Hashimotos thyreoiditis er en kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Det er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber sine egne normale celler, her celler i skjoldbruskkirtlen. Det medfører, at cellerne dør, og skjoldbruskkirtlens funktion gradvist nedsættes, efter i begyndelsen eventuelt at have været for højt. Stofskiftet ender med at blive for lavt. Man kan dog godt klare sig et stykke tid, fordi det skjoldbruskkirtel stimulerende hormon TSH fra hypofysens forlap øges og stimulerer skjoldbruskkirtlens hormonproduktion. Men til sidst kan kirtlen ikke følge med, og stofskiftet bliver for lavt.
Tilstanden er hyppigst hos midaldrende og ældre kvinder. Tilbøjeligheden skyldes en kombination af arvelige og miljøfaktorer. Vævstypen HLA-DR3 er den bedst dokumenterede risikofaktor hos den hvide race. Grunden til, at der er flere kvinder end mænd med sygdommen, er formentlig indflydelse fra kønshormoner. Hos japanerne mener man, at et højt indtag af jod i kosten (føde fra havet) er en medvirkende faktor.
Men der er meget, man ikke ved om årsagen til autoimmune sygdomme, og faktorer som miljøgifte samt intolerans over for visse fødevarer (fx gluten og mælkeprotein) og problemer med fordøjelsen og optagelsen af stumper af ikke helt nedbrudte proteiner spiller sandsynligvis en rolle. Glutenintolerans i form af sygdommen cøliaki kan findes sammen med autoimmun sygdom som fx Hashimotos. Jeg vil derfor råde til at få undersøgt, om der foreligger en fødevareintolerans eller allergi.
Symptomerne ved Hashimotos sygdom kommer ofte snigende, og de kan begynde med en moderat struma. Smerter er sjældne. I senere stadier, hvor stofskiftet er blevet lavt, kommer de klassiske symptomer på for lavt stofskifte med tør, fortykket hud, oppustet ansigt, hårtab, nedsat svedtendens, langsom puls, forstoppelse, vægtøgning, kuldefølelse, hæshed, træthed, ophør af menstruationer, besvær med at koncentrere sig og dårlig hukommelse. Der kan komme hævelse over skinnebenet, afsvækkede reflekser og carpal tunnel syndrom (snævert håndledsbånd med føleforstyrrelser og nedsat kraft i fingre).
Der kan også komme tegn på andre autoimmune sygdomme, især vitiligo (hvide pletter i huden), perniciøs anæmi, nedsat produktion af binyrebarkhormon (Addisons sygdom), pletskaldethed og insulinkrævende sukkersyge. Den lægelige behandling af det lave stofskifte er stofskiftehormon i form af eltroxin.
Naturmedicinsk er det vigtigt at få rigeligt med antioxidanter, først og fremmest gennem en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt. Dertil er klogt at tage ekstra antioxidanter, fx oregano (Andante), ekstrakt af vindruekerner (ActiVin), C-vitamin, E-vitamin, Q10. Padma 28, Life Spice Vital og Longovital er gode blandinger af urter mm. og har stærk antioxidantvirkning samt positiv virkning på immunsystemet, samtidig med at der er få eller ingen bivirkninger.
Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme, for eksmepel Hashimoto. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk, fx Seleno Precise). Mineralet selen har en særlig betydning ved for lavt stofskifte.
D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5 mikrogram (400 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er 50 mikrogram (2.000 enheder) D3-vitamin dagligt (man kan supplere op med D3-vitamin tabletter á 10 mikrogram). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 125 mikrogram (5.000 enheder).
B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.
Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen - pinealkirtlen - i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.
Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en "killer", der ødelægger immunsystemet.
Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan udleveres som lægemiddel efter ansøgning.
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, hytteost, kyllingelever, kalkun og kylling, mandler og peanuts.
B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan måske købes hos Drogisten, tlf. 3833 9633. Samt over Internettet på blandt andet
www.PharmaViva.com
Et andet naturpræparat - Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter. Det kan fx købes på tlf. 7577 3388 (Martha og Vagn Malmskov). Der findes forhandlere over hele landet.
Boswellia serrata, et indisk naturmiddel, har en meget positiv virkning på nogle bindevævssygdomme, som autoimmune sygdomme også kaldes. Det fås i Danmark som Serravie, der også indeholder ingefær. Man skal tage 2 tabletter tre gange dagligt for at få den rigtige virkning.
De livsvigtige fede syrer fra fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie og olivenolie er også vigtige for kroppens naturlige, selvhelbredende kræfter, mens man bør spise så lidt mættet fedt som muligt (fedt fra dyr og mælkefedt) og undgå margarine, der indeholder transfedtsyrer. De gode fedtsyrer undertrykker de betændelseslignende forandringer i kroppen, der medfører smerter, mens mættede fede syrer får inflammationen til at blusse op.
Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige normale funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at "snakke" med hinanden og regulere hinandens virkning.
De findes blandt andet i Aloe vera juice (oplysning om forhandler kan fås på tlf.<5> 9883 5700) og i Noni juice (oplysning om forhandler på fx tlf. 3616 1020). De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt.
De otte essentielle sukkerstoffer kan nu købes i helsekostforretninger, hos<5> Drogisten, tlf. 3833 9633 (Elephanta Glyconutrients) eller fra formidlere landet over som Ambrotose Complex.
Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket.
Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.
Sindet står i intim forbindelse med immunsystemet. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal- eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko-neuro-immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind-krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.
Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.
Det er også meget vigtigt for immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksmepel ødelagt af antibiotika. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.
Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, og endnu bedre er Vita Biosa, de er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se
www.biosa-information.dk Vita Biosa smager ikke særlig godt, men kan gives blandet med fx saft.
Fra en til flere
Har man fået en autoimmun sygdom, er der en øger risiko for at får andre, og i kølvandet på flere autoimmune sygdomme samtidig kommer der ofte forværring af allergier, øget følsomhed for kemiske stoffer, ubalancer mellem hormonerne og mange andre symptomer. Det er derfor nødvendigt så vidt muligt at prøve at finde frem til årsagerne til autoimmuniteten og ikke blot behandle symptomerne og sygdommene, efterhånden som de kommer. Desværre er det mere reglen end undtagelsen.
