hun lægger sig i sengen, indtil hun ligger stille i 1-2 minutter.

Lytteren har fået taget blodprøver igen, men de viste ingen udsving. Hun venter nu på røntgenundersøgelse af nakken. Lytteren er bange for en hjernebetændelse:

Der kan godt være tale om følger efter en infektion med Borreliabakterien, der findes hos omkring en trediedel af alle skovflåter og smitter, hvis flåten ikke bliver fjernet i løbet at et døgn.

Man kan godt se, at blodprøver ikke viser noget, mens en prøve af rygmarvsvæsken viser Borrelia. Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive.

Men jeg synes, lytteren skal snakke med sin læge om at blive henvist til en neurolog, som evt. kan henvise videre til en infektionsmediciner.

Lytteren bør også få undersøgt, om hun kunne mangle B12-vitamin, og her kan måling af B12-vitamin i blodet ikke give nogen sikker viden, om der er tale om mangel eller ej. Man bør derfor måle homocystein i blodet, da denne blodprøve giver et mere nøjagtigt billede af, om der er tilstrækkeligt B12 til rådighed i kroppen.

Det lyder, som om der er tale om en neuroborreliose. Under alle omstændigheder er der noget galt med nervesystemet i form af en slags nervebetændelse.

---

Kilden til denne samt mange andre artikler om helbred og helse findes hos Radiodoktoren - Carsten Vagn-Hansen.

Skovflåt-bid ødelagde mit liv

40 år efter bid af skovflåt er Kirsten Cosmus Knudsen kommet i behandling og har fået det bedre.

Af Henning Kørvel 01.06.2001

Den er kun mellem en millimeter og en centimeter stor. Men til trods for sin ringhed kan skovflåten være et særdeles farligt bekendtskab. Flåten kan nemlig være smittet med Borrelia burgdorferi, som er en bakterie, man kan blive meget syg af. Borreliose, er sygdommens navn. Og mens flere og flere nu er opmærksomme på den, var den stort set ukendt, da den nu 64-årige Kirsten Cosmus Knudsen i Køge i 1959 blev bidt af en skovflåt, hvilket blev indledningen til 40 års sygdomsmareridt og meget ydmygende behandling i det danske behandlersystem.

- Som ung holdt jeg meget af at ride og havde min egen hest. I august 1959 var jeg og fire venner på nøddetur på Åsen i Køge. Om aftenen skulle jeg spise middag hos mine forældre, og da jeg forinden tog et bad, så jeg, at der over bh’en i venstre side sad en tæge (skovflåt, red.). Jeg skar den bort med et barberblad, hvilket resulterede i en kraftig betændelse, men selv om jeg burde være gået til læge, gjorde jeg det ikke.

Derimod smurte jeg kopattesalve på såret, som helede det i løbet af relativ kort tid. Et par måneder senere fik jeg halsbetændelse og ondt i leddene. Jeg gik til læge, men han sagde, jeg sikkert havde fået gigtfeber. Jeg var sygemeldt indtil november, og foruden hovedpine havde jeg ondt i leddene og havde svært ved at gå. Sygdommen ville ikke gå over, og i bevidstløs tilstand blev jeg i foråret 1960 indlagt på hospitalet i Roskilde. Næste dag kom jeg til bevidsthed, men havde høj feber og havde også fået vabler i ansigtet. Efter tre ugers indlæggelse, hvor jeg var blevet undersøgt, blev jeg hjemsendt uden nogen behandling og var stadig syg, fortæller Kirsten Cosmus Knudsen.

Hun er uddannet dental laborant og klinisk tekniker og har arbejdet som tandtekniker frem til 1980, heraf halvdelen af tiden som selvstændig. Hun har været gift med Per i 40 år, og efter at have været snedkermester i entreprenørfirmaet Niels Wium i Køge i 36 år gik han på pension, da han var 62 år. Herefter blev ejerboligen solgt, og parret bor nu i en andelsbolig i Køge, mens sommeren tilbringes i sommerhuset i Fakse Ladeplads. Parret har tre børn, Ole, 38, Søren, 34 og Gitte, 31 år.

- Efter hospitalsopholdet stødte betændelse i næse- og kæbehulen til. Men selv om jeg altid var syg, passede jeg mit arbejde. I fritiden hjalp vi hinanden med at istandsætte et ældre hus, vi havde købt. Når man er forelsket, kan man klare mange ting. Vi blev gift i 1961. Men når jeg fortsat havde det dårligt og også tit kastede op, slog vi os til tåls med, at det nok skyldtes indånding af malingdampe fra istandsættelsen af huset. I 1963 fødte jeg så det ældste af vores børn, Ole, og i 1966 kom Søren, mens Gitte blev født i 1969. Derudover har jeg aborteret tre gange og fået et dødfødt barn.

Set i bakspejlet har Kirsten Cosmus Knudsen og manden en mistanke om, at hendes aborter og det dødfødte barn sikkert skyldes hendes borelliose, som først blev diagnosticeret med sikkerhed sidste år. Bortset fra, at hendes sygdom under istandsættelsen af huset blev forklaret med malinglugte, fik de senere mistanke til opløsningsmidler, hun indåndede under sit job som tandtekniker. Og i 1974 tilkendte Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet i København hende 11.300 kr. i erstatning for en arbejdsskade, der skyldtes indåndingen af støv fra slibning af tandproteser.

Hun fortsatte med at arbejde, men da hun blev mere og mere syg, henviste den kommunale sagsbehandler hende som led i behandlingen af hendes sag til en psykiater. Og i tre en halv måned var hun indlagt på Skt. Hans Hospital i Roskilde. Men den behandling, hun fik, fandt hun nedværdigende og ydmygende.

- Da jeg blev udskrevet, var jeg tvunget til at tage arbejde, og jeg fik et halvtidsjob på min tidligere arbejdsplads. Jeg var der kun i otte måneder, før alt gik i sort, og jeg lå i sengen i et halvt år uden at vide, hvad der foregik, efterfulgt af, at jeg i det følgende år sad i en stol uden at foretage mig noget som helst. Efter at jeg på ny var blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik, blev en hjerneskade på grund af opløsningsmidler godkendt, og året efter fik jeg tilkendt laveste invalidepension.

I 1992 fik jeg den mellemste pension, og den højeste har jeg haft siden, jeg var 60, men den kan kun beholdes, til jeg er 67, hvilket jeg synes, er urimeligt, fordi man selv skal betale medicinen. Jeg er ganske vist medlem af Sygesikringen Danmark, men sidste år købte jeg medicin for 8.500 kr. Da jeg foruden at være syg også var træt fik jeg i 1992 stillet diagnosen, kronisk træthedssygdom, og i den forbindelse blev det konstateret, at jeg havde dannet antistoffer mod bakterien Borrelia burgdorferi, uden at der dog blev indledt en behandling af borreliose på det tidspunkt.

Udover ledsmerter, en influenzalignende lidelse, hovedpine, træthed og kæbe- og næsehuletændelse er sidst en stofskiftesygdom stødt til. Og i 2000 havde Kirsten Cosmus Knudsen to hjerteanfald, før hun fik mistanke om borreliose efter at have læst om læge Marie Kroun på Fyn, der er alvorligt syg af sygdommen efter bid af en skovflåt.

- Efter at have læst min neurologiske test fortalte Marie Kroun, at hun her så en tydelig beskrivelse af borreliose, uden at dette var nævnt med så meget som et eneste ord. Undersøgelse af blodprøver bekræftede antagelsen, og da hun var sikker på, at jeg kunne få det bedre, hvis jeg gik i behandling, blev den indledt i oktober sidste år med medikamentet, Metronidazol, og sideløbende hermed blev jeg behandlet med Imadrax penicillin.

Forbedringen af min situation var tydelig, idet dobbeltsynet forsvandt, ligesom jeg fik min smagssans tilbage. Desuden forsvandt en sovende tilstand i den ene side af ansigtet. Også hovedpinen forsvandt, ligesom behandlingen betød, at jeg kunne begynde at sove om natten. Endvidere er smerterne i leddene aftaget, men efter hver eneste behandling får jeg influenza, som det er nødvendigt, bliver behandlet med en kur, fortæller Kirsten Cosmus Knudsen, der på trods af at have fået øget livskvaliteten stadig er hårdt mærket af sygdommen.

Hun er derfor nødt til at have systemer til styring af sin tilværelse. Hun kan f.eks. ikke gå mere end 100 meter, og sommetider må hun bruge stokke eller krykker. Familiefester går hun aldrig til, fordi hun ikke kan filtrere lyden, og det samme gælder for klassiske koncerter, hvor hendes mand spiller. Læse en bog kan hun heller ikke, men hører lydbånd, og i tv ser hun kun danske programmer, fordi de i reglen er uden undertekster, som hun ikke kan læse.

Møbelforretninger kan hun ikke tåle at gå ind i på grund af formaldehyd i maling og lak, og hun går heller aldrig i butikker med vaskemidler, fordi hun bliver syg af at indånde lugten. Når de får nye møbler i hjemmet, eller hun får nyt tøj, er det desuden sådan, at begge dele skal luftes grundigt, før hun enten kan være i stue med møblerne eller kan have det nye tøj på, uden at det giver problemer. Fortsat er det i reglen manden, Per, der laver mad, men efter at være kommet i behandling for borreliose, er hun begyndt at hjælpe lidt til. Hun er godt klar over, at hendes sygdom kræver megen tålmodighed af omgivelserne, og hvis hun havde været gift med en anden end Per, tror hun da også, at hun så ville have været skilt.

Hun føler sig helt overbevist om, at hun på grund af boreliose har været mere sart, og at hun derfor er blevet mere syg af de andre sygdomme, end hvis hun ikke havde haft denne sygdom. Ofte tænker hun også på, at forløbet kunne have været et helt andet, hvis lægerne på hospitalet i Roskilde i 1960 havde spurgt hende, om hun var blevet bidt af en skovflåt, fordi hun så kunne være helbredt med en penicillin-kur. Men hun er ikke bitter over sin skæbne.

Behandlersystemet er hun derimod bitter på, og det får også hug i et chatforum på Internettet for folk med borreliose. Men i netværket udveksles også erfaringer med sygdomsforløb og pensionssager. Kirsten Cosmus Knudsen er den i netværket, som i længst tid har haft borreliose, og hun deltager gerne i debatten med barsk humor med mange chattegn. En af hendes sønner har lært hende at bruge computer.

Hun er glad for den og bruger den også til at skrive breve på, selv om det kan tage en måned at skrive ét brev. Gennem årene har hun skrevet breve til skiftende ministre, og hun er sikker på, at mange af dem løber skrigende bort, når de hører hendes navn nævnt.

Efter at hun har fået stillet diagnosen borreliose er hun mere agtpågiven over for skovflåter, men de findes ikke ved sommerhuset i Fakse Ladeplads. Dybt berørt blev hun derfor, da et barnebarn sidste år i en skovbørnehave blev bidt af en skovflåt og fik borreliose, men en skrap penicillin-kur fik bugt med sygdommen.

- Jeg synes, at Per og jeg har tacklet min sygdom så godt, at vi burde have fået en belønning i stedet for at blive dårligt behandlet af systemet. Sygdommen har gjort mit liv anderledes, men mine børn indretter sig og tager hensyn til, hvad jeg kan klare. Og alt det, som jeg på grund af sygdom ikke har kunnet give mine egne børn, prøver jeg at give børnebørnene.

Selv om den behandling, jeg indledte sidste år, har forbedret min situation, bliver jeg aldrig helt rask. Jeg accepterer, at det er en postgang for sent, selv om jeg tit spekulerer på, hvorfor ingen tænkte på, om et skovflåt-bid kunne være skyld i min sygdom.

---

Skovflåten (Ixodes ricinus)
er aktiv fra april-oktober, og den findes i tre stadier: Som larve, nymfe og voksen. Larverne er en millimeter. Nymfer er halvanden-to millimeter, mens voksne, der endnu ikke har suget blod, er to en halv-tre millimeter. Efter at have suget blod vokser en voksen skovflåt til cirka en centimeter.

Høj varme og lav luftfugtighed er ikke sagen for flåter. De er derfor mest aktive fra maj-juni og fra august-september. De sidder praktisk taget overalt i græs og undervegetation og venter på et “bytte” i form af enten et menneske eller et dyr, f.eks. råvildt, mus eller ræve. Kun hunnerne suger blod, og de bruger det til produktionen af unger og forlader værten, når de har suget blod.

Iført mørkt tøj er det svært at se, om man har fået skovflåter på sig. Hvis man skal på skovtur, er det derfor en god ide at være iført lyst tøj. Så kan man lettere få øje på flåter, således at man kan fjerne dem, før de bider sig fast og i givet fald smitter værten med Borrelia bakterien. Forebyggelsen efter en skovtur kan bestå i at tage et bad, og tøjet bør lægges i vaskemaskinen.

Hvis man har fået en flåt på sig, skal den fjernes hurtigst muligt med en spids pincet så tæt på såret som muligt. Såret renses med alkohol, men bliver huden omkring bidsåret efterfølgende rødt, må man søge læge, og hvis det konstateres, man er smittet med borrelia, er behandling med antibiotika nødvendig. Smitte kommer aldrig fra larver, fordi de modsat nymfer og voksne flåter ikke har fået Borrelia bakterien fra andre dyr, der er mellemværter for den.

Da råvildtbestanden er gået frem gennem en årrække, mener man, at dette også gælder for flåterne. Ubehandlede tilfælde giver influenzalignende symptomer med lidt feber og gigtlignende smerter i leddene. Desuden er smerter i skuldrene, der minder om helvedesild almindelig, og det samme gælder for forstyrrelser i hjerterytmen.

Kilde: Magasin "NetNatur

Pas på skovflåten
Af Katrine Ritzau

Lige nu og et par måneder frem er det højsæson for den blot få millimeter store skovflåt. Selve biddet er ikke farligt, men skovflåten kan være inficeret med bakterien Borrelia, der kan fremkalde influenzalignende infektioner. I sjældne tilfælde kan sygdommen forårsage skader på hjerne, led og hjerte. Den mest effektive bekæmpelse af sygdommen er at satse mere på forebyggelse og hurtig behandling af mennesker, der bliver bidt af skovflåter.

Skovflåter kan være endnu mindre og sidder ofte bedre skjult end på dette billede. De foretrækker nemlig tynd hud som i armhuler, lyske og knæhaser.Skovflåt med opsvulmet bagkrop.

Et kun 2-6 millimeter langt dyr, skovflåten populært kaldet tægen, kan, når den bider sig fast på mennesker, overføre en sygdomsfremkaldende bakterie. Selve biddet er ikke farligt, men skovflåten kan være inficeret med bakterien Borrelia burgdorferi, som kan fremkalde sygdommen borreliose. Borrelia burgdorferi er en nær slægtning til syfilisbakterien og kan forårsage alvorlige skader på hjerne, led og hjerte (1).

Hvert år bliver skønsmæssigt 100.000 danskere bidt af skovflåter, men det er dog ikke alle, der bliver syge. Det skyldes, at ikke alle flåter er inficeret med Borrelia, og det er ikke alle mennesker, der udvikler sygdommen, selv om flåten har været inficeret.

På Statens Seruminstitut diagnosticeres hvert år et stigende omfang af Borrelia-infektioner. Heraf er nogle alvorlige med komplikationer, men vi ved også, at det ikke er alle tilfælde, der bliver diagnosticeret. Nogle infektioner dør ud af sig selv i løbet af en periode, og andre tilfælde bliver ikke diagnosticeret korrekt.

Fra mus til mennesker
Årsagssammenhængen mellem flåt, bakterie og sygdom hos mennesket blev først klarlagt for cirka 15 år siden. Her påviste man, at flåten kan overføre Borrelia burgdorferi-bakterien fra mus til mennesker. Det skete i forbindelse med undersøgelse af et stort antal uforklarlige sygdoms-tilfælde i 70erne, i byen Lyme i Connecticut, USA. Sygdommen kaldes derfor også Lyme disease, eller Lyme borreliose.

Borrelia burgdorferi-bakterien har fået sit navn efter en amerikansk zoolog Willy Burgdorfer, der i 1982 opdagede arten, og det var først herefter, at det egentlige overblik over sygdommens kliniske billede, hyppighed og relationer blev klarlagt. I dag er borreliose kendt i store dele af USA, Europa, Asien og Afrika. Ser vi tilbage i historien, har symptomerne på borreliose, som vi kender dem i dag, været beskrevet cirka 100 år tilbage fra blandt andet Sverige. Dengang vidste man bare ikke, hvorfra symptomerne stammede, og hvad man skulle gøre ved det.

Herhjemme bliver skovflåten også kaldet tæge. Det er i virkeligheden en fejl, da tægen er et insekt, og skovflåter er beslægtet med edderkopper og mider. Livsforløbet for en dansk skovflåt forløber over en treårig periode, og omfatter forskellige udviklingsstadier fra æg til larve og til flåt. Som flåt har dyret igen tre livsstadier, hvor den i hvert stadium har behov for et blodmåltid. Forskning har vist, at den første vært til dette blodmåltid ofte er en mus eller andre gnavere. Flåtens blodsugning på flere værter gør det muligt at overføre sygdomskim som for eksempel Borrelia fra mus til mennesker. Mennesker er dog et sidespor i smittekæden.

Amerikanske undersøgelser har vist, at Borrelia forekommer almindeligt i naturen, hos mus og andre dyr, uden der så vidt vides er nogle patologiske forandringer hos de dyr, der er inficeret med bakterien.

Rødringet udslæt
Skovflåten findes i tæt bundvegetation som bregner og lavere buske og ses specielt i maj-juni og til hen på efteråret. De bider sig især fast på steder, hvor huden er tynd og fugtig. Det vil typisk sige aksiller, under mammae, lysken, ydre kønsdele og knæhaser. Ved starten af et blodmåltid indsprøjter skovflåten et sekret, der blandt andet skal forhindre, at blodet koagulerer, men det er også med til at øge blodgennemstrømningen. Desuden har sekretet lokalbedøvende virkning, og flåten opdages derfor ofte ikke med det samme.

Efter flåtbiddet sker der en immunreaktion mod det indsprøjtede sekret i form af hævelse af området. Det varer et par dage og forsvinder så, hvis flåten ikke er inficeret. I de tilfælde, hvor skovflåten har været inficeret, det vil sige, at der er Borrelia-bakterier i sekretet, fortsætter rødmen og hævelsen, og rødmen begynder at brede sig ud. Den breder sig langsomt som følge af bakteriernes spredning. Dette symptom hedder Erythema migrans eller bare EM.

Fra dage og helt op til et par uger efter biddet kan rødmen omkring bidstedet vise sig (i sjældne tilfælde først efter måneder). EM kan være højrødt, men også så svagt, at det kun kan opdages i god belysning eller efter et varmt bad. Dette velafgrænsede ringformede udslæt kan blive fra få centimeter, og helt op til 100 centimeter i diameter.

Rødringet udslæt er således det første symptom på sygdommen borreliose. Andre symptomer kan være feber, hovedpine eller træthed. Det vil sige influenzalignende almensymptomer. På dette stadium kan sygdommen forholdsvis let behandles med antibiotika. Uden behandling kan bakterierne efter nogen tid give forskellige påvirkninger. Det kliniske billede er meget varieret og omfatter tilstande inden for dermatologi, neurologi, reumatologi og kardiologi. Hvor eksempelvis neuroborreliose på nuværende tidspunkt er en af de hyppigste neuroinfektioner herhjemme.
Ledsmerter og hjertebanken

Det er i dag muligt at konstatere borreliose i et tidligt stadium ved hjælp af en blodprøve. Her skal man dog være opmærksom på, at et negativt svar ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at patienten ikke har Borrelia, da der i det tidlige stadium er en lav diagnostisk følsomhed, fordi antistofresponset kommer langsomt og er svagt. Skal man være helt sikker på diagnosen, kan det derfor være nødvendigt at lave lumbalpunktur (hvilket giver os et Borrelia-indeks).

Da det i dag er muligt at konstatere sygdommen på et tidligt stadium, kan vi starte behandling, inden der optræder sekundære alvorlige patologiske ændringer. Men dette kræver, at vi i sundhedssystemet er opmærksomme på borreliose som mulig årsag til patientens sygdom. Det gælder også i senforløbet af en borreliainfektion, hvor det helt umiddelbare symptom i form af rødme og hævelse ofte er forsvundet, og patienterne kommer med uforklarlige ledsmerter, hjertebanken, træthed eller andre symptomer. Det er min erfaring, at vi endnu ikke er helt gode til det.

Tægefjerneren
Der findes mange husråd om, hvordan man fjerner skovflåter. Et af dem er at dræbe flåten, før den trækkes ud. For eksempel ved at smøre den med vaseline, så åndehullerne lukkes. Dette er dog ikke sikkert, idet skovflåten kan leve i længere tid uden ilt. Det tager mindst 20 minutter at kvæle en skovflåt i vaseline, og den kan være neddyppet i alkohol i et par minutter, uden at den dør. Det mest effektive er derfor en lille pincet, kaldet tægefjerneren, som også fjerner hovedet, der kan være svært at få ud på grund af dets mange modhager. Tægefjerneren er opfundet i Sverige og kan købes på apoteker og hos dyrlæger, men den er dog ikke helt billig. Opdager man imidlertid flåten på et tidspunkt, hvor man ikke har en pincet i nærheden, skal man bøje dyret bagover, så der kommer et ordentligt træk på munddelene og trække eller vride flåten af. Hvis munddelene bliver siddende, kommer der en lille lokal infektion, der varer i et par dage, men som ellers er ufarlig, da Borrelia-bakterien primært findes i flåtens tarm og ikke i munddelene. Selv om man tidligere har haft borreliose, er det vigtigt at vide, at en overstået Borrelia-infektion ikke giver immunitet over for eventuelle nye infektioner.
Uklar klinisk tilstand

I dag er borreliose den hyppigste vektorbårne sygdom i både Europa og USA. Herhjemme bliver mindst 2000 mennesker årligt syge som følge af en Borrelia burgdorferi-infektion. Problemet er bare, at alt for få tilfælde bliver opdaget i den tidlige fase, det vil sige EM. Vi ser dem først i sundhedsvæsenet, når patienterne har udviklet en eller anden form for tilhørende klinisk tilstand. Det kan for eksempel være pareser, artriter, hudinfiltrationer/tumorer, blå-violette misfarvninger af ekstremiteterne og hjerteforstyrrelser. Desværre bliver disse symptomer ofte i første omgang forvekslet med og behandlet ud fra helt andre sygdomme og behandlingsprincipper – og mange af tilfældene bliver aldrig diagnosticeret som borreliose. Det er derfor svært at lave korrekte statistikker over, hvor mange der bides af skovflåter, og hvor mange der bliver syge. Ud fra de opgørelser, der findes, regner man med, at 10 procent af patienterne, der har haft EM og ikke er blevet behandlet, vil udvikle kliniske sygdomstegn, som ubehandlet vil give kroniske skader i 1-2 procent af tilfældene.

Årsagen til det meget varierede kliniske sygdomsbillede er, at der inden for arten Borrelia burgdorferi findes forskellige arter, der alle udvikler sig klinisk forskelligt. Der findes på nuværende tidspunkt ingen vaccine mod borreliose, men i udlandet arbejdes der med at udvikle en sådan. Relevansen kan dog diskuteres, da det trods alt er så forholdsvis få, der bliver alvorligt syge efter bid af skovflåter. Det vigtigste og mest effektive er at udbrede kendskabet til sygdommen i sundhedsvæsenet og dermed satse mere på profylakse og hurtig behandling af de mennesker, der har været udsat for bid af skovflåter.

Litteratur:
Hansen, Klaus. Borreliose. Månedsskrift for praktisk lægegerning, juni 1994.
Katrine Ritzau er ansat i børneafdeling D 1, Holbæk Centralsygehus.

Nøgleord: Bakteriologi, forebyggelse, skovflåt.

De vigtigste profylaktiske forholdsregler for at undgå sygdommen Borreliosis er:

– at kende risikoen ved bid af skovflåter

– at afsøge legemet for flåter samme dag man har været eksponeret (skovtur, solbadning, børneleg og så videre)

– at fjerne flåten med det samme, den opdages

– at kende sygdomsbilledet (EM) og søge læge ved dette.

Som regel tager det skovflåten flere timer – helt op til 24 timer – at bore sit hoved ind i huden. Ydermere skal skovflåten have siddet fast på huden og sprøjtet sekret ind i en periode på et-to døgn, før overførslen af Borrelia burgdorferi er tilstrækkelig til at give infektion. Derfor er det vigtigt at fjerne skovflåten med det samme, inden den når at sprøjte sekret og dermed eventuelt bakterier ind. Man kan se på flåten, om den har nået at suge blod, på dens størrelse. Har den lige bidt sig fast, ses den som et lille sort, 2 millimeter langt dyr. Og har den suget blod, vil bagkroppen være opsvulmet og grålig, og dyret er nu op til 6 millimeter langt.

Kilde: Sygeplejersken. Blad nr. 16/1998

Skovflåten.dk

Velkommen til Skovflåten.dk!

Skovflaaten.dk er et informationsforum om skovflåten og de infektioner den kan overføre. Vi vil her fortælle om flåtens udseende og levevis, om hvilke symptomer man skal være opmærksom på, hvis man bliver bidt, og om hvad, man kan gøre, hvis man bliver syg. Dertil vil vi forsøge at besvare nogle af alle de spørgsmål vi selv er stødt på som patienter og pårørende.

I pressen har Borrelia været den mest omtalte flåtbårne infektion. Dertil har infektionerne TBE (Tick Borne Encephalitis) og Ehrlichia været nævnt som flåtbårne infektioner, som man hidtil har troet kun fandtes på henholdsvis Bornholm og Fyn. Men der er mange andre flåtbårne infektioner bl.a. Bartonella, Rickettsia, Babesia og Turralæmi.

Antallet af skovflåter svinder desværre ikke. Tværtimod viser undersøgelser, at der er flere skovflåter nu end nogensinde tidligere. Samtidig er mængden af skovflåter, der er bærere af infektioner også stigende. Da vi ikke kan udrydde hverken skovflåter eller flåtbårne infektioner, må vi gøre det næstbedste; forbygge, oplyse og behandle.

Skovflaaten.dk er upolitisk og upartisk, derfor kan der på hjemmesiden være artikler fra læger, forskere og alternative behandlere der udtrykker forskellige holdninger . Det er Skovflaaten.dk´s ønske at give så bred en informationsmængde som muligt.

Har du gode ideer til hjemmesiden, eller artikler du ønsker at få bragt, kan du skrive til info@skovflaaten.dk.

V håber at du finder hvad du søger. I vores forum kan du stille spørgsmål som evt. patienter, pårørende eller mennesker med viden indenfor området, måske kan svare på.

Er du i tvivl om du er syg af skovflåtbid, så søg straks læge!

Kilde: Skovflåten.dk

Her er enda en tragedie vedr flåttbitt.

http://www.dagbladet.no/nyheter/2007/06/18/503859.html

Yes Yvette. :smt049 Det er noget HØ når en sygdom er så vanskelig at diagnosticere i tide, eller er det vores læger, der har bare for travlt med at gribe til det nemmeste, i stedet for at fatte, at man bliver aldrig færdiguddannet som læge. Og når man har truffet det valg, at man bliver læge - har man også forpligtet sig til hele tiden at opdatere sin viden og gå efter en ny viden. Desværre er denne "forståelse" ikke så udbredt og nogen gange ser man næsten en læge puste ud og slå ud mad armene i et gestus af magtesløshed - lige så snart han/hun burde faktisk skaffe sig ny viden om patientens problem eller i forsøg på at finde ud af, hvad patienten fejler.

Som det er nu - og lige så snart man fejler noget mere "kompliceret" - er det lige før, at man selv skal gøre før-diagnostisk forarbejde - før man har en chance og minimerer risikoen for at blive fejldiagnosticeret og fejlbehandlet.

Her er et par links til relaterede sammenhænge:

Skovflåt
DanInfekt.dk
Bionic 880

Til Tante Ana.

Godt du kommer med denne artikel. Det er noget som vi alle skal væære opmærksom på. Og ikke kun når det drejer sig om vores hund eller kat. For dem tjekker vi jo hele tiden. Nej vi skal også huske at tjekke os selv. Men måske man lige tænker sig om en ekstra gang når man har læst dine indlæg.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Som det er nu - og lige så snart man fejler noget mere "kompliceret" - er det lige før, at man selv skal gøre før-diagnostisk forarbejde - før man har en chance og minimerer risikoen for at blive fejldiagnosticeret og fejlbehandlet...

---

Jeg haaader bare, at finde en life-bekræftelse på mine værste anelser. Sikke noget HØ! :smi064

Kom så i gang med at læse denne hjemmeside - Helbredt.dk Her kan du måske finde hjælp til at opklare, hvordan det er gået til, at du er fortsat syg, selv om du har modtaget behandling - eller - hvordan kan du have Borreliose, selv om testerne har påvist, at det er ikke Borreliose du fejler...

Derudover kan du smutte forbi Marie Krouns hjemmeside - DanInfekt.dk.

"Den fynske læge Marie Kroun, som mere eller mindre alene går mod strømmen i sin forskning af allerede vedtagne dogmer indenfor forskningsområdet flåtoverførte infektioner. En holdning der for at sige det mildt, bestemt ikke bliver værdsat af hendes kolleger indenfor det etablerede danske sundhedssystem. Dette på trods af at hun internationalt er anerkendt for sin store viden. Hun har gennem sit store arbejde og forskning bevist at allerede vedtagne dogmer kan være en stor hindring i arbejdet på at hjælpe alvorligt syge og endda invaliderede mennesker.

I dag er virkeligheden den, at alt hvad der ikke er evidensbaseret fra første færd ikke duer rent lægevidenskabeligt! Uanset at der igen og igen er eksempler på at netop dette har været en hindring for et ellers meget nødvendigt medicinsk paradigmeskift."

God bedring alle sammen :smi036