Når overgangsalderen spiller én et puds

Printable View

23-10-05, 17:51
Anina W.

Når overgangsalderen spiller én et puds

Citer:

Når overgangsalderen spiller én et puds

For kvinder midt i livet spiller hormonelle forandringer en rolle. Plantestoffer indleder en ny revolution i spørgsmålet om kvindens sundhed. Phytoøstrogener diskuteres ivrigt som alternativ til den klassiske hormonterapi.

Mange midaldrende kvinder klager over anspændthed, hedeture og søvnbesvær. På arbejdet oplever de koncentrationsbesvær og præstationsnedgang. Nedtrykthed og manglende sexlyst belaster parforholdet. I meget alvorlige tilfælde truer depression, kredsløbssygdomme og - på langt sigt - osteoporose (knogleskørhed). Men man kan også iagttage andre forandringer: Håret bliver tyndere og taber glansen, huden og slimhinderne tørrer ud.

Phytoøstrogener som alternativ
Ikke sjældent skyldes disse besværligheder de hormonelle forandringer, der sker i overgangsalderen (også kaldet menopause eller klimakterium). For de fleste kvinder begynder overgangsalderen omkring 50-52 årsalderen. Et tidspunkt, der opleves som gennemgribende og kritisk. Selvværdet lider under det, og identitetskriser er ikke noget særsyn. Kvinder oplever overgangsalderen som den endegyldige afsked med ungdommen, og tabet af sexlysten som et farvel til kvindelighed og tiltrækning.

De fleste kropsfunktioner bliver styret af hormoner. Hormoner - som kommer af det græske ord hormao, som betyder opildne og stimulere - er de signalstoffer, der formidler informationer rundt i kroppen via blodbanen. De bestemmer, hvor meget energi kroppen frigør, idet de kontrollerer kemien i kroppens celler. Derudover styrer de psyken og immunsystemet. Hormoner har også indflydelse på aldringsprocessen. Som bekendt er de hormonelle forandringer - specielt sænkningen af østrogenspejlet - ansvarlig for besværlighederne i overgangsalderen.

Rødkløver indeholder højpotente phytoøstrogener
Til udligning af østrogenmanglen i kvindens krop og dermed til lindring af overgangsalderens symptomer anbefaler man i stigende grad plantestoffer som supplement til den klassiske hormonbehandling. Aktuelle undersøgelser kan ikke udelukke, at den klassiske hormonbehandling er forbundet med en risiko for bivirkninger.

Visse planter indeholder isoflavoner, som udmærker sig ved at have en østrogenlignende virkning. Isoflavoner er planteindholdsstoffer, som fortrinsvis forekommer i ærteblomstfamiliens frugter og blade, f.eks. forskellige bønnearter. Den hidtil mest kendte isoflavonplante er soja. Soja indeholder to former for isoflavon, genistein og daidzin. I den nys opdagede rødkløver findes desuden to andre isoflavoner, fomononetin og bioachanin A. I forhold til soja indeholder rødkløver både flere og bedre isoflavoner.De får energiniveauet til at stige, og man opnår derved ny vitalitet. Desuden hjælper rødkløver med til en større gennemblødning i hjernen, samt bedre hukommelse og koncentrationsevne.

Plantehormoner fra rødkløver har den store fordel, at de ikke har nogen indflydelse på cellevækst i bryst og livmoder. "De substanser, der findes i rødkløver, hører til en af Moder Jords skatte. De hjælper ikke kun med til at lindre overgangsalderens symptomer, men har desuden også talrige andre gunstige indvirkninger på menneskets helbredstilstand", understreger hormonspecialisten Professor Dr. Huber fra Wien. I en undersøgelse foretaget på Wiener Instituts für Krebsforschung blev sammenhængen mellem rigtig kost og risikoen for kræft testet. "Man kan forhindre mange kræfttilfælde ved hjælp af plantekost", understreger kræftforskeren Dr. Siegfried Knasmüller fra Wien.Ideen om igen at gribe til naturmidler kom op efter, at man blev opmærksom på en kulturforskel: Kvinder i de asiatiske lande lider næsten ikke under overgangsalderens symptomer. Mens 70-80% af de europæiske kvinder klager over besvær i overgangsalderen, er det til sammenligning kun 14% af Singapores kvinder, der føler sig plaget. Derudover er risikoen for at få brystkræft 5 gange lavere i de asiatiske lande i forhold til Europa og USA. Forklaringen ligger i kosten. Asiatiske kvinder får høje koncentrationer af planteøstrogener i kosten. Den traditionelle kost er fremfor alt baseret på soja i disse lande.

Efter eksperternes vurdering kan disse undersøgelsesresultater nu også være startskuddet til en kovending i behandlingen af klimakterieproblemer i Europa. Specielt skandinaviske kvinder har taget naturprodukterne til sig. I Danmark tager hver tredje kvinde med problemer i forbindelse med overgangsalderen allerede et naturprodukt med plantehormoner.

Dette og de efterfølgende indlæg sakset fra: http://www.helsenyt.com
23-10-05, 17:52
Anina W.

Citer:

Agnus Castus

Den kendte og respekterede forfatter dr. med. R.E Weiss redegør for den revolutionerende lægeplante:

Art-agnusAgnus Castus er en lægeplante fra Middelhavslandene med tydelig hormonvirkning. Den har siden oldtiden haft ry for at have specielle virkninger på kønsdriften, først og fremmest af dæmpende art, og synes derfor at have været velegnet til anvendelse i klostre.

Der foreligger mange nyere undersøgelser af Agnus Castus. De viser, at planten udøver en hæmmende indflydelse på hypofysens forreste del, hvorfra produktionen af hormoner i kønskirtlerne reguleres. Vi anvender i dag Agnus Castus ved for stærk eller for hyppig menstruation.

Et helt specielt område er behandlingen af det ubehag, som mange kvinder lider af fra omkring midten af en menstruationscyklus, indtil næste blødning indtræder (hovedpine, spændingsfølelse i brysterne, depressioner, hævelser på underbenene og andet). Den anvendes også til at øge mælkeproduktionen hos ammende mødre.

Dens virkninger er gentagne gange blevet bekræftet, så der kan ikke være tvivl om deres eksistens. Hertil kommer den fuldstændige uskadelighed, som udelukker enhver risiko.

Agnus Castus tages om morgenen på fastende hjerte, ca. 40 dråber i lidt vand. Men kuren bør ubetinget gennemføres over nogle måneder, idet virkningen i nogle tilfælde først viser sig efter fire ugers forløb.

Agnus Castus. Der er nu hjælp af hente for kvinder, der lider af menstruationsforstyrrelser og præmenstruelle problemer, og for mænd med urenheder i huden. Takket være intensiv forskning er det lykkedes at fremstille et virksomt og ufarligt naturprodukt, der uden at være et hormonpræparat og uden at indeholde hormonsubstanser har vist sig i stand til at fjerne funktionsforstyrrelser mellem hypofysen og æggestokkene. Det er med andre ord nu muligt at regulere hormonbalancen uden at løbe ind i de gener, ulemper og risici, der er forbundet med en hormonterapi.

Agnus Castus er fremstillet på basis af planten abrahamstrå, der vokser i middelhavsområdet, Central- og Forasien og indsættes i de tilfælde, hvor der findes en hormonal uligevægt med en overvægt af østrogen. Agnus Castus formindsker nemlig produktionen af østrogen og fremmer produktionen af progesterron-hormonet.

Dette betyder, at Agnus Castus kan anvendes frem for alt ved menstruationsforstyrrelser, der skyldes en utilstrækkelig produktion af corpus luteum dvs. en gullig dannelse, der fremkommer på æggestokkene efter et udstødt æg. Men desuden har undersøgelser vist, at Agnus Castus har andre positive egenskaber.

Agnus Castus og det præmenstruelle syndrom. De symptomer, der indgår i det såkaldte præmenstruelle syndrom, kan være af mangfoldig art: hovedpine, migræne, smerter i brystkirtlerne, underlivsspændinger, svedeanfald, hævelser osv. Som årsag til dette syndrom anføres almindeligvis en overproduktion af østrogen eller et underskud af corpus luteum-hormonet.

Agnus Castus har derfor vist sig at være et effektivt middel ved behandlingen af det præmenstruelle syndrom, da det som nævnt bremser østrogenfremstillingen. Dets virkemåde er at stimulere organismen sådan, at den hormonale uligevægt udjævnes, uden at der tilføres hormoner eller hormonsubstanser udefra.

Virkningen af Agnus Castus på »Acne vulgaris« eller urenheder i huden. Når det først lykkes at normalisere seksualhormonbalancen, er det også muligt på effektiv måde at behandle uren hud - såvel hos kvinder som mænd. Forskellige undersøgelser har bekræftet Agnus Castus' egnethed i denne forbindelse.

Giss og Rothenburg behandlede 118 patienter med Agnus Castus. 70% var kvinder, 30% mænd. Patienterne, der var mellem 16 og 28 år, og blandt hvilke der var personer med langvarige hudproblemer, fik daglig i en 4-6 ugers periode morgen og aften hver 20 dråber Agnus Castus. Herefter nedsattes dosen til 15 dråber 2 gange daglig.

Diæten var ikke særlig streng, kun skulle patienterne give afkald på svine-, ande- og gåsefedt. Lokalt ordineredes der samtidig et let desinficerende ansigtsvand.

Efter 6 uger indtrådte der generelt en bedring. Ca. 3 måneder efter behandlingens start var omkring 70% af tilfældene fuldstændig symptomfrie. Indstilledes behandlingen med Agnus Castus optrådte der efter 3-6 uger relativt hyppigt tilbagefald.

En kontrolgruppe på 43 patienter, der behandledes med almindelig terapi uden Agnus Castus brugte 30-50% længere tid for at nå det samme resultat. Efter 6 måneder blev 9 aknepatienter, der bedømtes som hårdt ramte, behandlet med Agnus Castus, 7 heraf med et meget godt resultat. I intet tilfælde optrådte der negative bivirkninger.

Andre virkninger af Agnus Castus. Ud over den nævnte gunstige virkning på det præmenstruelle syndrom har Agnus Castus en normaliserende og regulerende indflydelse på menstruationsforstyrrelser. Således kan der opnås en afsvækkelse af menstruationsstyrken og -varigheden og samtidig en mindskning af smerter og ubehag.

Uterusmyomer - dvs. godartede livmodersvulster standser deres vækst ved indtagelse af Agnus Castus. Endvidere har præparatet vist sig at kunne fremme mælkedannelsen hos ammende mødre.

Agnus Castus er et naturmiddel, der er virksomt, hvor der foreligger en forstyrrelse i seksualhormonproduktionen, specielt hvor der er tale om en overvægt af østrogen eller en progesteron-mangel. Agnus Castus' udlignende og regulerende indvirkning på denne hormonbalance forklarer præparatets brede anvendelsesområde.

Referencer:
Giss, G. og Rothburg, W: Phytotherapeudische Behandlung der Akne. Zeitschrift für Haut- und Geschlechtskrankheiten 43, 645 (1968)
Indeks Plantarum medicinalium, Milano 1983
Lexicon Plantarum medicinalium, Milano 1991
Codex Vegetabilis, Amsterdam 1957
Matiére medicinale, Paris 1970
Plantes médicinales des régions témpérées, Paris 1980.

Om forfatteren Dr. R.E. Weiss. Født i Berlin-Charlottenburg 1895, studerede medicin og botanik ved universitetet i Berlin. Medicinsk embedseksamen i 1922, derefter videreuddannelse til specialist i intern medicin.

Under 2. Verdenskrig stabsoverlæge af reserven. Efter sin hjemkomst fra russisk fangenskab i 1952 nedsatte han sig som speciallæge i Hannover. Blev 11958 tildelt »Bundesverdienstkreuz« af 1. klasse for sit opofrende arbejde i krigsfangelejrens lazaretter.

Flyttede i 1961 til Marstetten-Aitracht i Allgäu for at kunne hellige sig sit videnskabelige arbejde. Dr. Weiss har i Tyskland været toneangivende og stærkt medvirkende til udbredelsen af videnskaben om lægeplanter. Hans fagkundskaber og store botaniske viden har gjort ham til en af eksperterne på phytoterapiens område.

»Ny Plantemedicin« af R.E Weiss, udgivet af Thaning & Appels Forlag 1973. ISBN 87-413-8107-6. Gengivet med tilladelse fra Forlaget Thaning & Appel. Sundhedskost Arkiv 1985.
23-10-05, 17:56
Anina W.

Citer:

Isoflavon Soja
- til forebyggelse og behandling af cancer

Når japanske kvinder rejser til USA, stiger deres risiko for brystkræft dramatisk. Tidligere troede man, at det var den relativt fede vestlige kost, der forårsagede denne risiko, men nyere undersøgelser viser ingen forbindelse mellem fedt i kosten og risiko for brystcancer. Dette har ført til den formodning, at stigningen skyldes mangel på isoflavonrige næringsmidler i den amerikanske kost.

Interessen er rettet mod de såkaldte isoflavoner (bl.a genistein og daidzein) plantehormoner, der ofte mangler i den industrialiserede kost.

En artikel offentliggjort i Journal of Cellular Biochemistry (Suppl. 22, 1995) fastslog, at orientalske befolkninger, der har lave rater af bryst- og prostatacancer forbruger 20-80 mg genistein om dagen, næsten udelukkende fra sojabønnen; i USA ligger den daglige indtagelse af genistein på kun 1-3 mg pr dag.

Bryst- og prostatacancer har nået et epidemisk omfang i de vestlige industrilande. Hver dag er der flere og flere, der får stillet denne diagnose.

Antioxidantvitaminer forhindrer ikke prostatacancer og har vist en kun minimal virkning på brystcancer i kontrollerede undersøgelser.

Genistein og andre bestanddele af kosttilskudet Isoflavon Soja giver en specifik anticancer beskyttelse, der ikke opnås med antioxidanter.

Isoflavon Sojas anticancer- virkninger. Isoflavon Soja kan forhindre og behandle nogle former for cancer på følgende måder:

* Pesticiderester binder sig til østrogene og testosterone cellereceptorer i brystet og prostata og forårsager således en abnorm celledeling, der kan føre til cancer. Isoflavon Soja har vist sig at blokere for østrogens og testosterons celleændrende virkninger, fremkaldt af pesticider, herbicider, fungicider og andre forureningsfaktorer.
* Tyrosinkinase er et enzym, der kræves i den meste tumorcelledeling. Isoflavon Soja har vist sig at også forhindre tyrosinkinaseaktivitet, således at cancervæksten er blevet forhalet.
* Tumorvækst kræver nye blodceller til understøttelse af det stigende antal cancerceller. Isoflavon Soja har en angiogenetisk hæmningseffekt, der forhinder, at nye blodkar vokser ind i svulsterne.
* Østrogen og testosteron fremmer cellevæksten i kroppen. Disse hormoner kan også fremkalde bryst- og prostatacancer. Isoflavon Soja modererer virkningerne af østrogen og testosteron på en gunstig måde og reducerer således risikoen for, at de påfører cancer.
* Cancerceller har meget effektive proteinsyntesemekanismer, som sætter dem i stand til at dele sig i det uendelige. Isoflavon Soja forhindrer proteinsyntesen i cancerceller, men ikke i normale celler.

International interesse for Isoflavon Soja. Isoflavon Sojas flersidede anticancermekanismer har fået internationale forskere til at undersøge brugen af Isoflavon Soja i forebyggelse og behandling af cancer. Offentliggjorte rapporter viser, at Isoflavon Soja koncentrat er effektivt med hensyn til at behandle kræft i tyktarm, lever, lunge, bryst, prostata og nogle former for leukæmi. Mens de aktuelle resultater er foreløbige, venter vi med spænding på færdiggørelsen af de mange igangværende undersøgelser af sojas indvirkning på cancer. Der vil blive afholdt en stor international konference i efteråret 1996 i England, hvor man venter, at der vil blive offentliggjort nye vigtige resultater. Vi er kommet i besiddelse af inside information, der peger på betydelige fordele ved at bruge soja, som indeholder gennemsnitlig 150 mg isoflavon pr. 100 g (hvorimod Isoflavon Soja indeholder ca. 1800 mg pr. 100 g). Vi kan nu påvise, at mennesker, som spiser større mængder soja i deres kost har en risiko for at få cancer, der ligger under gennemsnittet, mens at de, der allerede har fået cancer, kan få gavn af isoflavon-rige levnedsmidler til at forhale sygdommen.

Folk der spiser sojabønner har mindre risiko. Et forskerteam under ledelse af dr. C. H. Adlercreutz ved Helsinkis Centrale Universitetshospital har i Journal of Nutrition (15,3 Suppl, 757S-770S, 1995) offentliggjort en undersøgelse, hvori man konstaterede:

»Fordi mange vestlige sygdomme er hormonafhængige cancerformer, har vi opstillet det postulat, at den vestlige kost, sammenlignet med en vegetarisk eller halv-vegetarisk, kan andre hormonproduktion, stofskifte eller virkning på celleplan. I de senere år har vores opmærksomhed været rettet mod lignaners og isoflavonoiders beskyttende rolle i forhold til cancer [findes i høje koncentrationer i Isoflavon Soja]«.

» Vegetabilske lignan- og isoflavonoidglykosider omdannes af indvoldbakterier til hormonlignende bestanddele med svag østrogen og antioxidativ aktivitet; de har nu vist sig at påvirke ikke bare kønshormoners stofskifte og biologiske aktivitet, men også intracellulære enzymer, proteinsyntese, vækstfaktorer, ondartet celledeling, differentiering og angiogenesis, hvilket kan gøre dem til stærke kandidater til rollen som anticancerkomponenter«.

»Epidemiologiske undersøgelser støtter denne hypotese fordi de højeste niveauer af disse komponenter findes i de lande eller regioner med lav cancer-forkomst. Denne rapport er en oversigt over resultater, der tyder på, at diphenole isoflavonoider og lignaner er naturlige anticancerkomponenter«.

Genistein og prostatacancer. De stigende antal mænd med diagnosen prostatacancer har sat denne lidelse i mediernes centrum. Med den nye udvikling i sojaprodukter har en undersøgelse fra 1994 af dr. H. R. Nalk og dr. K. J. Pienta fra Wayne State University School of Medicine i Detroit fået fornyet aktualitet. Disse to har foretaget meget af forskningen omkring modificerede natursubstanser, der har vist sig at kunne beskytte imod metastasen i cancerceller.

Her er et citat fra rapporten, som undersøgte antitumoreffekten af genistein på vanskelig prostatacancer (Anticancer Research, nov.-dec. 1994,14 (6B9,2617-9).

»In vitro viser genistein sig at være cytotoksisk for både rotteprostatacancer-cellelinien og den menneskelige andenocarcinom-cellelinie. Men in vivo viste genistein ingen signifikant hæmning på væksten af MAT-LyLu-celler implanterede under huden«.

En anden publikation af Dr. G. Peterson fra University of Alabama i Birmingham viste, at genistein hindrede væksten i menneskelige prostataceller:

»Virkningen af isoflavoner, genistein, daidzein og biochanin på væksten af menneskelige prostatacellelinier er blevet undersøgt. Genistein hæmmede både serum- og EGF-stimuleret vækst af disse celler«.

Genistein og brystcancer. Videnskabelige undersøgelser peger på menneskeskabte kemikalier som en af årsagerne til cancer. Først for nylig har forskere opdaget, at mange af de mest populære insektbekæmpelsesmidler, fungicider, industrikemikalier og andre klorinbaserede substanser faktisk efterligner østrogen, det kvindelige hormon. Disse substanser kaldes »hormonændrende forureningsfaktorer«. Det er fedtopløselige substanser, der akkumuleres i kroppen over tiden, og det er erkendt, at de er en medvirkende årsag til udviklingen af hormonrelaterede cancerformer. Kvinder med brystcancer har høje niveauer af østrogen-ændrende pesticiderester i deres fedtceller i brystet, sammenlignet med kvinder, der ikke har brystkræft. Både bryst- og prostatacancer menes at være hormonrelateret.

Den seneste forskning i phytonæringsstoffer viser, at sojabønneplanten indeholder »venlige østrogener«, former af hormonet, som har vist sig at forhindre eller behandle hormonrelaterede cancersygdomme. En vigtig italiensk undersøgelse af dr. M. C. Pagliacci, offentliggjort i European Journal of Cancer (Eur J Cancer 1994, 30A (11): 1575-92) analyserede virkningerne af genistein på et antal celler og cellecyklusprogressionen i menneskelige brystcancerceller.

Her er et citat fra undersøgelsen om den væksthæmmende virkning af genistein på MCF-7 brystkræftceller hos mennesker:

»Genistein, et naturligt isoflavonoid phyto-østrogen, hæmmer tyrosinkinase-aktiviteten i vækstfaktor-receptorer og oncogene produkter, samt in vitro vækst af nogle tumorcellelinier Den lave forekomst af brystcancerceller i samfund med flavonoidrig, sojabaseret kost og beskyttelsen, givet af sojaderiverede produkter imod eksperimentel brystkræft hos rotter, viser, at genistein og andre isoflavonoidkomponenter kan udøve antitumoraktivitet.

Vi analyserede virkningerne af genistein på celletallet og cellecyklusprogressionen i menneskelige kræftceller in vitro. Genistein producerede en signifikant doseringsafhængig hæmning af brystkræftcellevækst. Den væksthæmmende aktivitet af genistein i brystkræftceller er et resultat af summen af cytostatiske og apoptotiske virkninger.

Som konklusion: Kostmæssig phyto-østrogen genistein hæmmer in vitro vækst af specifikke menneskelige brystcancerceller ved at blokere de vigtige kontrolpunkter i cellecykluskontrollen og indføring af apoptosis«.

Andre isoflavoner viser stærkt anticancer potentiale. Der er også andre isoflavoner i Isoflavon Soja, der kan være lige så effektive eller måske mere effektive end genistein. En vigtig undersøgelse af dr. Xu ved Iowa State University beviser de sundhedsmæssige fordele ved Isoflavon Soja isoleret daidzein, der har vist sig at være mere biotilgængelig end genistein hos voksne kvinder (J Nutrition, juni 1994, 124(6), 825-32.)

Sidste nyt – advarsel!
Det er ikke bevist, men nogle læger mener, at Isoflavoner styrker kroppen så meget, at cancermedicinen ikke virker godt nok. Derfor fraråder læger at anvende Isoflavoner til personer i medicinsk cancerbehandling.
Lederen af Kræftens Bekæmpelses store kost- og kræftundersøgelse, seniorforsker Anne Tjønneland, siger, at man må advare kvinder i Tamoxifen-behandling mod at tage kosttilskud med soja (November 2002).
23-10-05, 17:58
Anina W.

Citer:

Rødkløver, rødkløver: Er soja noget, jeg behøver…?

Der har det sidste stykke tid været en del diskussion omkring sojaprodukter - en diskussion, som har givet anledning til en del bekymring. Nyheden om, at soja kan have forbindelse til nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen og endog kræft, blev offentliggjort i New Yorks Daily News og andre aviser i august 2002. Men mange eksperter går imod den opfattelse, at soja er noget, der bør undgås.

Forskellige forskningsresultater, som er blevet omtalt i tidsskrifter som f.eks. Obstetrics and Gynecology (Januar 1998), Menopause (Foråret 1999) og The Journal of Clinical Endocrinology Metabolism (Juli 1998), støtter brugen af sojaprodukter - specielt til kvinder efter overgangsalderen. American College of Obstetricians and Gynecologists udgav i maj 2001 en rapport, som påpeger, at "soja og isoflavoner kan hjælpe kvinder i overgangsalderen, som oplever hedeture og nattesved".

Valerie Otto er enig. På den 10. Congress on Women’s Health sidste sommer gennemgik man ca. 600 undersøgelser vedr. soja. Konferencen samlede flere end 300 eksperter fra alle grene af sundhedssektoren til en diskussion af den seneste udvikling inden for kvinders helbred. "Vi kom frem til nogle interessante konklusioner. For det første blev sojaprotein i fødevarer adskilt fra rene isoflavoner som f.eks. rødkløver. Begge har vist sig at kunne forbedre kredsløbet og knoglernes sundhed og at kunne lindre visse symptomer på overgangsalder (med ca. 10%)."

Som så mange andre tror Otto på, at det "dårlige ry", soja har fået på det seneste, i det store og hele skyldes fejlfortolkninger og forkerte citater. Hun påpeger, at den eneste advarsel vedr. soja, der fremkom på konferencen, var mod at give rene isoflavoner til kvinder, der har fået fjernet brystkræftknuder. Kvinder uden en kræftfortid kan sagtens tage rene isoflavoner. Faktisk understregede oplægsholderne den gavnlige indvirkning på brystsundheden, unge kvinder kan have af tidligt at begynde at spise sojaprodukter - dvs. i slutningen af teenage-årene og begyndelsen af 20’erne. "Det er helt klart, at der er store fordele ved at spise soja", siger Otto med overbevisning i stemmen. "Der er ikke noget at forsvare".

Ifølge en artikel af Gwen Mayes i Today’s Woman for nylig, "peger en stadig større mængde forskningsresultater på det fordelagtige i at spise rødkløver, sort cohosh, flaxseed og andre produkter med phytoøstrogener for at forebygge generne ved menopausen." Phytoøstrogener, som naturligt findes i sojaprodukter som f.eks. sojamælk og sojanødder, findes også i flaxseed, fuldkorn og andre planter, som er koncentrerede i form af olieholdige frø.

Dybest set, skriver Mayes, er phytoøstrogener svage østrogener. "Spiser man dem i form af fødevarer eller kosttilskud, kan de efterligne nogle af de gode egenskaber ved østrogen, som går tabt, når kvinden begynder at nærme sig overgangsalderen (dvs. 5-10 år, inden hun holder op med at menstruere), og hendes naturlige østrogenniveau begynder at falde".

På Congress of Women’s Health redegjorde Mindy Kurzer, Ph.D, fra University of Minnesota’s Department of Food Science and Nutrition for, hvad læger, forskere og kvinder i al almindelighed har fundet ud af omkring phytoøstrogenernes evne til at lette overgangsalderens gener. Denne form for forskning har sin oprindelse i Fjernøsten, hvor der blandt kvinder ikke ses samme antal hjertesygdomme, brystkræfttilfælde eller hedeture i løbet af overgangsalderen som blandt amerikanske kvinder. Da lægerne begyndte at lede efter en forklaring, fandt de ud af, at den største forskel lå i kosten. Mens kvinder i Østen i gennemsnit spiser ca. 20-25 gram soja pr. dag, ligger forbruget blandt amerikanske kvinder på mindre end 2 gram.
23-10-05, 18:01
Anina W.

Citer:

Salvie
- den ubestridte helbreder

Navnet »salvie« kommer af det latinske »salvare«, dvs. »helbrede«, og planten giver således allerede med sit navn løfte om usædvanlige egenskaber.

Salvie er da også en af vores mest skattede lægeplanter og har været brugt siden oldtiden både som krydderi og lægeplante. På lægeskolen i Salerno, den mest berømte i middelalderen, spurgte de lærde: »Hvorfor skal den mand dø, der har salvie i haven?«, hvortil svaret lød: »Fordi ingen haveurt kan hamle op med døden«.

Nej, udødelighed kan hverken salvie eller nogen anden urt give, men den er alligevel i stand til at hamle op med adskilligt mere, end moderne mennesker er klar over. Derfor er der god grund til at trække denne agtværdige lægeplante frem og se på, i hvilke forbindelser vi kan have glæde af den. Salvie hører til læbeblomstfamilien, ligesom timian, mynte og hjertensfryd, og der findes flere slags (grøn salvie, engsalvie, verbenasalvie), men den nyttigste er lægesalvien (Salvia officinalis), undertiden også kaldet stor salvie.

Der anvendes blomster og blade, og de aktive stoffer heri virker først og fremmest stimulerende: blodomløbet stimuleres, nervesystemets arbejde lettes på en forunderlig måde. Overanstrengte mennesker, studerende og intellektuelt arbejdende kan have stor gavn af salvie som et opstrammende, stimulerende middel. Ikke uden grund hørte salvie sammen med rosmarin med til de mest populære urter i klostrenes urtehaver.

Trætte mennesker, rekonvalescenter, nervøse og deprimerede kan komme til kræfter igen efter nogle få ugers salvie-kur.

Planten er fortræffelig til at holde mave og tarm i orden (direkte tyktarmsvirksom), den er nyttig mod diarré, og dens adstringerende (sammentrækkende) virkning gør den anvendelig ved blødninger, unormalt stort blodtab hos kvinder, hvidt flåd og hoste.

De vanddrivende og krampeløsnende sider af indholdsstofferne forklarer, hvorfor den er et godt og pålideligt middel ved så generende og alvorlige lidelser som urinretension (besvær med at komme af med vandet), svagt fungerende nyrer, ødemer, urinsur gigt, reumatisme og migræne.

Flere urtekyndige hævder tilmed, at den virker svagt blodsukkersænkende, ja helt kan bringe blodsukkeret tilbage til sit normale leje.

Kvinder i overgangsalderen kan anbefales salvie, da den bekæmper generne i menopausen. Den er et klassisk middel mod ubehagelig nattesved. Den styrker livmoderen, regulerer menstruationen og hjælper med til at rette den hormonale ligevægt op.

Udvortes er den et kraftigt antiseptisk (betændelsebekæmpende) middel, og et afkog er meget effektivt mod tandkødsbetændelse, inflammationer i gane og hals, trøske (hvidgrå svampebelægninger på mundens slimhinde hos børn), betændte mandler hos børn, karies og tandbylder.

Salvie vokser vildt f.eks. i Middelhavsområdet, mens den hos os er en haveplante. De friske, lidt tykke blade er blevet en populær krydderurt. Den tørrede urt bruges til salvie-the, men mange bryder sig ikke meget om smag og lugt. Derfor anbefales til medicinsk behandling Phyto Salvie kapsler (dåse m. 90 stk.).

Naturlige aktive indholdsstoffer i Salvie officinalis: 1-2,5% æterisk olie, som består af 35-60% (+)- og (-)thujon, ca. 20% cineol og andre monoterpener, og små mængder squiterpener . Drogen indeholder ud over olien 3-7% garvestof, specielt rosmarinsyre, ellagsyre og chlorogensyre, desuden ferulasyre, kaffesyre, pyrogallol o.a.,1 -3% luteolin og andre flavonoider, og desuden diterpenbitterstoffer som carnosol: salicylsyre og vitaminet nikotinamid. S. selarea har et meget højere indhold af cineol end S. officinalis (olien indeholder op til 85%), og det giver en mere muskatagtig duft.