Indledning
Citer:
Klimakterium -
jeg vil ikke høre det ord
det er værre end dumme ko og kælling
- er du i klimakteriet
siger manden, når han mangler argumenter
- du er ved at komme i klimakteriet
siger teen-ageren når hun er flov
- hun er i klimakteriet
siger chefen
når frøken Bergström nægter at lave kaffe.
I de unge år var det puberteten
der gjorde at man var vanskelig
senere menses -
er det derfor du er så pirrelig?
Være bange for at blive gravis
være gravid
ikke kunne blive gravid
ikke tåle p-piller, spiralen stødes ud
og så endelig -
men så kommer den store grå dyne
klimakteriettyranniet.
Klimakterieproblemer - sådan hedder den trøstbog
til os, som snart er kommet så langt.
Selv den forstående kvindelæge
som selv er kvinde taler
om aftenrødmen og knogleskørhed.
Jeg finder mig ikke i det, jeg griner og smider bogen i
papirkurven.
Men om eftermiddagen
bestiller jeg tid hos specialisten.
Dette er mit livs første og hidtil eneste digt.
Jeg skrev det da jeg var nogle og fryrre år og netop havde læst bogen om klimakterieproblemer, skrevet af en kendt gynækolog. Bogen handlede om alle de problemer der ville ramme en, når menstruationen hørte op. illige havde den et mildt sagt traditionelt syn på kvinder, nemlig at kvindens fornemste opgave er at være ung, smuk og tiltrækkende, og at hendes vigtigste funktion er rollen som hustru og moder. Når hendes ungdom og skønhed begynder at falme i forbindelse med klimakteriet, er der i følge denne bog kun èt middel, og det er hormonbehandling. Bogen beskrev flere forskellige tilfælde hvor hormoner havde hjulpet på så godt som alt, det virkede som om det ligefrem også kunne forbedre familieforhold og kærlighedsliv.
Før jeg læste den bog, havde jeg næppe skænket klimakteriet en tanke, men jeg var glad for at finde den, da jeg gerne ville forberede mig på det, der ventede mig. Hos boghandleren var der bøger om fødsler, forskellige sygdomme, tee-age-problemer, skilsmisse og alderdom, men intet om klimakteriet, bortset fra denne bog, som dengang - i 1975 - netop var udkommet.
Men jeg havde en fornemmelse af, at der måtte være en anden måde at beskrive denne fase af kvinders liv på. Med et andet udgangspunkt burde klimakteriet kunne betyde mere end blot elendighed og dårligdom. Hang alle disse problemer overhovedet sammen med hormoner? Jeg har altid forholdt mig skeptisk til den indstilling, at kvinder skulle være mere afhængige af deres biologi end deres mænd. Og til udelukkende at løse problemer med medicin.
I de år der er gået siden jeg læste bogen og skrev digtet, har jeg læst meget om klimakteriet. Jeg har spurgt kvinder som jeg har mødt om deres forventninger til og oplevelse af overgangsalderen, som den også kaldes. (Hvilken overgang og til hvad?)
På Kvindekonferencen i København sommeren 1980 kom jeg i kontakt med kvinder fra forskellige lande, som havde også spekuleret over disse ting. Der opdagede jeg, at der i de senere år var dannet kvindegrupper netop for midaldrende kvinder i USA, Holland, Danmark, Sverige og Norge. En del af dem har jeg besøgt.
Rundt omkring i verden er der nu forskning i gang omkring klimakteriet, ikke mindst her i Norden. De fleste forskere er optaget af den biologiske side af klimakteriet altså hormonforandringerne. Man er også begyndt at arrangere klimakteriekongresser for læger og andre eksperter. Der begynder pludselig at ske et og andet: de midaldrende kvinder tager sagen i egen hånd, men samtidigt bliver vi interessante for forskere.
Denne bog er ikke nogen videnskabelig afhandling. Det er ikke alt hvad der er sagt og skrevet om klimakteriet som er kommet med. En del udsagn fra nogle af de interviewede personer står i direkte modsætning til andre. Sådan må det være, når det drejer sig om noget så kompliceret og kontroversielt som klimakteriet.
Nogle myter håber jeg dog at få gjort op med. Måske de mest almindelige: En kvinde er normal mens hun føder børn, og unormal når hun holder op med det. Når klimakteriet begynder bliver kvinden usynlig, og hvis hun er synlig, er det som patient eller som ond svigermor i såkaldt morsomme historier.
Og jeg vil gerne give nye forbilleder: stærke, aktive kvinder, der har skabt politik ud af deres erfaringer og forsøger at ændre vores samfunds ungdomsdyrkelse, hvor midaldrende kvinder er værdiløse. For politik er netop at stille spørgsmål og forandre.
En opfordring til kvinder i klimakteriet - tal med hinanden, fortæl, hvordan I har det, præcis som kvinderne i Holland og herhjemme. Vær mistænksomme og videbegærlige når det drejer sig om medicin, både psykofarmaka og hormoner. Spørg om bivirkningerne, forlang at få et svar: Midaldrende kvinde er de største forbrugere af beroligende midler - behøver det være sådan? Der er andet at se frem til end problemer. Men hvad der venter dig afhænger af dig og os alle sammen.
Stockholm 1981
Gunilla Myrberg, 48
