Jul i andre lande

Jul i andre lande

Rundt om i Europa har man mange forskellige juletraditioner. Nedenunder kan du læse om juletraditionerne i henholdsvis England, Finland, Frankrig, Færøerne, Grønland, Holland, Island, Norge, Spanien, Sverige, Tyskland og USA

England: Ingen jul uden julebudding

Englænderne pynter deres hjem med kristtjørn og kæder af kulørt papir. En krans af kristtjørn med røde bånd hænges på fordøren, og den obligatoriske mistelten hænges op i stuen. De laver fyldte postejer ("mince pies"), julekage ("Christmas cake"), og julebudding ("Christmas pudding"). Børn og unge går rundt i små grupper fra hus til hus og synger julesange ("Christmas carols"). Den 24. december er "Christmas Eve", og børnene hænger strømper op ved sengen eller ved kaminen. Om natten kommer "Father Christmas" ("Santa Claus") og lægger små gaver i dem.

Den 25. december er "Christmas Day". Om eftermiddagen spiser englænderne julemiddagen, der består af stegt kalkun eller gås, samt postej og julebudding pyntet med kristtjørn. I buddingen er indbagt små sølvvedhæng ("charms"). Juletræet tændes også den 25. Både voksne og børn får julegaver. Den 26. december er "Boxing Day", som er den store forlystelsesdag. Den 5. januar er "Twelfth-Night", hvor juletræet tændes for sidste gang. Den 6. januar er "Twelfth-Day" eller "The Epiphany", hvor julepynten tages ned.

Finland: En måned før jul er det miniature-jul

Aftenen før første søndag i advent kaldes "Lillajulafton" (finsk "Pikko-joulu") og fejres som en miniature-jul med et lille juletræ, der pyntes med mini-pynt, kagelys osv. Man spiser julemad, som gerne er "sillsalad", "sillinlåggningar", postejer og skinke i skiver.

Første søndag i advent går finnerne i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. De hænger "julstjårnan" op i vinduet, og laver juledekorationer som f.eks. "himmeli" (en uro af strå). En krans hænges på entrédøren. De drikker juleglögg og bager "bruna kakor", "jultårtor" (bagværk af butterdej i form af en stjerne med blommesyltøj i).

Den 24. december er det "Julafton" (finsk "Jouluaatto"). Julefreden "blåses ut" i åbo kl. 12.00 og det transmitteres i radio og tv. Om formiddagen spiser finnerne ofte risengrød med mandel i. Juletræet pyntes. Om eftermiddagen går mange i kirke og sætter lys på deres kæres grave. Julemiddagen består ofte af "smörgåsbord", skinke og alle slags postejer eller af kalkun. Børnene får at vide, at det er "julbocken" (finsk "joulupukki"), der er kommet med dem. Man danser om juletræet og lytter til julesange og julemusik. 6. januar hedder "Trettondagen" (finsk "Loppiainen"), og juletræet tændes for sidste gang. Den 13. januar er det, som i Sverige, "Tjugondag Knut" (finsk "Nuutinpdiva"). Juletræet bæres ud efter at børnene har "plyndret" det for "pepparkakor" og æbler, der måtte være tilbage.

Frankrig: En bønne i kagen på helligtrekongersdag

Franskmændene opstiller julekrybben med sceneriet omkring Jesu fødsel i begyndelsen af december. Hvert barn har sit eget lille lam, som de hver aften får lov til at rykke et stykke nærmere hen imod selve krybben; et langt stykke, hvis de har været meget artige, og et stykke tilbage, hvis de har været uartige. Hovedpersonerne bliver først anbragt i krybben i selve juleugen. Julenatten mellem den 24. og 25. december går katolikkerne til midnatsmesse. Efter messen åbner forældre og børn gaver, som julemanden "Pére Noel" har bragt. Før de går til messe, sætter hvert familiemedlem et par sko foran juletræet. Gaverne anbringes på, i eller omkring skoene, eller i træet. Før man går i seng, spiser man en let middag ("reveillon"). Den 25. december er "Le Jour de Noel", hvor man spiser et julemåltid bestående af bl.a. østers, laks og kalkun med kastanjer. Bedsteforældrene har som regel pyntet et træ med gaver til børnebørnene.

Den 5. eller 6. januar er "Le Jour des Rois", hvor franskmændene spiser kage med en skjult bønne i. Den der får bønnen, bliver kronet til konge eller dronning. Og kongen vælger sig så en dronning og omvendt. Og hver gang kongen eller dronningen drikker, drikker også alle andre, idet de råber: »Dronningen drikker, kongen drikker«. Juletræet er denne dag tændt for sidste gang.

Færøerne: Dansedage i julen

Op til jul hænger færingene en julestjerne (med lys i) i vinduet. De laver juledekorationer, f.eks. bestående af et stort julelys omkranset af små grangrene. De bager klejner, pebernødder, jødekager og vanillekranse. Den 24. december er det "Jolaaftan", hvor juletræet pyntes. Nogen læser juleevangeliet hjemme, andre går til aftengudstjeneste, men de fleste hører gudstjenesten i radioen. Om eftermiddagen/aftenen spises julemiddagen, der består enten af »dansk mad« som f.eks. gåse-, ånde- eller flæskesteg, eller også af færøsk mad tilberedt af fisk eller fårekød (færsk/"ræst"/tørret). Der spises risengrød med en mandel i. Juletræet tændes, og der danses og synges om træet. Gaverne uddeles, og de små børn får at vide, at det er julenissen (julemanden), der er kommet med dem.

Den 25. december er "Joladagur" – en helligdag hvor mange går til formiddagsgudstjeneste. Også den 25. er der julemad på programmet. Den 26. december, "Annar joladagur", er julens store festdag, hvor man går på besøg hos slægtninge og venner, og bydes på alkohol og mad fra det store kolde bord. Om aftenen er der offentlig dans, hvor en særlig færøsk dans indleder til den gamle dansetid, som ligger fra jul til faste. Den 6. januar er "Trettandi". Det er igen en offentlig danseaften, hvor der især danses færøsk dans. Nogle tænder juletræet for sidste gang. Også den 13. Januar "Tjugundahalgi" er en offentlig danseaften.

Grønland: De små synger julen ind

Den 1. december går de grønlandske børn fra hus til hus. De synger grønlandske salmer, og får bolsjer, kager og andre lækkerier som tak. Den 24. december går børn og unge rundt i små grupper med papirlamper i hænderne, og synger julen ind foran hvert hus. Disse lamper lyser også for familien til og fra julegudstjenesten. Visse steder er der en speciel gudstjeneste for børnene, hvor de bliver overhørt i en tekst fra Bibelen.

Den 25. december går grønlænderne i kirke om morgenen. Middagen består af risengrød, samt grønlandsk proviant som lam, fuglevildt og sæl. Mellem jul og nytår arrangeres der juletræsfester. En julemand deler gaver ud - slikposer og godter - til børnene. Nytårsaften bages der bittesmå rugbrød, som siges at holde sulten fra døren i det følgende år. Rugbrødene foræres til besøgende og venner, som også trakteres med "kaffemik". På helligtrekongersaften den 5. Januar går børn og unge udklædte rundt fra hus til hus og laver løjer, hvorefter de får kager og andre godter.

Holland: Sorte Per uddeler julegaver

Den 5. december er "Sint Nicolaasavond". I løbet af dagen har "Zwarte Piet" – Sorte Per - der er Sinterklaas's medhjælper, afleveret gaverne i en kurv uden for døren. Gaverne er forsynet med små vers underskrevet af Sinter-klaas. Alle samles om et stort kagebord i forbindelse med gaveuddelingen om aftenen. Mange børn sætter deres sko i vinduet inden de går i seng. I skoene har de lagt gulerødder til Sinter-klaas' hest. Børnene står tidligt op for at se, hvad Sinter-klaas har lagt af slik og smågaver, som tak for gulerødderne til hesten.

Den 24. december er "Kerstavond". Denne dag går mange hollændere i kirke om aftenen. De fleste katolikker går til midnatsmessen, hvorefter de spiser et let måltid med familie og venner. Det består hovedsageligt af julebrød, der er bagt af mandeldej. Den 25. december er "1e Kerstdag", hvor man til julemiddagen spiser kalkun, kanin eller ribbenssteg. Børnene tager den dag for sig af de søde sager, der hænger på juletræet.

Island: Brænder juletræet af

Op til jul hænger islændingene en julestjerne op i vinduet. De bager vanillekranse, specier, jødekager, klejner, tærter og roulader. Også de drikker juleglögg. Den 23. december er "Thorlåksmessa", hvor der ofte spises "kæst skata" (gravad rokke) med smeltet fåretalg og kartofler. Den 24. december er "Adfangadagskvold". Man spiser lammesteg, gås eller flæskesteg og risengrød med mandel i. Børnene får at vide, at det er "jolasveinen", der kommer med gaverne. Mange går til midnatsgudstjeneste.

Den 25. december er "Joladagur" og den helt store familiedag, hvor der spise koldt, røget lammekød "hangikjot" med varm kartoffelmos eller kartofler i hvid sauce.

Den 5. januar er "Prettanda nott", hvor man "brænder julen af". Mange brænder juletræet af udenfor. Man holder "alfefest", hvor man tænder bål. Man synger og leger, og klæder sig ud som alfepiger og alfedrenge. Med en alfekonge eller alfedronning i spidsen danser man rundt om bålet.

Norge: Lys på gravene den 24. december

Op til jul hænger også nordmændene en julestjerne op i vinduet. De bager småkager som "smultringe" og "pepperkaker" og et "pepperkakehus". Nogle drikker glögg, og juleøllen kommer i handlen. Den 24. december går mange til børnegudstjeneste om eftermiddagen. Nogle sætter lys og lægger kranse på deres kæres grave. Julemiddagen kan bestå af ribbenssteg (mest svineribbe, men også fåreribbe), gås, kalkun, dyresteg, kogt torsk eller "kveite" (lutfisk). Nogle spiser risengrød med mandel i. Juletræet tændes. Der danses og synges om træet. Gaverne uddeles, og børnene får at vide, at det er julenissen eller nissen der kommer med dem. Den 27. december begynder juletræs-festerne, og børnene går "julebuk" mange steder frem til den 6. januar, som hedder "Trettenhelga". Her tænder man juletræet for sidste gang. Julen er slut, men adskillige udendørs juletræer står til helt ind i februar.

Spanien: Helligtrekongers-optog

Den 23. december laver spanierne en julekrybbe og pynter juletræet.

Den 24. december er "Noche Buena", hvor familien samles foran julekrybben ved 21-tiden, mens den tændes. De synger og spiller folkelige "villancios". Juletræet tændes. Julemaden består af blomkål eller rødkål, derefter lammesteg eller gås, kalkun eller andet fjerkræ. Maden serveres altid med brunede kartofler og salat. Som dessert spises risengrød. Der sluttes af med champagne, og ved midnatstid går man til messe. Den 25. december er "Navidad", som er en stor familiemiddag, hvor man spiser det samme som dagen før.

Den 28. december kalder spanierne for "Los inocentes". Her går man rundt og prøver at narre hinanden. Man spiser knogleformede kager, der kaldes "de uskyldige børns knogler".

Om aftenen den 5. januar er der helligtrekonger-optog i gaderne for børnene: Kongerne kommer ridende til hest, fulgt af deres kameler og pager. Hjemme sætter børnene deres nypudsede sko foran et halvåbent vindue. De stiller også en bakke med tre glas vin og kager til kongerne og grøntsager til deres heste. Dagen efter – "Dia de los Reyes Magos" åbner børnene de julegaver, der i løbet af natten er lagt i skoene. Om formiddagen går de rundt og får de gaver, som kongerne har lagt hos deres familie og venner. Kl. 12 spises der festmad. Man slutter med helligtrekonger-kringle, som er en meget stor kagedejskringle med en lille porcelænsfigur indbagt. Den der får figuren bliver konge.

Sverige: Lucia fejres

Første søndag i advent går mange svenskere til højmessen for at høre julebønnen med Hosianna. Den dag tænder de det første lys i "adventsstaken", og man hænger "adventsstjårnan" op i vinduet. Nogle køber en "adventsgran", som er et lille grantræ, der kan stå på et bord. Op til jul hænger man en "lingonkrans" på entrédøren. Mange bager især "pepparkakor" og "saffransbrod". Den 13. december på luciadagen bliver man vækket tidligt om morgenen af en hvidklædt luciabrud med lys i håret, som kommer med en bakke med kaffe, lussekatter og "pepparkakor". Den meste lussefejring foregår dog uden for hjemmet. Den 13. December begynder man også at drikke glögg.

Selve juleaften "Julafton" går mange i kirke, og sætter lys på deres kæres grave. Julefrokosten består af et stort koldt bord med sild, saltmad, pølser, flæsk og juleskinke. Om aftenen spises julemiddagen, der består af skinke, lutfisk og risengrød med en mandel i. Juletræet tændes, og "jultomten" kommer med gaverne, der undertiden er forsynet med vers, som tomten læser op. Der danses, synges og leges om juletræet. Den 5. januar hedder "trettondedagsafton", og er en halv helligdag. Dagen efter, "trettondedagen", er en helligdag. Den 13. januar har to navne enten "tjugondedagen" eller "Knutsdagen", og er dagen hvor man plyndrer juletræet og tager julepynten ned ("Tjugonda-Knut dansas julen ut").

Tyskland: Skoene fyldes om natten

Den 5. december stiller de tyske børn deres blankpudsede sko uden for døren inden de går i seng. Om natten kommer Nikolaus og lægger et ris med chokolade og småkager i dem. Den 6. december klæder 2 voksne I familien sig ud som Nikolaus og hans medhjælper Knecht Ruprecht. De giver små gaver til børnene, som dog først skal fremsige et lille digt eller synge en sang for at få dem.

Den 24. december er "Heiligabend", hvor juletræet pyntes. Under træet arrangeres en julekrybbe. Mange går i kirke om eftermiddagen. Man spiser let mad, som f.eks. kold salat, inden juletræet tændes. Man spiller "Stille Nacht, Heilige Nacht". Gaverne deles ud, og børnene får at vide, at de er fra "Christkind". Mange går i kirke til familiegudstjeneste om eftermiddagen. I det katolske Sydtyskland deltager man gerne i midnatsmessen, som kaldes "Mette". Når man kommer hjem får man "Mettwurst", som er en varm blod- eller leverpølse.

Den 25. december er "Weihnacht", hvor man til aften spiser en middag af gåsesteg, haresteg, flæskesteg, skinke eller kalkun. Mange spiser karpe. Den 6. december er "Dreikbnigsfest" og helligdag. Drenge klæder sig ud som de hellige tre konger Caspar, Melchior og Balthasar. De bærer en stjerne på en stang, og går rundt og synger ved dørene. De får en skilling, og som tak skriver de CMB og årstallet på døren med kridt. Juletræet tændes for sidste gang.

USA: Elektriske julelys på hele facaden

Op til jul går samles unge mennesker om aftenen for at synge julesange udenfor venners vinduer – også kaldet "Christmas carolling". Mange pynter deres husfacade med elektriske lys, som er tændt hele julen. Også juletræet er tændt hele julen. Man laver juledekorationer, f.eks. bestående af tranebær og ristet majs trukket på snor, og julekranse lavet af grangrene. Man bager især engelske frugtkager og honningkager formet som juletræet, stjerner og julemanden. Og så drikker man æggepunch. Den 24. december er "Christmas Eve", hvor børnene om aftenen får at vide, at Santa Claus ved nattetid kommer kørende i sin slæde trukket af tolv rensdyr. Han kravler ned i hver skorsten for at aflevere sine gaver til de artige børn. Børnene hænger deres julestrømper ved pejsen, så "Santa Claus" kan fylde dem med godter. Mange amerikanere går i kirke kl. 23. Den 25. december er "Christmas Day". Så snart man står op om morgenen uddeles gaverne. Sent på dagen kommer familien på besøg, og der spises julemiddag, som består enten af kalkun med tranebær-kompot, gås eller bagt skinke. Der spises græskarpostej og "mince pie" – en postej der indeholder rosiner, korender, æbler osv.

Alverdens juletraditioner

Der findes mange andre juletraditioner rundt om i verden. På den sydlige halvkugle er det sommer den 25. december, så derfor fejrer man i Argentina julen udenfor i heden. I Sydafrika spiser man en stor julefrokost og besøger venner, som giver en julekasse, der som regel indeholder mad og drikke. I Italien får børnene besøg af den rare heks Stega Buffana. Hun flyver rundt på en kost og giver artige børn godter. I Ukraine hedder julemanden Fader Frost, og i hans kane sidder også Snefnugpigen. I Syrien får børnene gaver på en lille kamel. Al dette kan du læse mere om på julehistorikeren Bill Egans hjemmeside Christmas World, hvor der findes spændende læsning om, hvordan julen fejres i 36 lande verden over