Printable View
http://livsguiden.dk/index.php?page=ensomhed
Jeg har været inde på dette link. Måske er der nogle af jer der har lyst at læse dette, analysere og diskutere dette.
Desværre kan jeg ikke finde ud af at sætte en direkte adgang ind til dette link.
Jeg er i tvivl om jeg må kopiere hele afsnittet af Asgar Lorentzen?
Bea
Jow Jow den direkte forbindelse var der bare, så har jeg lært det. Jubi jubi
Bea
Kære Bea
Jeg er stødt på denne mand før...
Skriften svær at læse... meget småt....
Men når jeg får tid vil jeg pudse brillerne...
Men han plejer at falde godt i hak med mine tanker....
Knus
Joanna
Jeg har faktisk nævnt ham herinde i forum... men nu kan jeg ikke finde hvor....tilfældigt på nettet "faldt jeg over ham" - der var noget der "klingede"-
han har skrevet flere bøger... og jeg vil gerne have fat i nogle af hans bøger... er bare kommet fra det igen!!!!
Knus
Joanna
Hej Joanna :)Citer:
Oprindeligt indsendt af Joanna
Hvis teksten er for småt - kan du holde tasten Ctrl nede og trykke på + (plus) og bliver ved med at trykke til teksten er stor nok.
Hvis du så får forstørret teksten for meget og vil nu gerne gøre den mindre i, kan du holde Ctrl tasten nede og trykke på - ("tankestreg").
Hvis du vil vende tilbage til den oprindelige størrelse af teksten.... holder du tasten Ctrl nede og trykker på 0 (nul).
:)
Tak det vil jeg gøre....
men jeg vil også printe det ud....
Der er noget ved hans skriverier.... det indeholder noget....som jeg ved jeg kan bruge på en eller anden måde... en bekræftigelse af mine tanker!!!!
Knus
Joanna
Kære Bea...
Nu har jeg læst det hele...
Der er ikke noget jeg kan diskutere...
Jeg kan kun sige... jeg genkender alt...
Knus
Joanna
Kære Joanna
Jeg sidder og surfer lidt rundt på nettet og læser lidt om hvad der er skrevet omkring emnet ensomhed.
Der er mennesker som er i terapi, fordi de er ensomme. Der er flere bud på hvorfor disse mennesker føler sig ensomme. BL.a
Manglende selvtillid - selvværd
Ingen nær familie
Traumer fra barndommen
Ikke at kunne leve op til, hvad andre synes og har af materielle goder
Mange har gode familier, gode venner og et godt job, men de føler stadig en knugende ensomhed.
Jeg sidder nu og tænker på, at noget grundlæggende er forsvundet for mennesker i den moderne verden.
Så er det så lige hvad dette " grundlæggende" er.
Hvorfor går flere mennesker i terapi for at takle ensomheden ?
Har mennesker altid følt ensomhed, men blot levet med den uden at snakke om det?
Er det følelsen af at være fælles om noget ?
Det er nogle få spørgmål, men der er mange mange flere.
Hvis vi skal hjælpe hinanden ud af ensomheden skal vi være opmærksomme på hinanden og hinandens reaktioner, og hvordan kan det lade sig gøre i et samfund, hvor fundamentet i vores samfund er individualisme.
Tanker Bea
Jeg kom til at læse dette. Og også det du linkede til Kip. Interessante ting. Jeg tænker tit over det med hvad der gør at man kan føle sig ensom midt i forsamlinger, - og midt i livet, - og i situationer hvor man ikke burde gøre det. - Bare jeg kendte løsningen, bare nogen kendte løsningen? Fleur
Jeg kan kun tale for mig selv... Jeg er født ensom... Jeg har altid været ensom, jeg er altid blevet elsket, af mine forældre, søskende, mine børn og mand.... Jeg er ikke ensom, i den forstand.... men min vej er ensom, og har været meget mere ensom end den er nu!!!! Jeg har altid kunnet fungere sammen med andre mennnesker, være aktiv, udadvendt... men min vej har været meget ensom alligevel og intet menneske har kunnet udfylde denne ensomhed, dog har jeg jo mødt min "tvilling".... det lettede lidt!!!
Som ung kunne jeg sagtens været blevet narkoman eller drukket mig ihjel.... men det er for "nem" en løsning.... og man bliver bare smidt her ned igen!!! Og noget har afholdt mig fra dette...lad mig lige pointere jeg har aldrig taget stoffer eller drukket meget... men selvdestruktive tanker havde jeg meget som yngre...
Jeg har aldrig været i terapi, selv om jeg er uddannet regressionsterapeut!!!!!!
Jeg har jeg fundet en mening med ensomheden, uden den, havde jeg ikke oplevet hvad jeg har gjort, lært hvad livet har lært mig.... Jeg har lang vej igen, det ved jeg godt... men alt har en mening.... og for mit vedkommende er jeg ved at have fundet min "personlige løsning" på min ensomhed... Der vil komme en dag, hvor jeg ikke ønsker at have levet foruden den!!!! Altså ensomheden...
Dette er mine tanker og erfaringer... og de kan kun betragtes som hvordan jeg tænker... hvis i kan følge mig!
Knus
Joanna
Lidt mere om ensomhed…
Ensomhed kan opfattes op opleves forskelligt individuelt. Denne ensomhed som
man kan læse og høre om, hvor fru Jensen ligger død i 14 dage uden at familie eller naboer har lagt mærke til at Fru Jensen ikke har været på gaden, tror jeg er en ”nyere form” for ensomhed… skabt af vores måde at leve på… Et samfund hvor vi ikke har tid, er ligeglad, har nok i os selv, eller måske vi efterhånden er så fremmedgjorte overfor vores medmennesker, og derved også os selv, at vi bare ”lukker af” – enhver passer sit, og følelsesmæssigt er vi blevet ”kolde” overfor hinanden….
Knus
Joanna
Pyh ha, det du skriver her, kunne været skrevet af mig selv, med en enkelt undtagelse. Jeg har ingen tvilling som jeg kan møde. Hvis da ordet tvilling skal forstås i bogstavelig forstand. Hvad jeg egentlig ikke tror det skal.
Mine egne tanker peger også på, at finde en mening med ensomheden. Finde roen med mit andet jeg, det det ligger uden for den fysiske krop.
I aftes læste jeg videre på linket om en øvelse med at lære at være stille. For det er gennem stilheden man møder stile " over jeg". http://livsguiden.dk/index.php?page=articles&id=129. Dette har sat gang i fefleksioner.
Det er jo omtrent på samme måde som at gå i terapi. Når man går til terapi får man nogle også redskaber udstukket, som man selv skal arbejde med.
Terapien har den fordel, at der er en der hjælper med at sætte en indre proces igang. Jeg tror det er svært at være ensom, have det svært og på samme tid have over skud til at søge og arbejde allene.
Jeg tror mange mennesker er bange for det altrenative, og selv om de måske gerne vil søge gennem det alternative, er det mer ok at fortælle sine omgivelser om en psykolog end det er at fortælle om, " jeg går hos en alternativ behandler" eller " Jeg er blevet kristen". Jeg har selv et problem med at snakke med min omgangskreds om disse emner, men på den anden side, er der ikke mange som ikke ved, at jeg er kristen og tænker i alternative baner.
Jeg har været i en søgende proces siden jeg fyldte 30, og er slet ikke nået langt nok endnu. Jeg har dog stunder, hvor jeg mærker, jeg hviler helt i mig delv.
Jeg er kristen, tror på Jesus opstandelse, så meget har jeg fundet ud af, men arbejder som sagt med mig selv stadigvæk.
Hver gang jeg møder en alternativ form, som jeg synes kunne hjælpe mig, prøver jeg altid at perspektivere med det kristne budskab.
Nå nu får jeg gæster. Ses
Bea
Din indre ensomhed
Ensomhed … ethvert menneske er en ø!!!!
Jeg tror og bliver mere og mere overbevist om at disse ord har sin rigtighed!!!
Og vi skal alle finde vores vej, lære at tackle ensomheden, på en eller anden måde… det er et led i en større proces...
Løsningen findes i os selv, det tror jeg på!!!!
Den samfundsskabte ensomhed, er en anden form for ensomhed...
Her har vi alle et ansvar... og den kan kun løses i fælleskab...
Joanna
Kære Joanna
Når vi taler om den samfundskabte ensomhed, som skal løses i fællesskab, popper ordet " Zapperkultur" op.
Jeg tror også du har ret i at løsningen på ensomheden til tider findes i os selv. Men jeg ved bare ikke om det er noget alle fornemmer eller tænker på. Tænk hvis jeg var tres inden jeg begyndte at bearbejde den indre ensomhed ?
Knus Bea
Ang. Den indre ensomhed, ikke at forveksle med andre former for ensomhed...
Kære Kip
Mange lever hele deres liv med denne indre ensomhed... tror jeg...
Nu har jeg jo min overbevisning, min tro, den kristne tro i en lidt anden udgave end mange andre, især efter at have fået nærlæst de gamle skrifter fra Jesus tid
som ikke er forvansket, og tilrettet af diverse magthavere på daværende tidspunkt
og op gennem tiderne...
Jeg tror at vi alle som Jesus "genopstår" utallige gange... lærer lidt i hvert liv, og for hvert liv kommer vi nærmere og nærmere løsningen på den indre ensomhed...Indtil vi når til vejs ende...
Søg og du skal finde...
Thats my belive...
Knus
Joanna
Ang. ensomhed
Mennesker, i alle sociale lag lider af ensomhed…
Lige fra anonyme fru Petersen til berømte personligheder…
Tænk bare på hvor mange gange man har læser om berømtheder der har ”alt” –
opnået deres drømme, er styrtende rige, omgivet af mennesker, beundret og feteret,
og alligevel læser man gang på gang om selvdestruktiv adfærd, druk, narko, og ikke mindst selvmord… og kan læse at de tog livet af sig ….altså kan man ikke købe alt for penge….
Tænk at have opnået alt… og alligevel finde ud af man er ensom… dette bestyrker mig i
at der er en ”indre ensomhed” i alle mennesker…. som ikke er betinget af ydre omstændigheder….
Bare en lille tanke fra morgenstunden….
Joanna
Ja, man kan ikke købe sig glad og dine tanker om den indre ensomhed, der ikke er betinget af ydre omstændigheder er helt korrekt.
Derfor er det også vigtigt at søge og søge for at finde en indre fred. Jeg søger og håber. Som du, fornemmer jeg også jeg er født ensom.
Bea
Jeg er også født ensom, men nu da jeg er på pension og har masser af tid sidder jeg ikke hjemme og har ondt af mig selv. Jeg har været alene i 35 år. og har ikke følt mig ensom.Der har været masser af ting jeg har gået til. idag er jeg 4 gange om ugen sammen med flere mennesker .Når jeg så er allene de andre dage nyder jeg det. roder med min computer eller læser en god bog. :D hilsen Fiduspigen
Kære Fiduspigen
Dejligt at høre, du har det godt i dit liv. Du har forstået at takle din frihed, og når du er allene nyder du det. Skønt at læse om et liv, der trods modgang og pension er et godt liv.
For mit eget vedkommende kniber det med at takle en frihed, som jeg kun har en gang imellem. Jeg er undervejs i en proces, hvor jeg ikke ved hvor jeg står. Den dag jeg har en afklaring på, hvad jeg skal, er jeg helt sikker på at rastløsheden forsvinder.
Jeg er normalt god til at engagere mig, og jeg har flere ting jeg gerne vil engagere mig i, men ikke kan fordi jeg ikke ved hvornår, jeg bliver sat i en arbejdsprøvning og om den arbejdsprøvning er den sidste.
Jeg er helt sikker på, den indre uro forsvinder, lige så snart jeg ved, hvor jeg står.
Det er uvisheden der giver mig uro, eller kalder ensomhed, fordi jeg er låst fast i noget jeg ikke selv vælger. Det er kun mennesker, der selv har prøvet dette, der helt forstår hvad jeg taler om og derfor taler jeg ikke så meget om det hjemme og i min omgangskreds.
Jeg fortæller ikke, jeg er i arbejdsprøvning, jeg siger bare at jeg arbejder der.
Alt dette giver et tomrum som til tider er ved at kvæle mig.
Dog er der lyspunkter, for jeg tror jeg er stærk, og det der ikke tager livet af mig, gør mig stærkere.
Tanker fra Bea
Dette link er ikke længere i funktion. www.livsguiden.dk er lukket og der er ikke henvisninger til andre kilder....Citer:
Oprindeligt indsendt af Bea
Prøv hellere følgende links:
http://www.dengyldnecirkel.dk/materi...r/ensomhed.htm eller HER i vores "Arkiv".
Eller søg på søgeord Asger Lorentsen Ensomhed og er der artikler I gerne vil kontinuerligt arbejde med - få dem kopieret til vores Arkiv, hvor de bliver liggende og uden at at forvandle sig til et "dødt" link på Nettet. Bemærk nøje, at "Arkivet" er ikke et snakkested, men kun opbevaring af artikler, der omtales her på sitet eller er kilden til div. overvejelser i debatten herinde. "Arkivet" er privat og udelukkende til brug for os selv. Vi skal ikke i forfølges for brud på Copyright ude i Netverdenen. :wink:
