Oprindeligt indsendt af Klaus Johansen
For lavt stofskifte (Myksødem)
Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin og trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea). Stofskiftehormonerne er jodholdige. Hvis der dannes for få hormoner i kirtlen, falder stofskiftet. Det betyder, at kroppens funktioner foregår langsommere.
Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af et hormon fra hypofysen (kirtel i hjernen). Hormonet hedder thyroidea-stimulerende hormon og forkortes TSH. Dette hormon bringes via blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det binder sig til og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon falder, søger hypofysen at få gang i skjoldbruskkirtlen ved at øge dannelsen af TSH og hermed stimuleringen af skjoldbruskkirtlen.
Hyppighed
Her i landet konstaterer man ca. 2000 nye tilfælde af for lavt stofskifte om året. For lavt stofskifte kan forekomme hos begge køn og i alle aldre, men især ældre kvinder rammes af sygdommen. Man regner med, at 2 % af ældre kvinder har for lavt stofskifte.
Der findes en medfødt form for lavt stofskifte (kretinisme). Den forekommer ved ca. 1 ud af 4000 fødsler og kan bl.a. føre til evnesvaghed. Alle nyfødte får derfor taget en blodprøve i 5. levedøgn, så man kan stille diagnosen så tidligt som muligt og få begyndt behandlingen, inden der opstår skade på den nyfødte.
Årsag
Den hyppigste årsag til for lavt stofskifte er en autoimmun betændelsestilstand, der ødelægger skjoldbruskkirtlens hormonproduktion. Autoimmun betyder, at kroppen reagerer mod sit eget væv. Tilstanden kan enten medføre, at skjoldbruskkirtlen bliver mindre, bliver forstørret (Hashimotos sygdom) eller forbliver uændret. Ved lavt stofskifte pga. en autoimmun betændelsestilstand er der forhøjet indhold af autoantistof i blodet.
Andre årsager
* Man kan også udvikle for lavt stofskifte efter operation af skjoldbruskkirtlen eller efter behandling af for højt stofskifte med radioaktivt jod. Efter 10 år vil 20-30 % have udviklet lavt stofskifte efter kirurgi og over 50 % efter radioaktiv jodbehandling af diffus struma med for højt stofskifte.
* Sygdomme i hypofysen med beskadigelse af de celler, der danner TSH, kan medføre for lavt stofskifte.
* De lægemidler, der anvendes til behandling af for højt stofskifte, kan, når de gives i for høj dosis, fremkalde lavt stofskifte, som normaliseres igen ved nedsættelse af dosis.
* Litium er et middel mod depression. Det kan udløse for lavt stofskifte. Det samme gælder Amiodaron, som anvendes til behandling af forstyrrelser i hjerterytmen.
* Indtagelse af kosttilskud eller naturlægemidler med højt jodindhold kan give lavt stofskifte, men i Danmark er det mere almindeligt, at høj jodindtagelse medfører for højt stofskifte.
* 2 til 5 % af alle kvinder kan udvikle for lavt stofskifte efter en fødsel. Som regel er det forbigående. Symptomerne bliver ofte fejltolket som udmattelse på grund af fødsel og amning.
Symptomer
Sygdommen begynder som regel snigende, og der går ofte lang tid inden man erkender, at man er syg, og der kan gå lang tid inden diagnosen stilles. Når alle kroppens funktioner bliver langsommere, kan man få symptomer fra mange forskellige organer. Symptomerne er stort set de modsatte af dem, man ser ved forhøjet stofskifte.
De mest fremherskende symptomer er imidlertid, at:
* Man føler sig kuldskær og foretrækker at gå med overtøj om sommeren, hvor andre går i sommertøj.
* Man tager på i vægt, fordi kroppen bruger mindre energi og har brug for færre kalorier. Hvis man derfor spiser det, man er vant til, øges vægten.
* Tarmfunktionen bliver langsom, og man får "hård mave".
* Man føler sig meget træt og kan sove hele tiden. Så snart man sætter sig ned, kan man falde i søvn.
* Man får et søvnigt udseende med poser under øjnene, rynker i panden og ens hår bliver tyndt. Stemmen bliver hæs.
* Hukommelsen og humøret bliver dårligt, og ens bevægelser og tale foregår langsomt.
* Huden bliver gulligbleg, tør og grov.
* Man bliver øm og stiv i leddene.
* Man kan udvikle blodmangel. Menstruationerne bliver sparsomme eller ophører.
Faresignaler
Da sygdommen ofte forekommer hos ældre mennesker, skal man være opmærksom på ikke at tilskrive symptomerne almindelig alderdomssvækkelse. Ellers risikerer man, at ældre med for lavt stofskifte ender på plejehjem i stedet for at få behandling for det lave stofskifte. Alle, man mistænker for demens, bør undersøges for, om de har for lavt stofskifte.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man tidligere har fået foretaget operation eller har fået radioaktivt jod pga. for højt stofskifte, skal man regelmæssigt hvert halve til hele år have kontrolleret, om man har udviklet for lavt stofskifte. Ens læge bør informere én om hvilke symptomer, man særlig skal være opmærksom på.
Undersøgelse
Diagnosen stilles på symptomerne og på undersøgelse af indholdet af TSH i blodet. Hvis TSH er forhøjet, måles også thyroxin og trijodthyronin i blodet.
Ved for lavt stofskifte pga. sygdom i skjoldbruskkirtlen vil der være lavt indhold af thyroxin og trijodthyronin i blodet og højt indhold af TSH, idet hypofysen forgæves vil søge at øge funktionen af skjoldbruskkirtlen. Hvis det lave stofskifte derimod skyldes hypofyselidelse, vil TSH også være lavt i blodet.
En måling af autoantistoffer i blodet kan bruges til at adskille de former for "for lavt stofskifte", der skyldes autoimmun betændelsestilstand, fra de andre former for "for lavt stofskifte". Der er som regel ikke behov for ultralydsundersøgelse eller skintigrafi af skjoldbruskkirtlen, som der er ved for højt stofskifte.
Undertiden finder lægen et let forhøjet TSH i blodet, men thyroxin og trijodthyronin er normale. Dvs. at stofskiftet er normalt symptomerne, der foranledigede undersøgelsen, ikke kan forklares ud fra lavt stofskifte. Symptomerne kan være den spæde begyndelse til for lavt stofskifte. Tilstanden kræver regelmæssig kontrol og kun behandling, hvis TSH er over en vis grænse, og der samtidig er autoantistoffer i blodet.
Forløb
Når den rette behandling med stofskiftehormon sættes i gang, bliver man atter lige så rask og frisk som før sygdommen satte ind, forudsat at man overholder behandlingen.
Det tager dog et par måneder, inden man mærker den fulde virkning af behandlingen.
Behandling
Behandlingen er enkel, da den består i at givetabletter med skjoldbruskkirtelhormon.Der er ingen bivirkninger ved behandlingen, da man tilfører et hormon (thyroxin), som normalt findes i kroppen. Thyroxin bliver i kroppen omdannet til trijodthyronin, som er det mest aktive af de to stofskiftehormoner.
Man begynder behandlingen med en lav dosis og øger så dosis, indtil indholdet af stofskiftehormon er normalt i blodet. Især hos ældre mennesker med hjertesygdom begynder man med meget lave doser af thyroxin. Behandlingen skal gives resten af livet. I tilfælde af forbigående lavt stofskifte, som fx efter en fødsel, kan behandlingen ophøre, når stofskiftet igen bliver normalt.
Hvis der er mistanke om, at det lave stofskifte skyldes en hypofyselidelse med nedsat TSH, skal ens hypofyse (kirtel i hjernen) undersøges for mangel på andre hypofysehormoner, før man starter på behandling med thyroxin.
Gravide med lavt stofskifte bør hver 6. til 8. uge have deres TSH undersøgt, da behovet for thyroxin ofte øges til det dobbelte under graviditet. Efter fødslen kan thyroxindosis nedsættes i 2. til 3. måned efter fødslen. Behandling med thyroxin er helt uskadelig for mor og barn under graviditet og amning.
