Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet
https://www.overgangsalderen.dk/word...rtoghe_bog.jpg
NØDVENDIGHEDEN AF BALANCE
Det er naturligvis ikke alle der har brug for så mange hormontilskud som jeg har. Jeg har tendens til adskillige mangeltilstande, og mit travle liv taget i betragtning har jeg desuden behov for større mængder af visse hormoner end jævnaldrende gennemsnitsmænd. Men som regel er der mindst tre forskellige hormoner involveret når en patients hormonbalance skal genoprettes. Standardhormonbehandlinger er ofte ineffektive eller forbundet med bivirkninger fordi der kun gives èt eller undertiden to hormoner og ikke tages hensyn til konteksten - hermed opnår man ikke andet end yderligere forværring af ubalancen.
Uanset om det er mig selv eller mine patienter jeg behandler, ordinerer jeg altid de mindst mulige virksomme doser, efter en plan der er omhyggeligt skræddersyet ud fra personens behov. At fylde sig med tilfældige piller dur slet ikke. Hormoner er stærkt virkende medikamenter - det er derfor at de - korrekt anvendt, i så dramatisk grad kan forbedre vores liv - og de må ikke tages uansvarligt.
Det er en løbende proces at sørge for at organismens hormonbalance til stædighed er finjusteret. Jeg opmuntrer altid mine patienter til at være opmærksomme på de signaller og budskaber deres krop sender dem. Efterhånden som du lærer at lytte til din egen biokemi, vil du fornemme hvornår doseringer skal sættes op eller ned, alt efter de omstændigheder på en given dag eller årstid. Foe eksempel kan det tænkes, at du har brug for mere thyreoideahormon når det er koldt, og mindre når det er varmt. I perioder hvor du er ekstra stresset, skal dine doser af visse hormoner, som f.eks. væksthormon og cortisol, måske sættes op. Eller der er måske et bestemt hormon du kunh har brug for lejlighedsvis, f.eks. sådan som jeg bruger aldosteron som jeg kun tager når jeg er nødt til at sidde eller stå i længere tid (imod de negative virkninger af for lavt blodtryk).
Jeg anbefaler ikke selvmedicinering. Derimod vil jeg på det kraftigste opfordre alle til at blive mere bevidste om deres unikke hormonprofil. Kroppen siger som regel sandheden. Lyt omhyggeligt til dens signaller. Men foretag ingen ændring i din medicinindtagelse uden at have talt med din læge.
Hormonernes elegante dans gennem kroppen er kunstfærdigt koreograferet til at holde os optimalt sunde. Men efterhånden som der kommer flere lys på fødselsdagskagen, bliver det nødvendigt at give systemet aktiv støtte for at blive ved med at fastholde en trivsel. Den unikke kombination af naturlige hormoner i lave doser plus korrekt ernæring, som jeg vil forklare i denne bog, genopretter de gaver naturen har givet os ved fødslen: en stærk og sund krop, en god hukommelse og en god reaktionsevne, gennem stort set hele livet.
Denne bog udforsker hele det menneskelige hormonsystems brede spektrum: og vi vil se på hormonernes virkning, symptom efter symptom. Og endnu vigtigere: bogen indeholder specifikke anvisninger til naturlige hormon- og ernæringsbehandlinger som har vist sig i stand til at slette alderens negative tegn ved at genoprette det enkelte individs unikke hormonbalance.
AT SÆTTE LIVET I BEVÆGELSE
Ordet
hormon kommer af græsk
hormeo, "sætte i bevægelse". Hormoner produceres i de endokrine kirtler, hvorfra de sendes ud i blodbanen og transporteres til alle dele af kroppen hvor de udøver deres forskellige virkninger. Nogle, som thyroideahormonerne, påvirkes snart sagt alle celler i kroppen. Andre virker mere snævert, på kun èt eller to organer, som f.eks. aldosteron som arbejder i nyrerne for at holde vand og salt tilbage i kroppen og dermed at opretholde blodtrykket.
Hormoner styrer og koordinerer kroppens celler for at sikre at de fungerer som de skal. Fra blodet trænger de ind i cellerne hvor de som regel påvirker generne i cellens kerne (nucleus) og påvirker den information cellerne behøver for at udføre deres opgaver (inkl. producere hormoner). Når der foreligger hormonmangel, bliver det slet og ret umuligt for cellerne at fungere. Total mangel medfører total kaos. For at nævne blot èt eksempel: helt uden thyreoideahormoner ville et menneske være reduceret til en ubevidst organisme, ude af stand til at tænke den simpleste tanke eller mærke de mest grundlæggende følelser. I en vis forstand ville vi slet ikke være mennesker uden hormoner.
TEAMWORK
Hvad hormoner angår, fungerer hjernen stort set som en prohektleder. Hjernen påvirker hormonproduktionen i de fleste endokrine kirtler via to små, men særdeles kraftigtvirkende kirtler - hypofysen og pinealkirtelen - dog er virkningerne ikke direkte, men snarere et resultat af kædereaktioner. Hormoner adskilt fra andre perifere kirtler påvirker (som regel i hæmmende retning) hypofysens og pinealkirtelens hormonproduktion, hvorved der opstå kæder af feedback-reaktioner som sørger for at kroppen får tilstrækkeligt af alt hvad den har brug for, men ikke for meget. Derudover kan èt hormon stimulere, eller undertiden hæmme, et andet hormons virkning på målcellerne.
Hormoner er interaktive; de øger eller dæmper gensidigt hinandens virkninger. Selv om blot et enkelt mangler eller er tilstede i utilstrækkelige mængder, vil mange andre (hormoner) ikke længere kunne fungere med samme effektivitet. Omvendt fungerer kroppen godt og sundt når hormonbalancen er i orden. De forskellige hormoners synergi; kombinantionen af dem er et eksempel på en helhed, der er større end summen af enkelte dele.
Kompleksiteten af alle disse systemer forklarer vigtigheden af korrekt dosering og multihormonbalance ved tilskudsbehandling.
NÅR VI BLIVER ÆLDRE
I mange år nyder vi godt af rigelige hormonkoncentrationer. Men derefter oplever vi alle en gradvis svækkelse af de endokrine kirtlers funktion og dermed en vis reduktion af hormonproduktionen. Giftstoffer fra et miljø, der bliver mere og mere forurenet, samler sig i kirtlerne og skader dem. Ydermere bliver vores blodkar - transportvejene for blodet der bringer hormonerne ud i kroppen - med tiden slidt, og nogle af dem klapper direkte sammen; det betyder at blodets vej fra de endokrine kirtler og ud til organerne bliver stadig mere besværlig. Ilt og næringsstoffer (samt hormonerne) ender med at blive leveret i små sjatter i stedet for en konstant strøm. En mangelfuld kost forværrer situationen og svækker kirtlerne ved at undlade at forsyne dem med de stoffer de behøver for at opretholde sig selv, og alt hvad de behøver for at producere hormoner. Gentagen påvirkning fra bakterier, virus, parasitter, svampe og andre mikroorganismer ødelægger kirtlerne, pludseligt eller gradvist elt efter de nærmere omstændigheder.
Men hovedårsagen til at hormonproduktionen reduceres med alderen, er at selve kirtlerne uvægerligt selv ældes. De bliver simpelt hen slidte. De er ikke længere i stand til at erstatte deres egne døde celler; og i de resterende celler ophobes stofskiftets affaldsstoffer som yderligere reducerer kirtlernes aktivitet og effektivitet.
Mangeltilstande tager til; men tegnene bliver ikke altid bemærket eller forstået. Det hænder at de først bliver åbenlyse på et sent tidspunkt i livet hvor skaderne ikke længere lader sig udbedre. Det er derfor jeg anbefaler en proaktiv, forebyggende indstilling.
De fleste har, når de har passeret de 50, hormonkoncentrationer der er dalet til utilstrækkelige niveauer, langt under de værdier de nød godt af som unge voksne mellem 20 og 40. Ingen med normal livslængde vil undgå hormonmangelsymptomer uden at tage hormontilskud. Ja, de fleste af os ville have gavn af at begynde med tilskuddene allerede i 30'erne. Hver person er unik, med sin egen optimale hormon- og ernæringsbalance. Hvis jeg skulle bestemme over denne verden, ville jeg sørge for at folk fik foretaget en grundlæggende vurdering af deres hormonelle og ernæringsmæssige tilstand mens de er unge og optimalt sunde, i alderen 18 til 23 for kvinders vedkommende, og 21 til 25 for mænds. I disse aldersgruppe ses hormonmangelsymptomer kun yderst sjældent, og de målte værdier kan betragtes som optimale (for netop den pågældende person). Hermed etablerer vi et målestok for hvad vi bør tilstræbe at opretholde ved hjælp af hormontilskud når dette senere i livet måtte blive nødvendigt.
Ud fra denne gode begyndelse kunne vi kontrollere hormonkoncentrationerne med jævne mellemrum. Det betyder at vi ville kunne se de første sparsomme tegn på ændringer, som begynder at indtræffe i25-35-årsalderen, før der opstår synlige (i hvert fald for den skarpsindige observatør) tegn og symptomer, hvilket generelt sker i 40-50-årsalderen. Med en sådan plan ville de fleste nok begynde at anvende hormontilskud i en alder af mellem 30 og 35.
Selvfølgelig er der folk der har brug for hormonbehandling i en langt yngre alder - i visse tilfælde helt fra fødslen - disse hører dog til undtagelserne. Efter min mening bør vi andre gør alt hvad vi kan, for at optimere vores hormonkoncentrationer gennem ernæring, kosttilskud og behandling med naturlige hormoner i en så tidlig alder som muligt.
Ud over slet og ret at blive ældre kan vanskelige perioder i folks liv øge behov for vitaminer, mineraler og/eller hormoner. Langvarig stress af enhver art øger hormonforbruget samtidigt med at produktionen aftager. Underernæring, for blot at nævne en form for længerevarende stress (som f.eks. ved anoreksi), får hormonkoncentrationerne til at dale. Det samme gælder overdreven madindtagelse, alkoholmisbrug, rygning, stofmisbrug, infektioner og andre sygdomme, stærk forurenede omgivelser og intens sportstræning. Alle disse ting stresser og belaster kroppen, svækker den og øger dens behov for hormoner.
DÅRLIGE GRUNDE TIL IKKE AT ANVENDE HORMONTILSKUD
I den brede offentligheds øjne har hormonerne fået et noget skræmmende ry. Den største "bussemand" er frygten for cancer. Denne skrøne er sejlivet. Jeg tør vædde på at den skyldes den velkendte omstændighed at østrogen, anvendt alene, bevisligt øger risikoen for cancer i livmoderen (uterus). Men derfor skal østrogen altid ledsages af progesteron som modvægt - i så fald forsvinder den øgede cancerrisiko. Mange undersøgelser har beskæftiget sig med forbindelsen mellem hormonindtagelse efter menopausen og risiko for brystcancer, men trods omfattende studier er der endnu ikke fundet noget definitivt svar. I undersøgelser hvor risikoen tilsyneladende stiger hos kvinder der tager (køns)hormoner (og det er langt fra alle undersøgelser der viser dette resultat), er risikoen kun en smule højere, og i langt de fleste tilfælde opvejes den af fordelene.
Hvad østrogen-eksemplet virkelig demonstrerer, er farerne ved at give kun et enkelt hormon som tilskud. Hormoner er ikke solister i kroppens orkester, og det betyder at brug af et enkelt hormon ofte er en direkte vej til nye eller forværrede problemer. Også farligheden af store doser (som i reglen gives ved nutidig hormonterapi) samt syntetiske kopier af naturlige hormoner fremgår af det ovenstående eksempel.
Andre er bekymrede fordi hormonterapi anses for eksperimentel eller slet og ret - ikke tilstrækkeligt forstået. Der skal indrømmes, at der stadig er huller i vores viden, og at der stadig er betydningsfulde spørgsmål der mangler at blive besvaret, men et hurtigt kig i Medline (den førende lægevidenskabelige database) åbenbarer over 350.000 undersøgelser, som i deres titel et af de hormoner der gennemgås i denne bog. Intet andet stof og ingen anden stofgruppe er behandlet hyppigere end disse hormoner.
Øverst på hitlisten står østrogen med over 42.000 undersøgelser. Selv pregnenolon, som tilsyneladende er en fattig slægtning, langt under de øvrige, har været genstand for over 1200 undersøgelser. Det vigtigste at vide, hvis vi skal anvende hormoner sikkert, klogt og med gode resultater - fremgår af denne bog. Ingen læge - og da slet ikke nogen patient - ville forventes at have læst over en kvart million af videnskabelige undersøgelses resultater (indenfor kun et speciale!); men denne bog tilstræber at uddrage de vigtigste informationer og beskrive dem på en måde der er meningsfuld for såvel fagfolk som ikke-fagfolk.
En anden populær indvending kommer fra folk som kun ønsker at benytte "naturlig" medicin, og som er af den opfattelse at hormonerne er at betragte som "unaturlige". Og der er da også en del der taler for at udvise forsigtighed med hensyn til syntetiske hormoner. Men hvis vi med ordet
naturlig mener at vi ikke ønsker at forurene vores krop med stoffer den ikke indeholder i forvejen, er korrekt administreret hormonbehandling så naturlig som noget.
Medicin defineres lægeligt set som terapeutiske stoffer hvis struktur og væsen er fremmede for den menneskelige organisme. Det vil sige at hormonerne ikke er at regne for medicin. Hormoner er molekyler der produceres af vore egne kirtlerl, og som dermed har ikke bivirkninger som de fleste traditionelle medikamenter - forudsat hormonerne er identiske med dem, der produceres i kroppen, og som gives i passende fysiologiske doser og i balance med andre hormoner.
En anden udbredt ide er, at hormonbehandling vil gøre de endokrine kirtler sløve. I virkeligheden vil den endokrine kirtel så godt som altid vende tilbage til sin (omend utilstrækkelige) funktion så snart man holder op med at tage hormoner, om så man har taget dem i 30 år. Dette er særligt bemærkelsesværdigt taget i betragtning at endokrine funktionerne normalt aftager med tiden. Behandlingen bør dog ikke afsluttes brat, men nedtrappes gradvist. Alt vi behøver at gøre for at beskytte den endokrine kirtel, er at tage naturlige hormoner i lave doser.
Slutteligt er nogle patienter bange for hormonindtagelse vil få dem til at tage på i vægt. Denne frygt er måske baseret på hvad masser af kvinder har oplevet i forbindelse med brug af p-piller. Men hormoner indtaget efter denne bogs retningslinjer (endnu en gang: lave doser, naturlige hormoner, balanceret behandling, hensigtsmæssige indtagelses-former) vil ikke medføre så meget som et grams vægtøgning (under forudsætning af en sund kost ledsaget af motion). I virkeligheden er hormonubalancer ofte årsag til vægtøgning, og genoprettelse af balancen vil give patienten den slanke linje tilbage, f.eks. ved korrekt styret thyreoideahormonbehandling.
En stor del af problemet er den rigelige negative omtale hormoner har fået gennem medierne. Ikke fordi aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn og Internet i det hele taget sprudler af gode nyheder. Det er det afsporede tog, der kommer på forsiden, ikke alle de utallige alle andre tog, der altid ankommer sikkert og til tiden. Det samme gælder hormonerne - der er farerne og misbrugene der bliver omtalt. Du har sikkert hørt om (i tilfældig rækkefølge) elitesportsfolk der doper sig med epo (erythropoietin); hormontilsætninger i dyrefoder i landbruget; forhøjet cancerrisiko efter behandling med syntetiske produkter etc. etc. etc. Hormoner kan, som alt andet, være skadelige hvis de ikke anvendes korrekt. Godt nok er de naturlige, men hvis de ikke anvendes med omtanke, er de ikke nødvendigvis harmløse. Benyttet med omtanke er de ganske ufarlige. Der er
mangel på hormoner der kan være særdeles farlig.
De virkelige nyheder - ikke fordi vi kan vente at se dem på avisernes forsider i den nærmeste fremtid - er at korrekt anvendte hormoner er stærkt virkende helbredende stoffer. De doser som p.t. benyttes af det etablerede lægevæsen, er ofte ikke de rette doser, men mange gange større mængder end kroppens egen produktion; der er ofte tale om fra to til ti gange den fysiologiske mængde pr. dag. For mig at se er dette en overdosering og ikke væsentligt forskellig fra den doping visse elitesportsfolk er blevet grebet i; for deres vedkommende er der dog tale om doser op til
1000 gange den normale.
SÅDAN BRUGES DENNE BOG
I denne bog kan du finde oplysninger om hormonernes positive virkninger, hvordan de doseres korrekt, og hvordan du i samråd med din læge kan genoprette din optimale sundhedstilstand. De øvrige kapitler i dette afsnit handler om hvert af de vigtigste hormoner for sig, tegn og symptomer på mangeltilstande og ubalancer, de laboratorieundersøgelser der skal til for at vurdere din hormontilstand, strategier til naturlig genoprettelse af hormonbalancen - ved hjælp af korrekt ernæring og hormontilskud - samt hvordan du kan opnå et konstruktivt samarbejde med din praktiserende læge.
Bogens to midterste afsnit beskriver de vigtigste problemstillinger forbundet med hormonmangler, inddelt efter hvorvidt de primært påvirker kroppen eller psyken. Kapitlerne vil dække alt fra vægtproblemer og kosmetiske alderstegn til hjertesygdom og cancer, fra stress og udmattelse til humørsvingninger og hukommelsessvækkelse. For hver tilstand beskrives de hormoner, der først og fremmeste er relevante, og hvordan du kan sikre dig at din krop indeholder de rigtige mængder i korrekt balance med andre hormoner. Jeg vil resumere de videnskabelige data der ligger til gtund for alt dette, så du selv kan se at de informationer du finder i bogen er velunderbyggede og up to date.
Sidste afsnit af bogen indeholder en specifik ernæringsplan ledsaget af passende kosttilskud med henblik på at skabe og opretholde hormonbalancen samt strategier du kan bruge til at regulære planen med henblik på din egen, individuelle situation.
I hele bogen har jeg indskudt sygehistorier fra mit patientarkiv som illustration af hvordan alt dette fungerer for virkelige mennesker i det virkelige liv. Hensigten med dem er, at illustrere det enorme behandlingspotentiale der ligger i hormontilskud, til alle type mennesker.
Introduktion - slut
Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan bestilles på bibliotekerne, eller købes på det antikvariske bogmarked. Se min signatur. 
