Symboler

https://www.overgangsalderen.dk/word...na_snefnug.jpg

Snefnug

Sne udtrykker kulde og strenghed i den menneskelige natur, men den skrøbelige skønhed i et snefnug symboliserer sandhed og visdom. Snefnugget er også et symbol på individualitet, da ikke to snefnug er ens….

K.h.
Joanna Sol

Ih ja snefnug er bare så smukke og dejlige at kigge på og som du skriver Joanna så er ingen af dem ens. Jeg har nu aldrig tænk på hvad de kan betyde så her har du givet mig lidt at tænke over må jeg nok sige :wink:
Men smukt og afstressende er de nu at kigge på når de daler så smukt Jeg kan blive helt sageligt over dem. Jeg elsker sne og jul det betyder meget for mig

https://www.overgangsalderen.dk/word...evende_lys.jpg

Levende lys

Et levende lys der er tændt, er et symbol for den indviduelle sjæl, og flammen er et symbol for oplysning af uvidenhedens mørke. Et levende lys der går ud, er symbol for døden.

https://www.overgangsalderen.dk/word...na_stjerne.jpg

Stjerne

Stjernen symboliserer den guddommelige sandhed, og opfyldelse af håb og ønsker. Stjernen symbolisere også lys i mørket, oplysning på din vej gennem livet.

K.h.
Joanna Sol

Kære Joanna

Jeg ved kun ganske lidt om den slags, men jeg synes det er spændende at læse dine beskrivelser.
Bliv endelig ved med at være med at skrive. Du har medindflydelse på mit " vidensbarometer" Det stiger.
Jeg er ofte inde at kigge efter, hvad du har skrevet. Der er jo altid et eller andet godt materiale.

Knus Kip

Kære Kip

Jeg bliver så glad når jeg får en lille tilbagemelding på det jeg skriver…

Jeg finder emnet symboler meget spændende, fordi symboler faktisk er en del af vores verden. Vi er omgivet af symboler, vi bærer symboler på vores krop, mange gange i form af smykker i ringe og kæder. Vi pynter vores hjem med nips, som tit er udformet som symboler, måske vi ikke tænker så meget over deres betydning. Vi taler i symbolsprog f.eks. et knust hjerte, lykken er lysegrøn osv. Der findes internationale symboler der er identiske over hele verden eksempelvis symbolformen ”hjertet”…

Vi har også et drømmesymbol sprog, heraf er mange symboler identiske over hele kloden,
nemlig de symboler der stammer fra den kollektive underbevidsthed…

Kærlig hilsen
Joanna Sol

https://www.overgangsalderen.dk/word...uleklokker.jpg

Juleklokker

Kirkeklokker er et symbol på kirken, den kristne tro. Kirkeklokker er gennem tiderne brugt til at kalde folk til kirke - til samling, men ringning med klokkerne er også blevet brugt til at varsle fjenders indtrængning i landet, eller til at advare om farlige sygdomme i et område, f.eks da pesten plagede landet i gammel tid.

Juleklokker er et symbol for samling, - vi skal samles omkring julen, de ringer julen ind, og varsler nye lysere tider og fred.
Juleklokker er tit udformet med bånd og sløjfer i rødt og grønt. Den røde farve er en kærlighedsfarve, den grønne symboliserer håb og forårets komme.

Kære Joanna

Lige nu tænker jeg på, at jeg faktisk nogen gange går med skyklapper. Selvfølgelig er der mange symboler, men jeg har det med at tingene ske uden at tænke videre over det.
Du er med til at give livet en anden dimension. Med dine indlæg fortæller du en masse, der ikke koster noget og beriger livet. Det er godt for mig, der øver mig på bare at " være" i stedet for at fare rundt i den forvirrede materielle verden.

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil prøve at give mit lille barnebarn " viden" i stedet for bare at købe en masse materielt til hende. Det ville være dejligt at hun en gang foretrækker et liv med viden og fred i sindet, frem for det materielle ræs. Det er en stor opgave, men jeg er opsat på at prøve.

Jeg prøver også ihærdigt på at tale med min mand om disse emner, og jeg føler også det lykkes til en vis grænse. Desværre har vi været med i ræset i mange år, det er først de senere år, vi har gearet ned på det materielle.

Vi har været tvunget til at gøre noget andet på grund af sygdom. Min mand har også været meget syg, hvor vi var bange for at han forlod os.

Til tider er det godt at opleve noget, som forandrer vores tanker. Hvis jeg ser på det med positive øjne, har sygdommen gjort, at vi har fået øjnene op for andre værdier i livet, og det er slet ikke så tosset.

Så Joanna, " Du gør en forskel" =D>

Knus Kip

Kære Kip

Jeg blev meget glad for dine ord, og kan jeg være medvirkende til at ”gøre en lille forskel” er mit mål nået. Jeg mener vi alle ”gør en lille forskel” - måske vi ikke altid kan se dette eller ved det selv, og så er det dejligt at få dette budskab fra et andet menneske… Det burde vi nok sige til hinanden lidt oftere.
Ang. din mands sygdom og andre omstændigheder der har medført forandringer i samlivet, eller i livet i det hele taget - kan virke så hårde og uforståelige, og til tider direkte uretfærdige. Men heldigvis medfører det ofte på sigt, en forståelse eller en form for ”nytænkning” - der kan bringe os mennesker gennem en hård tid. – Og med tiden nå frem til nye mål og værdier i livet.

At give din viden videre til dit barnebarn er den smukkeste gave du kan give, viden nedbrydes ikke, som materielle ting, viden er altid brugbar, og du videre giver indsigt og viden, ikke bare til dit barnebarn, som altid vil huske hvad du overbragte, men måske også til hendes børn… Og intet kan være smukkere…hvilken gave at give…og modtage...

Kærlig hilsen
Joanna Sol

Kære Joanna

Tusind tak for dine smukke ord, og din respons på mine tanker.
Du har ret, " der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget"

Har været til julefrokost på krisecentret i aften og på arbejde det meste af dagen, derfor har jeg ikke været på forum i dag.

Knus Kip

https://www.overgangsalderen.dk/word...ulehjerter.jpg

Hjerte (julehjerte)

Symbolet hjerte - er et meget gammelt symbol, der har sin oprindelse helt tilbage i det gamle Egypten.

For egypterne var hjertet symbol på bevidstheden, for de ønskede at fokusere på bevidsthedens udtryk eller renheden i tænkningen (hjertet), i stedet for på det organ, der er redskab for tænkeevnen (hjernen). Det var grunden til, at hjertet blev vejet i ”Dommens hal” efter den fysiske død, for herved at afgøre, hvor moralsk eller ædelt den afdøde havde handlet i de fysiske sansers verden. Kvaliteten af vores natur kan kun stamme fra vores bevidsthed. Derfor var hjerte og bevidsthed synonymer i det gamle Egypten.

Senere med kristendommens indførelse er hjerte symbolet blevet symbol for kærlighed (Jesus hjerte) og bruges i dag verden over som et symbol for kærlighed…

Det ældste flettede julehjerte der eksistere herhjemme, er faktisk flettet af H.C. Andersen omkring år 1860. Dette hjerte er gult og grønt, men uden hank!

Julen er som bekendt hjerternes fest. De flettede julehjerter af farvet papir opfatter mange som selve ”symbolet” på julen. Men det er faktisk ikke en særlig gammel tradition. Men den er dansk. At flette hjerter og hænge dem på juletræet startede i slutningen af 1800tallet

https://www.overgangsalderen.dk/word..._dannebrog.jpg

Dannebrog - det danske flag - det nationale symbol

Dannebrog regnes for at være det ældste nationalflag i verden, der stadig er i brug. Men faktisk havde vi et andet flag før det, der i dag kaldes Dannebrog. Det ældst kendte danske flag var nemlig ravnebanneret: En rød dug med Odins hellige ravne, Hugin og Munin, broderet i sort. Det var kendt og frygtet viden om som nordboernes samlingsmærke og kaldtes »Danebroge«, dvs. danernes fane. Skrivemåden er i tidens løb ændret til »Dannebrog«.

Op gennem Vikingetiden og under Normannertogene førte vore forfædre ravnebanneret som kampbanner. Således fortælles det om Knud den Stores erobring af England, at under det hårdeste slag ved Ashington 1016 førte danerne et ravnebanner, som opflammede deres mod ved at bebude sejren. — Sagnet om Tymme Sjællandsfarer er knyttet til dette slag. — Men ved kristendommens indtrængen måtte Odins ravne vige for det kristne symbol, korset. Sidste gang ravnebanneret nævnes er i slaget ved Hastings 1066.

Siden 1500-tallet har sagnet om Dannebrog været sat i forbindelse med slaget ved Lyndanise i Estland den 15. juni 1219 (Valdemarsdag) — netop dagen for Arkonas fald 50 år tidligere. Selv om denne fortælling er resultatet af fri fantasi, er legenden om himmelsk intervention ikke helt grebet ud af luften. Den var faktisk kendt tidligere, men var i sin ældre form hverken knyttet til Lyndanise eller til året 1219. I stedet knytter det ældre danske kildemateriale, der endnu var bevaret kort før Reformationen, sagnet til året 1208, da kristne danskere kæmpede på et sted i det sydøstlige Estland, som kaldes Fellin. Med dette slag bygges der på en måde bro mellem det togt til Øsel, som Anders Sunesøn og hans brødre foretog 1206, samt hans efterfølgende virke i Riga 1206–07 på den ene side, og det velkendte korstog 1219 på den anden. Det er noget, som adskillige historikere har været bekendt med, men som de alligevel ikke har taget den logiske konsekvens af; nemlig at fortrænge eller i det mindste korrigere 1219-legenden, som normal kildekritisk praksis burde afstedkomme.

Korstogene var en udløber af begrebet »retfærdig krig«, som 1000-årenes paver gjorde flittig brug af — mod fjender såvel inden for som uden for kristenheden. Inden Vilhelm Erobreren i 1066 drog mod England, havde pave Alexander tildelt ham et firfliget korsbanner som tegn på, at den forestående krig var retfærdig; dette banner, der ses afbilledet på Bayeuxtapetet, har korset som mærke og har form som en flyvende fane med fire splitter, den samme form, som man undertiden finder på reversen af Valdemar den Stores mønter. Da man forberedte det såkaldte Andet Korstog, tilstod paven de korsfarere, der drog ud mod kristendommens hjemlige fjender, den samme åndelige belønning i form af aflad, som blev tildelt de korsfarere, der drog til »det hellige land«. Vendertoget 1147 skete således sub vexillo crucifixi (under den korsfæstedes fane), og vi må derfor antage, at den oprindelige »himmelfaldne« fane var et indviet, paveligt labarum (banner med Christi monogram), sendt til Danmarks konge som et helligt krigsbanner til brug under forsøget på at tvangskristne de hedenske estere.

I Middelalderen var adelsmandens og fyrstens bannermærke det samme, som hans skjoldmærke. Fyrstens banner blev derved hans lands, hans hærs hovedbanner. Det var en pligt og æressag for fyrsten at hævde sit slægtsmærke i rigsbanneret. Når Valdemar Sejr derfor bragte det store offer at lade sit slægtsmærke vige for den nye fane, har han haft særdeles tvingende grund dertil; kun ærefrygt for den magtfulde kirke, repræsenteret af paven, kan have bevæget ham dertil. I århundrederne efter de baltiske korstog støder vi ikke på Dannebrog; ligesom intet bestemt rigsbanner omtales i kilderne til Valdemarernes historie. Der tales i almindelighed om »kongens banner«, »sjællandsfarernes banner« osv. Først i det 14. århundrede dukker Dannebrog atter op, og da som rigsbanner i Erik af Pommerns rigssegl, hvoraf det ældst kendte eksemplar er fra 1397. Siden da har Dannebrog været Danmarks nationalflag.

Om det oprindelige, »himmelfaldne« flag endnu eksisterede i 1397 er tvivlsomt. Vi kan dog ikke undres over, at Dannebrog ofte skulle være gået tabt i et slag, da alle hærafdelinger førte Rigets banner. Hvor originalen imidlertid har været ophængt skjult for menigmands øje vides ikke. Man har henvist til en efterretning fra kong Christian I’s hyldning 1448, der kunne tyde på, at det har været et gennem tiderne gentaget led af hyldningsakten, at ærkebiskoppen til den nyvalgte konge overrakte det »himmelfaldne« banner; som symbol på den højeste myndighed til at samle Riget og folket indad- og udadtil. Men netop fordi selve det originale banner så sjældent blev udfoldet, vidste menigmand ringe besked med denne relikvie, og der udspandt sig i Middelalderens slutning rygter om, at originalen allerede var bortkommet i Erik af Pommerns tid, medens der efter Reformationen gik rygter om, at den var gået tabt ved Hemmingsted i Ditmarsken 1500, hvorpå al tale om og tro på relikvier forstummede. Imidlertid forøges usikkerheden derved, at den »himmelfaldne« fane stadig i 1527, skulle være at finde mellem »Rigets tolv herligheder«.

Man kan dog indvende, at en 300 år gammel fanedug ikke var egnet til at udfoldes som hærførerens fane i krig. Sikkert er det da også, at der ved Hemmingsted gik flere hovedbannere og bannere tabt, der krævedes udleveret i 1559. Johan Rantzau, der på kong Frederik II’s vegne modtog trofæerne, har næppe i den tradition, han lod gå i arv til sin søn, lagt nogen vægt på, at der i sin tid havde knyttet sig katolsk overtro til Dannebrogsfanen. Det var alene dens værd som historisk relikvie, han havde i tanken. Og traditionen i slægten lød på, at der i 1559 kun var »et stykke« tilbage af det banner, som ved et under var givet en dansk konge, »og det var næsten ødelagt af fugtighed og ælde«. Måske er det også grunden til, at man ikke førte denne trofæ til hovedstaden, men lod den deponeres som en historisk kuriositet i Slesvig Domkirke. Efter Ulrich Petersen er de sidste rester gået til grunde her ca. 1660.

Udtrykkene flag og fane bruges meget ofte i flæng, men faktisk er der en meget væsentlig forskel på disse to begreber. Den ældste brug af flaget er faktisk som fane. Det var høvdingernes eller kongernes samlingsmærke; først til lands og senere til vands. Gennem tiderne har skiftende konger altid fundet det vigtigt at passe på fanen eller flaget, og kun udpegede og særlig betroede personer fik lov til at bære rigets flag: På korstogenes tid blev fanen båret af en biskop, og i andre tilfælde af høvdingen, fyrsten eller af hærføreren selv. Senere blev det fændriken, der bar fanen. Denne skulle være en kraftig og tapper, ung officer, som var villig til at indestå for fanen med sit liv. Hvis det blev umuligt for ham at forsvare fanen længere, skulle han rive dugen af stagen, svøbe sig i den og lade sig hugge ned. Herom vidner bl.a. en faneed fra begyndelsen af 1600-tallet — følgende beskrivelse skulle være dækkende: I året 1500 drog kong Hans imod ditmarskerne. Fanebæreren var ridderen Hans Ahlefeldt. En senere legende fortæller, at umiddelbart inden han og fanevagten blev hugget ned, havde han svøbt den afrevne fanedug om sin krop for at værge flaget så længe som muligt.

I dag er Danmarks nationalflag folkeeje, men sådan har det ikke altid været. Gennem flere hundrede år var fanen, eller flaget forbeholdt kongen og statsmagten. Koffardiflåden, handelsflåden, som vi kalder den i dag, havde i 1635 allernådigst fået kongens tilladelse til at anvende flaget. Fra 1842 blev det hærens flag. Imidlertid begyndte menigmand i første halvdel af 1800-tallet at bruge flaget. Og i 1833 var regeringen indstillet på at gøre det tilladt for private at flage med Dannebrog. Men den enevældige konge, Frederik VI, sagde nej, og i 1834 kom der direkte forbud mod privates brug af Dannebrog. I forbindelse med Treårskrigen blev der imidlertid flaget i by og på land, når soldaterne drog ud, og når de vendte hjem — uagtet det stadig var forbudt at flage privat. Der var dog ingen, der skred ind, og i 1854 blev det tilladt for folket at flage med Dannebrog. Dog ikke med splitflaget, der stadigvæk er forbeholdt statsmagten. I løbet af få årtier blev flaget et symbol på nationen, og det har siden været det vigtigste nationale symbol.

Ved åbningen af Suez-kanalen i 1869 blev Dannebrog erklæret for verdens smukkeste flag

Hvad er symboler - hvordan opstår symboler

Hvad er et symbol?

Et symbol er et billede af noget, man i virkeligheden ikke kan se. Hvordan ser kristendom ud? Det er svært at svare på, men når vi ser et kors, genkender vi det som symbol på den kristne tro.

Går du en tur på kirkegården eller er du i kirke-rummet kan du helt sikkert finde et kors. Mange gravstene er fx smykket med et kors. Korset er et af vore vigtigste symboler. Vi bruger det i mange sammenhænge:

- på billeder, der viser Jesu død
- som et tegn, der findes i alle kristne kirker
- en amulet, der beskytter mod det onde
- et smykke, der siger: jeg er kristen
- på landkort: her ligger en kirke
- på køreplaner: søn- og helligdage
- i leksikon og historiebøger: det år, hvor en person er død

Korset
” Det tomme kors betragtes som symbolet på opstandelsen. Når Jesus er afbilledet på korset, kaldes det et krucifiks. Før 1200-tallet, på det romerske krucifiks, så man Krist-Konge – en strunk figur med et fast blik og en kongekrone på hovedet. Senere, ikke mindst under pestepidemien i Europa, fik kirkekunstnere en forkærlighed for at afbillede den lidende Kristus hængende på korset med lukkede øjne og blodig tornekrans og ditto naglehuller.” Kilde: Samvirke, nr. 7, 2004.

Der har altid været symboler
Mennesker har altid brugt symboler. Man kan finde dem på urtidens hulemalerier og på Nordens helleristninger: tegninger der blev hugget ind i glatte klippeflader. Symbolernes sprog er langt ældre end bogstaverne og det skrevne ord. Det forstås af alle, uanset hvilket land man kommer fra.

Hvor mange symboler har du set i dag?
Symboler går aldrig af mode. Vi bruger dem hele tiden uden at tænke over det. Hvor mange symboler har du set i dag? Prøv at tænke tilbage?
Da du vågnede i morges, ville du sikkert gerne vide, hvad klokken var. Du så på dit ur. Måske kastede du også et blik på kalenderen – men tiden er jo ikke et stykke pap med datoer eller en lille rund skive med tal. Tiden kan man ikke se. Uret og kalenderen er symboler på tiden.

Da du gik ud i badeværelset i morges, hvordan kunne du kende forskel på den varme og kolde hane? På grund af farverne! Kender du flere eksempler på farvesymboler? Så skulle du have morgenmad. Hvis du var meget søvnig og kom til at åbne kosteskabet i stedet for køleskabet og fik fat i en flaske terpentin, ville du hurtigt blive advaret. Symbolet på etiketten betyder, at indholdet i flasken er giftigt.

Stjernetegn
Måske havde du lyst til at kigge lidt i avisen? Først tegneserierne og derefter ugens stjernetegn? Selvfølgelig tror du ikke på stjernernes spådomme, men alligevel… Dyrekredsens stjernetegn er ét af verdens ældste symboler. De stammer fra det første babyloniske rige ca. 1900 år før Kristi fødsel.
Dengang var astrologi en vigtig del af landets religion, noget man tog meget alvorligt. Stjernetydere var med til at bestemme, hvordan landet skulle regeres.

Ca. 500 år før Kristi fødsel begyndte astrologien at brede sig til andre dele af Europa og Asien. I begyndelsen var den kristne kirke meget imod dyrekredsens symboler og forbød dem. De var hedenskab og overtro, sagde præsterne, men i år 799 efter Kristi fødsel ophævede kirken sit forbud og begyndte selv at bruge de 12 figurer. Vædderen blev til den vædder, som Abraham ofrede i stedet for Isak. Tyren var symbol på evangelisten Lukas. Tvillingerne var Esau og Jakob osv.

Hvordan opstår symboler?
Det kan enten ske ved, at man oplever noget specielt, som man lægger en betydning i – eller man kan skabe et symbol, der passer til en betydning.
Det første er mest almindeligt. Ofte er det ting fra naturen, der bliver til symboler: Tigre er stærke, solnedgange er smukke, edderkopper er grimme.
Kender du eksempler, fx fra reklamer, hvor tigre bliver brugt til symboler?

Fra godt til ondt
Et symbol kan skifte betydning. Hagekorset (svastika) er et meget gammelt lykkebringende tegn, som allerede findes på hulemalerier, der blev malet for 20.000 år siden. Det blev brugt i jødiske synagoger og i buddisternes klostre, hvor det betød ”nøglen til paradiset”. Ordet svastika er sanskrit og betyder lykkebringende. I Norden var hagekorset et ildtegn – Tors mærke. Da nazisterne valgte mærket som deres kendetegn, fik det en anden betydning. Nu forbinder vi det med noget ondt.

Sprogbilleder
Nogle symboler forstår vi uden at se på dem. Det er sprogbilleder. Her er nogle eksempler:

- en hellig ko
- ryge fredspibe
- begrave stridsøksen
- have rotter på loftet

Kender du flere?

Den grimme ælling
Eventyr og historier kan også være symbolske. H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling handler om en stakkels svaneunge, der kommer til verden i en andegård, men i virkeligheden fortæller H.C. Andersen i symbolske billeder om sin egen barndom.

Piktogrammer
Man tager ofte fejl af piktogrammer og symboler, men de er forskellige. Symbolerne er genkendelsestegn, der ikke ligner noget bestemt – det forstås kun af dem, der kender betydningen - ; piktogrammerne er små, enkle billeder af det, de handler om. På skoleskiltet er der to børn med skoletasker, og skiltet med vejarbejde viser en mand med en skovl. De er piktogrammer.

Kilde: Skole og kirkesamvirke

Kære Joanna

Igen, en fantastisk " livagtig" beskrivelse af sym boler. Jeg elsker at læse det, men synes ikke jeg husker det. Jeg tror det er noget med, at jeg skal bære symbolerne i min bevidsthed i dagligdagen og ikke kun som et smykke på kroppen.

Jeg har selv et armbånd, hvor hvert eneste lille vedhæng symboliserer noget helt specielt. Når jeg kigger på de 11 små vedhæng, symboliserer de alle de personer, som har givet mig dem. Eks. har jeg fået en ugle af en mine studievenner. Den symboliserer vores studie ( læseuglen) Min søn har givet mig en rund kugle med masser af hjerter og en lille sølvbibel med kors på. Dette armbånd betyder meget for mig, og jeg har lige besluttet at købe en lås til det, så jeg ikke risikerer at tabe det.

Disse ting er symboler for mig, men hvis andre fik armbåndet foræret, ville det have affektionsværdien og de gængse symboler og ikke andet.

Lige nu tænker jeg på, om jeg så kan kalde det symboler, da det kun er mig der kender dem.

Spændende læsning Joanna!
Knus Kip