Kolik - et kostbetinget protestskrig

Hej alle endnu ikke bedstemødre; vordende bedstemødre og allerede bedstemødre.... :ny001

Jeg har en bog, skrevet af Jean Carper.... Mad - din mirakelmedicin som er grundigt omtalt her på vores "bibliotek". Denne bog er så spækket med nyttigt info, at den burde faktisk stå på enhver hylde sammen med kogebøgerne....

Nu er jeg faldet over et afsnit om kolik og hvilke muligheder er der for at forebygge eller afhjælpe "stadset".... Kun dem, der har prøvet at have mavekramper kan forestille sig hvor pinefuldt det er..... Og bare tanken om at et hvilket som helst spædbarn - mit, dit eller hvor som helst ellers - plages i en periode af kolik - gør mig helt perpleks af medfølelse.... Sådan en lille størrelse, der slet ikke kan fatte hvorfor man plages af disse pinsler, er næsten mere end jeg kan bære at tænke på. Derfor....

.... har jeg besluttet at sætte den info Jean Carper havde samlet om emnet, specielt fordi nogle af informationer er ret uventede og handler om moderens kost bl.a. - hvilket jeg ikke specielt var klar over.... for hvordan det kan være, at f.eks. den ammende mor sagtens kan tåle komælk, men når spædbarnet ikke kan - giver det problemer, selv om det bliver ammet.

Desuden mener jeg, at denne lange citat kun kan fremme interessen for hele bogen og at flere kan lade dem lokke til at skaffe den til deres egne husholdninger. Jeg garanterer at disse penge er i hvert fald godt givet ud.

Jeg har købt mit eksemplar hos boghandleren, men ved at ved en søgning på http://www.antikvariat.net kan man finde den, hvis man er heldig - eller man også kan oprette sig med et ønske, og bliver kontaktet når bogen dukker op hos een af de mange antikvarboghandlere....

Her på siden kan omtalen af Jean Carpers "Mad - din mirakelmedicin" læses på dette link: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=6895

Fra Mad - din mirakelmedicin af Jean Carper

Kolik - et kostbetinget protestskrig

Fødevarer, der kan fremkalde kolik: mælk

Fødevarer, der kan lindre kolik: sukkervand

Kosten er bestemt ikke altid skyld i spædbørnskolik, men man bør ikke desto mindre have den under mistanke. Det er næsten ufatteligt, at spædbørn med kolik skulle kunne få så gennemtrængende smerter af noget de har spist. Alligevel er nogle forskere overbevist om, at de fleste spædbørn med kolik - eller omkring 10.000 nyfødte om året i Danmark - lider forfærdeligt og giver deres forældre overvældende kvaler og bekymringer, hovedsageligt fordi de ikke kan forliges med den mad, de får. Kolik er en slags massebetegnelse for spædbørns problemer med maven, men den allerstørste synder er: mælk.

Læs envidere:

- Skrigeture på grund af komælk!
- Sådan skelner man kolikgråd fra almindelig gråd
- Problemer i modermælken
- Opklaring af mysteriet med mælk
- Mælke-kolik-testen
- En sød kur mod skrigeture
- Hvad med stærke sager i modermælken?
- Anbefalet kost mod kolik - afrunding

Skrigeture på grund af komælk!

Hvis et spædbarn får kolik, skal man med det samme mistænke mælken. Den opfattelse, at mange former på kolik kunne hænge sammen med en reaktion på maden, opstod tilbage i 1927. Men først i 1970-erne vandt den udbredte mistanke til komælk almindelig genklang. Nu har over en halv snes undersøgelser påvist, at komælk fremkalder kolik hos særlig sensitive spædbørn. Faktisk viste tre nylige undersøgelser, at omkring 70% af alle kolikbørn ikke kan tåle komælk.

Holder man op med at flaskemade spædbørn, forsvinder kolikken ofte fuldstændigt. Eksemplesvis opdagede svenske læger, at 43 ud af 60 spædbørn, der var indlagt med kolik, hurtigt kom sig, når man i stedet for komælksbaseret flaskemad gav dem et særligt kaseinhydrolysatprodukt, hvor mælkens skadelige proteiner er blevet neutraliseret.

Forskere ved Edinburghs Universitet i Skotland havde næsten samme succes i et dobbelt blindt forsøg med 19 spædbørn med kolik. Hele 68% blev ´næsten fuldstændig "kureret" indenfor en uge, når de ikke længere fik komælksbaseret flaskemad. En del af dem kunne heller ikke tåle sojabaseret mælk.

For nylig havde italienske forskere en helbredelsesprocent for kolik på 71% blandt 70 spædbørn med en gennemsnit alder på en måned. Det opnåede de ved at udelade deres komælkbaserede flaskemad. Som "belastningsprøve" for at være sikre gav forskere spædbørnene mælk igen ved to lejligheder. Symptomerne på alvorlig kolik vendte tilbage hos dem alle.

Sådan skelner man kolikgråd fra almindelig gråd

Alle spædbørn skriger, men kolik-skrigeture er afgørende forskellige fra den almindelig gråd og en tortur i sig selv, siger lægerne. Rent medicinsk er der tale om kolik, når et spædbarn afr uforklarlige årsager skriger og er utrøsteligt i ca. 3 timer om dagen, tre dage om ugen gennem tre uger eller mere.

Kolik rammer årligt 15-40 procent af alle spædbørn verden over. Og det kan være sindsoprivende for både forældre og barn. Alexander K.C. Leung, lektor i pædiatri ved University og Calgary i Alverta, Canada, beskriver det på denne måde: "Typisk reagerer spædbørn med kolik på den måde, at de skriger, trækker knæerne op mod maven og ser ud til at have voldsomme smerter. De kan slippe lidt tarmluft ud, være stille i nogle øjeblikke og så tage fat igen. Disse episoder finder som regel sted sidst på dagen eller om aftenen, og de kan vare fra nogle få timer til mange timer."

Disse "anfald med uforklarlig irritabilitet, ophidselse, oprevethed eller skrigen" starter som regel i løbet af de første to uger efter fødslen, bliver mest intense efter fire til seks uger og kan fortsætte tredje og fjerde levemåned igennem, siger Leung.

Problemer i modermælken

Selv mødre, der ammer deres spædbørn, skal være på vagt over for den kolikfremkaldende komælk. Også modermælken kan nemlig give kolik, hvis moderen drikker mælk eller spiser mejeriprodukter. De stoffer i mejeriprodukter, der giver kolik, kan overleve moderens fordøjelse, bliver koncentreret i brystmælken og flyde direkte ind i spædbarnets system, hvor de forårsager lige så meget ravage, som hvis barnet havde indtaget dem direkte. En skelsættende undersøgelse, udført af den svenske børnelæge Irène Jakobsson viste, at 12 ud af 19 diende spædbørn var dejligt fri for kolik, når deres mødre udelod komælk af kosten.

I et andet forsøg satte Irène Jakobsson mødrene til 85 diende kolikbørn på en mælkefri diæt i omkring en uge. Kolikken forsvandt hos 48 af spædbørnene (56 procent), men vendte straks tilbage hos 35 af dem, så snart mødrene igen begyndte at drikke mælk. Blot et enkelt glas mælk gjorde modermælken til et kolikproblem, siger Jakobsson.

"Omkring en tredjedel af diende spædbørn med kolik bliver symptomfrie, når mødrene går på en komælksfri diæt."
- Irène Jakobsson, Pædiatrisk Afdeling, Malmö Centralsygehus, Malmö, Sverige

Opklaring af mysteriet med mælk

Hvilken forbindelse i komælk er det, der får et spædbarn til at skrige i protest? Det har længe været en gåde for forskerne. Nu mener Anthony Kulcyzcki, immunolog og lektor i medicin ved Washington University School og Medicine i St. Louis, at han og en kollega, Patrick S. Clyne, har fundet den. Det drejer sig om et irriterende protein - et særligt ko-antistof, der kommer fra koens blodbaner og ind i dens mælk.

Ja, køer udvikler nøjagtigt som mennesker antistoffer til bekæmpelse af forskellige bakterie- og virusinfektioner. Og åbenbart er det et antistof, som nogle spædbørn af ukendte årsager generes voldsomt af. Kulcyzcki fandt antistoffet i både komælksbaseret babymælk og i brystmælk. "De fleste mødre har utrolige mængder af ko-antistoffer i deres mælk", siger han. Desuden påviste han, at jo flere antistoffer der var, jo mere kolik havde spædbørnene. Ammende mødre til kolikbørn havde 31 procent flere antistoffer i deres mælk end mødre, hvis spædbørn ikke havde kolik. De mødre, der havde færrest antistoffer i deres brystmælk, havde overhovedet ikke oplevet kolik hos deres børn.

Det var dog ikke alle de spædbørn, som indtog antistof-fyldt mælk, der også fik kolik. Kulcyzcki antager, at de spædbørn, der rammes, også må være specielt overfølsomme, måske i form af underudviklet fordøjelsessystem, som ikke kan behandle de fremmede antistoffer. Under alle omstændigheder er Anthony Kulcyzcki overbevidst om, at disse antistoffer er "den vigtigste årsag til kolik." Han tilføjer: "Det kan udmærket være den eneste årsag".

En vigtigt detalje er, at de kolikfremkaldende antistoffer opholder sig i overordentlig lang tid i brystmælk og i spædbarnets væv - en uge, eller i nogle tilfælde endnu længere - før de forlader systemet, undertreger han. Det giver dem masser af tid til at give smerter og ubehag. Det betyder desuden, at man ikke skal forvente at se øjeblikkelig lindring, når man holder op med at give spædbarn komælk. Det er sjældent tilstrækkeligt at vente to-tre dage for at se, om kolikken fortager sig, selv om den faktisk gør det i nogle tilfælde. Hos over halvdelen af alle ammende mødre tager det mindst en uge, før den komælksfri diæt sætter sig igennem, påpeger Kulcyzcki.

Mælke-kolik-testen

Det kan være problematisk at finde ud af, om komælk fremprovokerer kolik hos et spædbarn, da det både kan være anstrengende og unøjagtig at holde regnskab med barnets ubehag og skrigeri.

Her er nogle retningslinier:

**** Hvis man ammen et spædbarn med kolik, skal man holde op med at drikke mælk og spise mejeriprodukter i mindst en uge. Er man bekymret for ikke at få kalcium nok, kan man tage tilskud.

**** Hvis spædbarnet flaskemades med et komælkbaseret produkt, skal man erstatte dette med et kaseinhydrolysat-produkt (f.eks. Nutramigen) i en uges tid. Denne type produkt sælges almindeligt sammen med andre kommercielle babymælksprodukter og regnes for den bedste til spædbørn men reaktion på komælk, da de skaldelige proteiner er blevet ødelagt.

**** Efter at man er holdt op med at drikke komælk, skal man føre regnskab hver dag i et par uger over barnets koliksymptomer. Hvis barnet får færre og mindre alvorlige kolikanfald, er der god grund til at mistænke mælken. Undertiden fortager kolikken sig helt. En anden, lidt mindre tidskrævende test går ud på genne et par uger at lægge nøje mærke til, hvor ofte barnet vågner midt om natten. Hvis vågenperioderne mindskes, efter at mælken er udeladt, har man højst sandsynligt fundet synderen.

**** Hvis man tør risikere en tilbagevenden af kolik, kan man efterprøve teorien ved at gå tilbage tilo komælk igen i en dags tid eller to. hvis kolikken indfinder sig igen, har man endnu stærkere bevis for sin antagelse.

Kort og godt - for at finde ud af, om ko-antistoffer er synderne bag en kolik, må spædbarnet ikke udsættes for hverken komælk eller andre mejeriprodukter i mindst en uge, anbefaler Anthony Kulcyzcki. Så længe tager det, før de kolikfremkaldende ko-antistoffer er ude af et spædbarns system og af modermælken.

En sød kur mod skrigeture

På den anden side falder et nyfødt, skrigende spædbarn næsten altid øjeblikkelig til ro, når det får lidt sukkervand. det bekræfter det gamle husråd om at lade skrigende børn sutte på en skefuld sukker, indpakket i et stykke stof. Samme resultat nåede Elliott Blass, professor i psykologi ved Cornell Univesity i Ithaca, New York. Men en sonde gav forskerne skrigende spædbørn enten en dråbe almindeligt vand eller en 14 procents sukkervandsopløsning hvert minut i fem minutter. De spædbørn, der fik sukkervand, holdt øjeblikkeligt op med at græde og var rolige i omkring ti minutter. Den tid de lå og græd, faldt fra ca. 40 procent til 3 procent.

Ydermere faldt deres hjerterytme fra hele 155 slag i minuttet til de mere normale (for et spædbarn) 125-130 slag pr. minut. "Spædbørnene var mindre oprevne og meget mere afslappede, men de var stadig i høj grad årvågne", sagde Elliott Balss. "De blev ikke døssige". Sukkervandet virkede på omkring 85 procent af de nyfødte, påviste han. Sukkervand var desuden 3-5 gange bedre til at dysse et grædende spædbarn til ro end narresut.

Tilmed mindskede sukkervand smerter hos spædbørnene. Når nyfødte udsættes for smertefulde medicinske tests eller omskæring, græder de der har fået sukkervand - kun halvt så længe som dem, der ikke har fået det. "Sukkervandet hævede deres smertetærskel", ifølge Blass. han antager, at disse ganske små mængder sukker aktiverer "opioide" (bedøvende) kemiske forbindelser i hjernen, så smerter og ubehag mindskes. Med andre ord virker sukkeret direkte ind på hjernen som et smertestillende middel. Både almindeligt sukker (sukrose) ogt frugtsukker (fruktose) virkede. Mælkesukker (laktose) havde ingen virkning.

Hvad med stærke sager i modermælken?

Når man ammer et spædbarn, skal man så skære ne på koffein og stærk og krydret mad af frygt for, at stoffer heri skal irritere barnet eller give ko0lik? "Det er der intet der tyder på, at sådanne fødevarer spiller nogen større rolle ved kolik", siger Morris Green, leder af Afdeling for Pædiatri ved Indiana University Shool of Medicine.

Faktisk synes diende spædbørn at sætte pris på, at deres mødre spiser fødevarer med kraftig krydret lugt og smag. Lidt hvidløgssmag i modermælken gav spædbørn lyst til mere og fik dem til at die længere, ifølge nye forskningsresultater. En smule alkohol i modermælken nedsatte derimod spædebørnenes appetit, så de hurtigere slap brystet.

Ammende mødre bør tilrådes at holde sig fra chokolade, siger Kulcyzcki, fordi chokolade indeholder masser af mælk - som kan indeholde de skadelige antistof-proteiner. Hvad angår koffein, ved man, at den havner i modermælken og muligvis kan påvorke et spædbarn.

Anbefalet kost mod kolik - afrunding

* Hvis et spædbarn, der flaskemades, ikke vil holde op med at græde, så prøv at gå over fra et komælks- til et kaseinhydrolyseret komælksprodukt. Vent en uge for at se, om der er bedring i tilstanden.

* Når man ammer et kolikbarn, så undlad mælk og mejeriprodukter i en uge. Tag kalciumtilskud.

* Prøv at give spædbarnet lidt sukkervand, efter at en børnelæge har undersøgt barnet og kan bekræfte, at årsagen til skrigeriet og kolikken IKKE er et uerkendt fysisk problem. Det er vigtigt at få fastslået, at kolikke ikke skyldes andre årsager end kosten.

SLUT/kolik-citaterne.

Velkommen med flere gode, gamle hus- og ammestueråd omkring urolige spædbørn, med eller uden kolik.