Periferisk inspireret af tråden Når den jævne borger uden formue stemmer borgerligt, men ellers en kommentar til Annes og JS`s indlæg et andet sted her.
Da jeg var barn, læste jeg en fortælling om en bror og en søster, der er faret vildt under en rundrejse i Afrika. De blev fundet af en gammel mand ved navn Kali. Han gav dem husly i sin hytte. Han fortalte historier og eventyr hver dag og en af dagene spurgte drengen om, hvad er forskellen på en god og en dårlig gerning?
"Ser du, min dreng" - sagde Kali, "det er en god gerning når Kali går til naboen og stjæler naboens ko. En dårlig gerning er, når naboen kommer herover og stjæler Kalis ko."
Med fare for, at træde nogen over tæer må jeg blankt indrømme, at denne lille historie dukker oftere og oftere op i mine tanker, jo længere denne borgelige efterligning af et samfundsstyre klæber til taburetterne.
Jeg er vokset op med bevidstheden om, at vi alle har brug for et fællesskab for at kunne overleve, hver især og som samfund. De borgerlige går også ind for fællesskab - andres fællesskaber, de selv kan overleve ved at tære på.
Citer:
Oprindeligt indsendt af JS
....et nyt styre hvor mennesket kommer i første række har jeg i mange år efterlyst, men det må vi jo se at få vendt, og hvis vi er mange nok der begynder at tænke... mindre på pengene så kan det jo være... Men de fleste som jeg kender tænker mest på hvor meget de kan spare i skat :roll: indtil de står i en eller anden suppedas, og så ikke kan forstå at de selv har fået den regering de har bedt om... Men det er jo en helt anden diskussion...
Citer:
Oprindeligt indsendt af Anne
Undskyld mig, men jeg er SÅ harm på jeres vegne! Gid vi dog snart kunne få et styre herhjemme der vægter mennesket højere end penge, og at de små millionærfinker, der sidder i regeringen og bestemmer uden at ane, hvad det handler om, snart må blive skiftet ud med "rigtige" mennesker! Desværre er der ikke meget, der lige nu tyder på, at det er den vej, det går! :evil:
En af disse samfundsstøtter hedder Henrik. Henrik er i dag omkring de 70 år. Er gift med den jævnaldrende Line og sammen har de 3 døtre i henholdsvis (ca.) sidst, midt og først i fyrrerne. De to døtre er singler og har stort set altid været det. Den mellemste er gift i dag med en thai-mand, hun mødte på Damhuskroen for nogle år siden. Dette i sig selv er der ikke noget galt i, hvis det ikke var for, at længe forinden har disse samfundsstøtter til forældrene, ellers altid set ned på de "små asiater" uden "stolthed i livet".
Alle 3 døtre er i hvert fald så påvirket af forældrenes ægteskab, at de ikke kan ikke finde ud af noget som helst for dem selv, så den mellemste havde faktisk intet ægte valg når muligheden bød sig. I dag lever hun og sørger for dem alle - altså sin thai-mandens to små børn fra forrige ægteskab, som hun hjalp med at familiesammenføre.
O.k. Hvad har dette at gøre med den borgelige del af samfundet, dem der går ind for minimalstaten og stress-treatment af de små i samfundet, og de velbjergede, der sidder på Tinget og regerer til fælles (sit eget) bedste?
Jeg ved ikke, hvorvidt man kan generalisere og om der eksisterer fællesnævner de velhavende imellem, eller findes der gode undtagelser? Hvorom alt er handler det lige nu om Henrik og hans familie....
Henrik stammer fra en børnerig, jordløse familie på samfundets bund. Han voksede op i en lille by i Jylland hvor også hans fremtidige kone var født. Hun tilhørte dog det lille samfunds creme à la creme, fordi hun var en fornem apotekerdatter og moderen dyrkede lidenskabeligt hierarkiet og formerne. Ingen havde regnet med, at byens udskud og byens fine frøken overhovedet kunne finde sammen, endsige blive gift.
Men, men, men.... Denne fromme, fine frøken havde en kærlig onkel, der i perioder nærmest flyttede ind hos den fine apotekerfamilie med de to kønne døtre og en meget begavet søn. Denne onkel udgør en helt anden historie, dog er flettet således ind i denne, at han var vist nok årsagen til at frk. Line er blevet sendt udenlands som - ja, tænk engang - au pair for slægtninge i Tyskland. Au pair? Line, der ellers aldrig rørte en finger i sit eget hjem? Alle var forbløffet...
Ligeledes var alle de fine i landsbyen, forbløffede over at inden Line rejste - gjorde begge hendes forældre en hel del for at komme tættere på "bundskraber-familien" og det skete også, at frk. Line kom til at have så varme følelser i hjertet, for denne sølle, blege og fattige knægt, at han efter hendes afrejse talte dage, uger og måneder til hendes hjemkomst igen. Forelsket over begge ører.
Frk. Line kom tilbage 6 måneder senere og gensynsglæden ville ingen ende tage. Kun to måneder senere, under en beskeden ceremoni blev de gift i landsbykirken. På bryllupsdagen i 1960 (vist nok) var de begge 24 år gamle.
Jamen... så fulgte tilværelsen med så godt den kunne. Børnene blev født. Denne blege knægt blev til mand. Gik i skole om aftenen og nåede op på en niende klasses niveau (eller hvad det nu hed dengang), da han fik en ansættelse indenfor el-branchen som håndværker. Efter nogen tid flyttede hele familien til København, og på et tidspunkt... ved at være på rette sted og på det rette tidspunkt - kom de rette forslag på bordet og "fattiglusen" Henrik er blevet selvstændig.
Det hjalp gevaldigt på virkelysten, at fru Line, efter den tredje piges fødsel har erklæret, at Henrik skulle ikke ind i hendes seng før han tabte de ti kg for meget han kom til at veje, i forhold til hans vægt på bryllupsdagen. At han så gjorde ihærdige forsøg og lykkedes også adskillige omgange - betød langtfra en genoptagelse af de ægteskabelige fællessysler. Det endte med, at fra begyndelsen af 1970-erne levede de i den hellige cølibat. Line frivilligt. Henrik modvilligt.
Han kastede sig så over forretningen, begyndt vist nok også at drikke lidt rigeligt i sin sparsomme fritid. Fru Line ønskede ikke, at forretningen skulle omtales hjemme og specielt ikke ved middagsbordet. Det var jo ikke så pænt at tale om penge mens man spiste, og da slet ikke når der var gæster! Så for eftertiden eksisterede forretningen ikke, lige så snart man trådte over dørtærsklen til det hellige hjem.
Forretningen var dog ikke mere beskidt (el-branchen), end at fru Line er blevet ansat i den pro forma til en løn, der lå direkte et trin under Henriks. Hun fik efterfølgende, årene igennem, overført "sin" løn til en bankkonto. Hun meldte sig i en fagforening, betalte sit kontingent til a-kassen og når den tid kom, at hun kunne gå på efterløn - gjorde hun det, lige efter generationsskiftet i forretningen, hvor det nu var døtrene, der kom til at beklæde de 3 vigtigste stillinger i firmaet, mens de ansatte udførte arbejdet.
Og således hævede fru Line sin efterløn gennem flere år, uden nogensinde havde sat sine fødder på en arbejdsplads, uden at kende en eneste ansat i deres firma, der jo havde gjort dem hovedrige årene igennem. Det har dog ikke hindret hende i fortsat at optræde for bordenden og underholde sine hyppige middagsgæster med historier fra det virkelige liv, hvor gaderne vrimler med snyltere og nassere, der ikke vil have et ærligt arbejde og "vi andre må lide under de høje skatter og samfundsudgifter til alle den, der ikke gider arbejde."
I mellemtiden vokser formuen i banken og på børsen... den private pengebeholdning har passeret for længst et sekscifret millionbeløb inkl. denne efterløn, der trofast kom hver måned og sørgede for, at fru Line kunne restituere i fred efter et langt, slidsomt og arbejdsomt liv - som "alle burde kunne lære af" :wink: Nåh ja, måske lige med undtagelse af Henriks genistreg af en redningsaktion, så nogle af millionerne kunne "reddes" og i stedet blev anbragt i fast ejendom i Firenze, Nice og Wien. Det taler man ikke højt om, selv om man så absolut mener at være i "sin gode ret" :wink: .
Egentlig er det blevet til et helt andet indlæg end hensigten var, men det giver alligevel mening og sætter Kalis historie om den gode og den dårlige gerning - lidt mere i relief.
"Samfundsstøtter" som disse sætter krydserne ved dem, der ligner dem selv og senere lovgiver, så det koster dem selv mindst, og alle andre mest....
