Citer:
Indledning
Overgangsalderen kalder vi på dansk den livsepoke, hvor kvinder går fra den fase af livet, hvor man kan få børn, til en ny og endnu ukendt livsperiode. I virkeligheden en meget smuk betegnelse, der markerer en forandring, en overgang, hvor man som kvinde kan se tilbage på andre livsepoker: barndom,pubertet og siden den periode, hvor vi havde mulighed for at etablere os selvstændigt eller i parforhold, men først og fremmest hvor vi havde en, i hvert fald teoretisk, mulighed for at få børn. Menopausen er den anden af de danske betegnelser for overgangsalderen, en fordanskning af den tidligst kendte betegnelse, nemlig den franske la Menespausie, der betegner ophøret af menstruationerne.
Menstruationernes ophør vil nogle kvinder opfatte som et tab, andre som en befrielse. Det afhænger fuldstændig af, hvor vi står i livet og hvilke ønsker og erfaringer vi har kunnet få opfyldt. Nogle kvinder vil, som i andre livsepoker, se tilbage på et liv, der er levet med savn og bitterhed - nu er muligheden for at få det, man havde ønsket sig, der måske ikke mere. Andre vil se fremad og se nye muligheder for livsindhold i det liv, der ligger foran dem. Nogle vil glæde sig over de nye generationer, deres ungdom og mulighed for liv og børn. Andre vil se på dem med misundelse og deraf følgende afstandstagen og had. Alle disse ting vil være afhængige af vores indre selvbillede og muligheder.
Fordomme om overgangsalderen
I overgangsalderen er vi udsat for påvirkninger fra omgivelserne i en grad, som de færreste af os gør os klart. Især gennem de sidste århundreder har der nemlig været et behov for at tage afstand fra, ja, man kan endda tale om frygt for kvinder, der bliver ældre. Det har givet sig udslag på mange måder. Kvinder der nærmede sig 50 års alderen, er bl.a. blevet betegnet som hekse og furier, og den skæbne man forudsagde for dem var, at de ville blive syge, tykke og aseksuelle, når de kom i overgangsalderen.
Klimakteriet er endnu en betegnelse for overgangsalderen, det er en fordanskning af det græske ord klimakter, der betyder et trin på stigen, her i betydningen alders- og udviklingsmæssigt.
Vi kender i virkeligheden stadig den meget negative holdning til klimakterielle kvinder, nu siges det som regel blot lidt mere indpakket, fx i svigermodervittigheder. Her ser man heksen, svigermor der tyranniserer og dominerer hele familien. Og ofte er hendes udseende næsten også en heks`.
Men også den lægelige spådom om, at vi får det dårligt fysisk og psykisk, og at vi, fra vi er midt i fyrrerne, helst skal behandles for ting, der slet ikke har med klimakterielle forandringer at gøre, ligge det samme budskab. Den negative holdning til midaldrende kvinder ser vi faktisk ikke mindst afspejlet i den klimakterieopfattelse, som en del af den lægevidenskabelige verden står for. Jeg betegner det "står for", fordi lægevidenskaben, her som mange andre steder, har været med til at legalisere en bestemt kvindeopfattelse, der var og endnu til en vis grad er udbredt i samfundet. Men også en klimakterieopfattelse, der gør kvinder angste for, hvad der kommer til at ske. I de få undersøgelser - strot set kun skandinaviske - der findes om forventninger til klimakteriet sammenholdt med hvordan det faktisk opleves, finder man, at kvinderne menr, at andre kvinder må have flere symptomer end dem selv, simpelt hen fordi de ikke selv har oplevet overgangsalderen så slem, som det var blevet dem fortalt. Undersøgelserne viser også, at kvinderne overvejende har deres viden fra læger, og ikke som man skulle forvente fra veninder og slægtninger.
Viden giver styrke og tryghed
Det er min erfaring, både fra mit eget og andres liv, at det er meget lettere at leve på en god måde med sin krop, dens svingninger og symptomer, hvis man ved hvad det er der sker og hvorfor. Derfor vil jeg i bogens sidste afsnit medtage nogle ting om kroppen, der ikke kun har med overgangsalderen at gøre, men om hvordan kroppen fungerer. Jeg placerer det der, så de, der kender det eller synes det er for svært, blot kan springe over. Jeg tager det med i denne sammenhæng, fordi det er min erfaring, at selv om der i dag undervises i kroppens biologi i skolerne, ligesom der skrives om det meget i de trykte medier, så er det overraskende hvor lidt, selv meget højt uddannede ved, om deres krop.
Min baggrund om at skrive om overgangsalderen
Min baggrund for at skrive denne bog er, at jeg er uddannet læge og siden er blevet speciallæge i psykiatri. Gennem alle årene har jeg sideløbende arbejdet med de mange fysiologiske, psykologiske og sociale forhold i kvinders liv både i forskning og undervisning. Siden 1987 har jeg haft ansættelse som lektor i medicinsk kvindeforskning ved Københavns Universitet.
Den medicinske kvindeforskningts formål er at undersøge og formidle viden om kønnets betydning, specielt med vægtning på kvinders forhold, samt påpege hvor der sker undertrykkelse af kvinder. det har vist sig tiltagende nødvendigt, for arbejdet har vist, at masser af forskning indenfor sundhedsområdet ikke bare er begået af mænd, men også er udført på mænd og siden overført til kvinder, på trods af mænds og kvinders meget forskellige biologi. Den medicinske kvindeforskning har således efterhånden fået en vigtig betydning i hele den vestlige verden.
Jeg vil gerne sige tak til de mange kvinder, der gennem årene har skrevet til lægebrevkasserne, først i bladet Kvinder, siden i Alt for damerne, hvor jeg har besvaret breve i snart 20 år. Det har givet mig en unik lejlighed til at få indbliki i andre kvinders liv og få kendskab til områder af livet, som de stod usikre i forhold til. Men jeg står også i taknemmelighedsgæld til den store gruppe kolleger og andre samarbejdspartnere, som gennem årene utrætteligt har været med til at tage spørgsmål om kvinders liv og livcyklus op. Og ikke mindst arbejdet med at morvirke en stigende sygeliggørelse af normale forhold hos kvinder.
Birgit Petersson
