Pille fjerner angst fra dårlige minder
Nu er der hjælp på vej til mennesker, som lider af traumatisk stress. Traumatiske oplevelser brænder sig ofte fast i menneskets bevidsthed og spreder uro i sindet. Men en nyudviklet pille kan omdanne angstfyldte tilbageblik til mere distancerede erindringer, som er lettere at leve med.
Af Gorm Palmgren
Det regner kraftigt, bilruden er dugget til, og gadelygternes spejlinger i vandpytterne danner et kalejdoskopisk lysshow i den lette morgendæmring. Det er svært at se, om der kommer biler, men det er normalt en stille vej på denne tid af dagen. Han tager chancen og triller forsigtigt frem.
Pludselig flænges luften af en kraftig tuden, og da han vender hovedet, stirrer han lige ind i to skarpe projektører. Han bliver kold indvendig, sidder magtesløs og ser lyset komme nærmere, mens hornets tuden blandes med lyden af hvinende bremser. Så bliver alt sort og stille.
Kvinden på gadehjørnet opdager først, hvad der sker, da hun hører lastbilens horn. Ved kollisionen lukker hun øjnene, men straks efter løber hun hen mod den havarerede bil. Der er væsentlig forskel på at være hovedperson i en ulykke og at stå som tilskuer på sidelinjen. Når mennesker oplever rædselsscenarier på egen krop, lagres selv den mindste detalje i langtidshukommelsen. Man husker synet og lydene.
Når man mindes katastrofen selv mange år senere, skyller uroen gennem kroppen, som den gjorde ved ulykken. Rædslen og fortvivlelsen gennemleves på ny, og angsten overmander én selv ved banale påmindelser. En spejling i en vandpyt. En bil, der bremser. Et skarpt lys.
Vidnet, der så det hele lidt på afstand, husker imidlertid begivenheden mere nøgternt. Hun vil med tiden se tilbage på episoden som på et billede, der nok kan vække ubehagelige minder, men som ikke fremkalder panikangst.
Trafikofre får ro i sindet
Psykiateren Roger Pitman fra Harvard Medical School i Boston, USA, har gennem en årrække beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorfor hjernen i nogle tilfælde lagrer minder med stærke følelser, mens den andre gange gemmer et mere neutralt billede af en begivenhed.
Roger Pitman er nu så langt i sin forskning, at han har udviklet en pille indeholdende stoffet propranolol, som skal hjælpe katastrofeofre til at huske deres traumatiske oplevelser, næsten som havde de stået på sidelinjen. Pillen sletter ikke minderne om begivenhederne, men den forhindrer, at de gemmes i langtidshukommelsen sammen med den panik, som oplevelsen fremkaldte.
I et forsøg afprøvede Roger Pitman pillen på 41 personer, der var på hospitalet som følge af livstruende trafikulykker eller overfald. Alle forsøgspersonerne modtog krisehjælp hos en psykolog umiddelbart efter deres traumatiske oplevelser. Knap halvdelen fik samtidig med psykoterapien pillen med pro-pranolol, mens den anden halvdel fik placebo - en virkningsløs kalktablet.
Tre måneder senere samledes alle forsøgspersonerne i Roger Pitmans laboratorier til et rendezvous med deres traumatiske oplevelser. De lyttede til båndoptagelser af deres egen beretning om de traumatiske oplevelser. Under afspilningen kunne Roger Pitman via elektroder på forsøgspersonerne måle tegn på angst i form af svedudskillelse, høj puls og muskelsammentrækninger.
Forsøgets resultater er bemærkelsesværdige og opløftende. Knap halvdelen af de personer, som fik den virkningsløse placebo, følte angst, når de hørte deres egen ulykkesberetning. I modsætning hertil reagerede ingen af de personer, som havde fået propranolol-pillen, med symptomer på posttraumatisk stress. De forholdt sig til mindet om de ubehagelige oplevelser på en afbalanceret måde.
Angsten bliver husvild
Pillen påvirker den måde, hjernen lagrer minder på, og dens effektivitet skyldes dens evne til at hæmme stresshormonet noradrenalin. Noradrenalin er et naturligt signalstof, der blandt andet stimulerer hukommelsen, så oplevelser og følelser knyttes sammen i langtidshukommelsen.
Hvis vi skræmmes af en hvæsende slange, producerer hjernen noradrenalin, der får skrækken til at brænde sig fast i hukommelsen, så det blotte syn af slanger i en naturfilm flere år senere får det til at løbe os koldt ned ad ryggen. Men pillens indhold af propranolol sætter sig på den plads i hjernen, som noradrenalinen ønsker at optage, og derved lagres mindet uden stærke følelser af skræk og angst.
Hjernens hukommelse er indrettet således, at minder først lagres et stykke tid efter en traumatisk begivenhed. Timerne efter en ulykke bruger hjernen til at vurdere, hvordan mindet skal lagres i hukommelsen. Behandlingen med pillen skal derfor sættes ind så hurtigt som muligt efter en traumatisk ulykke for at forebygge posttraumatisk stress.
Roger Pitman håber, at den nye pille på længere sigt også kan hjælpe personer, der i årevis har levet med posttraumatisk stress. Når et traumatisk minde hentes fra erindringen, lagrer hjernen nemlig begivenheden på ny, og derved kan pillen sammen med terapi gradvist fjerne de stærke følelser.
Selv om Roger Pitmans forsøg med propranolol er lovende, kan der gå tid, før pillen bliver et udbredt middel til forebyggelse og behandling af posttraumatisk stress. Stoffet påvirker nemlig flere funktioner i kroppen i negativ retning, og derfor mener Roger Pitman ikke, at pillen i sin endelige form skal baseres på propranolol. Både han og andre forskere arbejder nu på at udvikle tilsvarende stoffer uden bivirkninger.
Ikke alle er imidlertid begejstrede for Roger Pitmans forskning. Kritiske røster anfægter det etiske grundlag for udvikling af medicin, der for bestandig regulerer menneskers bevidsthed ved at fjerne de følelser, som knyttes til minder. Roger Pitman fastholder dog, at en pille, der på effektiv vis kan modvirke posttraumatisk stress, vil gøre mere godt end ondt.
For flere artikler om Medicin, Psykologi, Angst Klik på Link til kilden
