Bøger om at tænke sig rask

Du kan tænke dig rask
- og genopbygge din krop hurtigere efter træning
Af Pete Andersen

Et nyt og lovende middel mod kræft blev sendt til klinisk afprøvning. En læge havde en patient med en alvorlig kræftsygdom, hvor der ikke syntes at være noget at stille op. Patienten havde imidlertid hørt om det nye middel og insisterede på at blive behandlet med netop dette middel. Det lykkedes lægen at fremskaffe midlet og det syntes, at have en mirakuløs virkning på patientens sygdom. Kræftsvulsten forsvandt! Et stykke tid senere offentliggjordes kritiske rapporter, som satte alvorlige spørgsmålstegn ved midlets virkning, og patienten vendte tilbage med sygdommen i genopblussen. Lægen forklarede patienten, at en ny og stærkere udgave af stoffet var blevet udviklet, og gav ham nye injektioner - med en saltvandsopløsning. Igen forsvandt kræftsvulsten og patientens bedring fortsatte, indtil han et stykke tid senere læste, at stoffet ville blive trukket tilbage, da det havde vist sig at være virkningsløst. Få dage senere døde patienten.

De fleste læger er i dag enige om at man kan tænke sig syg, ved at spekulere og stresse over alt mellem himmel og jord, men der er endnu ikke ret mange der også tror på, at man kan gøre det omvendte - at tænke sig rask. Heldigvis er litteraturen fyldt med dokumenterede eksempler på, at mennesker har helbredt sig selv for næsten hvad som helst. Den amerikanske læge Carl Simonton var måske den første, der i sin bog »at blive rask igen« beskrev hvordan han hjalp mennesker med livstruende kræft til helbredelse, gennem at arbejde med visualisering. Senere kom endnu en amerikansk læge på scenen, også med speciale i kræftsygdomme, og introducerede begrebet »den exceptionelle patient.«

Bernie Siegel havde gennem sine mange års arbejde med behandling af mennesker med kræft, igen og igen mødt mennesker, som trods en meget dårlig prognose, alligevel enten levede langt længere end forventet, eller som på næsten mirakuløs vis blev helt helbredt. Han kaldte dem exceptionelle patienter og så, at de havde en række personlighedstræk tilfælles. Disse personlighedstræk begyndte han på et tidspunkt at kortlægge, og det er resultatet af denne kortlægning han fremlagde i sin første bog »Kærlighed, Medicin og Mirakler.« Senere lærte han endda at bedømme sine patienters muligheder for at overleve sygdommen, ikke kun ud fra diagnosen, men også ud fra personlighedstræk som positivitet, gåpåmod og social intelligens.

»Det er en kendsgerning at
glade mennesker sjældent er syge«
Bernie Siegel, Læge og forfatter

Senere igen kom den indiske læge Deepak Chopra på banen med bogen »Livets Videnskab.« Udover sin moderne lægeuddannelse er Depak Chopra også uddannet som læge indenfor den urgamle indiske visdom ayurveda. I ayurvedaen siger man, at sygdom opstår når kommunikation mellem kroppens organerne svigter, og Chopra beskriver i bogen, hvordan den kommunikation, på det fysiske plan, foregår ved hjælp af en række kommunikationsstoffer kaldet neuropeptider. Han beskriver også hvordan »placebo« i form af saltvandsindsprøjtninger eller kalktabletter ofte, selv om der ikke er noget aktivt stof involveret, virker helbredende, fordi patienten tror på at det virker. Dette har været kendt i hundredvis af år, men den dybere mening bliver ofte underkendt med ordene »det er bare indbildning.« Men ikke desto mindre indbildning, der helbreder bedre end nogen anden medicin!

I 1995 udgav den danske læge Søren Ventegodt sin bog »Livskvalitet« med undertitlen »at erobre livets mening og blive rask igen.« I bogen søger han - med held - at synliggøre, at der er en sammenhæng mellem tanker, følelser og sundhedstilstand. Det statiske grundlag bag Søren Ventegodts bog er 9006 danskere som blev født i årene 1959-1961. Alle er siden blevet stillet en lang række spørgsmål om kvaliteten af deres liv på mange forskellige områder. En ting der bl.a. kendetegner mennesker der er gode til at overleve er, at de er gode til at finde en mening med livet, selv i en tid præget af alvorlig sygdom.
Som du kan læse her, er du på videnskabelig sikker grund, hvis du også tror på at dine tanker og følelser betyder noget for dit helbred og din fysiske konstitution. Det er nemlig forlængst videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng. Man har endda fundet neuropeptider som udskilles i hjernen og opfanges af celler i immunforsvaret. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at dine gener og dine mad- og motionsvaner ikke har noget at skulle have sagt. Men følelser er kropslige reaktioner på de tanker vi tænker, og disse reaktioner er kemiske i deres natur. Det betyder i praksis, at vi gennem at kultivere visse tanker og følelser, kan udøve indflydelse på vigtige kemiske balancer i kroppen. Her er det vigtigt at erkende, at det er langt sundere at være glad og afslappet, end det er at være vred og anspændt, fordi følelser betyder mere for det generelle kemiske miljø i kroppen end f.eks. ernæring.

»Nogle mennesker siger at det er forkert at indgyde folk et falsk håb.
Men forklar mig lige forskellen på et ægte og et falsk håb.«
Bernie Siegel, Læge og forfatter

I det følgende beskrives nogle af de mentale teknikker, der vist sig at have en gavnlig indflydelse på helbredet. De har med succes været brugt af mennesker med enhver tænkelig sygdom, og de kan også bruges til både til at afkorte kroppen genopbygning efter træning og store sportspræstationer, og til at sikre en hurtigere helbredelse ved sportsskader m.m. Desuden kan de selvfølgelig bruges forebyggende...

Dybdeafspænding og meditation har en særdeles gavnlig indflydelse på kroppen, fordi det hjælper til at deaktivere det sympatiske nervesystem, som ellers er aktivt når vi er stressede. Måske er dette i virkeligheden den grundlæggende selvhealing. Fordi denne deaktivering hjælper kroppen til at finde en naturlig sund balance igen. Eksempelvis kan man forestille sig, at i det øjeblik en person går i gang med at tænke sig rask, begynder han samtidig føle, at han har vundet indflydelsen over sit liv tilbage igen. Denne følelse af indflydelse er vigtig for at kunne deaktivere det sympatiske nervesystem. Forsøg har vist, at hvordan du når en dyb afspænding ikke er afgørende. Du kan sidde eller ligge og lytte til afslappende musik i 10-15 minutter. Det er nemmere at finde ro når du har lukkede øjne. Der findes desuden masser af guidede meditationer på bånd og CD hvor du af en indtalt stemme bliver guidet til en dyb afslapning. Dette kan være en god idé til at starte med.

Visualisering er en anden teknik som har vist sig at have en gavnlig indflydelse på kroppens funktioner. Måske fordi man herigennem indirekte kan styre følelserne kemiske reaktioner i kroppen. Forsøg har endda vist, at man kan lede immunforsvarets NK-celler frem til bestemte steder i kroppen. Når du ønsker at visualisere dig rask kan du starte med, for dit indre blik, at se dig selv som rask. Forestil dig, at du let kan gøre det som sygdommen (eller skaden) forhindrede dig i at gøre. Eller forestil dig din læges forbløffede ansigt i det øjeblik han fortæller dig, at du er helt rask. Derefter kan du gå i detaljer med at visualisere, at du reparerer eller renser det syge væv indtil du kan se det som helt rask. Nogle mennesker har med succes visualiseret smilende delfiner, der svømmer rundt i blodårene og spiser kræftceller. Andre visualiserer en »magisk creme« der helbreder hudsygdomme. Reglen er, at der ingen regler er! Opfind dine egne visualiseringer med udgangspunkt i det aktuelle problem og det du ønsker at opnå.

Målsætning er en vigtig måde at skabe håb og fightervilje. Det var to af de vigtigste faktorer, som den amerikanske læge Bernie Siegel fandt hos dem, der oftest overlevede. De nægtede simpelthen at give slip på deres mål og planer for fremtiden. De så sygdommen som noget midlertidigt, og sig selv som noget permanent der havde en fremtid. Dette er en stærk måde at fortælle ens underbevidsthed, at man har tænkt sig at leve videre.

Den historie som denne artikel startede med er en af de referede eksempler på placeboeffekten. Den kaldes ofte Krebiozen-sagen og er beskrevet af B. Klopfer helt tilbage i 1957.

© 2002 Pete Andersen
http://www.sitecenter.dk/hallstroem/...dig%20rask.doc