Oprindeligt indsendt af Stine Korst
Forord
"Kvinderum" tegner et nuanceret og varmt billede både af de specifikke og de mere almenmenneskelige ting, der knytter sig til den kvindetid, som kaldes overgangsalderen eller klimakteriet. Bogen tager fat i de mere positive indfaldsvinkler til tiden omkring overgangsalderen. Dårlige eksempler er der nok af, og myterne lidt for mange.
Kvinders overgangsalder står for mange mennesker som noget mystisk og til tider truende, omgærdet med mange tabuer, uvished og angst. Og der er opstået en mængde myter og fordomme omkring begrebet. Ofte betegnes overgangsalderen som en aseksuel, ubrugelig og plagsom livsfase. Nogle kalder den endda "Afgangsalderen" eller "Den lille død". Det meget populære og meget ironiske udtryk: "Fyrre, fed og færdig" er indgået helt i det danske sprog, og bruges ganske vist også om mænd på en humoristisk facon, mens det over for kvinder i højere grad er alvorligt ment. Bogens 12 kvindeinterviews gennemhuller mange af disse myter og fordomme og viser, at det gængse skræmmebillede bestemt ikke stemmer overens med virkeligheden.
Til forskel fra mange andre kulturer er overgangsalderen i vores vestlige del af verden ofte synonym med en eller anden sygdomorienteret diagnose. Kvinder i denne alder beskrives tit som grå, svedende og ulivægtige væsener med udtalt hormonmangel brændt som et stigma i panden. Medicinfirmaers og mange lægers ubetingede "mirakelkur" er hormoner, så man hverken mærker fysiske gener eller psykiske dæmoner.
Anbefalinger af hormoner har yderligere fået kraftig vind i sejlene, fordi truslen om en evt. kommende knogleskørhed er blæst helt urimeligt op. Kvinderne i bogen har, eller har haft deres overvejelser om hormoner eller ej. Det er individuelt hvem der tager dem og med hvilken begrundelse, men èn ting er sikker: man er ikke syg bare fordi man kommer i overgangsalderen.
Bogen definerer ikke overgangsalderen som en afgrænset medicinsk periode, men lægger mere vægt på alle de ting, der sker i og omkring mange kvinder i denne del af deres liv. Tiden rundt om overgangsalderen opleves selvfølgelig forskelligt fra kvinde til kvinde, men det er generelt for næsten alle kvinder, at det er statustid. For de flestes vedkommende handler det også om en uigenkaldelig markering af dèt at blive ældre. Både fysisk og psykisk. Døden rykker pludseligt nærmere, og man bliver bevidst om, at livet altså har en afslutning. hvordan skal man firholde sig til det at blive gammel, hvordan er ens nuværende liv egentlig, men frem for alt: hvad vil man med resten af livet?
Kvalitet er det ord, som hyppigst er faldet mig ind, i de utallige samtaler jeg har haft med kvinder. Rigtig mange giver udtryk for, at de i den sidste del af deres liv vil leve så fuldt og helt som muligt. De skal nå en masse ting. Afprøve og udfordre sig selv. Mange siger farvel til "flinkeskolen", bliver bedre til at sige fra, og forsøger på mange af livets områder at udnytte den forholdsvis nye oplevelse af frihed.
Men derfor er det for mange kvinder alligevel en forvirret tid. Lige som man troede, at nu var man blevet voksen og havde fået et fast ståsted og nogelunde vidste, hvem man var, så kommer usikkerheden bag på en. Overgangsalderen er også kaostid, en overgang fra èn periode i livet til en anden, en krisetid, hvor man pludselig ikke ved, hvilket ben man skal stå på. Ofte sammenlignes den med puberteten, blot med en masse af livserfaring i bagagen. Det handler ikke om, at livet før overgangsalderen ikke er værdifuldt. Tværtimod! Men livet i og efter overgangsalderen er lige så værdifuldt - blot på en anden måde. Og meget forskelligt.
Dybest set handler det om at turde tage ansvar for sit eget liv. Det er bestemt ikke ensbetydende med at være egocentrisk og ikke føle kærlighed til og omsorg for andre mennesker. Tværtimod. Det handler måske mest om at være et ærligt menneske, både over for sig selv og over for andre. Også selv om det kan have nogle omkostninger. På den anden side bliver man måske et tryggere menneske at være sammen med for andre? At sige fra og til på en ordentlig måde, uden alt muligt usagt udenoms "fjums", får måske himlen til at synes mere høj!
Bogen bygger på filmen "Kvinderum" plus mange af de interviews og samtaler, jeg havde med flere hundreder kvinder i den forbindelse. Bogen henvender sig til den halve million danske kvinder, der er omkring overgangsalderen (40-55 år), til alle de kvinder der er kommet igennem overgangsalderen og ikke mindst til dem af os, der er på vej ind i denne livsfae. Bogen indeholder ingen facitlister, men videregiver forhåbentlig en del gode ideer, nogen fortrøstning og ikke mindst, et større forståelsesværktøj.
Titlen "Kvinderum" e en poetisk fabuleren over alle de mangeartede rum, kvinder befinder sig i. Men rum hentyder også til det at få plads - eller snarere at give sig selv plads, og få mere spillerum.
Tak til alle de mange kvinder som har turdet dele deres oplevelser og følelser om meget private ting i deres liv med mig og andre.
Stine Korst
Januar 1994
