Et forsøg på at bryde igennem, og et til, og mange, de fleste forgæves. Vi er en nation af ensomme. Vi fødes og forventning om et ægte fælleskab slukkes tidligt. Ingen andre steder end i Danmark slukkes smilet på et barns ansigt så tidligt. Selv gadens børn i Brasilien smiler mere end danske småbørn. Vi dør også tidligere end andre i den vestlige verden. Sikkert af modløshed og mangel på feedback fra omgivelserne. Vi tæller ikke med som individer. Vi er kun brikker i aktienyheder. Kun det vi køber og forbruger betyder noget. Socialdemokratiet er dødt og fagforeningerne ligeså. Nu betyder det kun noget det vi tjener og køber for. Mennesker er er væk og kun deres købekraft er tilbage. Vi prøver at holde på os selv i det mindste. Det kan være et stort arbejde forbundet med at holde på sig selv og ikke meget overskud til at tænke på andre. Håbløst hvis man spørger mig.
Heller ikke før stod det for godt til med empati. Men der var i det mindste mere håb. Siden vi lod Fogh vinde valget er der kun tomhed tilbage for det enkelte menneske. Ventelister, mangel på respekt for det enkelte liv, råt sundhedsvæsen og socialvæsen, optimisme og livet bliver klemt ud af os til vi dør af det. Lydige borgere som os, dør på stribe af vanrøgt på liv og sjæl. Held og lykke med jeres forsøg. Hvis I lykkes vil I blive de første.

