Biddi skrev..... hormoner/osteoporose
Citer:
Oprindeligt indsendt af Biddi
Jeg kunn godt tænke mig at høre,hvad i piger stiller op med problemet osteoporose.Stoler I fuldt og fast på at cremen (ProgestaCare)beskytter mod det ?
Jeg spørger fordi min gynækolog, som sagt i sommer var meget bekymret for netop denne sygdom hos yngre kvinder. Der kategoriserede han mig. Han sagde,at jeg burde tage hormoner netop p.g.a. osteoporose,havde jeg været 10 år ældre ville han ikke have bekymret sig. Jeg tog hans hormoner men kun i 14 dage ,så stoppede jeg(vægtøgning) b.l.a Nu spekulerer jeg på om det er nok med cremen , motionen og kalk i kosten.
KNOGLESKØRHED = progesteronmangel
Osteoporose er en knoglesygdom der rammer mange kvinder, og starter allerede i 45 års alderen. Tidspunktet for dens opståen, har bragt den i forbindelse med hormonmangel. Tusindvis af kvinder tager østrogene hormoner, spiser kalk og drikker mælk i håb om at dette kan forebygge eller stoppe afkalkningen af knoglerne, men spørgsmålet er om det hjælper på aldersbetinget knogleskørhed.
Engelsk syge hos børn giver "gummiknogler" uden stabilitet og styrke, som beskrevet i afsnittet om vitamin D. Børnene har normal knoglesubstans, men p.g.a. kalkmangel en utilstrækkelig stivhed. Hos kvinder med knogleskørhed er situationen en helt anden. De har stive, sprøde knogler der let går i stykker. De mangler knoglesubstans og elasticitet. Den nedbrydende aktivitet (osteoklaster) er større end den opbyggende (osteoblaster). Dette kan have flere årsager (se nedenfor).
På spørgsmålet om tilskud af kalk og vitamin D kan helbrede eller forebygge knogleskørhed hos kvinder, vil mange forskere med biologisk indsigt derfor svare, at osteoporose er et organisk, strukturelt problem, hvor calcium spiller en underordnet rolle.
Hvad med hormonbehandling. Kan tilskud af østrogen hjælpe? Knogleskørhed skyldes ikke primært mangel på østrogen, men derimod mangel på det andet kvindelig kønshormon der hedder progesteron. Knogletabet indsætter ca. 5 år før reduktionen af de østrogene hormoner, og samtidig med en aftagende produktion af progesteron. Østrogener har en midlertidig, beskeden effekt de første 3 år. Derefter er effekten aftagende.
Progesteron har en god og vedvarende effekt på knoglestofskiftet. Flere planter producerer forstadier til vore hormoner (diosgenin), bl.a. hvidløg, persille, gulerødder, kartofler, bønner (grønne, røde), æbler og soja. Tilskud af gammalinolensyre (findes i olivenolie), også kaldet omega-6 fedtsyre, har lignende effekt. Mistelten og den mexicanske plante yam er specielt rig på progesteronlignende stoffer.
En gradvis og tiltagende forsuring af kroppen forbruger calcium og magnesium. Er der ikke nok i kosten, hentes calcium fra knoglerne, og magnesium fra ledbrusk og knogler. Er vi fysisk inaktive, må knoglerne pænt aflevere disse råstoffer, uden at få noget til gengæld. Der er jo ikke behov for stærke knogler når de ikke bliver brugt. Fysiske aktivitet har betydning både for knoglestyrken, og forebyggende mod forsuring.
Hvad med mælk. Er det rigtigt at det styrker knoglerne? For det første øger sødmælk risikoen for forsuring. Specielt mælk der har været opvarmet (pasteuriseret), er syredannende og bidrager således negativt til knoglernes calciumbalance. For det andet er en stor del af det calcium der findes i mælk, bundet til fytater, og kan således dårligt optages i kroppen. De bedste mælkeprodukter i kalksammenhæng, er gede- og fåremælk. Hovedleverandøren af kalk er dog de sunde tarmbakterier. De forsyner os desuden med vitamin K og D. Spis rigeligt af storbladet salat og grønsager. Spar på sukker, alkohol og kød.
Tilskud: Magnesium, calcium, og silicium i forholdet 3:1:1, vitamin D (mindste dosis), folinsyre, vitamin B6, fiskeolie, planteolie, vitamin C og vitamin E.
www.vitamindoktor.com
Kalk og d-vitamin – hvad virker?
Daglig kalcium- og d-vitamin er vigtigt for at undgå knogleskørhed. Butikshylderne bugner af forskellige produkter, men til meget varierende priser. Undersøg derfor først, hvor meget kalk og d-vitamin, du og din familie har brug for.
Mindst 400.000 danskere har knogleskørhed – folkesygdommen, der også kaldes osteoporose. Hvert år får mange af disse et brud på hoften, rygsøjlen eller armen. Det er ikke muligt at helbrede knogleskørhed, men kun at lindre sygdommen. Derfor er vigtigt hele livet at sørge for at få nok kalk og d-vitamin via kosten, være fysisk aktiv, undgå eller mindske rygning og indtage alkohol i beherskede mængder. Du kan også supplere med et tilskud på tabletform, hvis du ikke får nok kalk og d-vitamin via kosten. Men se dig for, før du lægger pengene på disken. Prisen svinger fra få til mange kroner for en daglig dosis. Og undersøg først, hvor meget kalk og d-vitamin, du og din familie egentlig har brug for.
Skelettet - en byggeplads for kalk
Gennem hele livet ændres mængden af mineraler, som vores skelet er bygget af. Indtil 30-40 års-alderen bliver der bygget mere mineral ind i skelettet, end der bliver brudt ned. Herefter begynder knoglerne at miste det, der er sparet op, og det bliver lettere at brække vægtbærende knogler i fx lænd, hofte og lårben. At have knogleskørhed vil sige at have tabt så meget knoglemasse, at der er fare for, at knogler på et tidspunkt vil brække.
Der er forskel på vores risiko for at få knogleskørhed. Blandt de mest udsatte er kvinder efter overgangsalderen. De producerer nemlig ikke længere kvindeligt kønshormon, som kan "beskytte" knoglerne. Ca. hver fjerde kvinde vil få et hoftebrud i løbet af sin levetid, og andre vil få brud på ryg, skulder og underarme. Men også flere mænd får nu knogleskørhed. I dag ved vi altså, at knogleskørhed også skyldes arveforhold, medicin, tobak- og alkohol.
Brug for kalcium og d-vitamin
Kalcium - i daglig tale ofte bare k"alk" - er et mineral, som findes i mælk og mange grøntsager. Knogleskørhed er først og fremmest et resultat af den naturlige tæring på kalciumdepoterne, når vi bliver ældre. Derfor har personer en øget risiko, hvis de ikke spiser og drikker mælkeprodukter eller andre fødevarer med kalcium. De tærer simpelthen mere på depoterne end andre. Paradoksalt nok bliver kroppen dårligere til at optage kalcium med årene.
Foruden kalcium har vi også brug for det fedtopløselige d-vitamin. Det bliver dannet i huden ved lyspåvirkning og findes i fødevarer som fx kød, fisk og æg. D-vitamin, der også kaldes D3-vitamin eller cholecalciferol, hjælper kroppen til at kunne bruge det kalk, vi spiser. Det er svært at få d-vitamin nok gennem maden. Personer, der ikke får sollys nok, er derfor særligt udsat for mangel af stoffet. Det gælder bl.a. tilslørede og mørklødede kvinder samt fx ældre, der selv om sommeren dækker kroppen til eller slet ikke kommer udenfor.
Personer, der har risiko for at få knogleskørhed, kan forebygge med ekstra kalcium og d-vitamin. Det kan dog være nødvendigt samtidigt at behandle med medicin, eller/og bruge hoftebeskyttelse, hvis risikoen for knoglebrud er høj.
Hvor meget kalcium og d-vitamin har jeg brug for?
En knoglesund daglig dosis kalcium til voksne skal være mindst 800 mg, hvilket rundt regnet svarer til 1/2 l mælk og 1-2 skiver ost (25 gram). For teenagere, gravide og ældre er behovet større. Voksne tager heller ikke skade af at få endnu mere kalcium – måske op til 1.500 mg dagligt. Mælkeprodukter – gerne de kaloriefattige – er vigtige, fordi de fleste andre madvarer ikke indeholder tilstrækkeligt kalk.
Det er ofte til diskussion, hvor stor en mængde d-vitamin kroppen har brug for. De nuværende anbefalinger for d-vitamin er steget til 7,5 µg (det samme som 300 IE – Internationale enheder) for voksne. Det er en stigning i forhold til 1996. Spædbørn, ældre og indvandrere bør få 10 µg (400 IE) d-vitamin dagligt.
Nogle mener, at vi bør tilsætte d-vitamin kunstigt til flere af vores fødevarer, fordi vi ikke får nok af det. I dag er der bl.a. tilsat ekstra d-vitamin i visse margarine-produkter. Vi ved dog også, at vi kan få dækket behovet ved at spise flere fede fisk, kød og æg. Anbefalingerne ændrer sig løbende i takt med, hvordan vores madvaner udvikler sig.
Sammen - men ikke hver for sig
Der er lavet mange undersøgelser med kalcium og d-vitamin og risikoen for at få knogleskørhed. Undersøgelserne tyder på, at stofferne har den bedste forebyggende virkning, hvis du får nok af begge dele. Og ikke hvis du kun får en stor dosis af det ene stof. Langt de fleste kalktabletter er derfor også tilsat d-vitamin. Undersøgelserne viser også, at de to stoffer virker bedst, hvis du i forvejen får for lidt af det. Virkningen er endnu bedre, hvis du samtidig sørger for at få daglig motion.
Der er kun få undersøgelser af, hvor godt kalcium og d-vitamin virkelig nedsætter risikoen for at få det første knoglebrud. Men vi ved, at et dagligt kalktilskud kan vedligeholde knoglemineralindholdet hos kvinder efter overgangsalderen – og på den måde mindske den tid, det tager at nedbryde skelettet. Vi ved også, at et dagligt tilskud på 10-20 µg d-vitamin (400-800 IE) og 1000-1200 mg kalcium til ældre over 65 år og plejehjemsbeboere giver knapt en tredjedel færre knoglebrud. Og hvis først du har haft ét knoglebrud, kan kalcium og d-vitamin desuden nedsætte risikoen for at få flere brud.
Forskel på kalk
Kalcium-optaget fra fødevarer, kosttilskud og medicin med kalcium er forskelligt. Kalcium er afhængigt af surhedsgraden i tarmen, når det skal optages i kroppen. Blandt fødevarer udnyttes kalcium bedre fra mælk og ost end fra grøntsager som spinat, brøndkarse og rabarber. Det skyldes, at mange grøntsager indeholder oxalsyre. Derfor skal du spise mange flere grøntsager for at få samme mængde kalk, som et glas mælk indeholder.
Tabletter med kalcium skal først opløses i tarmen, for at kroppen kan optage mineralet. I den forbindelse kan du ikke bare vælge det dyreste produkt og være sikker på, at det er det bedste. Tests på Danmarks Farmaceutiske Universitet og i Forbrugerrådet har fx vist, at mange af produkterne med kalcium ikke blev opløst, før tabletten blev udskilt fra kroppen igen.
Midlerne indeholder også forskellige kalcium-salte. Kalciumkarbonat er den type, der oftest bliver brugt i undersøgelser på mennesker. Det er også det kalciumsalt, der findes i vores mad. Men også kalcium-citrat, -laktoglukonat og -citratmaleat er undersøgt og har vist positiv effekt på knoglemineral-indholdet hos kvinder efter overgansalderen. De sidste tre kan du tage forskudt fra maden. De kræver ikke mavesyre for at blive optaget. Det kan måske især være en fordel for ældre, der ikke danner så meget mavesyre. Kalciumfosfat er svært-opløseligt. Derfor bør det ikke blive brugt til at forebygge knogleskørhed, da du skal spise mange tabletter.
Jo mere jo bedre?
Der findes utallige produkter med kalcium på markedet. Nogle er kosttilskud – og betragtes som tilskud til maden. Andre er medicin, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at forebygge og behandle kalciummangel. Du kan også få kosttilskud med kalcium og andre mineraler og vitaminer. Det er fx magnesium, fosfor og k-vitamin.
Vi ved dog ikke ret meget om virkningen på længere sigt, da disse produkter ikke er undersøgt i lodtrækningsforsøg på mennesker. Fælles for stofferne er, at det er meget sjældent, at vi mangler dem. Spiser vi en normal kost, er det kun ved længere tids sygdom eller hård slankekur, vi kan komme i underskud. Derfor vil det sjældent være en helbredsmæssig fordel at betale mere for et sådan produkt. Og hvis du bruger midlerne ukritisk, kan du få bivirkninger eller uheldige reaktioner med anden medicin. Det skyldes, at dosis af enkelte mineraler/vitaminer bliver for høj. En almindelig vitaminpille – især om vinteren - er tit en god løsning som supplement til ekstra kalk og d-vitamin.
Du har særlig høj risiko for at få knogleskørhed, når:
* der er nogen i din familie, der har knogleskørhed.
* du har haft gigt, astma eller en tarmsygdom, som kan medføre, at knoglerne mister kalcium.
* du i længere tid har været i behandling med steroid/binyrebarkhormon.
* du fører en ikke-knoglevenlig livvsstil (dvs. ikke spiser mælk og ost, ryger eller ikke får motion).
* du er vegetar og ikke får nok d-vitamin.
* du ikke får sollys – enten fordi du dækker arme og ansigt til eller kommer sjældent ud.
* du vejer for lidt (Body Mass Index <19 kg/m2).
* du har haft brud på hofte, skulder eller håndled.
Tjek din kalktablet.
Hvor mange tabletter skal jeg tage, for at få dækket mit daglige behov?
Jo færre tabletter, du skal tage, desto større er chancen for, at du får det gjort. Et tilskud på 400-500 mg kalcium vil ofte være standard til voksne, der får mælk og ost, men ikke i tilstrækkelige mængder, eller som fører en knogle-uvenlig livsstil. Ligeledes kvinder efter menopausen. Ældre og personer, der slet ikke får kalcium, bør ofte få den dobbelte dosis (800-1000 mg). Undersøg, at mængden af den daglige mængde d-vitamin ikke bliver for høj.
Hvordan skal jeg tage tabletterne?
Visse kalkprodukter, bl.a. det almindelige kalciumkarbonat, skal du tage til lidt mad. Det skyldes, at mavesyren i maven derved kan hjælpe med til at optage stoffet. Andre produkter kan du tage forskudt fra maden. Den bedste løsning kan være at tage kalk til et mellemmåltid.
Hvor store er de? Kan du synke dem? Tjek prisen
En almindelig kalktablet bør ikke koste mere end højst et par kroner om dagen - ligesom en halv liter mælk.
Du kan læse meget mere om d-vitamin og kalcium på www.altomkost.dk under "Mad til Dig" og "Gode råd".
På www.taenk.dk kan du læse mere om undersøgelser af kalkprodukter.
Uddrag af artiklen har været bragt i Helse nr. 10, 2005.
Kilder:Institut for Rationel Farmakoterapi: www.medicinmedfornuft.dk
Andre artikler på denne hjemmeside:
Overvægt
Allergi
Søvnløshed
Rygestop
Smerter og gigt
Diabetes
Depression
Kvinder og hormoner
Insekter og mider
Astma og rygerlunger
Virus og bakterier
Hjerte og blod
Vitaminer og mineraler
B-vitaminer: Behandling ved mangelsygdomme
Behandling med B-vitamin - for og imod
Kalk og d-vitamin
Børn og medicin
