De tager livet af mig. Stykke for stykke hver dag. Ingen hjælper. Alle tramper på mig og jeg skal møde op på arbejde i morgen igen. Gid jeg aldrig vågner op mere.
Printable View
De tager livet af mig. Stykke for stykke hver dag. Ingen hjælper. Alle tramper på mig og jeg skal møde op på arbejde i morgen igen. Gid jeg aldrig vågner op mere.
Kære Gæst
Hvem du end er... så er du velkommen her. Dine få sætninger er et råb om hjælp, og vi vil gerne hjælpe dig.
Skriv mere - skriv meget mere. Begynd nu, og skriv og skriv....
Vi er mange herinde der vil støtte dig.
Kærlige hilsener
Barbara
Kære Gæst.
Du er ikke et nul, men sådan føler du det.
Det kan forandres og du må ikke give op - giv os en chance for at hjælpe dig videre. Du har allerede rakt hånden ud for hjælp - lad den blive der os mærk, at der er kvinder herinde der vil tage imod den.
KH
Barbara
Kære Gæst!
Jeg tilslutter mig Barbara!
Vi vil hjælpe dig alt det vi kan og give dig en masse knus og støtte! :D
Skynd dig at skrive - så svarer vi alle sammen, er jeg sikker på!
KH
Sally
Kære gæst.
Du skal ikke være bange for at læsse af her hos os.
Her er trygt og godt og der er ingen, der er et nul her.
Så start med at skrive, det vil helt sikkert hjælpe dig og vi står parat til at give dig det, du har brug for - først og fremmest forståelse.
Vi har alle været der, hvor du er nu - eller et sted der ligner.
Knus og kram Pipaluk :smt060
Hej Pipaluk og andre :?Citer:
Oprindeligt indsendt af Pipaluk
Jeg er bange for, at det var en engangsnødråb.... Det lyder som om der intet overskud mere er og det er velkendt, at det er initiativet som dør først når mishandlingen først har passeret bundgrænsen....
Vi mennesker, i samlet flok og under indflydelse og førerskab af en mobber - er den værste kollektive skabning under Solen på kloden her og jeg skammer mig SÅ enormt, når jeg oplever/bevidner noget som dette!!
En mobber kan kun uskadeliggøres hvis man berøver ham/hende publikum/medløbernes flok og dette sker kun hvis hver og een indser, at MEDMOBBERE er om muligt værre end mobberen selv.... man burde smide alt man har i hænderne og slå hårdt og direkte ned på ethvert tegn på at en klikke torturerer et andet menneske!
Jeg har selv været forsøgt mobbet skræmmende og skrækkeligt på et patentbureau jeg var tilknyttet som freelance tegner. Det stod på i årevis, dog uden at jeg lod mig bryde ned... men det HAR mejslet dybe spor i mit sind og det var netop på foranledning af denne erfaring, at det er gået op for mig, hvad vi mennesker kan finde på at byde hinanden, hvis vi ikke hindres derved....
For et par år siden har jeg skrevet et langt brev til MOBBERINDEN - chefens sekretær.... Dette brev ligger nu i min skuffe. I mellemtiden har jeg opsporet denne kvinde og ved, at hun nu er ansat på et andet patentbureau hvor jeg også har gode kontakter.... og hvor hun fortsat udfolder sig som før.
En dag i nær fremtid, når mit sind er helt moden til det - sender jeg denne "opgørelse" til Merethe X., efter at jeg har overvejet om hun skal modtage den personligt eller over virksomhedens hovedmail. Til syvende og sidst har hun i sin tid truffet et valg, et valg om at skade, mishandle og ødelægge mig uden den mindste årsag.... og træffer man et valg, alle valg - må man påregne at konsekvenserne indfinder sig en skønne dag.
Stakkels "Gæst"...tænk, hver fjerde (nok hver tredje) møder hver dag op i en helvedes skole... en helvedes arbejdsplads.... og så få af os reagerer.
Anina :(
Kære Gæst!
Jeg håber, at du igen kigger her ind til os!
Du skal nemlig vide, at vi er mange her, der GERNE vil støtte og hjælpe i det omfang, det er muligt!
Kærlig hilsen til dig :smt056
Linda
Åh, det gør ondt at læse - jeg håber dine problemer løser sig, ellers er der altid nogen her der vil hjælpe med råd og dåd. Fat mod. K.h. FleurCiter:
Oprindeligt indsendt af et nul
Eller undlader man at tage stilling og træffe et valg er der heller ingen undskyldning.Citer:
Oprindeligt indsendt af Anina
Ingen bør kunne forsvare sig med "..at jeg ikke var klar over, ikke så, ikke vidste...", og alle den slags holdningsløse, selvbeskyttende argumenter.
Der bør kunne dømmes efter samme passus som i retssproget: "Dømmes for smøl".
Ingen bør kunne forsvare sig med, ikke at kunne mærke og genkende den smerte de udsætter andre for - ofte kontinuerligt over meget lang tid. Frivilligt som ufrivilligt.
Ingen skal gå fri, hvis de medvirker til at ødelægge andres liv.
KH
Barbara
At det aldrig bliver forældet... dette spørgsmål om: Hvem er mere skyldig? Mobningens anfører eller tilskuerne? Det er uhyggeligt, at denne tråd blev startet for over to år siden.... mens mobningen fortsætter hver eneste dag og hver eneste dag er der mennesker, hvis liv bliver taget fra dem dag for dag. Og ustraffet.... for alle andre parter, end ofrene!Citer:
Oprindeligt indsendt af Barbara
Der er to teenagere, der bliver mobbet i dag.... den ene mobbes "bare". Den anden mobbes, fordi hun holder fast ved sin ven, der er mobberens udsete mål....
Hvor meget er en mobber værd uden sine tilskuere? Og er det ikke tilskuerne selv, der udgør den egentlige magt bag mobningen? Uden dem ville der ikke være noget ved at mobbe nogen idet uden aplause og medløb - er enhver mobber afmægtig.
Så hvem er den/de skyldige i, at der går en ung pige i mørke tanker og nu, hvor livet burde byde på lutter højdepunkter - overvejer hun faktisk om hendes liv er værd at leve?
Jeg satser på tilskuerne og medløbere som den mest skyldige part! En enlig mobber kan altid pacificeres, men det istemmende "kor" bag mobberens optræden - det er dette "kor" der giver stemmen til mobberen og det er dette "kor" hvorigennem mobberen optræder. En mobber uden flokken bag sig betyder intet! Så igen: hvem er den part, der er skyldig i at en ung pige i dag overvejer sin egen død?
Psykisk tortur, psykisk forfølgelse - mobning - er utilgivelige! Og enhver, der bidrager med sit passive støtte til mobning - påfører sig selv en afstumpethed, der ikke bare lader sig fjerne ved, at man en dag "ser lyset" og vil være "god" igen. For de skader, tilskuerne havde påført offeret gennem deres passivitet og udeladelserne - de kan ikke bare fjernes. Og afstumpethedens brist vil "leve" i dem lige sålænge de skader denne afstumpethed har forårsaget "lever" i deres offer.
I min verden findes der ingen hævngærrighed, men ej heller findes der en tilgivelse for udeladelsessynden. Denne synd, der er værst af dem alle - at udelade er også en handling. Det er det, de fleste glemmer og tror, at blot man kan sige: "jeg har ikke gjort noget" - er man fritaget for ansvaret. Nej, for det er netop det, der er galt! Man bærer et lige så stort ansvar for det man har gjort, som for det man ikke gjorde, den dag der var brug for en handling..... der så blev udeladt.
Ja, det er sådan set på en gang kompliceret og enkelt i Mobningens ABC: Den rette handling og alle vinder; den udeladte handling og alle taber. Så jo, jeg fokuserer altid mest på dem, der står bag mobberen..... når jeg vil placere ansvaret. Og her håber jeg blot, at denne teenager ikke skubbes så langt ud, at hun vil kun se een vej ud.... :?
