Citer:
Adam Oehlenschläger i 1823:
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand
det bugter sig i bakke, dal
det hedder gamle Danmark
og det er Freja's sal,
og det er Freja's sal.
Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper
udhvilede fra strid
udhvilede fra strid
så drog de frem til fjenden mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt
og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes ø'er,
bebo de danskes ø'er.
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger.
som virker, hvad han kan,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.
.... hmm.... hvorfor mon lyder det lidt hult.... lige pludselig?
