Oprindeligt indsendt af Eva Lydeking-Olsen
Indledning
Jeg har længe haft lyst til at skrive en bog om knoglesundhed og knogleskørhed. Mit eget behov for at fordybe mig i emnet opstod i forbindelse med min første graviditet i 1988 og fødslen af Naja Simone i januar 1989.
Jeg spiser ikke nævneværdige mængder af mælkeprodukter og ost, og den calciumberigede sojamælk kom først på markedet senere. Med min viden om ernæring havde jeg ikke svært ved at sammensætte en kost, som dækkede de forskellige behov for "knoglenæring" og mineraler, men jeg opdagede hurtigt, at meget af det, der blev skrevet om knogleskørhed, var utroligt ensidigt.
Simone blev ammet - meget - i 3 år, mens jeg samlede materiale fra nær og fjern og skrev de andre bøger. I vinteren 91-92 gik jeg i gang med at skrive for alvor og nåede at få overblik over det indsamlede materiale samt skrive de første 3 kapitler.
Så meldte Ane sin ankomst, og da jeg ikke kan skrive, mens jeg er gravid, blev bogen lagt væk. Fire måneder efter fødslen følte jeg mig klar til at skrive lidt igen - og det har så været en stor udfordring at få plads til det i en travl hverdag med to livlige børn, klinik og klienter samt evigt kimende telefon. Vi anatte så Iben Døy til at være 10-armet blæksprutte i stedet for mig, og hun har været til stor hjælp i processen.
Min kære mand, Helge, har hjulpet med et utal af opgaver, inkl. beregning af opskrifterne, og så har han skrevet de sidste to kapitler. - Og sparket mig i seng, så jeg har fået en fuld nattesøvn et par gange om ugen.
Envidere tak til.... (...)
Jeg har førhen kun skrevet, når jeg var inspireret, og denne gang har inspirationen så måttet indfinde sig på kommando, når der var tid og ro. Mari-Lene har hjulpet med det.
Det er mit håb, at bogen kan læses af både "læg" og "lærd", dvs. at jeg har ramt et niveau, der er grundigt nok til, at professionelt sundhedspersonale har udbytte af den. Og som samtidigt er klart nok til, at alle, der måtte have behov, kan læse det og plukke det ud, som tiltaler den enkelte. Hvis jeg hermed kan være medvirkende til at spare en del af min egen og kommende generationer for knogleskørhed, er det fint.
Og da bogen også rummer anvisninger på et ernærings-, motions- og kosttilskudsprogram, som kan bruges af de, som er i risiko, og de, som allerede er afkalkede, kunne det måske friste nogle til at gøre en indsats til at bygge de skrøbelige knogler op igen, bedre livskvaliteten og forkorte rekonvalescenstiden ved knoglebrud.
Selvfølgelig er det velkomment med flere undersøgelser af, hvordan en flerdimensionel indfaldsvinkel, som den her beskrevet, virker (ud over den ene undersøgelse som er gennemført) på forskellige befolkningsgrupper. Men at afvente undersøgelser med 5-10-20 års obesrvationstid bør ikke afholde nogen fra at gøre en indsats selv.
Der er forsket nok i calcium og D-vitamin alene, men alt for lidt i de andre væsentlige nutrienter (magnesium, silicium, bor, strontium osv.), og det skal selvfølgelig gøres. Forskningsmøllen maler bare så langsomt, og som kvinde og menneske har jeg ikke lyst til at se endnu en generation tabt på gulvet med knogleskørhed.
De her anbefalede indfaldsvinkler er ufarlige og bivirkningsfrie - så de kan bruges med det samme af de, der har lyst til at gøre noget godt, nærende og opbyggende for sig selv - inklusive knoglerne.
Eva Lydeking-Olsen
Købehavn, juni 1993
