Oprindeligt indsendt af Jytte Willadsen
Den medicinske verden og kvindesynspunkter
Det er interessant at konfrontere den medicinske verden med kvindesynspunkter, fordi det afklarer ellers mange ellers ubegribelige fænomener. I medicinen hersker megen traditionel tænkning, og den går langt ind i forskningen, og ikke mindst hvad kvindeopfattelse angår er myter ofte basis foo forskningsresultater og deres anvendelse i patientbehandlingen.
Den medicinske verden har hidtil forsømt at integrere kvindesynspunkter, som er usunlige for den og behandles som ikke eksisterende. Kvindebevægelsen er prellet af på lægestand og medicinalindustri, og lægelig behandling og forskning er i alt væsentligt ensidige udslag af mandeforståelse og -hensigter. Følgen af det er, at mange gode muligheder for fremskridt er gået tabt, og derfor er der nok at tage fat på, når først vi får øjnene op.
Realiteterne er tit nogle barske krabater, men dybset set ig ret forstået det eneste tilfredsstillende at beskæftige sig med. Vi prøver tit at undgå dem, at bilde os selv og andre ind, at de ikke er, og vi holder på illusionerne, og det medfører, at vi må hykle for at klare det. esultatet er uundgåeligt skuffelse og bitterhed.
De kæmpestore forskelle på kvinders og mænds levevilkår og adfærd hører med til de barske realiteter. Det kniber for os at se dem i øjnene og vi møder dem gerne med et "nå ja, det er rigtig nok", men vi tager ikke affære over for dem, det er tydeligt at se i parforholdene, som de er.
I den industrialiserede verden lever kvinder 7 år længere end mænd. Hvorfor er det sådan? Depressioner er meget udbredt i vores samfund, og kvinder er i hvert fald 3 til 4 gange så hyppigt deprimerede som mænd. Hvordan mon det går til? Er det klogt og i orden, at kvinder får mere end dobbelt så meget medicin som mænd og at mange raske kvinder får hele tiden deres organisme reguleret med kunstig tilførsel af kønshormoner, mens raske mænd ikke tager hormoner? Er det godt, at kvinder søger læge dobbelt så tit som mænd? Hvorfor er der langt flest mænd, der misbruger alkohol og stoffer? Hvorfor er det næsten udelukkende mænd, der sidder i fængslerne? Er det i orden at kvindrne tjener mindst, ejer mindst, har såkaldt deltidsarbejde dvs. elendigt lønnet dobbeltarbejde, og stort set mangler i de øvre lag på arbejdsmarkedet og alle de steder, hvor magten er placeret? Er det forvarligt, at det udelukkende er mænd, der har ansvaret for og rådighed over militæret, inklusive de groteske mængder afskyelige atombomber?
Hvordan er det, v har indrettet os? Er det sådan, vi vil have det? Ønsker vi alle de skævheder? Jeg synes, at vi alle sammen er nødt til at koncentrere os om de spørgsmål. Vi svarer ganske vist på dem med vores livsførelse, men det ser nu ikke ud til, at den er særlig velovervejet, og hvad nu hvis vi tænker os godt om og ærligt giver svar. Mon ikke vi så vil rette mange af skævhederne op? Jeg tror det, fordi en øget bevidsthed om problemerne nødvendigvis må medføre ubetvingelige ønsker om at gøre noget ved dem. Vi vil nemli da se de gode muligheder, der er for at forbedre begge køns livsudfoldelse.
Jeg kan ikke se rettere, end at vi må kunne bruge vores viden og kræfter væsentligt bedre, end vi gør i dag. Jeg synes det så meget, at jeg kan ikke lade være med at diskutere mange af de vanskelige og store spørgsmål i det følgende. Jeg ved, at det er svært, fordi jeg må tillade mig at gå ind på mange forskellige områder udenfor min faglige verden, omend jeg lægger hovedvægten på den. Måske er det umuligt med mine forudsætninger, men jeg vover alligevel at gøre det, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at finde sammenhænge og søge overblik, og derved prøve at modvirke opsplitningen og tidens kaos af eksperternes utal af enkeltstående kikkertsyn. Det er alment menneskelige spørgsmål, som er for vigtige, og desuden også for skønne til at overlade til eksperterne dvs. til mændene, som de fremtræder og handler i dag. Jeg håber, at mange kvinder og mænd vil ransage deres inderste, jeg tør måske sige - deres indvortes menneske her i Kierkegaards fædre- og mødreland og gøre spørgsmålene til deres egne.
Den eksisterende enorme mængde viden er i virkeligheden en solid og fin basis for menneskelig livsudfoldelse på vores endnu gode grønne jord. Vi haster afsted efter nye forsningsresultater, men når vi har dem, lader vi dem for tit ligge, og vi er slemme til at glemme at tage både gammel og ny viden menneskeværdigt i brug.
I det følgende vil jeg søge, så meget som jeg overhovedet evner, at holde fast ved kendsgerningerne og diskutere en række spørgsmål om, hvordan vi faktisk bruger vores viden, og hvordan vi kan bruge den bedre ved at integrere kvindesynspunkter. Det er spørgsmål, som er opstået i min persinlige virkelighed, som kvinde og som stud.med. fra 1948, læge siden 1055 og psykiater siden 1964.
