Oprindeligt indsendt af Gunilla Myrberg
Det kan betyde forskellige ting. Måske tænker nogen på arbejdspladsen, at blive fri for at sidde i kontorlandskaber. Eller på eget værelse på venteafdelingen, et slagord for politikere.
For andre kan det være et symbol på et sted, hvor jeg kan få lov til at være mig selv. En mulighed for at få ro til at tænke, uden at blive forstyrret.
Kvinder har gennem tiderne beskrevet mangelen på sådanne muligheder. Den klassiske beskrivelse er Virginia Woolfs essay, som netop hedder "Eget værelse", oprindeligt skrevet i 1928, da hun skulle holde en forelæsning i en kvindelig studenterforening. Det indgik senere i en bog, som udkom i 1929, og den handler først og fremmest om kvinders vilkår, når det drejer sig om kunstnerisk og skabende virksomhed. Hvis en kvinde skrev, hedder det i essayet, fik hun lov til at skrive i det fælles opholdsværelse, "kvinder har aldrig en halv time, som de kan kalde deres egen". der konstaterer Virginia Woolf også, at en kvinde er nødt til at have fem hundrede pund om året og et værelse med lås på døren, hvis hun skal kunne skrive romaner eller digte.
Frederika Runeberg var gift med den store digter Johan Ludvig Runeberg, der skrev Fänrik Ståls sägner. Frederika skrev også bøger, selv om hun ikke indskrev sig i litteraturhistorien ligesom sin mand. I Borgå i Finland er Runebergs hjem nu et museum. Der kan man se Johan Ludvigs arbejdsværelse og Johan Ludvigs bibliotek og Johan Ludvigs soveværelse. Frederika Runebergs værelse er et gennemgangsrum, og der står en smal chaiselong, ved siden af den står en stor sykurv. Tikkanen, hendes nulevende og betydeligt mere berømte landsøster, fortalte engang noget om Frederika, jeg ikke kan glemme. Frederika skrev sine bøger, når hun lå i sengen og var for dårlig til at kunne sy.....
Vi kvinder kan lide at "bygge rede". Det begynder når vi er små og bygger legestuer i hver eneste busk, finder sten, som har en facon, der gør, at de er gode til at lege forretning med. Vi putter hovedet ind i dukkeskabet og lader som om vi bor der.
Mange af os genkender instinktet, der indfinder sig i slutningen af graviditeten, når vi pludseligt føler trang til at lægge nyt papir i skabene og skifte gardiner.
Vi pusler og sysler, men vi er ikke særlig gode til at finde stunder til os selv og synes ikke, at vi kan tage os tid til det i løbet af årene med småbørn og arbejde. At spadsere en tur alene i skoven, at cykle en tur for sig selv, simpelt hen en egen fridag.
"Så en dag sad jeg der ved mit tomme køkkenbord" sagde en kvinde på en Kvinde-over-40-lejr. "jeg måtte øve mig i at være alene".
At få sig et eget værelse, det er ikke altid så bogstaveligt. Det drejer sig om egne tanker, om at trives i sit eget selskab. At gøre det hyggeligt for sig selv. At være alene, men ikke ensom, som Alf Henrikson skriver:
Det er skønt at være alene en dag
Det er kun for en selv man hæfter
Med ensomheden er det en anden sag
Ensomhed er ikke at ha`
nogen at længes efter.
