Oprindeligt indsendt af Signe Schlichtkrull på bupl.dk sept.2005
Hvor går grænsen?
Mens forskere diskuterer, hvad fattigdom i Danmark er, lever op mod 90.000 børn i fattigdom. I Tranekær er hvert sjette af kommunens børn fattige - dobbelt så mange som på landsplan. "Her er ingen fattige børn," lyder det fra borgmester Jørgen Nielsen
Ved juletid bliver problemet synligt. Der kan velgørende organisationer som Frelsens Hær, Mødrehjælpen og Kirkens Korshær fortælle om, hvordan behovet for julehjælp vokser år for år. Pengene rækker hverken til julegaver eller flæskesteg hos de mest udsatte familier, der må ty til nødhjælpsorganisationerne for at få del i den materielle side af julen.
Frelsens Hær kunne i december sidste år fortælle, at antallet af mennesker, der modtager julehjælp, er steget 80 procent de seneste tre år. Sidste år søgte 5600 mennesker om julehjælp alene hos Frelsens Hær.
Flere undersøgelser bekræfter julens billede af fattigdom som et problem i Danmark. Alligevel er de fattige børn stort set usynlige på den politiske dagsorden. Det skyldes blandt andet, at begrebet "fattige børn" er uklart. Forskerne er ikke enige om, hvilke børn der er fattige. "Der foregår en voldsom diskussion blandt forskere af, hvordan man skal forstå fattigdom," siger professor Erik Jørgen Hansen ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han har gennem en lang karriere forsket i fattigdom og levekår. Uenigheden medfører, at antallet af fattige børn varierer alt efter, hvordan forskerne måler. Samtidig har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse i modsætning til for eksempel USA. "Derfor er der ikke noget fast mål at holde sig til," siger sociolog Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet, der netop har afsluttet en undersøgelse af fattigdommen i Danmark. "Det gør det lettere for politikerne at glide af. De kan bruge den grænse, de synes er den rigtige og henvise til, at forskerne er uenige," siger han. Dermed ryger børnene også ud af den politiske debat. "På det seneste har der været meget fokus på børnefamilier, men ikke på fattige børn," siger han.
Flest fattige børn. Det er ikke kun på landsplan, at det er svært at finde ud af, hvilke børn der er fattige. Meningerne er også delte i Tranekær, som sidste år fik en trist førsteplads. Det er den kommune i Danmark, der har den største koncentration af fattige børn, viste en undersøgelse fra Red Barnet og Socialforskningsinstituttet. Rapporten konkluderer, at 90.000 danske børn er fattige efter EU's fattigdomsbegreb. Heraf bor de 100 i Tranekær, der udgør den nordlige del af øen Langeland syd for Fyn. Det er næsten hvert sjette af kommunens børn - dobbelt så mange som på landsplan. "Her er ingen fattige børn," lyder det fra borgmester Jørgen Nielsen, valgt for Venstre i Tranekær. "Vores børn har både mobiltelefoner og tøj på kroppen."
EU's fattigdomsbegreb er det mål, EU-Kommissionen bruger til at beskrive den sociale situation i EU-landene. Det er et vejledende begreb, som ikke binder landene. Ifølge dette begreb er børnene i Tranekær relativt fattige. Børnefamiliernes økonomi sættes i forhold til andre danske børnefamilier. Omsat til kroner og ører så var en enlig far med et barn fattig, hvis der i 2002 var under 9.200 kroner om måneden efter skat til at betale alle regningerne med, også husleje, mad, forsikring, tøj og transport. I en kommune som Tranekær hører den indkomst ikke engang til blandt de laveste. Den lille kommune med bare 3500 indbyggere er plaget af arbejdsløshed og et erhvervsliv på retur. "Jeg kan ikke rigtigt acceptere, at man taler om fattige børn. Det har vi ikke i Danmark. Det forbinder jeg med billeder af sultne børn i Indien eller Afrika," siger borgmester Jørgen Nielsen. Den type fattigdom findes ikke i Danmark. Derfor måler forskerne den relative fattigdom, hvor mennesker er fattige, når de ikke har råd til almindelig kost, normale levekår og aktiviteter. "Problemet er, hvem der skal afgøre, hvor mange penge der skal til, for at folk ikke udelukkes fra det normale liv," siger sociologen Jørgen Elm Larsen.
Ude i børnehaverne. Oppe i den nordlige ende af Tranekær ligger daginstitutionen Børnehuset Houvej. Lene Bøttiger leder børnehaven og skolefritidsordningen og viser rundt i den gamle, røde skolebygning, der vrimler med børn. "Vi kan da godt have nogle børn, der ikke har så meget lys i øjnene, men det handler ikke om økonomi," siger Lene Bøttiger. "Vi tænker ikke på dem som fattige," siger hun og understreger, at hun ikke kender forældrenes økonomi. I den anden ende af den langstrakte kommune leder Preben Nielsen kommunens anden store børneinstitution, Tranehuset. "Selvfølgelig er der fattige børn her omkring," siger Preben Nielsen. Det bekræfter sundhedsplejerske Vibeke Baatrup. Hun kører rundt til familierne og besøger børnene på hjemmebane. "Her er brug for megen ekstra indsats. Vi har en del familier, der er både økonomisk og socialt belastede," fortæller Vibeke Baatrup.
Ordstrid og talmagi. Meningerne er delte i Tranekær. Undersøgelsen fra Red Barnet og Socialforskningsinstituttet leverer selv et godt eksempel på, hvor svært det er at fastlægge, hvilke børn der er fattige. Det er andet år i træk, undersøgelsen bliver gennemført. I 2003 konkluderede rapporten, at knap 200.000 børn var berørt af fattigdom. Året efter var kun 90.000 børn fattige. Der er ikke sket et mirakel. Derimod er definitionerne blevet ændret. Det første år blev selv kortvarig modtagelse af kontanthjælp opfattet som et udtryk for fattigdom. Året efter forsvandt denne gruppe ud af statistikken efter kritik.
Rapporten viste også, at cirka 40.000 børn var en tak fattigere end de ovennævnte. De levede under forhold, der svarer til, at en enlig mor med et barn i 2002 havde under 7.700 kroner om måneden til alle udgifter. Finansministeriet regnede sig frem til det samme antal børn i en undersøgelse fra 2004. Ministeriet kalder dog ikke børnene fattige. Derimod hører de til i lavindkomstgruppen. Det er en strid om definitioner, men det er også en strid om målemetoder. "Økonomi alene er et dårligt mål. Man må også se på hvilke afsavn, folk lider," siger Jørgen Elm Larsen.
Afsavn i Tranekær. Der er børn i Tranekær, som lider afsavn, vurderer sundhedsplejerske Vibeke Baatrup. "De lave indkomster har betydning for kosten. Det er jo dyrere at handle friske grøntsager og frisk frugt. De familier vælger at handle billigere. Det gør kosten mere ensidig," siger hun. Det går også ud over tøjet. "Flere børn ser forsømte ud," mener Vibeke Baatrup. Preben Nielsen fra Tranehuset tror også, de lave indkomster påvirker børnenes muligheder i fritiden. "Jeg tror, der er børn, der ikke har råd til at gå til sport eller vælge omkostningstunge interesser. Badminton er for eksempel ikke dyrt, men der skal jo en ketcher og et par sko til," siger han. Han nævner også ferie og højtider som tidspunkter, hvor forskellene bliver tydelige. Nogle børn er på Lanzarote. Andre bliver hjemme hele sommeren. "Hvis man er fattig, spejler man sig i de andre børn, og når man som barn oplever, at det har man ikke råd til, så påvirker det ens selvværd," siger Preben Nielsen. Jørgen Elm Larsens undersøgelse af fattigdom i Danmark giver et indblik i afsavnene hjemme hos de fattige børn. Næsten 40 procent af de 90.000 fattige børn bor sammen med kun en forælder, som regel moren. En stor del af de fattigste enlige forsørgere fortæller, at de har undladt at købe helt nødvendige dagligvarer som mad. De ved også, hvordan det føles, når der ikke er råd til at købe medicin eller fodtøj, betale husleje, a-kassekontingent eller gå til tandlægen.
"Enlige forsørgere og deres børn er særligt udsatte for fattigdom. Det gælder især enlige forsørgere på kontanthjælp," siger Jørgen Elm Larsen.
Børn af etniske minoriteter er en anden særligt udsat gruppe. Næsten 30 procent af de fattige børn har anden etnisk oprindelse end dansk.
Brug for handling. Der er ikke udsigt til en afklaring af begrebet "fattige børn". Men forskerne er enige om, at børnene fortjener en plads på den politiske dagsorden. "Vi synes, der er et alvorligt problem. Der er al mulig grund til at forholde sig til det," siger Jens Bonke fra Socialforskningsinstituttet. Han mener, at der stadig er meget at undersøge, for eksempel hvorfor koncentrationen af fattige børn er så høj i nogle kommuner. "Men det er ikke en opfordring til at vente på handling," siger han.
Det er sociologen Jørgen Elm Larsen enig i. "Ikke kun på grund af de afsavn børnene lider her og nu, men også for at forebygge den sociale arvs onde cirkel," påpeger han. En barndom i fattigdom øger risikoen for selv at blive fattig som voksen. Fattigdom mangedobler også risikoen for at få et dårligt helbred og et kortere liv.
I efteråret 2004 foreslog Socialdemokratiet og SF, at partierne i Folketinget undersøgte mulighederne for at fastlægge en dansk fattigdomsgrænse, men regeringspartierne var imod. "Hvis der var politisk enighed om en fattigdomsgrænse, så må man regne med, at politikerne havde en moralsk forpligtelse til at handle, hvis de for eksempel så, at enlige forsørgere lå under grænsen," siger Jørgen Elm Larsen.
Han er selv i tvivl om, hvorvidt en fattigdomsgrænse er den rigtige løsning. Den vil ikke nødvendigvis gavne, hvis den bliver sat for lavt. Han understreger, at en grænse bør have almen accept i befolkningen.
"Hvordan man skal opnå det - det ved jeg ikke. Dybest set er det et politisk og etisk spørgsmål, hvordan man vil behandle de politisk set svageste," siger Jørgen Elm Larsen. "Den eneste måde at ændre det her på er, hvis vælgerne siger, at det her vil vi ikke have i vort land," siger professor Erik Jørgen Hansen.
Fra Børn & Unge nr. 09 / 2005
