Kirsten Thorups store roman fra 1982, 'Himmel og helvede', handler om mennesker, der normalt kun kommer i aviserne, når de er blevet ofre for en sædelighedsforbrydelse eller er bolighajer, så kan de få forsiden på Ekstra Bladet eller B.T. Kirsten Thorup trænger om bag overskrifterne, til de små mennesker bagved.
I 'Himmel og helvede' er handlingen henlagt til brokvarterene, nærmere betegnet Vesterbro, helt nøjagtigt Westend, og tiden er sluttresserne, hvor nye pornoforretninger skyder frem, og ludernes Istedgade heller ikke ligger mange skridt væk.
Da Kirsten Thorup udsender 'Himmel og helvede', plotter hun Vesterbro direkte ind på det litterære landkort, samtidig omskaber hun Vesterbro til et eventyrligt, mytologisk sted, der ligger lige tæt på Bibelen og pisserenden. Sjældent er så mange mennesker blevet ekspederet både til himlen og til helvede i én og samme bog, hvad der også er interessant set med spirituelle 90'er-øjne, hvor der er langt mellem de kvalificerede himmelfarter og helvedsudflugter.
Det er ikke kun de to hovedpersoner: Klinikdamen frk. Andersen og den unge violinspiller Maria, som kommer af sted. Det sker også for hustruen Jasmin, ligesom mændene: Bolighajen Bols og tjeneren Jonni bliver tvunget til afgørende ændringer i deres liv.
***
Romanen lægger ud i Westend. Den 57-årige frk. Andersen er nede i Bols' lille, rodede kiosk. Frk. Andersen får øje på Bols' kone Jasmin:
»Ansigtet var furet og gråt som om støv og snavs var vokset fast til det. Hendes lille sammenknebne mund sad oppe under næsen og var malet med blålilla læbestift. Og hendes hænder - frk. Andersen gøs - var sorte som om hun boede i en kulkælder. Hun måtte være et ulykkeligt menneske. De ulykkelige vasker sig ikke. Men beskytter sig bag skidtet og varmer sig ved det. Frk. Andersen havde selv hvide liljehænder og hørte ikke til de ulykkelige«.
De to meget forskellige kvinder frk. Andersen og Jasmin bliver senere forbundsfæller, for ikke at sige venner. Kirsten Thorup er dybt ironisk og dybt venlig. Sjældent er mennesker - og da især kvinder - blevet taget så alvorligt i deres allerinderste længsler, og sjældent er deres begrænsninger blevet fortalt så åbent. Kirsten Thorup lægger den inderste nervetråd i kvinders magt og afmagt blot.
Første bind er en stort anlagt historie om ægteskabet, både som længsel, mønster og fatamorgana. Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet dansk værk, der fortæller så bredt og favnende om kvinders seksuelle fantasier og som samtidig viser, hvordan sex, venskab og erhvervsarbejde er forbundne kar.
Især det lange åbningskapitel 'Frk. Andersens død og genopstandelse' er fuldstændig forrygende og fyldt med tætte pointer. I andet bind sprænges alle bånd, Maria kommer både dybere ind i sig selv og længere ud under et LSD-trip i Wales.
***
'Himmel og helvede' er kulminationen i Kirsten Thorups roman-serie om Jonna. Jonna er hovedperson i de to første romaner: 'Lille Jonna' og 'Den lange sommer', mens hun er fortælleren i 'Himmel og helvede' og leverandør af en bror - og ægtemand til Maria.
Romanen er blevet så vigtig pga. af dens overlegne komposition, og de livlige, suveræne replikker, men måske især fordi Kirsten Thorup tør tage vores ønsker på ordet. Kirsten Thorup kan fylde naive, ja egentlig dybt banale, men meget stærke ønsker med hele deres oprindelige forvandlende kraft, så vi ender op som hinandens engle og forvandlere. Derfor bliver Jasmin med de sorte negle også frk. Andersens velgører. 'Himmel og helvede' er et unikt værk om venskab og selvforvandling.
Anmeldelsen fra og flere links på:
http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=136713
