Islams syn på kvinder.....
De fleste af os kender til det ene eller det andet eksempel på, hvorledes kvinder betragtes som værdiløse, hovedsagelig i Den Tredje Verden.... Det er dog de færreste af os, der kender tilstrækkeligt til at kunne have en fuldgylig holdning og en sand fornemmelse af det kvindeliv, der indtil 25-20 år efter Anden Verdenskrig - har eksisteret i skyggen og væk fra det, der har formet vores verdensopfattelse.
I dag lever mange af os side om side med disse Kvindeliv, dog fortsat uden helt at kunne begribe, hvordan disse kvinder lever og dermed påvirker vores eget liv her i smørhullet.
På Humanistisk Debatforum skriver een af disse kvinder, en medsøster i kønnet men ikke i oplevelsen af den daglige tilværelse om, hvordan dette billede ser ud i hendes egen virkelighed. En rystende læsning....
Af Nahid Riazi, onsdag d. 27. juni, 2001
Religionen i mange af de såkaldt islamiske lande er et stærkt politisk middel, der er i stand til at kontrollere mennesker og holde i hvert fald halvdelen af befolkningen, nemlig kvinderne, uden for indflydelse.
Islam er en af de religioner, der har et meget klart syn på og holdning til kvinder. Denne religion har indtil nu, pga. den historiske udvikling og forholdene i Mellemøsten og de arabiske lande, fået lov til at have stor indflydelse på menneskers liv. Islam spiller i dag ikke alene en rolle i mange menneskers liv ñ den måde, de skal opføre sig på, og det forhold, de skal have til hinanden ñ men denne religion er også en bevægelse, der prøver at få den politiske magt i verden. Derfor skal man tage den alvorligt, både pga. dens indflydelse på menneskers hverdag og de forhindringer for et liv i lighed og frihed, den skaber, og pga. den politiske betydning, islam som bevægelse har.
Islam er ikke bare en tro. Den har sine egne love og regler om f.eks. hvem fjenden er, og hvordan de skal straffes, hvem der må deltage i samfundsaktiviteter, og hvem der skal holde sig hjemme og ikke blande sig i politik, hvordan man kan beholde magten og udvide islams styre i hele verden, osv.
Det faktum, at man i dag - under påvirkning af verdens udvikling og pga. de forskellige bevægelser - praktiserer de islamiske love i mindre grad, eller at nogle er begyndt at liberalisere de fundamentale religiøse love og regler, har ikke noget med religionens indhold og rolle at gøre.
Kvinder, og det er lige meget, om de befinder sig i Iran, Afghanistan, Sudan, Saudi-Arabien eller Kuwait, skal opdrages efter de regler og traditioner, der på en eller anden måde bliver behersket af islam. Kvinder og piger skal være lydige, tage sig af mandlige familiemedlemmer og bevare familiens ære. Kvinden skal beskytte sin dyd, kontrollere sig selv, blive kontrolleret af det omgivende samfund og skjule de lyster og ønsker, som ethvert menneske naturligt kan have. Kvindens lyst og ønsker betragtes som noget farligt og ødelæggende for mænd, og derfor skal hun beherskes ved hjælp af regler, love og straf.
Kvinden skal ikke vise følelser. Hun skal helst indrømme, at hun ikke har nogen følelser. En god kvinde vil endda indrømme, at hun er tilfreds med, at der er regler og love, der behersker hende og hendes krop og bevægelser.
Det er hende, der skal passe på ikke at ophidse mændene med sin opførsel, sin påklædning eller endda sin stemme. Derfor skal hun dække sig med slør og gemme sin feminitet. En god kvinde har kontrol over sig selv, og hvis hun ikke vil opføre sig ordentligt, er det de andres opgave at banke hende på plads. Hvis det heller ikke hjælper, kan man med god samvittighed slette hendes eksistens.
For man skal markere kvindens plads tydeligt, og på den måde forhindrer man andre kvinder i at gøre oprør og bestemme over deres liv.
Når man studerer de islamiske love, finder man en masse regler, der netop handler om kontrol og straf. Straf i både denne verden og i den anden. Selv om man mener, Koranen kan fortolkes på flere måder, er der mange eksempler fra denne hellige bog, der ikke kan misforstås eller mistolkes. I Koranens Sure Alnesa, vers nr. 34, kan man læse, hvornår mænd må straffe deres koner. »Mænd har ret til at herske over kvinder pga. den overlegenhed, som Gud har bestemt... Så velegnede og lydige kvinder passer på deres mænds besiddelser i tilfælde af mandens fravær. Og hvis I (mænd) frygter kvindernes modstand og ulydighed, skal I først give dem råd og undgå at gå i seng med dem, og hvis de stadigvæk ikke hører efter, straf dem ved at slå dem, og hvis de hører efter, har I ikke mere ret til at straffe dem, da "Gud er stor".
Et andet sted i Koranen kan man finde, hvordan man ellers skal straffe kvinder, når deres opførsel er upassende: »For de kvinder, der laver upassende/grimme handlinger, hent fire (mandlige) muslimske vidner. Hvis de aflægger vidnesbyrd om deres upassende handling, så behold dem i hjemmet indtil deres dages ende, og indtil Gud viser dem den rigtige vej«. (Alnesa, vers nr. 15, Koranen på arabisk og persisk).
I islam er manden den fornuftige og har derfor hovedrollen i familien og i samfundet. Det er hans interesser, der tages som udgangspunkt. Han må tilfredsstille sit seksuelle behov med loven om kvinders underkastelse og om flerkoneri. Hans behov for mad og pleje skal udføres af kvinder, og derfor er kvindernes opgave først og fremmest at ordne det huslige arbejde og opfylde mandens behov.
Antallet af kvinder og unge piger, der flygter til krisecentrene, er et bevis på sammenstødet mellem kvindernes krav og behov og religionens indblanding i deres liv.
I Sura Anesa, vers nr. 2, læser man om flerkoneri som en ensidig »ret« for mænd: »Vi (at vie) med de kvinder, der er bedst for jer, to eller tre eller fire af dem, og hvis I (mænd) frygter ikke at være retfærdige over for dem, vælg så kun én, ellers skal I nøjes med jeres tjenestepiger«.
Mens mænd har ret til at gifte sig med flere ugifte kvinder, er straffen for ikke at holde sig fra andres koner at blive stenet ihjel. For kvinden er denne straf gældende, når man opdager, at hun har haft seksuel omgang med andre end sin egen mand. Men da det er kvinder, der er under konstant kontrol, er det også i højere grad dem der bliver udsat for denne straf.
Omkring skilsmisse er det også mandens interesser, der er hovedpunktet. En mand kan købe sig en kvinde og smide hende ud, når han har lyst, bare han har råd til at betale for det. De islamiske overhoveder betragter denne betaling som en ret for kvinder, og mener at islam går ind for kvinderettigheder, siden man har denne lov.
Men i islam er forholdet mellem manden og kvinden sådan, at kvinden bliver betalt, og derfor skal hun opgive sig selv, sin selvstændighed og selvbestemmelse. Manden har pligt til at skaffe mad, tøj og bolig til kvinden. Til gengæld skal kvinden føde og passe børn, gå i seng med manden, når han har lyst til det, ordne det huslige arbejde, acceptere mandens overordnede rolle og hans ensidige ret til at bestemme i vigtige spørgsmål, og endda bestemme om kvinden må arbejde eller studere.
Så jeg ved ikke rigtig, hvor meget man kan kalde mandens betaling til kvinden for en kvinderettighed! Jeg ser det mere som fastholdelse af kvindens status og hendes afhængighed af manden, og i mange tilfælde en form for prostitution. Han betaler, og derfor skal han også have ret til at bestemme endda over kvindens krop.
Kontrol, kontrol og atter kontrol. Det er nøgleordet i islam i forhold til kvinder. På et tidspunkt kan kontrollen blive opfattet af kvinden selv som selvbevidsthed og selvbestemmelse og betragtes som en del af hendes identitet. Dvs. at man efterhånden accepterer religionens bestemmelser som den eneste livsform, der er passende for én. Og derfor kan man acceptere den som ens eget valg. Man sætter ikke spørgsmålstegn ved slørets betydning eller spørger sig selv, hvorfor man overhovedet skal dække sig. Arrangerede ægteskaber ses som noget naturligt. Man spørger ikke, hvad der vil ske, hvis man ikke synes om alle de friere, forældrene finder, hvis man forelsker sig i en person, som det ifølge religionen er forbudt at gifte sig med. Det bliver altsammen en naturlig del af ens liv.
De synlige problemer opstår, når en pige vil vælge en anden måde at leve på, en anden påklædning, når hun selv vil finde sin mand eller en kæreste, tage til klassefester, og når hun opfører sig »anderledes«. Disse piger kan tydeligt mærke, at der ikke eksisterer nogen valgmuligheder i en praktiserende muslimsk familie eller samfund!
Indoktrinering i hele opvæksten, netværket, som stort set fungerer på samme måde og har kontrolrollen, og de synlige og usynlige trusler, der fastholder kvinderne i deres rolle, er med til at få disse kvinder og piger til at tro, at begrænsningerne er deres eget »valg«.
De praktiserende muslimer kalder mange af skævhederne i islam for traditioner, der ikke har noget med islams indhold at gøre. De påstår, at f.eks. tvangs- og arrangerede ægteskaber er noget, folk selv har fundet på. De vil gerne have, man adskiller islam og traditionerne. Der findes mange eksempler på, hvordan islam og de tilhørende traditioner hænger sammen. De traditioner, der praktiseres der, hvor islam hersker, kunne ikke eksistere side om side med religionen, hvis de ikke var i overensstemmelse med den.
F.eks. når pigernes dyd og beskyttelsen af den betragtes som noget alvorligt i de praktiserende muslimske familier, og man endda er parat til at dræbe en pige, der ikke passer på sin dyd (som er familiens ære), siger man, at det ikke har noget med islam at gøre. Her skal man kigge på religionens overordnede syn på kvinder, deres seksualitet og deres forhold til mænd. I islam er det vigtigt, hvem en kvinde er gift og får børn med. Straffen for seksuel omgang uden for ægteskabet er hård, og for gifte kvinder er det stening. Dvs. at man begraver kvinden til halsen og kaster sten på hende, indtil hun dør! Dette er et tegn på, hvor vigtig kvinders og unge pigers seksuelle forhold er i islam. Mange andre traditioner og regler (selv de, der ikke nævnes i Koranen) er blevet skabt for at fastholde og kontrollere kvindernes seksualitet. Her kan man se sammenhængen mellem den ene og den anden tradition og islams grundlæggende syn på, hvordan seksuelle forhold mellem mænd og kvinder skal være.
Det bemærkelsesværdige er stigningen i antallet af kvinder, der bevidst modsætter sig de reaktionære og tilbagestående religiøse love, bestemmelser og traditioner, der står i modsætning til deres liv, ønsker og krav. F.eks. er antallet af kvinder og unge piger, der flygter til krisecentrene, et bevis på sammenstødet mellem kvindernes krav og behov og religionens indblanding i deres liv.
Der har altid været kamp mellem religion og modernisme. De forskellige samfund i Mellemøsten har været under forandring og påvirkning fra resten af verden. Kampen mellem nyt og gammelt, mellem reaktionisme og modernisme, mellem undertrykkelse og frihed har altid foregået i disse samfund.
Religionen i mange af de såkaldt islamiske lande er et stærkt politisk middel, der er i stand til at kontrollere mennesker og holde i hvert fald halvdelen af befolkningen, nemlig kvinderne, uden for indflydelse. Den er en bevægelse, der ikke kan tolere anderledes tænkning, holdninger og opførsel. I dag kan man se, hvad der i virkeligheden kan ske, når denne bevægelse tager magten, og hvordan de grundlæggende rettigheder bliver blæst bort. Netop det gør denne religion »interessant«, og det er derfor det er vigtigt at betragte denne religion som noget, der skal betragtes politisk og ikke bare som en tro, man kan sige sin mening om. Den skal tages alvorligt, ligesom man tager alle andre farlige bevægelser alvorligt.
Det er på tide, man forstår, hvilken politisk betydning og rolle islam har i dag, og hvor vigtigt det er at være opmærksom på dens udvikling.
De religiøse bevægelser med deres islamiske stater, organisationer, institutioner, med religionens love, traditioner og indoktrinering ødelægger i dag millioner af menneskers liv og ofrer dem for et bestemt politisk formål.
Kilde: arkivhum.tripod.com/p342.htm
Hmm... jeg ved ikke om Humanistisk Debatforum fortsat eksisterer. Jeg kunne i hvert fald ikke finde en gyldig URL på Nettet, men indlægget ligger nu her, i tilfælde af, at også arkivet skulle evt. lukkes ned.
