"Jeg er fuld af beundring over, at verden kan holde."
Det siger Susanne Brøgger i et interview i Dagbladet Information i dag.
"Få et liv," siger vi til hinanden. Vi udvikler og afvikler, vi melder os ud og melder os ind. Sådan lever vi: Vi lader os ikke påtvinge andres valg og gammeldags nødvendigheder. Vi er frie til at gøre, hvad vi har lyst til. Vi vælger selv, hvad vi vil spise, hvornår vi vil arbejde, og hvilken skole vores børn skal gå i. Og hvis vi ikke er tilfredse, finder vi en anden skole. Der er bare noget, man ikke kan vælge til, fordi man har lyst. Som eksempelvis fællesskaber:
"Fællesskab er en bivirkning af fattigdom," siger Suzanne Brøgger: "Al fællessskab kommer af nødvendighed og ikke af lyst. Hvis man selv vil bestemme, kan man ikke have fællesskaber. Jo, man vil gerne have det en gang imellem, når man er 'i stødet'. Men hvis man vil være med i et fællesskab, er der ikke noget, der hedder, 'når man har lyst'. Man kan ikke sige, at man høster, når man har lyst, eller man sår, når man har lyst. Nej, du høster, som du har sået. Det er en lovmæssighed, og sådan er det med fællesskaber."
- Men vi har jo ikke lyst til at være alene?
"Så hedder det venskaber. Og det findes jo i alle kulturer. Men fællesskaber opstår, hvor man er så afhængige af hinanden, at der ikke er rum til at begynde at dømme hinanden eller sige noget alt for ufordelagtigt, for så kan man ikke holde ud at se hinanden igen. De steder, hvor man er afhængige af, at tingene skal glide, kan man ikke bruge som skriftestol. Man siger ikke alt, man taler lidt ude i kanten af tingene. Men når alle bliver så rige, at vi ikke er afhængige af hinanden for at få hverdagen til at fungere, kan vi ikke have fællesskaber. Familier kan man heller ikke bruge som skriftesteder. Lidt des bliver man nødt til at være.
Temmelig rammende interview, Dagbladet Information har bragt denne weekend. Læs hele interviewet her
Personligt havde jeg en blandet holdning til Susanne Brøgger, siden de gamle dage, da vi ikke var enige i alt, men tiden er moden til at revidere min forestilling om hende. Dog mener jeg, at et eller andet sted har hun ladet sig tøjle, i og med at hendes "aktionsradius" synes at være betydeligt kortere nu, end det var før. Mens det er faktisk nu, vi mest har brug for nonkonforme tænkere....
