Ud af kroppen oplevelse

Ud af kroppen oplevelse.

Jeg har haft en del ud af kroppen oplevelser gennem årene. Her vil jeg fortælle om den første gang jeg oplevede dette. Det er ca. 25 år siden.
Jeg var indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling, her havde jeg opholdt mig i næsten et døgn, da
vandet var gået, og fødslen ikke var gået i gang af sig selv. Fødslen blev sat kunstigt i gang, så der lå jeg. Det var en langsommelig affære, men efter 19 timer fik jeg de rette presse veer. På dette tidspunkt, var jeg temmelig udmattet, og for at sige det rent ud, syntes jeg det efterhånden gjorde så ondt, at det ikke var til at holde ud. På et tidspunkt, da jeg var ved at presse, siger jeg til faderen, -
nu gider jeg altså ikke mere, det gør simpelthen for ondt, jeg vil ikke være med mere. Og jeg følte virkeligt at nu kunne jeg ikke tage mere. Da skete det forunderlige, smerten ophørte, og til min store forundring, befandt jeg mig henne i det ene hjørne oppe under loftet, hvor jeg kunne iagttage hvordan en læge der var tilkaldt, og jordmoderen hjalp mig med at presse, ved at holde mig oppe i
armene, jeg kunne også se ryggen og nakken af faderen der sad ved siden af fødesengen. Det var en
helt vildt underlig fornemmelse at hænge der, og kigge ned og se sig selv føde, fra denne vinkel kunne jeg se hovedet og kroppen på mit barn komme til verden.

Senere har jeg fundet ud af at, det er ret almindeligt ved store smerter, at man kan komme til et stadie, hvor man ikke kan holde ud at være i sin krop længere, og ”automatisk” forlader denne.

Kærlig hilsen
Joanna Sol

Kære Joanna

Jeg har også hørt om det mange gange!
Det må være kroppens og psykens forenede "overlevelsesmekanisme", der går igang.

Også andre traumatiserende oplevelser kan starte den mekanisme: voldtægt, incest og des lige.

Kh
Linda

Kære Linda

Jeg tror du har ret i - ”ud af kroppen oplevelser” ofte er en slags beskyttelse, hvor
bevidstheden lukker af for noget der er for smertefuldt på den ene eller anden måde.
Dog er der mennesker som bevidst stræber efter denne tilstand, gennem f.eks. yoga og
meditation hvor astrallegemet kan frigøre sig fra kroppen. Man kan lære at komme i denne tilstand, og beherske den. Når jeg selv oplever ud af kroppen oplevelser er det som reglen ikke
tilstræbt, dog sker det at jeg ønsker at rejse til et bestemt sted, og se om alt står vel til. Jeg kan
ofte rejse lige inden jeg falder i søvn, jeg har aldrig ønsket at kunne dette, men efter 2 gange at
have oplevet hvor min smertegrænse går, og siden min coma og nær-død oplevelse på intensiv er det helt normalt for mig. Faktisk er jeg medlem af en ”rejse forening” vi er alle ”rejsende” eller har oplevet dette, de fleste medlemmer af foreningen har oplevet nær-død oplevelser. Så dette at kunne forlade sin krop er mere almindeligt end man måske tror.

Kærlig hilsen
Joanna Sol

Kære Joanna

Jeg ville da gerne kunne "tage af sted" en gang imellem og se, hvordan min mor har det, f.eks. :D

Men det ville nok frustrere mig ikke at kunne tale med hende...

KH
Sally

Kære Sally

Ja, så kunne du spare flybilletten!

Kærlig hilsen
Joanna

En betryggende tanke, at der måske er grænser for, hvor meget smerte, man kan komme ud for.

Hej Avalon

Jeg tror, jeg ved det ikke, men når et menneske oplever at nå sin smertegrænse, som er individuel fra menneske til menneske, så mister man enten bevidstheden eller går ud af sin krop,
og kan betragte sig selv og sit ”hylster” udefra, uden at mærke smerter.
Sådan tror jeg det forholder sig.

Kærlig hilsen
Joanna Sol