Citer:
Oprindeligt indsendt af Madamen
Fordi wallpaper/baggrunden hvorpå man valgte at anbringe teksten på disse to lokationer -
er ualmindelig "urolig" og læse-u-venlig - tager jeg lige chancen og citerer fra disse to links artiklerne i deres fulde længde.
Hvem var Lady Ada Lovelace?
Af Lis Dam Beck
Hvor havde hun sin intellektuelle viden og kreative fantasi fra? Der er blevet bevaret en del breve, dagbøger og andet skriftligt materiale om Lady Ada Lovelace, hendes familie og omgangskreds. Bl.a. findes der en Lovelace-Byron Collection, en samling af 20.000 breve, hvoraf Lady Ada Lovelace’s andel er ca. 1000 breve. Forfatteren Betty Alexandra Toole har videregivet 390 af hendes breve i bogen “Ada, the Enchantress of Numbers”.
Lady Ada Lovelace’s mor Lady Byron, blev født d. 17 maj 1792 og døbt Anne Isabella Milbanke. Hun var eneste barn af de rige aristokratiske forældre Lady og Lord Milbanke. De ansatte en lærer til at undervise Anne Isabella. Dr. William Frend underviste på Cambridge og Lady Milbanke ønskede at Anna Isabella skulle have en uddannelse på højde med en Cambridge student. Anna Isabella havde høje ambitioner, hendes største interesse var matematik.
Lady Ada Lovelace’s far, Lord George Gordon Byron blev født d. 22 januar 1788. Han studerede i Cambridge. Hans største interesse var poesi og han skrev de første digte, “Fugitive Pieces”, mens han var på Cambridge Universitet. Da han forlod universitetet i 1809 rejste han sammen med en ven til Spanien, Grækenland og Tyrkiet i et års tid. Især Grækenland stod hans hjerte nær, her skrev han “Childe Harold” Digtet blev udgivet d. 10 marts 1812 og fra den dag var han en berømt poet.
De fleste kvinder var vilde med ham, men Anne Isabella var kold og sagde, at hun ikke brød sig om hans digt. Han blev provokeret og friede til hende. Hun sagde nej. Han gav ikke op, men sendte poetiske breve til hende og kaldte hende “The Princess of Parellelograms”. D. 2. januar 1815 blev de gift. D. 10 december 1815 blev Augusta Ada Byron født. Ægteskabet var fyldt med problemer og en måned efter Ada Byron’s fødsel rejste Anne Isabella hjem til sine forældre. Hun forlangte skilsmisse. Begrundelsen var, at han skulle have haft et intimt forhold til sin halvsøster. Det var ikke let for en kvinde at begære skilsmisse og da slet ikke at få tilkendt forældremyndigheden, men med beskyldningerne om incest lykkedes det for Lady Byron. Efter Skilsmissen i 1816 forlod Lord Byron England og bosatte sig i Italien. Lord Byron døde i Grækenland i 1824, kun 36 år gammel, han døde af malaria under deltagelse i den græske frihedskrig.
Lady Byron havde ikke økonomiske problemer hun var rig, ejede kulminer og investerede i fabrikker. Hun oprettede også en skole for aristokratiets unge mænd. Ada Byrons’s uddannelse ville hun selv tage sig af.
Lady Byron besluttede, at Ada Byron skulle lære matematik og videnskab, hun skulle ikke være poet som sin far. Da Ada Byron var 4 år gammel underviste Lady Byron hende for Dr. Frend afviste at undervise hende pga. hendes alder.
I 1826 rejste Lady Byron og Ada Byron til Italien. Her brugte Ada Byron ferien til at tegne og lytte til musik, især de store kirkeorgler fascinerede hende.
Tilbage i England igen blev Lady Byron syg og blev sendt på helsekur i mange måneder. Ada Byron brugte friheden til at forske i flyvende maskiner, hun lavede tegninger, beregninger og eksperimenterede. Allerede i en alder af 12 år var hun i stand til at kombinere matematiske beregninger med kreativ fantasi. Lady Byron kunne ikke lide hendes fantasier om flyvende maskiner. Da hun blev 13 år ansatte Lady Byron en lærer til at undervise hende. D. 10 maj 1833 var hun til hofbal for første gang, da var hun 17 år. D. 5 juni ændredes hendes liv, den dag mødte hun Charles Babbage.
I løbet af sommeren 1834 rejste hun med sin mor rundt i England for at se fabrikker. Det blev hendes første indblik i den industrielle revolution. På denne rejse så hun også en væv med et hulkortsystem. Hun så dampmaskiner og nysgerrigt samlede hun indtryk og viden om maskiner og mekanik. Da hun kom hjem fra rejsen genoptog hun venskabet med Mary Somerville og Charles Babbage, og da han fortalte hende om The Analytical Engine var hun helt med på ideen, om en maskine, der kunne løse linninger, der hidtil havde været uløselige. Ada Byron følte at hun stod på tærskelen til en ny verden. hun forsatte sine studier med endnu større iver.
Ada mødte Lord William King og de blev gift d. 8 juli 1835. I juni 1838 blev de adlet og blev Lady og Lord Lovelace. De fik 3 børn, men hun forsatte med at studere matematik, også selvom hun havde et skrøbeligt helbred.
Lady Ada Lovelace’s liv og forhold til Charles Babbage ændrede sig drastisk, efter at hun havde læst Menabrea’s artikel om The Analytical Engine. Da hun havde skrevet oversættelsen og Charles Babbage foreslog at hun skulle tilføje sine egne notater, begyndte hun at sende breve til ham næsten hver dag. En stor del af disse breve er gemt på British Library og afviser klart hvad nogle historikere har påstået, at Lady Ada Lovelace ikke selv havde skrevet noterne, men kun var Charles Babbage sekretær. Da hun fik et meget fortroligt forhold til Charles Babbage og han hele tiden roste og opmuntrede hende til at komme med sine fantastiske ideer, udviklede noterne sig til at blive det som i dag betegnes som verdens første programmeringssprog.
Verdens første programmeringssprog.
Af Lis Dam Beck
I noterne forklarer hun (Ada Lovelace) forskellen på The Difference Engine og The Analytical Engine. The Difference Engine bruger addition, hvorimod The Analytical Engine kan addere, substrater, multiplicere og dividere. Sammensætningen og rækkefølgen er kun afhængig af den opgave der skal beregnes.
Disse beregninger kunne udføres ved hjælp af hulkort. Ideen om hulkort havde Lady Ada Lovelace fra en fabriksvæv hun havde set, hun beskriver processen meget poetisk:
“We may say most aptly, that the Analytical Engine weaves algebraical patterns just as the Jacquardloom weaves flowers and leaves.”
Ved en kombination af hulkort og Leibnitz binære totalssystem var det muligt at forprogrammere maskinen til at udføre komplicerede beregninger. Der skulle bruges to slags hulkort, operationskort og variabelkort. Operationskortene skulle indeholde selve programmet, instruktioner i hvordan beregningerne skulle udføres og variabelkortene skulle indeholde de data man ville have beregnet. For at reducere antallet af operationskort opfandt Babbage et lager i maskinen, han kaldte den “the mill”, møllen, som kunne bruges ved hjælp af Lady Ada Lovelace’s ide om genanvendelse, “repeating cycle”. Møllen skulle kunne gemme 1000, 50 cifrede tal.
Dem som har prøvet at programmere ved, at foruden den repeterende kommando er “hvis”-komandoen også vigtig. “Hvis”-komandoen gjorde det muligt, at bruge maskinen til analyse og ikke kun beregninger. Hun skriver i sine noter:
“A new, a vast, and a powerful language is developed for the future use of analysis.”
I hendes tekniske noter undlod hun ikke, at snige politiske synspunkter ind. Regeringens manglende støtte fik Ada til at skrive om patriotisme. Det var landets ære i den fremtidige historie, der var på spil, om en anden nation skulle overtage projektet med en analytisk maskine.
Lady Ada Lovelace så mange muligheder i et programmeringssprog, for ved at reducere et hvilket som helst objekt i universet til numeriske data kunne det være muligt at ændre relationerne mellem disse data. Hendes interesse for musik fik hende til at forestille sig, at en maskine som The Analytical Engine en dag ville kunne komponere musik. Hun påstod ikke noget uden først at have lavet beregninger, derfor skrev hun til Augustus De Morgan, for at få flere oplysninger om sammenhængen mellem matematik og musik.
I noterne skrev hun, at ved hjælp af hulkort-systemet er det muligt at programmere selv de mest indviklede matematiske formler. Hun beviste dette ved at bruge sandsynlighedsregning som eksempel. En sandsynlighedsberegningsteori udviklet af Bernoulli dannede grundlaget for programmeringseksemplet i noterne. Hun forsøgte endda sammen med Babbage, at afprøve teorien på travbanen.
Da Lady Ada Lovelace’s noter var blevet publiceret af redaktør Richard Taylor i Scientific Memoirs i London i 1843, fik hun respons fra mange af sine venner bl.a Charles Wheatstone og Mary Somerville, som roste hende. Hun fik også et brev fra John Kemple, som tidligere havde udtalt sig om kvinders intellektuelle kapacitet, eller mangel på samme. Han undskyldte over for Lady Lovelace, på alle kvinders vegne, at have undervurderet kvinders intelligens.
Da Prins Albert i 1844 oprettede en videnskabelig kreds i England udtrykte Lady Lovelace ønske om at han også ville tage kvinder med i kredsen, for hun mente, at hun kunne bidrage med sine synspunkter til gavn for menneskeheden. Der var en stor udvikling indenfor alle videnskabelige områder og hun ville gerne lære om de seneste opdagelser. Mary Somerville havde forsøgt, at få adgang til The Royal Society, uden held. Lady Lovelace forsøgte ved hjælp af en ven, at få adgang til biblioteket på The Royal Society. Det lykkedes, sekretæren lukkede hende ind meget tidligt om morgnen, hun lånte det ønskede materiale i sin mands navn og fik på den måde fornyet sin umættelige trang til ny viden.
Det var ikke nok for hende at læse om emnerne, hun ville også eksperimentere. En fysiker, Andrew Gross, inviterede hende og Michael Faraday til Broomfield for at lave eksperimenter med elektricitet og krystaller.
Da Charles Wheatstone endelig i Januar 1845 fik sin elektriske telegraf til at virke var Lady Lovelace meget imponeret og kunne se hvilke praktiske muligheder, der var forbundet med den. Hvor let det ville blive at sende beskeder fra by til by. I 1851 blev Crystal Palace bygget til at huse den første verdensudstilling. Lady Lovelace og Charles Babbage besøgte byggepladsen flere gange inden udstillingen åbnede. Selve udstillingen var en fryd for enhver som interesserede sig for industriel udvikling. Udstillingen gav mange håb og muligheder for fremtiden, men for Lady Lovelace var tiden ved at rinde ud.
Hun døde d. 27 november 1852. Nogle historikere mener at hun døde af kræft, men der foreligger ikke nogen klar diagnose.
Men hun blev ikke glemt, hendes programmeringssprog blev senere brugt af det amerikanske militær.
Edit/Admin:
De oprindelige links til kilder "døde" i løbet af de sidste ti år. De er nu erstattet med links til indhold arkiveret på Web.Archive.org. Desuden viser det sig, at kilderne er bevaret online alligevel, og kan læses ved at benytte links til
Skolekom.dk/Lis.Dam.Beck-1 og
Skolekom.dk/Lis.Dam.Beck-2
Ellers besøg Lis Dam Beck online på hendes nuværende hjemmesider:
•
Skolekom.dk/Lis.Dam.Beck
•
Lisdambeck.wordpress.com 
