Citer:
Den normale søvn
Den normale søvn inddeles i 3 faser: Overfladisk søvn, dyb søvn og REM-søvn (REM betyder rapid eye movements og refererer til de hurtige øjenbevægelser, der ses i dette søvnstadium; REM-søvn kaldes også drømmesøvn). Natten indledes med overfladisk søvn, og gradvis udvikles den dybe søvn. Efter ca. 11/z times søvn optræder den første REM-søvn. Dernæst gentages mønstret en eller to gange: overfladisk søvn, dyb søvn og REM-søvn. Resten af natten forekommer stort set kun overfladisk søvn, afbrudt af REM-perioder der er længere sidst på natten end først på natten.
Evnen til at falde i søvn
Træthed og søvnighed har sin egen døgnrytme. Ved en normal døgnrytme, hvor man sover om natten og er vågen om dagen, er man mest vågen og har den største præstations- og ydeevne om formiddagen. Midt på eftermiddagen øges trætheden forbigående, og man kan let falde i søvn. Først på aftenen øges præstationsevnen noget, for igen at falde hen mod natten. Om natten er man mest træt og falder hurtigere i søvn end på noget andet tidspunkt af døgnet.
Træthedens egen døgnrytme gør, at man ikke kan sove `på kommando', og at der er tidspunkter på døgnet, hvor det normalt er svært at falde i søvn.
Søvnens aldersforandringer
Søvnen er en tilstand, der ændres livet igennem. Med alderen ændres følgende:
· Søvnlængden: Generelt nedsættes søvnlængden, når man bliver ældre. For at opnå en regelmæssig døgnrytme bør man derfor gå senere i seng.
· Dyb søvn: Ældre mennesker sover mindre dybt end yngre, når man analyserer søvnen med nutidige metoder. Nye metoder og større viden om aldersforandringerne i hjernen kan dog tænkes at ændre de nutidige opfattelser.
· Opvågninger: Ældre har flere opvågninger i løbet af natten end yngre. Hertil kommer måske vandladningsforstyrrelser eller andre sygdomstilstande, som også giver opvågninger og dermed yderligere forstyrrer nattesøvnen.
Søvnbesvær
Søvnbesvær er et problem, som næsten alle oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Typisk er det et forbigående fænomen, som opstår i relation til en akut begivenhed, positiv eller negativ, og som forsvinder igen, når det akutte er overstået. Hos nogle fortsætter søvnproblemet dog, selv om belastningen er væk.
Søvnbesvær ses hos ca. 25% af personer over 65 år. Mange omtaler aldrig søvnbesværet for en læge, og bliver derfor aldrig tilbudt en professionel udredning eller behandling.
Flere undersøgelser tyder på, at søvnbesvær ikke er en del af den normale aldringsproces. For personer over 65 år gælder, at kvinder, aleneboende personer, personer med kendt depression og personer med et handikap hyppigere udvikler søvnbesvær. Søvnbesvær synes derimod ikke knyttet til demens.
Det typiske søvnproblem hos ældre er, at søvnen forstyrres af mange opvågninger, men søvnregistrering viser, at personer med kronisk Søvnbesvær ofte sover mere og længere end de selv opfatter.
Årsager til søvnbesvær
Søvnbesvær bør opfattes som et symptom og ikke i sig selv en sygdom. For at finde den korrekte behandling har patienter med søvnbesvær derfor krav på en nøjagtig diagnose af den bagved liggende årsag.
Psykologiske eller psykiatriske tilstande som bl.a. stress, angst og depression er årsag til søvnproblemer hos mere end halvdelen med søvnbesvær.
Kronisk søvnbesvær kan også i sig selv medføre stress, der hos udvalgte menes at kunne udløse sukkersyge af den ikke insulinkrævende type. Kronisk søvnbesvær menes desuden i sig selv at kunne udløse en depression, så påvirkningerne går begge veje.
Årsager:
· Dårlig søvnhygiejne Stimulanser (kaffe, te, cola mv.) Lys, støj, sult eller overmæthed.
· Vaneskabt søvnbesvær Dårlige søvnvaner Forkerte forventninger eller manglende viden.
· Psykologiske eller psykiatriske tilstande Stress, angst og depression.
· Medicin- og alkoholindtagelse.
· Medicinske sygdomme, herunder smerter Kroniske sygdomme.
· Døgnrytmeforstyrrelser Konstant sengeleje pga sygdom Demens Skifteholdsarbejde og jetlag efterlange flyrejser.
· Søvnbesvær uden kendt årsag (kun hos et fåtal)
Behandling
Behandling af Søvnbesvær bør rettes mod den udløsende årsag, idet søvnproblemet dermed ofte vil forsvinde eller mindskes.
Akut søvnbesvær (varighed højst 2-3 uger) forsvinder oftest af sig selv, og derfor er behandling måske unødvendig. Ved akut søvnbesvær kan man dog godt tage sovemedicin i få dage.
Ved kronisk søvnbesvær (varighed over 6 uger) er det meget vigtigt at finde årsagen til søvnbesværet og rette behandlingen mod denne. Generelt må sovemedicin frarådes som eneste behandlingstilbud til denne gruppe.
Sovemedicin - virkninger og bivirkninger
Sovemedicin bør som hovedregel kun anvendes ved det akutte søvnbesvær i et meget afgrænset tidsrum. Ikke desto mindre er der mange, der indtager sovemedicin fast hver dag i årevis. Ældre mennesker bruger generelt mere sovemedicin end yngre.
Sovemedicin nedsætter indsovningstiden, mindsker antallet af opvågninger om natten og undertrykker i nogen grad den dybe søvn og REMsøvnen. Det menes, at nyere typer sovemedicin påvirker søvnen mindre.
Ideelt bør sovemedicin kun virke i det tidsrum, man ønsker at sove. Hovedparten af den sovemedicin, som fås i dag, virker dog væsentligt længere. På grund af en nedsat lever- og nyrefunktion kan virkningstiden blive ekstra lang hos ældre. Den lange virkningstid giver problemer dagen efter med træthed, søvnighed og nedsat opmærksomhed. Hertil kan komme nedsat reaktionsevne, nedsat hukommelse og depression samt kvalme, hovedpine, lavt blodtryk og svimmelhed, som kan medføre fald. Med sådanne bivirkninger er det ikke hensigtsmæssigt at give sovemedicin til ældre.
Næsten al sovemedicin tilhører en lægemiddelgruppe (benzodiazepiner), som ved længere tids brug medfører tilvænning. Det betyder, at pludseligt ophør kan give abstinenser, bl.a. i form af udtalt søvnbesvær, hvorfor det er nødvendigt, at nedtrapning sker gradvis over en periode. Efter årelang indtagelse bør aftrapningen ske over måneder. De nyeste præparater af sovemedicin menes at give mindre tilvænning end de ældre.
Behandling uden brug af lægemidler
Angsten for ikke at kunne falde i søvn forstærker søvnproblemet. Gode søvnvaner er en form for adfærdsbehandling, der skal ændre personens søvnvaner og dermed gøre det lettere at falde i søvn - men de er ikke en garanti for, at man faktisk falder i søvn. Musik eller anden form for afspænding inden sengetid kan hj ælpe nogle. Det samme kan motion i form af en gåtur med eller uden hund, eller med naboen, senest 4 timer før sengetid.
10 sovebud
· Frygt ikke søvnløsheden. Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode. I øvrigt sover man ofte mere, end man tror.
· Løs ikke dagens problemer om natten. Undgå krævende hjernearbejde og større fysisk aktivitet inden sengetid og slap isredet af med en bog eller lignende.
· Gå kun i seng, når du er søvnig. Det skal være en slags refleks, at man falder i søvn, når man ligger i sin seng. Brug derfor kun sengen til søvn (og sex)
· Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn. Angsten for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde en vågen. Sengen kan på denne måde hindre søvnen, og derfor er det bedre at stå op, når man ikke kan sove.
· Stå op på samme tidspunkt hver dag. Hjernen har et indre ur på ca. 25 timer, som nulstilles hver dag, når man står op. Stå derfor op på samme tidspunkt hver dag ligegyldigt hvor lidt eller meget, du har sovet. Det gælder også i weekenden og på fridage.
· Sov ikke om dagen. Hvis man har problemer med at sove om natten, må man ikke sove om dagen. Hvis det samlede søvnbehov er fx 6 timer, og man har sovet 2 timer til middag, er der kun 4 timer tilbage til nattesøvnen.
· Drik ikke kaffe, te eller cola om aftenen. Alle fødeemner med koffein virker opkvikkende og stimulerende. Det gælder også chokolade.
· Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Sult eller overmæthed virker stimulerende og kan forhindre søvnen.
· Brug ikke alkohol som sovemedicin. Man falder ofte hurtigere i søvn, når man har alkohol i blodet, men så længe der er alkohol i kroppen undertrykkes det normale søvnmønster, og søvnen er mere overfladisk med flere opvågninger. Herved forringes søvnkvaliteten, hvilket medfører træthed dagen efter.
· Brug ikke sovemedicin regelmæssigt. Noget sovemedicin virker også hele næste dag, og meget sovemedicin giver tilvænning. Sovemedicin virker i øvrigt bedre, hvis man tager en tablet af og til frem for hver aften.
Afdelingslæge,
Citer:
Søvnproblemer - fakta
Af Poul Jennum, overlæge dr. med
Hvad er søvnproblemer?
Alle kender fornemmelsen af at sove dårligt. Men hvis man spørger folk, hvad de egentlig mener med 'dårlig søvn', dækker det over vidt forskellige ting. Nogle gange drejer det sig blot om variation i søvnbehovet. Søvnforskere arbejder derfor med en opdeling af søvnproblemer i hovedgrupper, som gør det lettere at finde årsagen og dermed den rigtige behandling.
Insomni - når man ikke kan sove:
Her er problemet grundlæggende, at man ikke kan sove. Nogle kan ikke falde i søvn. Andre vågner tidligt eller mange gange i løbet af natten. Oftest har folk også en subjektiv følelse af at sove dårligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har behov for at sove i løbet af dagen.
Hypersomni - når man sover for meget:
Hypersomni betyder egentlig, at man sover for meget. Selvom man sover mange timer om natten, er man stadig ikke udhvilet og falder nemt i søvn i løbet af dagen. Derudover findes en række sjældnere søvnforstyrrelser.
Hvor mange har søvnproblemer?
De fleste har oplevet en nat med dårlig søvn. Hos enkelte er søvnproblemerne imidlertid til stede hver nat, og resulterer i reduceret ydeevne om dagen. Det er lavet mange undersøgelser både i ind- og udland om hyppigheden af søvnlidelser. De fleste søvneksperter angiver, at 10 - 15 procent af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Der er imidlertid stor variation i hyppigheden, afhængigt af alder og køn.
fem til ti procent har insomni
tre til fem procent har svær hypersomni
Jo ældre man bliver, jo mere klager man over dårlig søvn. Der er også langt flere kvinder end mænd med søvnproblemer. Kønsforskellen har været omdiskuteret, og nogen mener, at mænd har lige så mange søvnproblemer, de er bare ikke så gode til at indrømme det.
Hvad skyldes søvnproblemer?
Årsager til insomni
Der kan være mange årsager til, at man ikke kan sove. Når problemet kun har varet kort tid, taler man om akut insomni, hvis problemet har varet mere end to til fire uger taler man om kronisk eller langvarig insomni. Akut insomni skyldes oftest stress, det kan være, fordi man skal til eksamen, eller fordi man er bekymret over sit liv. Sorg- og krisereaktioner kan også give akut søvnløshed. Kronisk insomni kan have en række årsager.
Sygdom og psykiske lidelser
En almindelig årsag til langvarige søvnproblemer er depression, og det er derfor specielt vigtigt at undersøge eventuelle psykiatriske lidelser. Smertetilstande, hjertesygdomme, kløe, og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen.
Medicin og koffein
En del medikamenter giver søvnproblemer, og lægen bør vurdere, om patienten kan skifte præparat, eventuelt ændre tidspunkt for medicineringen. Kaffe indeholder et stof (koffein), som er et aktiverende middel. Patienter med søvnproblemer bør derfor undgå kaffe og andre koffein-holdige produkter (te, cola) efter klokken 17.
Årsager til hypersomni
Abnorm træthed og trang til at sove i løbet af dagen kan skyldes en lang række sygdomme: blodmangel, lungesygdomme, hjertesygdomme og kræft er nogle af de vigtigste. Også psykisk sygdom kan give abnorm trang til at sove. Ved søvnapnøe skyldes trætheden om dagen, de forstyrrelser i søvnen, som mange små pauser i vejrtrækningen om natten giver. Narkolepsi er en sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Ofte falder folk i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolepsi kendt for, at man pludselig kan falde sammen, fordi al muskelkraft forsvinder.
Forstyrrelser i døgnrytmen
Problemer med døgnrytmen kan både give insomni og hypersomni. Her findes nu nye behandlingsmuligheder, såsom lysbehandling og melatonin. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange med søvnproblemer der har et døgnrytmeproblem, men nyere viden kan tyde på, at dette er hyppigere end tidligere antaget. Specielt almindeligt er det sandsynligvis hos ældre, som har let ved at vågne meget tidligt om morgenen. Her vil lysbehandling måske kunne forlænge søvnen med en til to timer. Også yngre personer, særligt teenagere, kan lide af døgnrytmeforstyrrelser. Typisk kan de unge have store problemer med at falde i søvn før klokken to til tre om natten, og er umulige at få op om morgenen. Dette kan dreje sig om såkaldt forsinket søvnfasesyndrom. Den antagelig bedste behandling for en sådan tilstand er lysbehandling og/eller melatonin. Sovemidler bør undgåes. Behandlingen bør rettes mod hovedårsagen, og tilpasses hver enkelt patient.
Andre årsager
Af og til finder man ingen speciel grund til søvnproblemerne. Specielt kan dette gælde patienter med langvarige søvnløshed. Behandlingen vil da være noget anderledes, men alligevel kan mange hjælpes.
Baseret på en tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr. med.
