Oprindeligt indsendt af Redningsplanken.dk
MOBNING
Hver dag bliver tusindvis af børn mobbet i de danske skoler. Det er uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved. Mobning kan nemlig begrænses ganske væsentligt ved en målrettet indsats viser erfaringer fra Norge og Sverige.
Børn er i alle sammenhænge den svage part, og derfor skal de voksne beskytte dem mest muligt og give dem trygge forhold i hjemmene, i institutionerne og i skolerne. Når børn er angste, bliver deres selvværd truet, de hæmmes i deres udvikling og deres indlæring bliver mindre.
Vi vil gerne have, at skolerne i Danmark i løbet af nogle år udarbejder og iværksætter handlingsplaner, der aktivt kan modvirke mobning. Som skolefolk har man et særligt ansvar, men der er brug for et bredt samarbejde, hvis det skal lykkes at gøre skolerne til "mobbefri zoner". Først og fremmest skal elever og forældre naturligvis inddrages. Eleverne skal blandt andet være med til at lave sociale spilleregler og forstå betydningen af at overholde dem, og forældrene skal gå aktivt ind og leve op til deres ansvar som opdragere.
Danske børn har det på mange måder godt, men vi svigter, når undersøgelser viser, at op mod 25 procent mobbes i skolen, mens kun 6 procent af de svenske elever er udsat for mobning. Derved lever vi ikke op til FN´s Børnekonvention, som netop skal sikre, at børn ikke udsættes for overgreb og krænkelser, og at de har ret til at blive hørt og få indflydelse.
Hvad er mobning?
Der er mange myter om mobning.
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Man kan definere mobning på følgende måde: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".
Ved negative handlinger kan der være tale om:
· * Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
* Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
* Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.
Hvem er mobningsofre?
Det passive mobningsoffer er oftest kendetegnet ved et ængsteligt og passivt reaktionsmønster kombineret med fysisk svaghed for drengenes vedkommende. Pigerne véd man ikke så meget om. Når børn bliver forulempet, reagerer især de yngre børn med gråd og forsøger ikke at forsvare sig. De føler sig ensomme, har et lavt selvværd og søger ikke hjælp.
Et mobningsoffer kan imidlertid også opleves som provokerende og være kendetegnet ved urolig adfærd og manglende koncentration. Et opfarende temperament medfører tit konflikt med andre børn.
Som gruppe er mobningsofrene for drengenes vedkommende klart fysisk svagere end gennemsnittet.
Hvem er mobbere?
Mobberne er præget af aggressiv og dominerende adfærd over for kammerater og tit også over for lærere og forældre. De har ofte en rimelig positiv selvopfattelse, mens de har ringe eller ingen medfølelse for deres ofre. Deres popularitet ligger på eller noget under gennemsnittet, og betydeligt under gennemsnittet i de ældste klasser, men de når aldrig samme lave popularitetsniveau som mobningsofrene. Der er intet, der tyder på, at mobberne under overfladen er angste og usikre i højere grad end andre børn, snarere tværtimod.
Gruppen af medløbere, der deltager i mobningen, men ikke selv tager initiativet, er blandet i sin sammensætning og rummer ofte usikre og ængstelige børn.
Flere nyere undersøgelser bekræfter, at elever som er aggressive og mobber andre, tilsyneladende har en større risiko for senere at blive indblandet i problemadfærd i form af kriminalitet og alkoholmisbrug.
Forhold om mobning
* Mobning foregår først og fremmest på skolen.
* Mobning strækker sig ofte over lang tid, ofte op til flere år.
* På skoler med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø foregår der mere mobning end på skoler med et godt miljø.
* Skolens og klassens størrelse har ingen betydning for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skolen eller i klassen.
* Ydre kendetegn som at være rødhåret, fed, bruge briller etc. spiller en langt mindre rolle for, om man bliver mobbet end hidtil antaget.
* Mobbere har et aggressivt reaktionsmønster.
* Mobbere får lavere karakterer end gennemsnittet.
* Lærere og forældre i storbyerne taler oftere om mobning end i det øvrige land.
* Andelen af elever som mobber andre eller bliver mobbet er den samme eller lavere i storbyerne.
Det kan skolen gøre:
* En anonym spørgeskemaundersøgelse kan anvendes for at klarlægge omfanget og arten af mobningsproblemerne på skolen.
* Man kan afholde en pædagogisk dag om mobning, hvor det overordnede mål er at klarlægge problemerne med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og for at udarbejde en fælles, forpligtende handlingsplan.
* Man kan etablere mere tilsyn og en øget indgriben i frikvartererne.
* Flere aktivitetsmuligheder i skolegården.
* Man kan oprette en kontakttelefon, hvor forældre og elever anonymt kunne ringe og få råd, hjælp og støtte. Tillid og fortrolighed og en direkte kontakt mellem skole og hjem vil imidlertid altid være at foretrække.
* Afholdelse af et forældremøde for hele skolen og evt. i klasserne, hvor problemerne blev klarlagt og diskuteret, og hvor betydningen af et tæt og åbent samarbejde blev præciseret.
* Der kan oprettes miljøudviklingsgrupper, hvor et antal lærere fra skolen jævnligt mødtes med lærere fra naboskolerne med det formål at diskutere og udveksle erfaringer og give dem videre til kolleger.
Det kan klassen gøre:
Klasserne kan udarbejde klasseregler mod mobning.
Disse kunne fx omfatte: Vi skal ikke mobbe andre. Vi skal forsøge at hjælpe elever, som bliver mobbet. Vi skal også være sammen med elever, som let bliver alene.
* Det er vigtigt med grundige forudgående diskussioner, således at eleverne føler en forståelse for og dermed et klart medansvar for, at reglerne bliver fulgt. Klassen skal også blive enig om, hvilke sanktioner det skal medføre, hvis reglerne brydes. Sanktionerne må ikke have karakter af fjendtlige handlinger og skal være nemme at administrere.
* Der gives følgende forslag: en alvorlig personlig samtale med eleven, at tilbringe et antal timer i en anden klasse fx sammen med yngre elever, at pålægge eleven at gå sammen med gårdvagten i et antal frikvarterer etc.
* Klassemøder mindst én gang om ugen, hvor fx klassereglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det er gået i ugens løb. Læreren skal rose meget for den ønskede adfærd og sanktionere over for uønsket adfærd.
* Anvendelse af rollespil, litteratur og film om emnet.
Det kan man gøre for den enkelte elev:
* Lærerne kan give det løfte, at et barn, der betror sig til en voksen om et mobningsproblem, har krav på at kunne føle sig tryg ved, at den voksne yder barnet fuld beskyttelse og konsekvent følger op på problemet.
* Der kan afholdes alvorlige samtaler med mobbere og mobningsofre, hvor budskabet er, at man ikke ville acceptere mobning på skolen, og at man ville sørge for at stoppe det.
* Samtaler med forældre til involverede elever, evt. sammen med eleverne.
* Hjælp fra "neutrale" elever i klassen.
* Samtalegrupper for forældre til mobbede og mobbende børn.
* Anvendelse af klasse- eller skoleskift.
* Projektarbejde frem for klasseundervisning.
* Fællesoplevelser der styrker sammenholdet som fx lejrskoler, klassefester og ekskursioner.
* Forældremøder hvor mobning tages op som et generelt tema.
* Enkeltsamtaler med elever og forældre.
Da børnene er mange timer i skole hver dag, er det selvfølgelig primært skolen der skal være behjælpelige med emnet mobning. Men det er i høj grad også forældrenes ansvar at vide hvad ens børn laver i deres hverdag og hvordan de har det.
Med denne måneds grubler håber jeg på, at der kommer mere fokus på mobning. Da der foregår langt mere af det, end de fleste tror.
Som noget nyt har jeg ved månedens grubler skrevet nogen bogtitler som måske kan hjælpe dig.
Til de voksne:
Forfatter: Helle Høiby
Ikke mere mobning : værktøjer for lærere og pædagoger Vejle : Kroghs Forlag, 2002. - 90 sider, Med litteraturhenvisninger
Indhold:* Mobning er et stort problem i Danmark ;
* Mobning og drilleri ;
* Mobningens myter og virkelighed ;
* Mobningens pris for aktørerne ;
* Lærerrollen - et kapitel for sig ;
* Værktøjskassen : sådan kan mobning stoppes ;
* Sådan kan mobning forebygges
Forfatter: Eva Larsson
Mobningens psykologi / oversat af Torben Hanson. - 1. udgave,
1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal Uddannelse, 2002. - 197 sider. - (Socialpædagogisk bibliotek)
Originaltitel: Mobbad?
Med afsæt i en case om konsekvenserne af lang tids mobning, beskrives dels de mekanismer som får ofre, mobbere og ansvarlige til at fornægte problemerne, dels de tegn lærere og andre voksne kan aflæse og bruge som grundlag for indgriben
Med litteraturhenvisninger
Og for børnene:
Forfatter: Sue Mayfield
Mobbet / oversat af Hanne Olsen. - [Kbh.] : Thorup, 2002. - 190 sider
Originaltitel: Blue
Anna på 16 år forsøger at begå selvmord. Hvorfor? I Annas dagbog står beretningen om 2 års mobning iværksat af den dominerende pige i klassen, Hayley. Annas veninde, Melanie, er vidne til den ekstreme mobning
Originaludgave: 2001
Fra 12 år
Forfatter: Pernilla Stalfelt
Jeg er ligesom dig! (tekst og illustrationer Pernilla Stalfelt) / på dansk ved Bent Faurby. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 2002. - [28] sider : alle ill. i farver
Originaltitel: Lika som bär
Billedbog der i mange illustrationer og kort tekst giver nogle bud på, hvorfor der er nogle der mobber og hvad der kan ske med den der bliver mobbet
Fra 5 år
Forfatter: Jette Bogø
Victors verden ([skrevet] af Jette Bogø) (illustreret af Inger Binger Bjergkilde). - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : D3, 2000. - 53 sider : ill. i farver
21 korte hverdagsfortællinger om Victor og hans familie. Fortællingerne er tænkt som oplæg til samtaler mellem børn og voksne, bl.a. om computerspil, mobning, Gud, lommepenge, sygdom, skilsmisse, forelskelse og venner
Originaludgave: 2000
Velegnet til oplæsning
Fra 5 år
