Printable View
Jeg lever med en konstant væren bange for det ene, eller bange for det andet. Nervøs for at der skal ske mine noget. Overdreven - tror jeg, men kan ikke lade være. Det kan i perioder forpeste mit liv. Jeg tager mig selvfølgelig altid sammen, men det ligger der - bag enhver glæde er den der angst også altid. Sammen med en konstant tanke om - at det gode da ikke kan passe? Der må være noget galt? Er der andre der kender tendensen ---? Og hvad skal jeg gøre Joanna, ---hjælp mig. K.H. Fleur :D
Kære Fleur.
Jeg kan sagtens genkende den ”angst” du føler der gemmer sig bag alt godt, det være sig ens nærmeste eller hvis man selv syntes at man har det godt er glad og lykkelig, så ligger der et lille ”spøgelse” bag det hele, som fortæller én at det kan ikke holde, og det er for godt til at være sandt! Og så kan man ikke engang nyde nuet, og det gode man står midt i. Man kan bekymre sig til bekymringer, tror jeg. Det kan få én til at gå i selvsving, ja man kan endda begynde at fantasere sig til alt muligt man kan forestille der kan ske af dårligt, for andre og sig selv.
For mit eget vedkommende har jeg slæbt denne angst, (bekymring) med mig fra min barndom, simpelthen fået den ind med modermælken så at sige… min mor havde også dette ”spøgelse” som altid gav sig udtryk på denne måde: Nej, det går aldrig godt! Det er simpelthen for godt til at være sandt! Pas nu på, det kan ikke vare ved! Sætninger som disse er printet ind i min hukommelse, de kan stadig dukke frem… men jeg er nu i stand til at banke dette ”spøgelse” på plads, for jeg vil have lov til at glæde mig, uden denne skygge, som jeg alligevel ikke kan bruge til noget, andet end at bremse mig selv, og overskygge alt det positive som findes i livet.
Skuffelser, (over fortiden) ærgrelser, (over nutiden) – og bekymringer, (for fremtiden) er en opslidende livsform, som også slider på kroppen og kan gøre den svag og syg. Det er naturligvis let at sige, at man bare skal smide det hele overbord – omvendt kan det være en tung byrde at slæbe rundt på, i et liv der godt kunne trænge til lidt aflastning.
Psykologisk skal du være opmærksom på, at man tiltrækker det, man er bange for. Man drager den ildsprudende drage imod sig. Man falder fordi man er bange for at falde. Søvngængeren, der går oppe på tagryggen, falder ikke, fordi han ikke er bange. Han går sikkert så længe han sover.
Hvad er du bange for? Hvad er du bekymret for? Tag et stykke papir, og skriv alt det op, du har været eller er bekymret/bange for. Tag gerne flere dage til opgaven. Hånden på hjertet….Var eller er der grund til at være bange/bekymret ?
Ved ikke om du kan bruge mit ”skriveri” til noget?
Kærlig hilsen
Joanna Sol
Jo, Joanna, det kan du tro jeg kan, - og jeg tænker tit på dette du skrev her:Psykologisk skal du være opmærksom på, at man tiltrækker det, man er bange for. for tit har jeg faktisk oplevet dette. Og så troet jeg må have været synsk, siden jeg troede det ville ske. Men jeg tænker da hele tiden på at lukke det ude, jeg kan jo ikke bruge angsten til andet end noget negativt- og du har helt ret. Men det er nemmere sagt end gjort. Man skal nok blive ved med at arbejde med det. :D Knus og god weekend. Fleur
Kære Fleur
Hvis du ellers kan bruge det til noget, så var der et menneske, der engang fortalte mig, at ud af 10 bekymringer er der een, der er reel...så lad de 9 andre hvile...
Kunsten er så at finde ud af, hvilken af de 10 der er vigtig! :D
Men forstår du pointen?
Du SKAL da give dig selv lov til at glædes, nyde og opleve verden uden alle disse negative tanker...
KH
Sally
Hej Fleur :D jeg kan godt nikke gendkende til dine tanker,for dem har jeg også selv haft !!og har dem engang imellem når jeg føler mig stresset!!! Du skal lære at vende dem om til noget posetiv 8) også de dårlige tanker :wink: så vil de komme med mindre og mindre mellemrum næsten så de helt forsvinder =D> selvfølgelig kommer de engang imellem ,og sig til dig selv at de er velkommen og gå så vidre med de posetive ting.Jeg ved at det er svært :? og det vil tage lang tid , men tro på det, og det vil blive bedre for hver gang du siger det knus Laura :smt061
Hej Fleur
Jeg kan godt nikke genkendende til dine tanker.
jeg har tænkt meget over hvor disse tanker kommer fra, og jeg tror jeg er kommet frem til, hvad der er med til give mig disse tanker.
Jeg er opvokset i en lille husmandsfamilie, hvor jeg altid har fået at vide, at jeg ikke skulle tro jeg var noget specielt. På denne måde har jeg undertrykt så mange glade og positive tanker og tænkt, det hjælper alligevel ikke noget at være glad og stolt fordi jeg alligevel blev " pillet ned igen ". Jeg tror at jeg til tider er angst fordi jeg ikke tror på det gode, det dygtige i mig selv. Når man er blevet " pillet ned" bliver jeg usikker på mig selv, at der ofte sker uheld i forbindelse med min usikkerhed. Jeg er selv kommet galt af sted så mange gange, at jeg også tror at mine børn kommer galt afsted, og så er det angsten begynder at brede sig som ringe i vandet.
Jeg har siddet og forestillet mig de værste ting, ja min fantasi har været så levende at jeg har siddet grædt over min fantasi omkring at der var sket mine børn noget.
Det jeg vil sige med alt det her er, at jeg tror at angsten kan opstå af manglede selvtillid, og det måske er der du skal tage fat for at komme til at tænke positivt og komme væk fra din angt.
Nu skal jeg til at have sendt mit indlæg, ellers sletter jeg det hele igen. Jeg håber det jeg skriver kan forstås og brugers, ellers skal i bare tilgive og glemme det.
Knus Kip
Jo, tak skal du have for det du skrev Kip, og jeg kan også godt se der er mange lighedspunkter, rigtig mange endda. Vi hører til en generation hvor -godt nok var forældrene da glade for børnene - men de var ikke sådanne projektbørn som man får idag, og blev ikke som sådan lagt så meget mærke til på den positive måde. Det kan sagtens - tror jeg - have noget med det at gøre. Men som Joanna siger, skal man tænke på det der med at man "næsten tiltrækker" det negative ved negative tanker. Så jeg prøver da konstant at arbejde med mig selv. I alle sammenhænge. - Nemt er det bare ikke, vel?Kh. Fleur
Kære Fleur
Jeg er også overbevist om at Joanna har ret i at vi næsten tiltrækker det negative, så jeg kan godt forstå at du arbejder med dig selv hele tiden. Du skal bare arbejde positivt med dig selv, og ikke bebrejde dig selv at du har levet med angsten. På en måde kan man jo også sige at angsten ikke har været helt spildt, fordi du kun ved at erkende dit problem, kan arbejde med dig selv. Jeg tror du er godt på vej, da du har erkendt, du har et problem og du har også skrevet om problemet til alle os på forum.
Du skriver at det ikke er nemt at arbejde med sig selv. Det vil jeg give dig ret i, men jeg er overbevist om du er på rette vej.
Du er dig, og du er god nok som du er. Hvis der er nogen der synes noget andet har de ikke fortjent at kende dig.
Jeg har brugt meget tid på at lære at leve i nuet, men desværre har jeg ikke helt lært det endnu. Jeg har brugt meget af mit liv til at glæde mig til noget, der ligger i fremtiden. Lige pludselig synes jeg at livet er for kort til at glæde sig til weekenden, til ferien til jeg ikke har ondt mere til jeg får et arbejde, jeg kan klare osv. Livet skal leves her og nu, men kors hvor er det svært.
Vi må bare gøre det bedste vi kan!
Du skriver at du selvfølgelig altid tager dig sammen. Ja, jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige, men jeg ved bare at jeg har hørt de ord så mange gange, især som barn. Dog har jeg også hørt fuldvoksne mennesker sige det til andre( om andre), uden at de aner hvad det er de snakker om. Jeg hader disse ord. Man skal kende et menneske utrolig godt for at kunne tillade sig at sige" du kan bare tage dig sammen".
Nu må du ikke tro jeg bebrejder dig, at du har skrevet det,men jeg kan bare ikke lade være med at skrive min mening om lige netop disse ord.
Knus Kip
Du har helt ret - men det der med at tage sig sammen er noget man har hørt så mange gange i sit liv - at det suser ud af en, som vanetænkning. Og jeg arbejder med mig selv - det er nok mere udtrykket. Måske slås jeg lidt med mig også? Knus Fleur
