Kvinders sundhed - krop, psyke, harmoni
af Alice D. Domar og Henry Dreher
https://www.overgangsalderen.dk/word..._sundhed_a.jpg
Indledning
DEN UDSPRUNGNE ROSE
På hovedfagsstudiet havde jeg en oplevelse som viste hen på det der senere skulle blive min livsgerning. Jeg var tilmeldt et kursus i forebyggelsespsykologi for ph.d.-studerende på Albert Einstein College of Medicine i New York. Det tredje år skulle vi vælge vort medicinske speciale. Mit interesseområde var kvinders sundhed, derfor valgte jeg obsterik og gynækologi. Jeg var den første studerende i hele kursets historie som valgte dette speciale, hvilket viser hvor ringe opmærksomhed der ofres på psykens betydning for kvinders helbred. Lederen af Afdeling for gynækologi og obsterik indvilligede i at lade mig deltage i de medicinstuderendes turnusordning i obsterik og gynækologi , når blot jeg holdt mund med at jeg studerede forebyggelsespsykologi. Han ønskede ikke at lægerne skulle udsætte mig for forskelsbehandling.
På turnusordningens tredje dag deltog vi ved en vanskelig fødsel. Kvinden fik foretaget en episiotomi (klip i mellemkødet og nederste del af skeden), et kirurgisk indgreb for at udvide åbningen af vagina og lette fødslen. Alle de medicinstuderende flokkedes om den fødende kvindes bækkenregion for at studere episiotomien og dens følger. Men jeg befandt mig ved hendes hoved og stillede spørgsmål om hvad hun oplevede: Hvordan har du det? Gør det ondt? Jeg trøstede hende indtil barnet var bragt til verden, og hun var tydeligt lettet over at en af fagfolkene var lige så optaget af hendes følelsesmæssige tilstand som af den fysiske.
Jeg spekulerede på om min adfærd over for den fødende kvinde havde røbet mig. Hvis jeg blev ved med at tilbringe mere tid ved kvindernes hoved en ved bækkenpartiet, vidste jeg at spillet var ude. I stedet for at blive vrede over at jeg havde skjult hvilken afdeling jeg kom fra, anerkendte de øvrige studerende mine specielle færdigheder og gjorde god brug af dem. Når som helst en patient var bekymret for et kirurgisk indgreb, for en prøve der skulle tages eller en undersøgelse, blev det min opgave at tage mig af hendes sindstilstand.
Det blev klart for mig, at sådan som min rolle udviklede sig, var der ikke tale om en birolle i den højteknologiske lægevidenskabs teater. Jeg kunne se hvor megen gavn patienterne havde af den psykologiske støtte, hvad enten de var indlagt for at føde, få fjernet livmoderen eller blive behandlet for kræft eller endometriose. Det blev klart for mig at kvindernes psyke skulle behandles parallelt med deres forplantningsorganer. Næsten alle sygdomme der rammer kvinder, er forbundet med følelsesmæssig uro. Et større videnskabeligt bevismateriale og mine egne iagttagelser pegede i samme retning: psykologiske vanskeligheder kan hæmme den fysiske helbredelse. Jeg var inderligt overbevist om at en psykosomatisk indfaldsvinkel til kvinders helbredsproblemer var nødvendig. Og det var hvad jeg ønskede at medvirke til.
Gennem det seneste tiår er det lykkedes mig at realisere drømmen om at udvikle psykosomatiske metoder til at hjælpe kvinder med de mest almindelige helbredsproblemer. Jeg er i dag leder af forebyggelsesprogrammer for kvinder i afsnittet for adfærdsmedicin ved Deaconess Hospital i Boston, et af de vigtigste turnushospitaler for Harvard Medical School. Vort afsnit ledes af dr. Herbet Benson som er pioner indenfor det fælt der almindeligvis benævnes psykosomatisk medicin. Efter hvad jeg ved, findes der ikke noget tilsvarende program andre steder i landet. Jeg er også seniorforsker ved Mind/Body Medical Institute som er tilknyttet Harvard, og er grundlagt af og ledes af dr. Benson som forsknings- og uddannelsesfacilitet for psykosomatisk medicin.
Mine patienter er fælles om en række lidelser der alt for ofte sættes i forbindelse med kvinders helbredsproblemer: de er angste, isolerede og mangler kontrol over deres liv. Deres læger tilbyder dem medicinske og kirurgiske indgreb som behandling for de fysiske gener, men tilbyder dem sjældent noget som kan lindre de følelsesmæssige kvaler. Vore programmer er et tilbud om den nødvendige psykologiske behandling: stærkt virkende teknikker som gør det muligt for kvinderne at slappe af, ændre negative tankevaner, give udtryk for følelser og skaffe sig gode kanaler til social opbakning. Jeg har opdaget at metoderne også er anvendelige for sunde kvinder, som kan bruge dem til at bevare et godt helbred ved at afbøde stressfaktorers indvirkning på kroppen.
Når vore patienter benytter disse metoder, får de det ikke alene bedre følelsesmæssigt, men de bliver også hurtigere raske. Vore psykosomatiske metoder udgør ikke i sig selv en kur mod fysiske problemer; de skal kombineres med traditionel lægebehandling. Men de udgør en vigtig komponent i en behandling der opfatter kvinder som hele væsener, og ikke som maskiner hvis forplantningsorganer skal repareres.
I mit forebyggelsesprogram for kvinder har jeg set patienter overvinde de ubehagelige symptomer ved pms (præmenstruel spænding), menopausens hedestigninger og fortvivlelsen over at være ufrugtbar. Mine kolleger og jeg har dokumenteret disse gavnlige virkninger i en række publicerede undersøgelser. Vort materiale er offentliggjort og forbundsregeringen støtter os økonomisk så vi har mulighed for at videreudbygge vores forskning i psykosomatisk medicin for kvinder.
To af mine undersøgelser godtgjorde at et forbavsende stort antal kvinder som modtager psykosomatisk behandling for ufrugtbarhed, bliver gravide. Takket være en femårig bevilling fra National Institute of Mental Health (den amerikanske sundhedsstyrelse) er mine kolleger og jeg i færd med at gennemføre de første kontrollerede kliniske forsøg med psykosomatisk behandling af ufrugtbarhed, og vi sammenligner vores fremgangsmåde med to forskellige kontrolgrupper. Denne undersøgelse vil fremkomme med et klart svar på det forjættede spørgsmål: Kan psykosomatiske metoder hjælpe ufrugtbare kvinder til at få børn?
I Harvards afsnit for adfærdsmedicin har vi også gode erfaringer med psykosomatiske teknikker til behandling af patienter med underlivssmerter, brystkræft, underlivskræft samt spiseforstyrrelser, som særlig rammer kvinder. Endvidere har psykosomatiske metoder vist sig brugbare til at afhjælpe den angst og nedtrykthed som ofte ledsager kvinders somatiske sygdomme.
Psykosomatisk medicin som vi praktiserer det på Harvard Medical School er ikke baseret på magiske forestillinger, ønsketænkning eller uunderbyggede påstande. Vort arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser af biologi og adfærd.
Vor metoders effektivitet er bevist gennem vores forskning.
Jeg behandler patienter både individuelt og i grupper. Jeg afholder workshops i hele landet, hvor jeg lærer kvinder at de kan – og skal – bruge både hoved og hjerte i bestræbelserne på at blive raske. Mine patienter forstår instinktivt at håb, en følelse af kontrol og menneskelig kontakt er stærk medicin for krop og psyke.
I vore grupper får kvinder kontakt med andre som kæmper med de samme vanskeligheder. Disse forbindelser rummer en sådan styrke at mange kvinder gennem vort program får en fornyet følelse af mening og glæde, som om de har fået en følelsesmæssig transfusion. En kvinde ved navn Marion som deltog i en af mine grupper omkring ufrugtbarhed, blev gravid få uger efter at hun havde meldt sig til programmet. Men kort efter aborterede hun. Det var et frygteligt tab for hende; hunh havde i så lang tid og af al magt forsøgt at blive mor. Hun modtog varme telefonopringninger eller postkort fra hver enkelt af de femten andre i gruppen. Marion sagde, at det var det mest overvældende kærligheds- og støtteerklæring hun nogensinde havde oplevet.
Vi har alle kendt kvinder som har mistet modet på grund af kræft, ufrugtbarhed, gentagende aborter, svære underlivssmerter, spiseforstyrrelser eller alle problemer omkring overgangsalderen. Men ikke alene har jeg set kvinder bevare modet gennem sådanne kriser, jeg har set kvinder opdage hvordan de kan holde fanen højt. Faktisk får de
øget styrke, bevidsthed og evne til at tage vare på sig selv. Deres humoristiske sans synes at dukke frem fra sit skjul. Glæden vender tilbage til deres ægteskaber, parforhold og venskaber. Jeg har fungeret som en art jordemoder i denne proces for mange af kvinderne på mine kurser.
I bogen her giver jeg vejledning i hvordan man kan gøre en sygdomskrise til et positivt vendepunkt i livet.
Hensigten med bogen er at give en oplevelse som ligger så nær som muligt på det at få en individuel konsultation eller deltage i en gruppesession. Jeg beretter om patienter hvis kampe jeg tror minder om dine. Kvinder som har fundet lindring for deres symptomer og lidelser ved at følge de anvisninger på afspænding, følelsesmæssig helbredelse og
selvhjælpsbehandling som beskrives i bogen. Jeg håber du vil lade dig inspirere af deres forvandlinger og sejre. Uanset hvor alvorlig mine patienters tilstand er, opdager de at de
kan klare det og
kan komme videre med deres liv.
Jeg forsyner mine patienter med en række muligheder de kan benytte sammen med traditionel lægebehandling til behandling og forebyggelse af kvindesygdomme.
Jeg tilbyder dig de samme muligheder. Hver enkel repræsenterer en mulighed for gennem psyken at kontrollere velbefindendet. Alle styrker de helbredet ad psykosomatisk vej, og de er lige så anvendelige i forebyggende øjemed som til at lindre symptomer og forskellige lidelser.
De psykosomatiske metoder jeg underviser i, er meget varierede. ”Afspændingsreaktionen”, den medfødte evne til at reducere indre stress, er central i arbejdet med kvinder. Men afspændingsreaktionen kan udløses på mange måder, heriblandt meditation, fuld opmærksomhed og autogen træning. Måske kender du ikke alle disse begreber, men hver metode udgør et redskab til at opnå fred i krop og sind. Dr. Benson har ført bevis for at afspænding har en positiv psykologisk virkning. Vi har efterhånden også bevis på at ro i sindet virker befordrende på forplantningsorganernes sundhed. Jeg målsætter afspændingsteknikker efter de specielle kvindeproblemer du forsøger at håndtere eller forebygge.
Jeg underviser også i ”kognitiv omstrukturering”, en teknik indenfor kognitiv terapi som gør det muligt at betone de positive oplevelser uden at fornægte de negative sider. Du begynder at genvinde kontrollen over dit liv når du udskifter de negative tanker der normalt kontrollerer
dig. Kognitiv omstrukturering giver dig mulighed for at afkaste de mentale lænker der stammer fra plagsomme (som regel grundløse) forestillinger om for eksempel ”Jeg får det aldrig godt med min krop”, ”Jeg bliver aldrig rask” eller ”Jeg får aldrig en ordentlig karriere”.
Vi er nødt til at acceptere at følelser påvirker vort fysiske helbred. Men ligegyldigt hvor følelserne befinder sig på den negativ-positive skala, bør de aldrig gemmes væk eller undertrykkes i den ”positive holdnings” eller ”sundhedens” navn. Især vrede har for mange kvinder været en spøgelsesagtig følelse fordi de fra deres tidligste år er blevet opdraget til at være søde for enhver pris. Af hensyn til det følelsesmæssige og fysiske velvære er det bedst hvis kvinder anerkender hele den følelsesmæssige skala, fra vrede og sorg til lyst og glæde. Jeg giver dig vejledning i hvordan du kan undersøge og udtrykke følelser på en sikker og konstruktiv måde.
Det er ikke nødvendigt at være med i en støttegruppe for at mobilisere kilder til kærlig støtte. Jeg giver dig opskriften på hvordan du kan skabe et netværk af gode relationer i dit eget liv, sammensat af gamle venner, nye bekendte og familiemedlemmer.De af jer som har oplevet sygdom i ensomhed eller skjult smerten for jeres kære, vil mærke at social støtte er en virkningsfuld kur.
Hele vejen igennem henviser jeg til videnskabelig forskning som viser at de nævnte psykosomatiske metoder – afspænding, kognitiv terapi, følelsesudtryk og social støtte – fører til målelige fysiske og psykologiske forbedringer. Ved afsnittet for adfærdsmedicin på Harvard har vi påvist at en kombination af psykosomatiske metoder med de gængse behandlingsformer giver resultater, som langt overstiger dem man når med hver af de respektive metoder for sig.
De psykosomatiske metoder jeg underviser i, er ikke vanskelige at lære. Man skal engagere sig, men man behøver ikke at gå ind for en eller anden mystisk filosofi om helbredelse. De færdigheder jeg tilbyder, kan indpasses i den eksisterende livsstil, personlighed, filosofi og religiøse forestillinger.Hvordan kan det lade sig at gøre? Vort program er generelt tilrettelagt med henblik på at fremme indre fred, selvagtelse, glæde, gode forhold til andre og følelsen af at have kontrol over sit liv. Mine patienter med deres helt forskellige baggrund og personlighed kan gå ind for alle disse mål, fordi ethvert af disse mål udgør et vigtigt element i vor søgen efter helhed – et næsten universelt fænomen. Intet af målene tvinger os til at5 lade os begrænse af en tankemæssig eller følelsesmæssig spændetrøje. Når vi udvikler indre fred, selvagtelse, glæde, gode forhold til andre og en følelse af (sund) kontrol, betyder det at det som er vort helt unikke selv, kan trives i verden.
I denne bog finder du ikke en fortegnelse over oplysninger om alternativ behandling for kvinder som homøpati, akupunktur, aromaterapi og massage. Den findes allerede. Du finder heller ikke omfattende oplysninger om alle tænkelige former for almindelig behandling af en given sygdom. De findes også allerede. Det du finder, er psykosomatiske metoder skræddersyet til stressfaktorerne i din tilværelse eller dine helbredsproblemer – metoder som kan kombineres med almindelig eller alternativ behandling så du opnår det bedst mulige resultat.
Selv der ligger psykosomatiske metoder til grund for nærværende tekst, baserer bogen sig på principper som går ud over tekninkker. Den handler om kvinder som når nye højder af psykologisk og fysisk velbefindende.
Nye forskningsfelter viser os at krop og psyke er uadskillelige. Derfor er selvhjælpsbehandling er ensbetydende med at tage hånd om følelsesmæssige behov på alle niveauer. Og for kvinder betyder sammenhængt mellem krop og psyke noget særligt fordi vores fysiologi, den måde vi er indrettet på følelsesmæssigt og den måde kulturen påvirker os er speciel.Jeg har for eksempel opdaget at mange af os imødekommer behov hos mennesker som betyder noget for os (og sommetider også hos mennesker der ikke gør) længe før vi tager os af vore egne (behov). Jeg lærer mine patienter hvordan de kan behandle sig selv med den samme kærlige omsorg de så beredvilligt giver deres ægtefæller, partnere, børn, forældre og kolleger.
Hvor megen tid om ugen bruger du på aktiviteter der udelukkende handler om din fornøjelse og tilfredsstillelse? Uafhængig af deres helbredstilstand besvarer mange af mine patienter spørgsmålet med minutter frem for timer. Først bliver de forbavsede når jeg forklarer dem at denne mangel på tid til sig selv udgør en mulig helbredsrisiko. Men når først de få set nærmere på hvordan de lever deres liv, bliver de klar over risikoen. Måske burde det tidsrum man bruger på aktiviteter til glæde for sig selv, ses som en sundhedsmæssig lakmusprøve der er lige så vigtig som kolesteroltallet.
Hvorfor er tid til os selv så afgørende for sundhed og velvære? I den moderne verden bliver vi ofte overvældet af det dobbelte press fra karriere og familieliv. Mange er fanget i generationernes skruestik hvor teenage-børn og gamle forældre spænder vor omsorgsevne til bristepunktet. Vi bliver oversvømmet med budskaber fra medierne og undertiden fra familien om at vort selvværd afhænger af en slags ”superkvinde”-status, og det får os til at påtage os mere end vi kan klare. Resultatet er udmattelse, hjælpeløshed eller en skjult vrede som hele tiden truer med at bryde frem. Nogle mister følelsen af hvor elendigt de har det. Vi har ikke brug for videnskabelige undersøgelser – selv om der findes masser af dem – til at fortælle os at kronisk træthed, nedtrykthed og vrede er medvirkende årsag til fysisk sygdom. Vi forstår denne forbindelse instinktivt.
Det er derfor jeg lærer kvinder at egenomsorg er andet og mere end regelmæssige selvundersøgelser af brysterne, mammografier og screeninger for livmoderhalskræft, uagtet at disse også er vigtige. Egenomsorg betyder også at man hver dag tager sig tid til aktiviteter som kun har èt formål: opbyggelse af legeme og sjæl.
Når vi tilsidesætter vore behov, er det fordi vi mangler følelsen af at have gjort os fortjent. Vi er nødt til at acceptere at vi har ret til og endda ansvar for at være gode mod os selv. Derfor har jeg sat et helt kapitel af til den helbredelsens kunst som handler om at give sig selv næring. Jeg beskriver en psykosomatisk indfaldsvinkel som sætter kvinder i stand til at afdække den indre følelse af at have gjort sig fortjent, der hos så mange længe har ligget i dvale. Vi må komme i kontakt med kroppens behov, forkaste negative og dømmende tanker samt bruge vor evner for kommunikation til at tilfredsstille behovet for forhold til andre.
I virkeligheden er det at opbygge selvagtelse lige så vigtigt for sundheden som kost og motion. I sin bog
Selvværd – den indre revolution hævder Gloria Steinem at ringe selvagtelse har forhindret kvinder i at realisere deres personlige og politiske potentiale. Psykosomatisk forskning antyder at ringe selvagtelse også forhindrer os i at opnå fuldkommen sundhed. Alle metoder der beskrives i denne bog , er på forskellig vis beregnet på at opbygge selvværd. Programmet som helhed gør at du føler dig mere sikker på dig selv, oplever at du har krav på omsorg og at du bliver bedre til at tage dig af egne behov.
Hvorledes udspiller disse forandringer sig i det virkelige liv? Jill var en af mine patienter hvis historie illustrerer den forandring som ofte finder sted hos kvinder i vore psykosomatiske programmer. Da hun meldte sig til det ti-ugers psykosomatiske program for ufrugtbarhed, havde hun i fire år svinget mellem store forventninger og knuste håb. Jill og hendes mand havde prøvet hver eneste højteknologiske kur mod ufrugtbarhed deres specialist kunne tilbyde, alt sammen uden resultat. Da jeg mødte Jill til den indledende samtale, græd hun hele tiden. Da hun deltog i den første gruppesession, græd hun hele tiden.
Jill var på randen af en klinisk depression. Men hun holdt fast ved programmet, og hverken hun eller de andre i gruppen kunne forudse resultatet. Fra begyndelsen var Jill forbavset over at de andre ikke blev irriterede over hendes vedværende gråd. I stedet for at dømme hende, tog de hende til sig. De forstod præcis hvordan hun havde det og sagde det til hende. Deres medfølelse gjorde hende godt.
Ved anden session græd Jill mindre. De færdigheder hun lærte, gjorde hende i stand til at dæmpe sin uro og ændre selvvurderende forestillinger. Under tredje session fyrede hun en vittighed af. Som ugerne gik viste det sig, at Jill var en overstadigt munter kvinde som var i stand til at vende op og ned på gruppen med sine historier og vittigheder. Hendes livfulde personlighed, der havde ligget i dvale i årevis grunden den stress barnløsheden medførte, kom gradvis til syne.
Den niende session varede hele dagen og kvindernes partnere deltog. Under den rejste Jills mand sig og takkede hele gruppen for at de havde ”givet mig min kone tilbage”.
Mod slutningen af denne mindeværdige dag sagde jeg til Jill at hendes udvikling mindede mig om en rose der sprang ud, med de tæt sammenpressede kronblade der langsomt åbner sig for at afsløre blomstens pragt. Jills proces med at springe ud havde glædet gruppen på samme måde som den glædede hende og hendes mand. Ved den tiende og sodste session havde Jill roser med til alle de andre gruppemedlemmer. To måneder senere ringede hun mig op med en nyhed: hun var gravid. I dag er Jills datter Susan en sund og energisk pige på seks.
Det krævede mod af Jill at deltage i gruppen, og hun var nødt til at tage vore metoder alvorligt for at holde ud, men resultatet overgik hendes vildeste forventninger. Vi kan ikke være sikre på at hun blev gravid som resultat af at hun deltog, men vi kan være forvissede om at hun fik glæden tilbage efter at have mistet humøret i årevis.
Jills historie illustrerer på en helt basal måde processen med den psykosomatiske behandlingsmåde for kvinder og formålet med den. Kvinder som lider, kan finde indre fred. De kan tage imod støtte fra andre kvinder og mændene i deres liv. De kan genfinde deres holdepunkt og genoplive evnen til at glædes over dagligdagens begivenheder, uanset hvor unetydelige de måtte være.
Ved at følge bogens program kan du nå til en lignende oplevelse, hvad enten du går ind i en formaliseret gruppestruktur eller ej. Ligesom Jill kan du genopdage din sande natur, der ofte tabes i den tummel som skabes af sygdom, ulykker eller dagligdagens almindelige besværligheder.
Når du tager den udfordring op bogen præsenterer for dig, vil det helt sikkert øge dit psykiske velbefindende. Ifølge vor forskning, er det også sandsynligt at du vil opleve færre stressrelaterede sygdomssymptomer. Du har en god chance for at mindske pms, hedestigninger og kroniske smerter. Muligheden for at forbedre det fysiske helbred omfatter tilmed kræft, som det antydes i forskning udført af dr. David Spiegel fra Stanford University og dr. Fawzy I. Fawzy fra UCLA.
Trods alle disse mulige gevinster er programmets hovedformål
følelsesmæssigt velvære. Hvis du sætter næsen op efter den store gevinst i form af en vfanskeligt definerbar ”kur”, kan du blive fanget i for store forventninger. Din sindstilstand svinger med gårsdagens diagnose, dagens symptomer eller morgendagens resultater af prøver. Når det sker, slapper du ikke længere af for at slappe af eller opbygger din selvtillid for dens egen skyld. Dine anstrengelser mister styrke og autentitet – hvis den eneste grund til at du forandrer dig er - at du vil slippe af med en sygdom.
Psykosomatisk behandling fungerer godt som supplement til piller og andre ordinationer, men den kan ikke benyttes på samme måde som dem. Ingen velanskreven psykosomatisk kliniker vil nogensinde sige: ”Udfør dine afspændingsøvelser og ring til mig i morgen.”
Du får mest ud af psykosomatisk behandling hvis du sætter næsen op efter den gevinst der hedder
følelsesmæssig sundhed. På den måde afvejer du ikke alle dine anstrengelser i forhold til de lægelige resultater. Når den fysiske gevinst viser sig – og det gør det som regel – skal du acceptere den som en vidunderlig
sidegevinst til det at leve livet fuldt ud og i glæde.
Vi har skrevet bogen for jer der ønsker at forebygge sygdom og forbedre helbredet. Vi har også skrevet den for jer der har specifikke helbredsproblemer eller sygdomme. Hvert kapitel i første del. ”Psykosomatisk behandling for kvinder”, gennemgår èn psykosomatisk metode – hvad den består af og hvordan du kan anvende den. Disse kapitler henvender sig til alle læsere: kvinder der ønsker at forbedre deres helbred og forebygge sygdom, såvel som kvinder der ønsker at benytte psykosomatiske teknikker som behandling for særlige problemer.
I anden del: ”Kvinders helbredstilstand, behandling for kvinder”, vier vi et kapitel til hver af de syv helbredsproblemer som hyppigt rammer kvinder. Disse kapitler beskriver hvordan man kan sammensætte psykosomatiske metoder til et integreret behandlingsprogram der retter sig mod netop dit helbredsproblem. Du vil se udtalelser fra kvinder som deler dine symptomer, din frygt og dit håb, og du lærer at få udbytte af en omfattende psykosomatisk indfaldsvinkel.
Når man bruger psykosomatisk behandling til at kontrollere sit velbefindende, bliver man aldrig ”offer” for sygdom. Vi gengiver den psykosomatiske behandler, lægen Rachel Naomi Remens ord som lyder:
”Ethvert offer er en overlevende som ikke har opdaget det endnu.”
Du kan undgå at blive offer ved at forstå hvilke bemærkelsesværdige, helbredende og regenererende kræfter der findes i dit indre. Jo, du har selvfølgeligt brug for traditionel behandling for alvorlige sygdomme, og du har brug for ordentlig ernæring og motion for at holde dig energimæssigt og præstationsmæssigt på et rimeligt niveau. Men budskabet som stadig ikke er blevet hørt og forstået fuldt ud, kan opsummeres ganske enkelt:
psyken er roden til kvindens sundhed.
Kvinders sundhed - krop, psyke, harmoni
af Alice D. Domar og Henry Dreher
https://www.overgangsalderen.dk/word..._sundhed_a.jpg
Sideantal: 472
Indbinding: Hæftet
Forlag: Borgen
Udgivet: 17-02-2000
ISBN: 87-21-01058-7
