Musik som medicin

Musik som medicin - Lyd, musik og terapi
Lyd, musik og terapi.
Af Audun Myskja

https://www.overgangsalderen.dk/word...dun_Myskja.jpg

Oversat fra norsk af Mogens Wenzel Andreasen.
Original: Den musiske medisin (Cappelens Forlag, 2000).
343 sider
Udgivet 10/2 2005 af Borgens Forlag
ISBN 87-21-02415-4

Om bogen

"I fremtiden vil menneskene blive nødt til at beskytte sig mod støj med samme agtpågivenhed, som de i dag beskytter sig mod bakterier." – Robert Burton[/color]

Musik er et sprog for sig selv. Det er musikkens natur at påvirke krop og følelser og det gælder uanset om vi lytter til musik eller selv frembringer toner og lyde med stemmen.

Musik påvirker og bringer minder og stemninger frem. En sang i radioen kan bringe en hel ungdomsperiode tilbage. En anden sang kan give fugtige øjne, eller få fødderne i gang, så man ikke kan sidde stille. Et bestemt tonefald i en stemme kan ramme som et hårdt slag eller føles som et blidt kærtegn.

Lyd og musik påvirker vore sindsstemninger og hele atmosfæren mellem mennesker. Og mere end det, for ny forskning har vist, at lyd og musik indvirker på alle levende organismer fra potteplanter til menneskefostre og dyr.

Denne bog behandler emnet lyd og musik som terapi. Den er skrevet som en håndbog for mennesker, som simpelthen er glade for sang og musik og som bruger begge dele terapeutisk hver dag, måske uden at tænke over det.

Forfatterens baggrund er præget af mødet mellem et medicinsk fagmiljø og et "alternativt-medicinsk" miljø, som arbejder efter forskellige kriterier. Hvor fagmiljøet er baseret på forskning, er det alternative miljø baseret på udforskning.

Ud fra sin erfaring med patienter og en omfattende indsigt i videnskabeligt arbejde inden for området viser Audun Myskja os hvilke terapeutiske muligheder, der gemmer sig i lyd og musik. Som læge og musikudøver åbner han for spændende perspektiver i krydsfeltet mellem lægekunst og musikterapi.

Bogen er krydret med en lang række eksempler, citater, øvelser, anekdoter og patient*historier, der giver eksempler på musikkens helbredende virkning, både hvad angår psykiske og fysiske lidelser. Der beskrives forskellige dyreforsøg. F.eks. med køer, som lytter til Mozart og giver betydeligt mere mælk end køer som lytter til rockmusik. Vi får indsigt i, hvordan musikken påvirker os på mange forskellige niveauer – helt ned til celleplan, og vi får forslag til, hvordan vi kan bruge musikken som forebyggende medicin. Hvis vi f.eks. vælger klassisk musik med mindre udtalt rytmik og lav volumen, mens vi spiser, vil vi spise langsommere og i mindre mængder, end hvis måltidet bliver ledsaget af kraftig rytmisk musik.

Bogen indeholder desuden en diskografi og et udvalg af velegnede musikstykker. Bogen er et sandt skatkammer af viden inden for et bredt spektrum af, hvordan musikken påvirker os.

Audun Myskja er overlæge på GERIA (Ressurs-senter for alderspsykiatri/aldersdemens) i Oslo. Han har læst psykologi og religion, er uddannet i DCM (Dementia Care Mapping), i neurologisk musikterapi og har fulgt en lang række kurser og seminarer inden for musik, afspænding, meditation og selvhjælp. Han underviser på flere uddannelser og har for sit arbejde med musik som terapi modtaget to priser af Den norske lægeforening. Audun Myskja er norsk repræsentant i den internationale forskningsorganisation Musica Humana.

---

Meget mere om bogen inkl. uddrag af Forord, Prolog og Indledning i emnet - Musik som medicin - Lyd, musik og terapi.

»Musica Humana«

»Høresansen er den eneste sans, der ikke er dæmpet hos patienter ved anæstesi under operationer og hos dybt bedøvede patienter på intensiv afdelingerne,« fortæller professor Lars Heslet, der er overlæge og klinikchef på Rigshospitalet, og det har været inspirationskilden til et stort anlagt forskningsprojekt, »Musica Humana«, hvis kerneelement er musik. Terapeutisk: musik som medicin.

Projektet har været undervejs i 4 år. Omkring 20 patienter var involveret i forløbet, den tværfaglige forskningsgruppe omfatter 20 læger, sygeplejersker og psykologer, mens oboisten og komponisten Niels Eje er ansvarlig for den musikalske del.

Ideen bag projektet er, at netop lydmiljøet har stor indflydelse på patienters velbefindende, deres angst og stress-niveau og det vil igen sige evne til restitution og helbredelse.

Musikken skal være fysisk beroligende, den skal være mentalt stimulerende, og den skal altså tilpasses omstændigheder, som både psykisk og fysisk er helt ekstraordinære. Professor Lars Heslet uddyber det lydmæssige aspekt med høresansen, som ikke er dæmpet under anæstesi under operationer og hos dybt bedøvede patienter på intensiv afdelingerne.

En musik, der vel at mærke ikke strømmer ud fra koncertsalen med den vesterlandske musikkultur, men udgår fra naturens egen lydscene. Niels Eje: »Jeg kan ikke forestille mig noget mere livsbekræftende end f.eks. lyden af forårsskoven, som vågner ved daggry, eller lyden af mågerne akkompagneret af havets bølger på en strålende dag ved stranden. Mange af de helt basale elementer i musikkens substans har naturen til overflod - rytmen i livets puls, naturtonerne og de klange, man kan skabe af dem - de helt utrolige melodier, som eksotiske fugle er i stand til at frembringe. Dette vil altid være en uudtømmelig kilde til inspiration.«

Hospitaler er støjende steder, det ved enhver på 6-sengsstuen. Der er lyd på. Der snorkes, stønnes, gurgles og mosles omkring i dynerne, og der er altid en, som ikke kan sove eller skal op og gå. For ikke at tale om placeringen ude på gangen, henne ved døren, der kan ligne en blanding af rundkørsel og trafikcenter.

Når øjeblikket nærmer sig, den mere eller mindre skæbnesvangre operation - og skæbnesvangert føles det jo på det subjektive føleapparatur - så akkompagneres den mentale alarm af lyde, der faktisk er designet til alarm. Det er bip-lyde fra teknikken, hvæselyde fra respiratoren og andet lydligt ubehag, der skal holde personalet til ilden, men som også forplanter sig til patienten. Her kommer musikken ind, for det er godtgjort, at selv en dæmpet baggrundsmusik har en positiv virkning på angst og uro.

Dokumentation
Støjen på hospitalsgangen. Den ængstelige patient. Den bedøvede muskel i det indre øre. De små udsving i musikkens styrke, der virker som støj, når man ikke kan ændre stivheden af trommehinden. Det er forklaringer på, hvorfor denne verdens skønneste frembringelser - den klassiske musik - ikke duer under visse, helt ekstraordinære, mentale omstændigheder. For denne musik er alt for dynamisk, alt for pågående og alt for sindsoprivende i en situation, der kalder på noget helt, helt andet. Det sker med MusiCure og projekt »Musica Humana«, og det er ikke kun opfindsomt - og såre sympatisk - det er lægende, det virker i praksis, det er musik som medicin, hvad følgende patientgrupper kan bekræfte:

• Ataraxia: Et projekt på Ålborg Sygehus, der beskrev musikeffekten på smerte, kvalme, velbefindende og angst i opvågningsafdelingen efter operation og narkose. Patientantal: 200.
• Intensiv afsnit 4131, Rigshospitalet: Kvalitativ undersøgelse af musikeffekt på patienter indlagt på intensiv terapiafsnit. Patientantal: 800.
• Kolibri: Odense Universitetshospital, der beskrev effekten af musik på 40 patienter i forbindelse med opvågnen efter store kirurgiske indgreb.
• Musik til hjertepatienter 1: Ålborg Sygehus, der belyste effekten af musik-miljø på patienter og personale i Kardiologisk Laboratorium. Patientantal: 200.
• Multicenter-opvågning: et projekt, der belyste effekten af designet lyd- og musikmiljø på patienter og personale i opvågningsafdelingen på flere geografiske destinationer (loftshøjtalere og høretelefoner). Patientantal: 550.
• Musik til hjertepatienter 2: et projekt, der beskriver effekten af specialkomponeret musik til hjertepatienter, spillet før, under og efter kardiologisk undersøgelse. Patientantal: 200.
• Multicenter-opvågning 2: et projekt der belyser effekten på den enkelte patient i perioder med og uden designet lyd- og musikmiljø. Patientantal: 350.

Reference: MusiCure vol. 1 »The Journey«, maj 2003, Gefion Records. Komp. Niels Eje. Musica Humana: Forskning i Musik & Lydmiljø på danske sygehuse. Folder fås på apoteket. Hjemmeside www.Musicahumana.dk, MusiCure hjemmeside: www.MusiCure.com

Health News 2003

Kilde: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cm...grp=8/menu=14/

Musik på hjernen

Hjerneforskerne kan se, at man bliver klogere at spille musik, og nu er lægerne begyndt at dosere musik som medicin til psykisk syge.

Radioen er fyldt med det. Det er nævnt under 'jeg elsker...' i enhver teenagers vennebog. Vi dyrker sex til det, vi bliver gift til det, vi bliver helbredt af det, vi græder af det, og vi tror selv, at vi kan, når vi har fået lidt under vesten.

For nogen har musikken en nærmest magisk kraft - men hvorfor er det egentlig, at lyde med forskellig frekvens i en bestemt rækkefølge er så godt for os?

Hjerneforskeren og jazzmusikeren Peter Vuust har spillet kontrabas det meste af sit 43 år lange liv. Siden 2002 har han været ansat af Det Jyske Musikkonservatorium og som én af de få herhjemme forsket i, hvordan musik påvirker vore hjerner. Det undrer hjerneforskerne, at musik overhovedet findes - at musikken har overlevet evolutionens kniv.

En teori går ud på, at musikken har overlevet, fordi den faktisk narrer kroppen til at tro, at musik er godt for os.

»Hjernen har et belønningssystem, som er indrettet til at frigive stoffet dopamin, når vi lærer noget nyt, når vi dyrker sex, når vi får fat i mad eller gør andre ting, som er godt for kroppen for at sikre artens overlevelse. Men systemet kan misbruges af for eksempel narkomaner, som bruger narkotika til at aktivere belønningssystemet i hjernen, og man kan jo ikke sige, at det gavner overlevelsen at være narkoman. Det er påvist, at musikken også aktiverer - og altså misbruger - belønningscenteret,« siger han.

Men det er ikke hele sandheden. En anden teori kaldes »Survival of the Sexiest«, og den går ud på, at hannen spiller musik for hunnen, så hun tiltrækkes seksuelt af ham. Det er ikke en teori, som Peter Vuust er helt vild med, »men det er jo åbenlyst, at rockmusikere er gode til at få deres gener videreført!,« som han siger.

Peter Vuust hælder mest til teorien om, at musikken hjælper os til at få følelsesmæssigt fodslag, at musikken simpelthen gør det nemmere for os at agere som en gruppe.

»Det jeg tror mest på er, at musikken har overlevet, fordi den hjælper med en social afstemning af følelser. Vi kan med musikken noget, som sproget ikke kan, og det er at kommunikere sammen i større grupper, og i evolutionsmæssig sammenhæng er det jo vigtigt, at gruppen kan arbejde sammen og opnå synergi.«

At spille gør godt
Men selv om det kan være svært at finde den præcise grund til at musikken findes, er det tydeligt, at den gør godt. Især hvis man spiller selv.

»Hjernen er plastisk, og det vil sige, at den ændrer sig efter, hvad den bliver brugt til. Der er meget, der tyder på, at man bliver bedre til at udtrykke sig verbalt, når man øver sig i at spille musik.«

Gennem de sidste par år har han scannet hjerneaktiviteten på musikere og ikke-musikere, mens de lyttede til musik - og scanningerne tyder på, at egenskaberne for sprog og musik (også musik uden tekst) overlapper hinanden. På den måde opstår der en synergi-effekt mellem de to.

»Hos musikerne blev den rytmiske musik behandlet præcis som et sprog. De reagerede med venstre hjernehalvdel, mens ikke-musikerne overhovedet ikke reagerede med venstre hjerne halvdel,« siger Peter Vuust og tilføjer, at andre forsøg også tyder på, at man bliver bedre til matematik af at spille musik.

»Derfor er det farligt, at man skærer ned på musikundervisningen i skolen og i gymnasiet. Men ud over de bedre færdigheder, er musikken selvfølgelig også i selv grund nok til at beskæftige sig med den,« siger jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust.

Hvad er Hitchcock uden lyd?
Om man tror på, at sjælen har sin egen lille krinkelkrog inde i hjernen, kan man kalde en smagssag. Men følelserne er ikke så mystiske. I hjernens limbiske system sidder vores følelser, de strenge som vi gladeligt lader komponister, filminstruktører - og udspekulerede elskere og elskerinder - spille på.

Vi vil have et kick, vi vil smelte indeni, og det skal løbe koldt ned ad ryggen på os. Ingolf Gabold er operakomponist og chef for TV-Drama på DR. Det er hans arbejde at få musikken til at »røre os«.

»Det som afgør, hvor stor og dygtig en komponist er, er hvor god han er til at manipulere med publikums følelser,« fortæller han.

I TV- og filmproduktion spiller musikken en kæmpe rolle som stemningsskaber. Prøv bare se en heftig Hitchcock-gyser uden lyd. Det er omtrent lige så skræmmende som birkelaminat.

»Når man i en film ser billede og lyd samtidig, bruger man cirka 70 procent af hjernens kapacitet til at afkode billederne, mens kun 30 procent bruges på musikken og lydene, og det betyder at dine forsvarsværker over for musikken er nede. Så er der frit slag for instruktøren.«

Et af instruktørens vigtigste redskaber hedder synæstesi, der hvor musikken og lydene spiller sammen med billederne og danner en ny betydning eller tolkning inde i publikums hjerne.

Det kan enten være ren underlægningsmusik, hvor en bryllupsscene har følgeskab af Mendelssohns bryllupsmarch, men det kan også være kontrapunktisk, som i Ole Bornedals »Nattevagten«, hvor de to ting spiller direkte mod hinanden og giver en ny mening. Her har han valgt at spille »Lille Lise let på tå - hun sa' bare: Gør det no'ed? Gør det no'ed?« samtidig med at morderen sprætter en prostitueret pige op.

»Billederne på skærmen viser noget sygt, dystert, perverteret, mens der spilles den ligefremme og naive børnesang. Så bliver din hjerne sat på overarbejde med at lave en følelsesmæssig og intellektuel overvejelse. Du bliver usikker, og derfor bliver scenen spændt endnu mere op,« forklarer han.

Musik kan erstatte medicin
I lægeverdenen er man også ved at få øjnene op for musikkens effekt på os. Nu har et hold af læger, musikere og terapeuter udviklet en særlig formel for musik, som skal gøre syge mennesker raske.

Per Thorgaard er ledende overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital og formand for organisationen Musica Humana, som siden 1998 har udviklet musik til landets hospitaler.

»Der er en forfærdelig larm på sådan en intensivafdeling. Der er respiratorer, der hvæser, maskiner der bipper, ventilation og senge der skramler, det er jo ikke særlig nemt for kroppen at slappe af og blive rask i sådan et lydmiljø. Du kan lukke øjnene, men du kan altså ikke lukke ørerne. Heller ikke mens du sover,« forklarer Per Thorgaard om grunden til, at han i 1998 gik i gang med at forsøge sig med musik som lydtapet på landets hospitaler.

Siden da har Musica Humana forfinet og testet musikken på over 3.000 patienter, personale og pårørende. Blandt andet på hjertepatienter som ellers altid har fået beroligende medicin, før de skulle ind til hjerteundersøgelse.

»Musikken kunne faktisk erstatte medicinen totalt, de slappede lige så meget af før undersøgelsen. For mig handler det om at erstatte noget teknisk med noget menneskeligt og at mobilisere en indre ressource hos folk selv, før man begynder at hælde gift i kroppen.

Komponeret til formålet
Musikken, som bliver spillet, er ikke bare en samling af overlægens yndlings CDer hjemme fra hylden. Det er komponisten og musikeren Niels Eje, som sammen med lægerne gennem flere år har udviklet musikken. Den består af flydende synthesizerlyde, bløde instrumenter som cello, obo og harpe blandet med lyde af sommerregn, bølgeskvulp, fuglefløjt og en knapt hørlig hjertelyd.

»Vi har også prøvet med almindelig musik som for eksempel Mozart. Det havde også en positiv effekt, men responsen på Niels' musik var klart bedre. Den klassiske musik svinger i volumenstyrke og har mere livlige passager, som ikke passer til vores brug,« fortæller Per Thorgaard.

På den psykiatriske afdeling på Horsens Sygehus har personalet lavet et forsøg, hvor man spillede Niels Ejes beroligende musik for 30 psykisk syge patienter, når de fik angstanfald, ikke kunne sove eller var plaget af stemmer. 26 ud af de 30 havde en behagelig oplevelse af musikken, og faktisk kunne personalet i mange tilfælde droppe den ellers så nødvendige beroligende medicin eller blot bruge mindre doser. Til foråret laves der et tilsvarende forsøg med de psykiatriske patienter på Sankt Hans Hospital.

»Hvis forsøget på Sankt Hans Hospital giver samme positive resultat, så bliver det sådan, man gør for eftertiden. Hvis man har et håndfast bevis på, at noget virker, så skal der være meget gode grunde til ikke at bruge det. Og så er det jo bare et spørgsmål om tid, før det bliver mere udbredt« siger Per Thorgaard.

Kilde: Søren Hebsgaard i Berlingske Tidende d. 27.12.2004

Musik som medicin - artikler

Vores musikalske hjerne af Lars Heslet, Overlæge, professor dr.med. (PDF)

Medicin og musik (PDF)

---

Musik som medicin

December 2003.
Forfatter: Per Thorgaard, ledende overlæge i anæstesi- og intensiv terapi, Nordjyllands Amt og leder af Musica Humana.

Indledning
Inden for det seneste årti er musikkens betydning for syge på hospitaler blevet et stadig mere veldokumenteret område. Musik anvendes således i stigende grad som supplement til den traditionelle medicinske eller kirurgiske behandling.

I det følgende gennemgås musikkens betydning for helbredelse af syge og restitution efter svær sygdom i fortid og nutid. Desuden en kort præsentation af nogle danske resultater vedrørende musikforskning på sygehuse.

Historisk perspektiv
Anvendelse af lyd og musik som en del af en helbredelsesproces har formentlig fundet sted i årtusinder og finder stadig sted i selv oprindelige kulturer verden over. Dette hænger formentlig sammen med en oldgammel opfattelse af sygdom som værende magisk og relateret til urfolkenes opfattelse af, at alt er besjælet. Træer, planter, dyr, sten og mennesker – alt er forbundet i en enhed.

Urfolkene mente, der er to virkeligheder: Den ”almindelige” virkelighed og den ”ualmindelige” virkelighed (åndeverdenen). For at få et bevidsthedsskifte fra den almindelige verden til den åndelige verden anvendtes og anvendes trommer og raslen. Stemmen bruges ofte også – enten monotont eller i enkle sange. Hele idéen var og er, at man ved denne adfærd var i stand til at rejse til åndernes verden for at hente hjælp, kraft til sig selv eller en person i nød.

Også i den nyere vesteuropæiske historie har musik spillet en central rolle i helbredelsesprocessen. I antikken opfattedes det musiske som redskab til at udtrykke virkelighedens væsen. Der var nær tilknytning mellem musik og lægevidenskab. Således var Apollon gud for både musik og lægevidenskab. Tanken om denne centrale forbindelse mellem verdens skabelse og urklange udtryktes også af den berømte matematiker Pythagoras, som mente at studiet af matematik og musik var bedste middel til at opnå sjælelig harmoni og renselse.

I middelalderen vandt kirken mere indflydelse og hævdede sin magt og ret til helbredelse af krop og sjæl. Helhedssynet på krop og sjæl gled i baggrunden. Lægen var på den tid en bredt orienteret person. Derfor blev det almindeligt, at lægen havde studeret forskellige videnskaber som astronomi, astrologi, musik, matematik, etik, metafysik og politik. Oftest var lægen en habil musiker. På Europas universiteter blev studier i musik og matematik forbundet. Medicinstuderende mestrede musik som adgangskrav til medicinstudiet. Hovedparten af de studerende underviste i musik sideløbende med medicinstudiet.

I 1700-tallet synes melankoli at være en udbredt sygdom. Der er fra den tid mange henvisninger til musikkens positive effekter. Man havde opfattelse af sygdom som et anspændtheds-fænomen i kroppens fibre. Sener og nerver blev således betragtet som menneskekroppens instrumentstrenge. Man havde opfattelse af, at musikken havde direkte anatomiske virkninger. Datiden mente specifikt, at musik kunne påvirke følelser og lidenskaber. Faktisk troede man at kende specifik musik til at kurere enhver sygdom.

Omkring 1800-tallet vandt det romantiske musiksyn frem. Man havde tro på musikkens evne til at formidle den subjektive følelsesoplevelse. Det var særligt i forbindelse med psykiske sygdomme, man brugte musik som påvirkningsmiddel.

Musikkens anvendelse som terapimiddel har i sin nuværende form rod i en opfattelse fra 1950’erne og 1960’erne, hvor musikterapien mere blev begrænset til pædagogiske og psykologiske emneområder. Inden for det seneste årti er musikkens effekt for syge på hospitaler dog blevet et stadig mere veldokumenteret område. Musik er således i stigende grad blevet et supplement til den traditionelle medicinske eller kirurgiske behandling.

Musik i det moderne sundhedsvæsen
Syge mennesker bliver indlagt på sygehuset for at blive raske, men den støj og uro, som til dagligt omgiver patienter på de fleste afdelinger, og den stress og angst, dette medfører, kan gøre dem mere syge.

Undersøgelser af forskellige musikformers betydning for patientgrupper og sygdomstilstande mundede i 2002 ud i en samlet international konklusion af, at der nu var medicinsk evidens for at musik anvendt på indlagte patienter, havde en gunstig effekt på stressniveauet og på vejrtrækningen.

Herudover foreligger der en række beskrivelser af positiv musikeffekt på hjertesygdomme, psykiske lidelser, stress og angst i forbindelse med operationer og andre behandlingstyper.

Læs mere om projektbeskrivelserne på Musica Humanas hjemmeside www.musicahumana.dk

Musik og effekten på kroppen
Musik har en effekt på os alle. Nogle former for musik taler særligt til kroppen – vi kan ikke lade være med at bevæge os, når vi hører den. Anden musik taler mest til følelserne og påvirker vores mentale tilstand.Selvom musik således har specifikke og betydende effekter og stort set ingen bivirkninger, kan musik ikke betragtes som sidestillet med de klassiske behandlinger, som eksempelvis lægemiddelbehandling og kirurgi.

Alligevel har musik en sikker effekt ved smertetilstande efter kirurgi, reumatiske lidelser og som palliation i livets sidste faser. Musik kan derfor fremme effekten af klassiske behandlinger uden omkostninger eller bivirkninger.

Hjernen og musik
Musik opfattes af mange forskellige dele af hjernen og har således indflydelse både på primitive dele og nyudviklede (intellektuelle) dele af hjernen. Især synes musikken at påvirke mellemhjernen, som er direkte forbundet til høreevnen (hørenerven).

Vores emotionelle hjerne (mellemhjernen) spiller en central rolle i vores musikopfattelse og i musikkens påvirkning af vores grundstemning. Musikkens evne til at påvirke vores grundstemning i en positiv retning vil således gøre vores samlede oplevelse af en situation eller et forløb mere positiv – også når det drejer sig om et hospitalsophold og en medicinsk behandling. På tilsvarende vis vil en musiktype eller en komposition, der giver os en negativ grundstemning påvirke vores opfattelse af sygdomsbehandling negativt.

Det er derfor vigtigt at anvende den ”rigtige” musik. Musikvalget må ikke være vilkårligt, men bør ske ud fra en dokumenteret effekt på syge (og personale).

Anvendelse af musik uden for hospitalerne
Næsten alle mennesker anvender musik i dagligdagen. Det kan være til afstresning, afslapning eller underholdning. Grunden er formentlig, at alle har brug for pauser eller perioder med eftertænksomhed uden for kraftig sansestimulering i det komplekse samfund, vi lever i.

Musik vil netop kunne skabe en sådan pause på samme måde som for eksempel yoga og meditation. De beskrevne effekter på vores musikalske hjerne (se under afsnittet: Hjernen og musik) svarer nøje til meditationseffekten, vel at mærke uden at man behøver være musikalsk.

Musikforskning i Danmark
Inden for sygehusverdenen er det i Danmark lykkedes at etablere en organisation med kompetencer inden for musikkomposition, psykologi, sygepleje, lægevidenskab og musikterapi. Denne organisation – MusicaHumana, som jeg er leder af – har gennem de sidste godt fire år udført videnskabelige undersøgelser af musikkens virkning på forskellige patientgrupper indlagt på sygehuse.

Projektet hviler på en hypotese om, at lydmiljøet på sygehuset har stor indflydelse på patienters velbefindende, angst og stressniveau samt på deres evne til restitution og helbredelse.

Denne hypotese har været søgt belyst i alle aspekter gennem organisationens arbejde.

Resultaterne af MusicaHumanas undersøgelser viser, at valget af musik og lydflader er af afgørende betydning for den positive effekt på patienterne.

Komponist Niels Eje har specielt med henblik på denne anvendelse skabt et unikt lyd- og musikprogram. Programmet bygger på en række specifikke principper inden for blandt andet rytmemønstre, harmoniske og melodiske strukturer og på en fler-dimensionel produktionsteknik, hvor redigerede lyde fra naturen indgår i symbiose med musikken på en ny og meget positivt virkningsfuld måde.

Det tværfaglige samarbejde mellem komponist Niels Eje og forskningsgruppen i MusicaHumana har betydet, at der nu foreligger videnskabeligt dokumentationsmateriale for anvendelse af specialdesignet musikmiljø for udvalgte patientgrupper.

Læs mere om emnet på MusicaHumanas hjemmeside www.musicahumana.dk

Konklusion
Musik og lydmiljø har fra urtiden til nutiden været anvendt som virkemiddel for helbredelse. Siden 1950’erne har musikmedicin primært udfoldet sig inden for pædagogiske og psykologiske rammer – i form af musikterapi.

I de seneste år har den naturvidenskabeligt orienterede lægevidenskab dog i stigende omfang indset, at anvendelse af musik og designet lyd kan medvirke til, at bedre patienters samlede tilstand og dermed positivt bidrage til deres oplevelse af sygdomsbehandlingen (og dens effekt).

Den danske organisation Musica Humana har gennem fire år arbejdet målrettet på at dokumentere effekten af specialkomponeret musik til forskellige patientkategorier på danske sygehuse. Flere af projektbeskrivelserne kan læses på Musica Humanas hjemmeside www.musicahumana.dk

Referencer

1. Evans D. The effectiveness of music as an intervention for hospital patients: a systematic review. J Adv Nurs 2002; 37(1): 8-18.
2. Thorgaard B, et al. Specially selected music in the cardiac laboratory – an important tool for improvement of the wellbeing of patients. Europ J Cardiovasc Nurs – accepted for publication.
3. White J. State of the science of music interventions. Crit care Nurs Clin North Am 2000; 12(2): 219-25.
4. Andersen KH, et al. Musikkens helende kraft. Projekt I musikpsykologi, Aalborg Universitet, 1997.

Kilde: http://web.archive.org/web/200803030...k_som_medicin/

NB: Oprindelig var her kun citater og link til kilden (Vifab.dk), men det oprindelige link til kilden har længe været "dødt", hvorfor artiklen nu kan læses her.

Mennesket sang før det talte

Den første konference i Danmark om musikterapi til rehabilitering af mennesker med hjerneskade fandt sted oktober 2005 i København. Videnscenter for Hjerneskade havde i samarbejde med Institut for musik og musikterapi, Ålborg Universitet, indbudt seks oplægsholdere - svarende til strengene på en guitar - og de gav hver især deres bidrag til en spændende og inspirerende dag i et musisk, neurologisk og terapeutisk perspektiv.


Af Peter Thybo ledende fysioterapeut, PD. alm. pæd.

Forestil dig en mor, der ammer sit spæde barn. Barnet ligger trygt og godt i moderens arme og varme følelser strømmer hver sin vej. De er ude, og da en kølig brise kommer, skutter moderen sig og tager barnet endnu tættere ind til sig. Barnet mister i et kort sekund grebet om det livgivende bryst og bliver straks urolig. Moderen nynner nogle lave beroligende toner, og barnet falder hurtigt til ro igen, finder brystet, virrer lidt med hovedet for at skubbe moderens brysthår til side, så det kan forsætte.

Jo, du læste rigtigt: Moderen har brysthår! Scenen foregår nemlig på savannen for mange, mange tusinde år siden, længe før mennesket havde fået et sprog. Men alligevel var der stor kommunikation igennem de lukkede læber, for det tidlige menneske havde mulighed for at give et musisk udtryk for deres stemninger og kunne på den måde ’fortælle’ den anden, at man var vred, urolig, tilfreds eller jeg elsker dig (Storr, 1992). Således kan man lidt firkantet sige, at mennesket sang før det talte, og derfor ligger musikken dybt forankret i os og har tæt kontakt med stemninger og ekspressivitet (Thybo, 1999). Af samme årsag er musik i allerhøjeste grad kommunikation mellem mennesker.

Musikterapi
Afstanden fra savannen ligger i både tid, sted og situation milevidt fra konferencen i musikterapi. Den blev afholdt en regnvåd oktoberdag i Pyramiden, Industriens Hus, i centrum af København. Men der er et vigtigt bindemiddel: Musikken i mennesker, musikken imellem mennesker og musikkens dybe betydning for mennesker!

Men hvad er musikterapi egentlig?
“Musikterapi er en behandlingsform, der retter sig bl.a. mod posttraumatisk amnesi og patienter, der har svært ved at kommunikere pga. afasi og/eller svækkelse af tale- og stemmefunktionen. Endelig er musikterapi velegnet som psykosocial intervention til at bearbejde patienternes traume og til at reorientere mod et nyt liv”.

Dette kunne læses i konferencefolderen af de ca. 100 fremmødte deltagere under ledsagelse af blide klavertoner inden starten. Definitionen trak tankerne et par tusinde år tilbage til f.eks. Kong David, der spillede på sin harpe for sin sjæl, så den kunne genoprette styrken, og græske Apollon, der var gud for både musik og lægekunst, for ikke at glemme Platon der mente, at der var en klar sammenhæng mellem bevægelser i musikken og sjælebevægelser. Det er bestemt ikke en ny opfindelse at kombinere musik med sundhed og helbred. Tværtimod.

Der var mange faggrupper repræsenteret på konferencen: Fysio-, ergo- og musikterapeuter, logopæder, socialpædagoger, psykologer, speciallærere og plejepersonale for blot at nævne et udpluk. Alle var spændte, for det var første gang man i Danmark indbød til en konference om musikterapi til personer med neurologiske lidelser. Dette til trods for, at musikterapi er en vigtig og veletableret del af rehabiliteringsopgaven i lande som Tyskland, Australien og USA.

Hanne Pallesen fra Videnscenter for Hjerneskade bød oplagt velkommen og første gæst på podiet var Niels Hannibal, musikterapeut og studieleder af musikterapiuddannelse ved Aalborg Universitet.

Hannibal fortalte kort om den 5-årige musikterapiuddannelsen, som man har kunnet tage på Aalborg Universitet siden 1981. I dag findes ca. 130 færdige kandidater i musikterapi fordelt landet over, fortrinsvis indenfor social- og distriktspsykiatrien, samt småbørns- og ældreområdet. Siden 1998 er der blevet produceret 13 Ph.d-afhandlinger, heraf tre indenfor musikterapi relateret til mennesker med hjerneskade.

Kan rockmusik virkelig være musikterapi?
Efter introduktionen var rammerne sat til den næste oplægsholder, Dr. Felicity Baker, leder af musikterapi-linien på University of Queensland, Australien. Baker har mange strenge at spille på, bl.a. som redaktør af The Australian Journal of Music Therapy. Hendes indlæg “Kan rockmusik virkelig være terapi”? havde et dobbeltbudskab, for det handlede også om musikterapiens generelle potentiale, hvilket var fint, da man stadig er i en opbygningsfase på området i Danmark.

Baker fortalte om brugen af musikterapi i forskellige sammenhænge i den rehabilitering og det tværfaglige team, hun er en del af. Det drejede sig om:

1. individuelle forløb med personer med talevanskeligheder, f.eks. afasi, dysartri1), dysphoni2) efter senhjerneskade,
2. træning og stimulation igennem de motoriske aktiviteter, der kræves for at kunne håndtere og spille forskellige instrumenter,
3. musik og samspil som et ekspressivt og psykosocialt bindemiddel mellem en gruppe af mennesker. Og hertil kom
4. arbejdet med børn og voksne med kommunikationsvanskeligheder f.eks. pga. autisme eller multihandicap. Således fremgik det, at musikterapeuter arbejder både med fysiologiske, kognitive, psykologiske, kommunikative, sociale og erkendelsesmæssige mål.

Clive, June, Tess – og alle de andre
Herefter tog Baker fat på sit hovedtema: At skrive sangtekster og melodier sammen med personer med hjerneskade, hvilket hun har gode erfaringer med. Processen involverer mange forskellige elementer – lige fra træning af sprogtekniske færdigheder til den kreative proces og det ekspressive udtryk. Netop igennem de to sidstnævnte får patienter mulighed for at bearbejde deres situation, og derved bliver musikterapi også en erkendelsesproces.

Baker viste flere videosekvenser fra sin praksis, hovedsageligt mennesker i 20 – 30 års alderen, der havde fået en senhjerneskade pga. blodprop, hjerneblødning eller ulykke. Det drejede sig f.eks. om:

• Clive, der var handicappet efter færdselsuheld, som reagerede meget kraftigt, når man rørte ham fysisk, men han kunne blive rørt af musikken og begyndte derigennem at slappe af.
• June, der var handicappet af en hjerneblødning, som altid – og med fare for sig selv – glemte at låse bremsen på sin kørestol, indtil hun sammen med musikterapeuten skrev en ’Låse-kørestol-sang’ og huskede det derefter.
• Tess, en kvinde hårdt ramt af Brochas afasi, hvis kommunikation var helt afhængig af pictogrammer og kropssprog, men som stædigt i sin kærlighed til Beatles-sange begyndte at synge og langsomt over et par år delvis genvandt sproget.
• Brendan, der havde dysartri og nærmest ingen kontrol over sin stemme, men som igennem sang og sangtekniske øvelser begyndte at kunne styre stemmen bedre.
• Amy, en 16 årig pige der efter en alvorlig motorcykelulykke havde udviklet svær dysphoni og var helt afhængig af en Lightwriter (talemaskine som kan udtale sætninger, der bliver skrevet). Sangen åbner imidlertid langsomt op for sproget igen, og i processen – hvor Amy stadig er på en institution og savner sin familie voldsomt – skriver hun en sang til mor, far og søstre med refrænet:

“I love you, I miss you
I wish I had you
I miss being around you
I just wanna come home
I just wanna come home”.

Baker spillede bl.a. denne sang. Kombinationen af Amys situation, den stærke tekst og et par velvalgte mol-akkorder aktiverede en tårekirtel hos flere af deltagerne, inklusiv undertegnede. Der var så stille i salen, at jeg tydeligt kunne høre sidemanden hviske: “Det er godt nok stærke sager, det her”.

Der var dog også mere lystige eksempler, f.eks. Martin og Rowans egen tekst over Gun’s and Roses nummeret “Sweet Child of Mine”. De to motorglade gutter havde kaldt deres sang “Sweet Ford of Mine”, velvidende, at det netop var deres betagelse af fart og køremaskiner, der havde gjort, at de nu sad sammen med Dr. Baker og forsøgte at genoptræne sproget efter færdselsuheldet.

Efter Bakers praktiske eksempler var man overbevist om, at den kreative proces med at skrive sangtekst og musik er et godt supplement i rehabiliteringen, men det fordrer, at musikterapeuten kan meget mere end at spille et instrument: Musikterapi er først og fremmest menneskearbejde!

Musikken og hjernen
Herefter overtog læge og hjerneforsker Kjeld Fredens dirigentstokken. Temaet var omkring musikken og hjernen, om musikalsk læring gennem oplevelse, forståelse og handling samt om, hvordan musikaktiviteter kan fremme den kognitive udvikling. Enhver, der har hørt Fredens holde foredrag ved, at det er sin sag at referere, for pointerne kommer som perler på en snor, knivskarpe, fulde af dybde og perspektiv og på vanlig vis tilsat et stænk humor.

Fredens indledte med sin vurdering: Musik er et vigtigt element i fremtidens rehabilitering, bl.a. fordi forskning peger på, at musik kan fremme koncentration og social intelligens, men også fordi både sprog og musik aktiverer og bruger en lang række fællesområder i hjernen. I disse år forskes der meget i musikalsk kognition: Hvad sker der i hjernen, når den arbejder med musik?

Og nu kommer paradokset: At beskæftige sig med musik er noget af det allermest komplicerede hjernen kan foretage sig, så hvorfor dog bruge det til personer, der har en hjerneskade, som har svært nok ved udføre andre og mere basale færdigheder?

Tidens betydning for læring og hukommelse
Et af nøgleområderne indenfor den kognitive forskning er fænomenet “tid”. I dag er der hypoteser fremme om, at viden, bredt set, organiseres i tid; tid er ganske enkelt et vigtigt kategoriseringsprincip, som knytter sig til de forskellige hukommelsessystemer mennesket har og får til at fungere (Tulvin, 2002). Hvis der er noget, der virkelig kan vise, hvad tid og tidsoplevelse er, så er det musik via de musikalske elementer som rytme og metrik, hvori der findes et informationsindhold, der slår sproget, og i denne sammenhæng dets begrænsede muligheder, med flere længder!

Samtidig står det klart, at når hjernen beskæftiger sig med musik, fremmes den mentale hastighed. Jo højere mental hastighed, jo bedre evne til informationsbearbejdning og dermed – i sidste ende – des bedre forudsætninger for at løse komplekse opgaver. Og så er vi tilbage til personerne med hjerneskade, hvor selv dagligdags gøremål kan virke som en uhyre kompliceret opgave. Musik stimulerer hjernens arbejde på mange områder, men først og fremmest ved at genetablere fornemmelsen for tid, hvilket som nævnt er vigtigt i et lærings- og hukommelsesperspektiv.

Musikterapi, teknologi og forskning
Så kom Dr. Simon Gilbertson på podiet. Han er uddannet i musikterapi på Nordoff Robbins Music Therapy Centre, London, og forsker nu for “Qualitative Research in Medicine” på universitet i Witten/Herdecke, Tyskland, hvor han også har til opgave at holde sig orienteret omkring de artikler, der skrives om musikterapi på verdensplan. Indlægget havde titlen “Musikterapi i tidlig behandling af mennesker med erhvervet hjerneskade”, et emne Gilbertson forskede i op gennem 1990’erne.

Ét af videoklippene fra Gilbertsons praksis var døbt “Fløjten er min stemme”.

Det drejede sig om Marcus, en ung mand der var blevet stærkt invalideret efter en motorcykelulykke og nu var uden sprog. Men med teknologiens hjælp kunne han alligevel være med i et musikalsk forløb, som han åbenlyst var meget optaget af. Marcus havde lidt kontrol over sin højre hånd, som han brugte til at styre en slags lommelygte, der var fastspændt på et stativ. Når lyskeglen ramte en plade, udløste det en behagelig panfløjtetone. Førte Marcus lyset mod venstre, gik tonen op og mod højre ned. Således var der to oktaver at improvisere på. Gilbertson sad ved klaveret og lagde en bund med rytme og akkorder i et langsomt tempo, og der var klart samklang, forståelse og kommunikation mellem de to.

Et andet klip viste en ung multihandicappet mand, som kunne spjætte lidt ud med det ene ben. Han blev i sin kørestol kørt hen til et slags klokkespil, så han kunne nå det med foden. Gilbertson spiller blidt på klaveret, afventende, men manden er tilsyneladende helt passiv. Pludselig kommer der en reaktion; han strækker benet ud og berører klokkespillet. Men et centralt spørgsmål for megen musikterapi melder sig: Laver han “musik” i et kommunikativt samspil eller laver han blot lyde?

Med udgangspunkt i sekvensen tog Gilbertson os ud i en uhyre teknisk gennemgang af en af de forskningsmetoder, han har udviklet for at afdække graden af kommunikation i musikterapeutiske forløb med meget handicappede mennesker. Og forskningen viser, at der hos en høj andel af patienter er tale om kommunikation, og at kommunikationen kan forstås af andre. Med andre ord og evidensbaserede resultater: Musikterapi virker!

Musikterapeuten som en vigtig samspilspartner for andre faggrupper
Programmet var nået til de sidste to indlægsholdere, Søren Hald, musikterapeut ansat på aktivitetscentret Høskov-Kollegiet i Århus, samt Rasmus Aagaard, leder af samme sted. Overskriften hed: “Musikterapi til mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark”.

Søren Hald gav nogle gode eksempler på, hvordan han brugte musikterapien på kollegiet, bl.a. musik, fantasirejser og tegneterapi som middel til at erkende handicap og livssituation. Et videoklip med en trommegruppe viste, at musikterapi bestemt også kan være sjovt, socialt og livsbekræftende. Rasmus Aagaard kunne bekræfte både effekt og værdi af at have fået en musikterapeut i huset, også som en vigtig samspilspartner til de øvrige faggrupper. Der er nu oprettet en fast stilling på kollegiet.

Lægeinstrumenter og musikinstrumenter
Brita Øhlenschlæger, sekretariatschef på Videnscenter for Hjerneskade, lukkede konferencedagen og fremhævede i sin afslutning de mange potentialer musikterapien har, hvilket dagen og de mange indlægsholdere på fornem vis også havde demonstreret med hver deres indgangsvinkel.

Musikken er i os alle og har en værdi i rehabiliteringsarbejdet; den har fat i en væsentlig og eksistentiel kerne, som det er vigtigt ikke bliver overset i et travlt, naturvidenskabeligt og evidensbaseret sundhedssystem. Lad mig derfor slutte af med Benny Andersens “Nomader med Noder”:
“Hermed et råd til Sundhedsstyrelsen og Worlds Health Organization:
Tænk ikke kun på lægeinstrumenter, men også musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring, skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong og et stænk Gustav Winkler eller noget i den dur. Musikken gør én svag på en måde, så man bli’r stærk”.

Kilder
Storr, A.: Music and the Mind. Free Press. New York. 1992.
Thybo, P.: Hvorfor bruge musik i fysioterapi? Fysioterapeuten (Norge), nr. 14; 10 – 14. 1999.
Tulvin E.: Episodic memory. From mind to brain. Annual review of Psychology 53: 1-25, 2002.

Internetadresser
• www.musik.aau.dk – Institut for musik og musikterapi, Aalborg Universitet.
• http://www.danskmusikterapi.dk/ – Musikterapeuternes forening.
• www.musictherapyworld.net – Hjemmeside omkring bl.a. forskning med musikterapi, review m.m. redigeret af Dr. Simon Gilbertson.
• http://www.peterthybo.dk/?page_id=2 – Læs mere om f.eks. bøger om musik, artikler om brugen af musik i fysioterapi m.v.

Kilde: http://web.archive.org/web/200706262...sp?PageID=1287 (Arkiveret Videnscenter for Hjerneskade)